{"id":11002,"date":"2021-02-07T19:49:03","date_gmt":"2021-02-07T19:49:03","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11002"},"modified":"2023-02-05T21:09:45","modified_gmt":"2023-02-05T20:09:45","slug":"lukas-1831-43-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1831-43-5\/","title":{"rendered":"Lukas 18,31-43"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3><b><span style=\"color: #000099;\">Fastelavns s\u00f8ndag (Estomihi), 26.2.2006<br \/>\nLukas 18,31-43, Elof Westergaard <\/span><\/b><\/h3>\n<ul>\n<li>\u201dGud. vend dit \u00f8re mod mig&#8230; V\u00e6r min klippe&#8230;. I dine h\u00e6nder betror jeg min \u00e5nd.\u201d Vi h\u00f8rte disse ord f\u00f8r l\u00e6st fra alteret. Ord fra Det gamle Testamente, fra salmernes bog. Salmisten taler her meget konkret om og meget personligt til Gud. Gud er skildret som en person med \u00f8re, der kan lytte. Han har h\u00e6nder, der kan favne mennesket. Hos ham kan vi finde tilflugt. Gud er befrier og udfrier. Han kan redde mennesket. Derfor till\u00e6gger salmedigteren s\u00e5 ogs\u00e5 Gud andre egenskaber, end de, der normalt karakteriserer et menneske. Salmedigteren kalder ogs\u00e5 Gud for en klippe, en borg. Gud har mennesketr\u00e6k, men han ejer alts\u00e5 samtidigt naturens mere tunge ro og styrke. Gud er den bestandige og st\u00e6rke i forhold til den skr\u00f8belige skabning. Han er evig som klippen modsat det tidsbundne menneske.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Salmedigteren m\u00e5, som ogs\u00e5 vi, bruge billeder til at skildre Gud med. Billeder, de er ikke snyd. De udvider derimod indtrykket af den Gud, som vi ikke selv kan gribe. Han, som er skaberen af alt skabt. Han, som ikke kan fanges af vor tanke og forstand. Han, som ved den br\u00e6ndende tornebusk sandt sagde om sig selv til Moses: \u201dJeg er den, jeg er\u201d<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Faren ved billeder er s\u00e5 naturligvis den, at de kan give for stereotypt, ensartet og lukket et billede af den hvorom vi taler, her om Gud, men omvendt er billeder ogs\u00e5 med til at udvide synet, forst\u00e5elsen og f\u00f8lelsen for Gud, som den, der virkelig m\u00f8der os i sit ord. N\u00e5r det i den gammeltestamentlige salme lyder, at Gud s\u00e5vel har h\u00e6nder, \u00f8re og han samtidigt er en klippe, er der \u00e5bnet for et gudsbegreb med flere dimensioner. Gud kan her ikke blot lukkes inde i et fast og lukket personbillede( jvf. Kirsten Nielsen). Vi ser med Paulus stadigt kun i et spejl, som i en g\u00e5de. L\u00f8ftet st\u00e5r der dog, om at en dag skal vi se ansigt til ansigt.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Faren ved et stereotypt billede af Gud f\u00e5r vi et godt eksempel p\u00e5 netop i evangeliets beretning i dag : Har Gud \u00f8re og h\u00e6nder, er han som klippen og borgen, s\u00e5 bryder disciplene sig nemlig ikke om Jesu skildring af Menneskes\u00f8nnens sk\u00e6bne. Menneskes\u00f8nnen, denne frelserskikkelse forbundet med Guds riges komme. Jesus fort\u00e6ller dem nemlig, at Menneskes\u00f8nnen skal tages til fange. Han skal blive h\u00e5net og mishandlet. De skal spytte p\u00e5 ham og piske ham, for til sidst at sl\u00e5 ham ihjel. P\u00e5 tredjedagen skal han s\u00e5 st\u00e5 op igen. \u201dDisciplene fattede ikke noget af dette\u201d, skriver evangelisten Lukas. Disciplenes billede af Gud og frelseren som st\u00e6rk konge, en klippe og borg, st\u00e5r her i vejen for at de kan forst\u00e5 Jesu tale om menneskes\u00f8nnens forest\u00e5ende lidelse og d\u00f8d. Her g\u00e5r deres gr\u00e6nse for en menneskeligg\u00f8relse af Gud. Gud har \u00f8re og h\u00e6nder, han er som naturens klippe og som den st\u00e6rke og bestandige borg, men at hans menneskelighed ogs\u00e5 kan indeb\u00e6re fornedrelse, pine og d\u00f8d. Det er for langt ude. Det giver ikke mening i det g\u00e6ngse billede af Gud.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Disciplenes blindhed her kender vi godt. Ogs\u00e5 vore billeder og forestillinger s\u00e5vel af Gud som af hinanden kan let st\u00e5 hindrede i vejen for et egentligt m\u00f8de, for tillid og tro. Vi forventer ofte p\u00e5 forh\u00e5nd noget bestemt. Vi har afgjort os allerede, fyldt vores hoved og sind med de bed\u00f8mmelser og vurderinger, de karaktertr\u00e6k og egenskaber, de sympatier eller den ringeagt, vi allerede forlods har gjort os ud fra vore billeder af den anden. Billederne st\u00e5r her i vejen for et egentlig m\u00f8de, fordi de er alt for entydige uden plads til det under som Gud og medmenneske er. Det \u00e5bne og rummelige, som billedet ellers skulle udtrykke, forsvinder i entydig indsn\u00e6vring. Billederne fastfryses og der bliver ingen plads tilbage til at forundres og overraskes over den andens unikke, fremmede og anderledes v\u00e6sen . Vi st\u00e5r s\u00e5ledes ofte som blinde overfor Gud og vor n\u00e6ste.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Vort eget og disciplenes billede af Gud, som den alm\u00e6gtige herre og skaber, brydes netop i evangeliets beretning her i dag. Jesus er et menneske med h\u00e6nder og krop, \u00f8jne og \u00f8re. Han er forbundet med Gud. Det er igennem ham vi kender Gud.. Men hvorfor m\u00e5 han s\u00e5 ogs\u00e5 lide og d\u00f8. Hans h\u00e6nder er s\u00e5 ikke blot kraftfulde, men de gennembores af nagler. Hans fingre er ikke kun st\u00e6rke, men de skal ogs\u00e5 forkrampes af smerte. Hvor er klippens ro og borgens styrke i dette billede af Gud, vi m\u00f8der i Jesus? Det passer ligesom ikke med vor forestilling om Gud som alm\u00e6gtig, og som himmelens og jordens skaber. Der er i alt fald noget paradoksal ved dette gudsbillede, som vi m\u00f8der i den kristne bekendelse. Jesus er og bliver et kors for tanken om Gud. Der er i forvejen noget ved Gud, noget vi ikke kan f\u00e5 greb om, noget vore egne billeder og forestillinger om Gud ikke kan udfylde fuldt og helt, og som g\u00f8r at vores egen blindhed ogs\u00e5 bliver s\u00e5 \u00e5benbar. Det har at g\u00f8re med forholdet mellem Guds evighed og vor tidslighed, mellem evigt liv og d\u00f8d. Men med Jesu ord og hans liv og d\u00f8d s\u00e5 bliver det alt sammen kun desto mere m\u00e6rkeligt \u2013 ja t\u00e6nker vi efter og lytter vi blot til vor forstand, s\u00e5 kan det ligefrem virke sk\u00f8rt \u2013 denne forbindelse mellem Gud, lidelse og d\u00f8d i Jesus. Men det er ikke desto mindre v\u00e6sentligt at holde fast i dette: vi kender Gud i Jesus. Vi kender Gud gennem den korsf\u00e6stede og opstandne Kristus . Umiddelbart rammer denne sandhed os med blindhed og med en f\u00f8lelse af uforstand. For forst\u00e5 det kan jeg ikke. Jeg st\u00e5r med min hjerne og forstand som en blind over dette m\u00f8de af Gud i Jesus.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Det er forskel p\u00e5 blindhed. Der er den fysiske blindhed, det at jeg ikke l\u00e6ngere kan se, hvad jeg f\u00f8r kunne l\u00e6se. Blindhed s\u00e5dan som den havde ramt den fattige tigger ved Jerikos mure. Men vi kender ogs\u00e5 en anden blindhed \u2013 en blindhed i forholdet til hinanden, &#8211; at vi nok ser den anden, men alligevel ikke ser vedkommende, s\u00e5dan som vedkommende egentlig m\u00f8der os i al sin originalitet. Vore \u00f8jne kan alts\u00e5 nok se, men samtidigt er vi som blinde. Det kan s\u00e5 afh\u00e6nge af m\u00e5den vi ser p\u00e5. Der hviler en blindhed over os, n\u00e5r vi bare ser og ser uden egentlig at ville involveres \u2013 n\u00e5r vi nok vil opleve, men blot lader synet glide os forbi \u2013 ligesom n\u00e5r det h\u00f8rte ledes ind i det ene \u00f8re og straks ledes ud af det andet. Det er nemt at bruge vore sanser s\u00e5dan uforpligtende i vor tid, hvor vi ofte sidder i bilen eller toget, har alting underkontrol, sidder i vort eget og der uforpligtende iagttager verden k\u00f8re forbi. N\u00e5r et s\u00e5dant syn p\u00e5 verden m\u00e5 betragtes som en form for blindhed, s\u00e5 skyldes det, at hvad her ofte mangles: er k\u00e6rlighed og lidenskab. Det, at den, der ser, ikke kun vil se, for at blive bekr\u00e6ftet i sit eget billede af Gud og verden, men derimod \u00e5bner for at blive m\u00f8dt af den, der vil os. I det lys er det alts\u00e5 ogs\u00e5 egentlig misvisende, at sige, at k\u00e6rlighed g\u00f8r blind. Tv\u00e6rtimod: k\u00e6rlighed \u00e5bner \u00f8jnene, i det k\u00e6rligheden ikke vil sig selv, men vil den anden, s\u00e5dan som vedkommende \u00e5benbarer sig for een.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Det er netop denne blindhed, som Jesus ogs\u00e5 helbreder ved b\u00e5ret af Guds k\u00e6rlighed at forene sig med verden. Gud er i ham ikke kun den altskuende Gud i himlen, der fuld af skaberkraft og med borgs og klippes styrke kan magte livet. Gud er ogs\u00e5 k\u00e6rlighedens magt, \u00f8jen\u00e5bneren over dem alle. For Gud holder sig ikke tilbage for at m\u00f8de os hvor vi er. Han g\u00e5r med ind i lidelsen og med ind i d\u00f8den. Han kommer ved d\u00f8befont og giver os del i sig ved nadverbordet. Han vilje til n\u00e6rv\u00e6r, hans lidenskab for os r\u00e6kker ud over alle gr\u00e6nser.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>S\u00e5 det kan godt v\u00e6re at Jesu tale om lidelse og d\u00f8d irriterer vor tanke om Gud, men uden ham var borgen kun h\u00f8jt og fjern fra os, \u00f8jnenen h\u00f8jt oppe i skyerne og hans h\u00e6nder ville v\u00e6re h\u00f8jth\u00e6vede og rene. Men Gud kender blodets gang. Han er vort h\u00e5b, den korsf\u00e6stede og opstandne Krist. I Jesu navn. Amen<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Sognepr\u00e6st Elof Westergaard<br \/>\nMarieh\u00f8j 17<br \/>\nDK-8600 Silkeborg<br \/>\nTel.: ++45 \u2013 86 80 08 15<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:eve@km.dk\"> eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Fastelavns s\u00f8ndag (Estomihi), 26.2.2006 Lukas 18,31-43, Elof Westergaard \u201dGud. vend dit \u00f8re mod mig&#8230; V\u00e6r min klippe&#8230;. I dine h\u00e6nder betror jeg min \u00e5nd.\u201d Vi h\u00f8rte disse ord f\u00f8r l\u00e6st fra alteret. Ord fra Det gamle Testamente, fra salmernes bog. Salmisten taler her meget konkret om og meget personligt til Gud. Gud er skildret som [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16264,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,108,111,175,141,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11002","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-18-chapter-18","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11002","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11002"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11002\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16505,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11002\/revisions\/16505"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16264"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11002"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11002"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11002"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11002"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11002"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11002"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11002"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}