{"id":11023,"date":"2021-02-07T19:48:56","date_gmt":"2021-02-07T19:48:56","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11023"},"modified":"2023-02-09T13:04:24","modified_gmt":"2023-02-09T12:04:24","slug":"markus-914-29-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-914-29-3\/","title":{"rendered":"Markus 9,14-29"},"content":{"rendered":"
\n

2. s\u00f8ndag i fasten (Reminiscere), 12.3.2006
\nMarkus 9,14-29, Hans-Ole J\u00f8rgensen<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

De f\u00e6rreste af os s\u00e6tter sygdom i forbindelse med onde eller urene \u00e5nder.<\/p>\n

Godt nok er det blevet moderne igen at regne med lidt mere mellem himmel og jord end vi en tid har gjort. TV-serien \u00c5ndernes Magt fascinerer efter sigende mange og vi har ogs\u00e5 i vores vestlige verden de senere \u00e5r f\u00e5et tilf\u00f8rt en hel industri af s\u00e5kaldt alternativ behandling med tilh\u00f8rende t\u00e6nkning.<\/p>\n

Men de fleste af os sender nu alligevel bud efter l\u00e6gen, hvis noget er galt med b\u00f8rnene. Det g\u00f8r vi i alt fald f\u00f8rst, og vi ville reagere med nogen forbl\u00f8ffelse, tror jeg, hvis den tilkaldte l\u00e6ge ved sygesengen tog fat p\u00e5 s\u00e5dan noget som at uddrive onde \u00e5nder. I hvert fald hvis det var en almindelig influenza.<\/p>\n

Den syge dreng i teksten blev f\u00f8rhen kaldt den \u201dm\u00e5nesyge\u201d dreng. Og f\u00f8lsomme mennesker ved godt stadig, at m\u00e5nen kan g\u00f8re noget ved os, n\u00e5r den bliv fuld og rund, at sindet s\u00e5 kan v\u00e6re sv\u00e6rere at styre end ellers; nogle kan h\u00f8re varulvene hyle i natten og en hel del flere har sv\u00e6rt ved at falde i ordentlig s\u00f8vn. Vi har gamle \u00e6rv\u00e6rdige udtryk i sproget, der v\u00e6rner om s\u00e5danne erfaringer – ordet lunefuld f.eks.. M\u00e5nens latinske navn er Luna, og den lunefulde er den, der ikke helt er til at regne med. S\u00e5dan er det stadig. P\u00e5 engelsk kan ordet lunatic direkte betegne en sindsyg.<\/p>\n

I den overs\u00e6ttelse, vi bruger nu, kalder vi ikke l\u00e6ngere drengen \u201dm\u00e5nesyg\u201d. Nu kalder vi ham noget andet – \u201ddrengen med den urene \u00e5nd\u201d – og gik vi ud af kirken, s\u00e5 ville vi formentlig kalde ham noget tredje. Med et almindeligt l\u00e6geklinisk ord, s\u00e5 har han vel lidt af epilepsi, den syge dreng. Men hvad han end har fejlet, og hvad vi end kalder det i det ene eller det andet system, virkeligheden er den samme, og det afg\u00f8rende \u00e6ndrer det ikke ved: sygdommens forbandelse og vores afmagt.<\/p>\n

Om vi kalder det det ene eller kalder det det andet, det g\u00f8r ikke megen forskel p\u00e5 det, vi erfarer. N\u00e5r vi rammes af alvorlig sygdom, sygdom som ikke kan kureres, s\u00e5 har vi med noget at g\u00f8re, som vi ikke magter. Og s\u00e5 er vi stillet grundl\u00e6ggende ens, vi der lever nu, som de der levede engang: s\u00e5 er vi sm\u00e5 mennesker i en tilv\u00e6relse, som det langtfra er os selv der styrer.<\/p>\n

Fort\u00e6llinger om syge, der underfuldt bliver raske, er godt stof i bladene. For de b\u00e6rer jo p\u00e5 en mulighed, der ogs\u00e5 m\u00e5ske kunne blive vores, om det var os, der blev ramt af sygdom. Vi underholder hinanden med dem, n\u00e5r vi m\u00f8des, og det kan der sikkert indvendes meget imod. Men vi m\u00f8der dem alts\u00e5 ogs\u00e5 i Bibelen, de fort\u00e6llinger. Og de er af den grund gode, at de holder liv i et h\u00e5b, enhver kan f\u00e5 brug for i en almindelig tilv\u00e6relse.<\/p>\n

For de tider, hvor det g\u00e5r af sig selv, de fylder jo aldrig det hele. Oftere \u2013 eller i hvert fald: mere kr\u00e6vende, n\u00e5r det er – er det for et menneske opgaven at skulle leve med ting, vi hellere havde set var anderledes, begr\u00e6nsninger af den ene eller den anden art. Tit er vi nogle, der m\u00e5 n\u00f8jes eller nogle, der m\u00e5 h\u00e5be. Og derfor \u00e9r det godt med fort\u00e6llinger, der handler om det gode, fort\u00e6llinger hvori det gode sejrer.<\/p>\n

Da Jesus helbreder drengen med den urene \u00e5nd, er han netop kommet ned oppe fra det Forklarelsens Bjerg, hvor Peter og Jakob og Johannes et \u00f8jeblik havde oplevet ham i et st\u00e6rkt overjordisk sk\u00e6r og hvor Peter da ogs\u00e5 havde foresl\u00e5et, at de skulle blive, s\u00e5 herligt alting her var. Ogs\u00e5 vi kan i livets store \u00f8jeblikke m\u00e6rke det \u00f8nske i os, at tiden dog bare kunne standse her, uret s\u00e6ttes i st\u00e5 og dette herlige \u00f8jeblik str\u00e6kkes ud i det uendelige. Men s\u00e5dan er det ikke det virkelige. Og derfor gik Jesus ogs\u00e5 ned igen ad det bjerg.<\/p>\n

Han ville ikke blive der i den bl\u00e5 luft, hvor dr\u00f8mmene er, men ikke livet. Han ville ned til det virkelige, til mennesket som det er stillet altid, i kamp mellem det der kalder p\u00e5 vor sorg og det, der kalder p\u00e5 vor gl\u00e6de.<\/p>\n

Drengen blev s\u00e5 helbredt. Og p\u00e5 den m\u00e5de endte det som var historien alligevel et eventyr af dem, der ikke h\u00f8rer jorden til. Men det gode finder sted, det finder somme tider ogs\u00e5 sted hvor det hverken er til at begribe eller forklare eller var til at forudse, det finder sted somme tider som i et eventyr. Men der mangler her alligevel noget, for een ting bliver der ikke sagt til far og s\u00f8n, og det plejer ellers at lyde i eventyrene: at de herefter levede lykkeligt til deres dages ende. Akkurat det fik de ikke at h\u00f8re. For for ingen er det nogensinde s\u00e5dan, det er. Hvor tit end det gode sker, vi bor i en verden, der stadig skriger efter forandring. Helbredelse er hver gang en gl\u00e6de, og med gl\u00e6de kan vi allesammen mere. Men op ad bakke bliver vi ved at skulle. Sorrig og gl\u00e6de \u2026<\/p>\n

F or b\u00f8rn er det sv\u00e6rt at b\u00e6re, hvis en fort\u00e6lling ikke ender godt. Barnet lever sig ind i det, der fort\u00e6lles, og hvis helten d\u00f8r eller kommer ud for noget andet ondt, s\u00e5 gr\u00e6der barnet og f\u00f8ler det n\u00e6sten p\u00e5 sin egen krop. For vi voksne er afstanden st\u00f8rre. Vi har l\u00e6rt at abstrahere. Men ogs\u00e5 vi lever med, ogs\u00e5 vi henter mod til livet af beretninger, vi h\u00f8rer. Af b\u00f8ger, vi l\u00e6ser; af film, vi ser. Ogs\u00e5 n\u00e5r de handler om andre end os selv.<\/p>\n

N\u00e5r fort\u00e6llinger om syge, der underfuldt bliver raske, er godt stof, s\u00e5 er det vel derfor. S\u00e5danne fort\u00e6llinger v\u00e6rner om en livets rigdom p\u00e5 muligheder, som vi ikke bare hellere vil tro p\u00e5 end det modsatte. Men som vi ogs\u00e5 i udsatte situationer, n\u00e5r livet l\u00e5ser sig fast omkring os og udsigterne afg\u00f8rende sp\u00e6rres, har meget brug for at kunne tro p\u00e5.<\/p>\n

Gl\u00e6de p\u00e5 andres vegne er vel ogs\u00e5 noget, der findes. Og som kalder kr\u00e6fter frem i os. Vel kan det v\u00e6re sv\u00e6rt, hvis man selv er forpint, at skulle hente gl\u00e6de fra en lykke, der bliver andre til del. Og vel er der i menneskelivet fuldt op af skadefryd og s\u00e6r misundelse, der st\u00e5r en s\u00e5dan gl\u00e6de imod. Men en mor kan dog godt gl\u00e6de sig over sit barns sk\u00e6bne. Medf\u00f8lelse er noget, der findes.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen om Jesu helbredelse af drengen med den urene \u00e5nd er en bibelsk fort\u00e6lling og som s\u00e5dan naturligvis b\u00e6rer af en teologisk betydning. Den fort\u00e6ller os om Gud, om den Gud der kom ned af bjerget, ned til os der m\u00e5 leve her med lidelse og afmagt side om side med det lykkeligste vi ved. Om den Gud, der kom her ned, s\u00e5 sit menneske – mennesket som han fra begyndelsen havde skabt det i sit eget billede – ynkedes over det og gjorde det godt. Men fort\u00e6llingen er ogs\u00e5 p\u00e5 et helt almindeligt plan en fort\u00e6lling om noget godt, der engang skete i verden, for en dreng og hans familie, dem der nu direkte blev ramt af det. Og allerede som en s\u00e5dan almindelig fort\u00e6lling g\u00f8r den godt, for den er med til at holde det h\u00e5b oppe, der kommer af at livet undertiden finder veje, vi ikke selv havde t\u00e6nkt.<\/p>\n

I fort\u00e6llingen m\u00f8der vi nogle meget radikale formuleringer om troens betydning for det, vi kan. F\u00f8rst i Jesu udbrud, da han h\u00f8rer at disciplene ikke har kunnet g\u00f8re noget \u2013 \u201dDu vantro sl\u00e6gt, hvor l\u00e6nge skal jeg holde jer ud?\u201d – siden i hans svar til drengens fader \u2013 \u201dAlt er muligt for den, der tror\u201d – og endelig i faderens fortvivlede r\u00e5b: \u201dJeg tror, hj\u00e6lp min vantro!\u201d<\/p>\n

Jesus siger ikke med disse udsagn, at det er vor egen skyld, n\u00e5r vi er syge eller triste, eller hvad vi nu er af det, vi ikke bryder os om at v\u00e6re; for vi kunne jo bare have troet noget mere, s\u00e5 havde alt v\u00e6ret muligt af det vi ville! At sige s\u00e5dan ville v\u00e6re at f\u00f8je spot til skade, og det g\u00f8r han ikke! P\u00e5 den m\u00e5de er troen ikke noget instrument, der st\u00e5r os til r\u00e5dighed. Vi kan ikke tro, hvis ikke vi g\u00f8r. Det er med troen som med viljen: det er ikke os, der r\u00e5der over den, men den, der r\u00e5der over os. Vi kan kun ville det, vi vil.<\/p>\n

Men h\u00f8re skal vi, at mister vi h\u00e5bet, s\u00e5 kan vi ikke leve. I en anden sammenh\u00e6ng siger Jesus det s\u00e5dan: \u201dDet ske dig, som du troede\u201d. For tror vi h\u00e5befuldt, at det gode venter p\u00e5 os et sted derude p\u00e5 den anden side af det, vi lige nu kan overskue, s\u00e5 bliver vejen lettere for os at g\u00e5, end hvis vi tror det modsatte. L\u00e6gerne ved det og taler om det, men det g\u00e6lder p\u00e5 alle omr\u00e5der. Vore forventninger spiller ind p\u00e5 det, der faktisk kommer til at ske. Ogs\u00e5 h\u00e5b kan forandre verden.<\/p>\n

Men problemet er naturligvis, at vi ogs\u00e5 har erfaringer, der siger imod: for ser vi bagl\u00e6ns, s\u00e5 var der ogs\u00e5 forventninger, der ikke blev indfriet, noget vi troede p\u00e5 af hele vort gl\u00f8dende hjerte og gav vort fulde engagement, da vi gik i gang, men som det alligevel gik anderledes med undervejs, end vi troede. Skuffelser findes, og de kan nemt blive en klods om benet p\u00e5 os. For skuffelser stj\u00e6ler, de stj\u00e6ler vort h\u00e5b og f\u00e5r troen til at vakle, den tro, der m\u00e5ske kunne flytte bjerge, om vi havde den.<\/p>\n

Et menneske kan godt vide for meget. I Ole Wivels sang i H\u00f8jskolesangbogen – \u201dDer truer os i tiden\u201d – synger vi om det i en anden sammenh\u00e6ng, men s\u00e6tningen g\u00e6lder ogs\u00e5 n\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5 vore skuffelser. Hvad der truer os i dem er ogs\u00e5 \u2013 som i sangen – \u201den ond usynlig magt: vor egen sikre viden.\u201d For n\u00e5r det med for meget af det, vi har bag os, ikke blev til det, det skulle, til det, vi h\u00e5bede og det, vi troede \u2013 og det er jo, hvad vi ved i skuffelsen – s\u00e5 ved vi noget, der let l\u00e6gger sig som en klods om benet p\u00e5 os, noget der stj\u00e6ler af vort mod og tr\u00e6tter h\u00e5bet. S\u00e5 ved vi for meget.<\/p>\n

Derfor er det godt med fort\u00e6llinger om det gode. Almindelige fort\u00e6llinger om de h\u00e6ndelser i menneskelivet, der underfulde eller ej kan holde h\u00e5bets veje \u00e5bne, n\u00e5r vi hver is\u00e6r sidder med de for belastende erfaringer. Og de bibelske fort\u00e6llinger er ikke de ringeste. For i dem lever der ord, ogs\u00e5 fra Gud.<\/p>\n

Til fort\u00e6llingerne om Jesus lytter vi for at f\u00e5 holdt fremtiden \u00e5ben. Til dem kan vi s\u00f8ge, n\u00e5r vi tr\u00e6nger til at h\u00f8re med st\u00f8rre ord end vore egne, at ogs\u00e5 Gud er med i kampen imod det onde og at derfor er alting mere \u00e5bent end det for os lige nu er til at se.<\/p>\n

N\u00e5r livet l\u00e6gger sig om os med alt det, der sp\u00e6rrer for den h\u00e5befulde udsigt, er det godt at kunne t\u00e6nke som Paulus siger et sted, og det er noget af det bedste han har sagt: \u201dDerfor n\u00e6rer jeg h\u00e5b, derfor er jeg endnu ved godt mod: Guds n\u00e5de er ikke endt og ikke forsvundet!\u201d Eller som Kaj Munk siger i det ene af de to vers han har med i salmebogen (574 ): \u201dVelan! s\u00e5 f\u00e5r du k\u00e6mpe og tro trods fald og brud, at stor er vel Guds fjende, men st\u00f8rre er dog Gud.\u201d<\/p>\n

Og noget andet af det tr\u00f8sterige skal vi s\u00e5 synge om nu – det er det med b\u00f8nnen, som teksten slutter med. Er du bange for noget, da stol blot kun p\u00e5 dit fadervor! Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen
\n<\/strong>Hyrdestr\u00e6de 5
\n<\/strong>DK-6000 Kolding
\n<\/strong>Tel.: +45 75 52 06 61
\n<\/strong>E-mail: haoj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag i fasten (Reminiscere), 12.3.2006 Markus 9,14-29, Hans-Ole J\u00f8rgensen De f\u00e6rreste af os s\u00e6tter sygdom i forbindelse med onde eller urene \u00e5nder. Godt nok er det blevet moderne igen at regne med lidt mere mellem himmel og jord end vi en tid har gjort. TV-serien \u00c5ndernes Magt fascinerer efter sigende mange og vi har […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8529,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,853,108,111,1180,219,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11023","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hans-ole-jorgensen","category-kapitel-9-chapter-9-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11023","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11023"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11023\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16899,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11023\/revisions\/16899"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8529"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11023"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11023"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11023"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11023"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11023"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11023"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11023"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}