{"id":11014,"date":"2021-02-07T19:49:00","date_gmt":"2021-02-07T19:49:00","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11014"},"modified":"2023-02-08T11:54:49","modified_gmt":"2023-02-08T10:54:49","slug":"matthaeus-181-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-181-5\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 18,1-5"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3><strong>Matth\u00e6us 18,1-5, Biskop Niels Henrik Arendt<br \/>\n<\/strong><\/h3>\n<p>Evangeliet i dag handler om storhed og magt. Selv om Jesu fjender p\u00e5 tidspunktet for den ordveksling, vi h\u00f8rte, allerede er i gang med at tr\u00e6ffe de sidste forberedelser til at tage ham til fange, har disciplene endnu ikke indset hvor lidt ber\u00f8mmelse der findes i f\u00f8lgeskabet med Jesus. De har endnu ikke oplevet den dybe magtesl\u00f8shed, der skal gribe dem bare nogle timer senere, hvor alt kommer til at dreje sig om blot at overleve. S\u00e5 de sk\u00e6ndes om storhed og magt. Jesus irettes\u00e6tter dem, men ikke kun fordi deres sk\u00e6nderi om deres egen betydning er ilde anbragt i dette alvorlige \u00f8jeblik. Hans irettes\u00e6ttelse retter sig mod magt og storhed i det hele taget &#8211; han opstiller en mods\u00e6tning mellem magtens m\u00e6nd , \u201cfolkenes konger\u201d, og s\u00e5 de, der vil v\u00e6re hans disciple.<\/p>\n<p>Undsiger han i virkeligheden al magt og magtanvendelse imellem mennesker? l\u00e6gger han op til en alternativ orden, hvor ingen ud\u00f8ver myndighed i forhold til andre? Er der tale om et revolutionerende opg\u00f8r af aldrig tidligere set skarphed med den m\u00e5de, menneskene har indrettet sig p\u00e5 &#8211; tror han virkelig selv p\u00e5 et herred\u00f8mme-frit f\u00e6llesskab?<\/p>\n<p>Endegyldigt kan vi vel ikke svare p\u00e5 s\u00e5danne sp\u00f8rgsm\u00e5l, men vi kan i hvert fald se, at Jesus vender op og ned p\u00e5 de g\u00e6ngse forestillinger om stort og sm\u00e5t. Vi ved hvordan en hel forsamling kan gribes af r\u00e5dvildhed, hvis den, der plejer at lede den, eller er den naturlige leder ikke p\u00e5tager sig opgaven, men forholder sig passivt. Vi ved ogs\u00e5, hvordan herred\u00f8mmet i en forsamling ganske fint, men bestemt ikke um\u00e6rkeligt, kommer til udtryk i de mest dagligdags ting &#8211; som f.eks. hvem der s\u00e6tter sig f\u00f8rst ned. Men Jesus forholder sig ikke blot passivt: i hans f\u00e6llesskab er der ikke blot ingen for bordenden, men alting ses fra den nederste plads. For der sidder han selv. Og hvem er s\u00e5 den st\u00f8rste?<\/p>\n<p>I vort menneskelige f\u00e6llesskab er magtud\u00f8velsen en kendsgerning. Den er det endda i de sn\u00e6vreste forhold. For\u00e6ldre ud\u00f8ver myndighed i forhold til deres b\u00f8rn &#8211; det g\u00f8r ogs\u00e5 de, der bevidst fors\u00f8ger at undg\u00e5 det, blot p\u00e5 en i virkeligheden langt mere raffineret m\u00e5de. Ja, elskende ud\u00f8ver s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 magt i forhold til hinanden &#8211; uden at det beh\u00f8ver at modsige deres indbyrdes k\u00e6rlighed, n\u00e5r blot den beholder sit herred\u00f8mme over dem. I det, der ligger uden for de sn\u00e6vre familieforhold g\u00e6lder det selvsagt ogs\u00e5: p\u00e5 arbejdspladsen, i fritidsf\u00e6llesskaber osv. Nogle bestemmer. S\u00e5dan er det. Og det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig synligt og udtrykkeligt i den politiske verden. Den handler om magt, om indbyrdes styrkeforhold, s\u00e5dan som vi har set det demonstreret i Irak-krisen, og som vi ogs\u00e5 f\u00e5r holdt for \u00f8je i den aktuelle hjemlige valgkamp.<\/p>\n<p>Hvordan skal vi forholde os dertil p\u00e5 baggrund af Jesus ord? Jeg vil mene at vi i det mindste skulle lade os anf\u00e6gte (som Paulus var anf\u00e6gtet, som Martin Luther var det). Men det er, som om vi ikke er synderlig anf\u00e6gtede i forhold til magtanvendelsen. Den er jo n\u00f8dvendig, siger vi &#8211; himmeriget findes ikke her p\u00e5 jorden. Jesus kan ikke mene det p\u00e5 den m\u00e5de. Stiller vi sp\u00f8rgsm\u00e5l ved magtanvendelsen, er det udelukkende ved, om det er de rette, der bestemmer. Selv for de mest revolution\u00e6re partier handler det h\u00f8jest om at nogle andre skal sidde for bordenen. Der er aldrig rift om tiggerens plads.<\/p>\n<p>Vi burde lade os anf\u00e6gte. Og ville vi ikke lade os anf\u00e6gte af Jesu ord og hans eksempel, ja s\u00e5 burde vi komme til at tvivle, at sp\u00f8rge, n\u00e5r vi ser hvilke ulykker magtanvendelsen alt for ofte for\u00e5rsager, og hvor ofte den misbruges. Jesus taler om disse ting i timerne lige inden hans d\u00f8d. F\u00e5 timer senere er mennesker, som egentlig var h\u00e6derlige folk og med garanti virkelig str\u00e6bte efter at g\u00f8re det rette, i f\u00e6rd med at udnytte deres magt til at f\u00e5 ham henrettet. Et eksempel p\u00e5, hvad magtanvendelse kan f\u00f8re til. Til indledning i dag h\u00f8rte vi et andet eksempel i fort\u00e6llingen om Kain og Abel &#8211; det er den n\u00f8gne sandhed om, hvordan det ene menneskes herred\u00f8mme over det andet i virkeligheden alt for tit tager magten over den st\u00e6rkere og f\u00e5r ham til at volde ondt.<\/p>\n<p>Jeg tror vi ved det fra de helt n\u00e6re forhold; vi ved hvor leml\u00e6stende det kan v\u00e6re at fare frem i forhold til vore b\u00f8rn, hvis ikke vi bruger vor myndighed med varsomhed. Vi ved, hvor meget vi kan komme til at sl\u00e5 i stykker i de n\u00e6re forhold. Der passer vi alligevel ofte p\u00e5. Men ogs\u00e5 i de store forhold kan Kain blive fanget af sin egen magt. Og s\u00e5 volder han usvigeligt sikkert ondt. Skaderne er ikke mindre, n\u00e5r elefanterne k\u00e6mper.<\/p>\n<p>Magtanvendelse er uundg\u00e5elig. Myndighed er n\u00f8dvendig, det er sandt. Kain m\u00e5 forhindres i at myrde Abel. Og det nytter selvf\u00f8lgelig ikke, at den, der griber om Kains h\u00e5nd for at holde ham tilbage, selv ryster p\u00e5 h\u00e5nden. Men det burde aldrig blive en selvf\u00f8lgelig ting for ham. For da er han p\u00e5 vej til selv at blive en Kain, at blive taget til fange af sin egen magt.<\/p>\n<p>Hvordan forhindres vi s\u00e5 deri &#8211; hvordan ud\u00f8ver vi herred\u00f8mme, som vi er n\u00f8dt til det i denne verden, uden at blive fanget af det ? Det g\u00f8r vi kun ved at blive mindet om, at alt vores magt er relativ og har sin tid. Ved at det bliver sagt, som Jesus nogle timer senere siger til Pilatus: Du havde slet ingen magt, hvis den ikke var givet dig fra Gud. Og Gud vil sp\u00f8rge dig, hvad du brugte magten til. S\u00e5dan skal al jordisk herred\u00f8mme stilles ind under ansvar overfor Gud, og det g\u00e6lder, hvad enten det ud\u00f8ves i de sn\u00e6vre familieforhold eller p\u00e5 verdensscenen. S\u00e5dan er det bestandig anf\u00e6gtet. Kun s\u00e5dan er det holdt p\u00e5 plads.<\/p>\n<p>Jesu forhold til disciplene gav dem ikke plads til fordele magt og storhed indbyrdes, og han gav selv afkald p\u00e5 at anvende magt for at redde sig ud af de politiske magthaveres vold. St\u00e6rkere kunne han ikke have stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l ved deres herred\u00f8mme, tydeligere kunne han ikke have kr\u00e6vet dem til ansvar, klarere kunne han ikke have vist, hvor fanget mennesker kan blive af deres egen magt.<\/p>\n<p>Men der var en ting til, der kom til udtryk deri. Et enest\u00e5ende f\u00e6llesskab med mennesket. Der gik ikke mange timer, f\u00f8r disciplene ikke t\u00e6nkte p\u00e5 storhed, men hj\u00e6lpel\u00f8st f\u00f8lte, at nu var det ikke dem, der havde magt over situationen, nu var det situationen, der havde magt over dem. Det var en fornemmelse af hj\u00e6lpel\u00f8shed &#8211; ikke ulig den, vi ogs\u00e5 kan opleve i forhold til livet, ja i grunden ogs\u00e5 i forhold til den magt, vi har over hinanden. I den situation findes den eneste tr\u00f8st i at Gud i Jesu skikkelse ikke er en del af alt det, der tager magten over os, men at han tv\u00e6rtimod st\u00e5r ved siden af os. Som han lovede disciplene, at de skulle sidde til bords med ham, s\u00e5dan lover han ogs\u00e5 os et f\u00e6llesskab, som best\u00e5r, n\u00e5r alle vor dr\u00f8mme om storhed er faldet i grus. Vi skal sidde til bords med ham, ja, allerede i dag indbyder han os til det. Amen.<\/p>\n<p><strong>Biskop Niels Henrik Arendt<br \/>\nRibe Landevej 37<br \/>\nDK-6100 Haderslev<br \/>\nTel.: +45 74 52 20 25<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:nha@km.dk\"> nha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Matth\u00e6us 18,1-5, Biskop Niels Henrik Arendt Evangeliet i dag handler om storhed og magt. Selv om Jesu fjender p\u00e5 tidspunktet for den ordveksling, vi h\u00f8rte, allerede er i gang med at tr\u00e6ffe de sidste forberedelser til at tage ham til fange, har disciplene endnu ikke indset hvor lidt ber\u00f8mmelse der findes i f\u00f8lgeskabet med Jesus. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5991,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,519,3,1193,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11014","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18-matthaeus","category-nt","category-niels-henrik-arendt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11014","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11014"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11014\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16763,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11014\/revisions\/16763"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5991"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11014"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11014"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11014"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11014"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11014"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11014"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11014"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}