{"id":11032,"date":"2021-02-07T19:48:59","date_gmt":"2021-02-07T19:48:59","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11032"},"modified":"2023-02-07T18:08:27","modified_gmt":"2023-02-07T17:08:27","slug":"johannes-842-51-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-842-51-2\/","title":{"rendered":"Johannes. 8,42-51"},"content":{"rendered":"
\n

3. s\u00f8ndag i fasten (Okuli), 19.3.2006
\nJohannes. 8,42-51, Elisabeth Birgitte Siemen<\/span><\/b><\/h3>\n

Det er 3. s\u00f8ndag i fasten, og fra gammel tid handler det om dj\u00e6vle og d\u00e6moner!<\/p>\n

Den samtale, som vi lige har h\u00f8rt lidt af – kaldes en stridssamtale. Den finder sted mellem Jesus og j\u00f8derne, som evangelisten Johannes siger. J\u00f8derne, ja det lyder lidt vr\u00f8vlet, for de er jo alle j\u00f8der \u2013 Jesus inklusive. Men for Johannes er det en f\u00e6llesbetegnelse for Jesu modstandere. For det var jo ikke alle j\u00f8der, der havde noget imod Jesus. Det var jo faktisk det, der var modstandernes problem: at der var mange, der fulgte ham, og mange, der gerne ville h\u00f8re p\u00e5 ham.
\nMen, der var ogs\u00e5 mange modstandere, og det er dem, Jesus her har endnu et opg\u00f8r med.
\nLige f\u00f8r vi kommer ind i teksten, er der sket det, at j\u00f8derne kommer sl\u00e6bende med en kvinde, der er blevet grebet i at v\u00e6re sin mand utro. „Moseloven siger jo, at vi skal stene s\u00e5dan \u00e9n som hende,“ siger de. „Men du, Jesus, hvad siger du?“ Jesus svarer som bekendt ved at s\u00e6tte sig til at skrive i sandet. Til sidst siger han, at den af dem, der er uden synd, jo kan kaste den f\u00f8rste sten. S\u00e5 forsvinder de lige s\u00e5 stille, ingen skal have kastet noget.
\nMen det er alts\u00e5 det, der udl\u00f8ser det opg\u00f8r, vi s\u00e5 kommer ind i. Ganske kort tid efter er det Jesus, j\u00f8derne vil kaste sten efter.<\/p>\n

Og jo, det er noget af en overdrivelse overhovedet at kalde det en ’samtale‘. Vi er langt ude over det punkt, hvor der var noget som helst at samtale om mellem de to parter. Vi er n\u00e5et dertil, hvor de gensidige beskyldninger fyger gennem luften. „I har Dj\u00e6velen til fader“, siger Jesus til sine modstandere, og der bryder de sig ikke om at h\u00f8re. Det er faktisk en meget alvorlig beskyldning. S\u00e6rlig da for rettroende j\u00f8der, der ikke et \u00f8jeblik er i tvivl om, at de nedstammer fra Abraham selv og tilh\u00f8rer Guds udvalgte folk. Men Jesus mener alts\u00e5 noget andet om dem: „I h\u00f8rer ikke, fordi I ikke er af Gud.“<\/p>\n

Og j\u00f8derne kan ogs\u00e5 nogle gode beskyldninger. De skal ikke st\u00e5 tilbage. „Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en d\u00e6mon?“ S\u00e5dan. S\u00e5 er det sagt. Det lyder m\u00e5ske ikke af s\u00e5 meget i vore \u00f8rer . Men at kalde Jesus for en samaritaner – jamen, hvis vi skal overs\u00e6tte det til en slags nudansk, er det s\u00e5dan lidt i retning af at sige: „Har vi ikke ret i at sige, at du er en perker?“<\/p>\n

Samaritanerne var i j\u00f8dernes \u00f8jne nogle af de v\u00e6rste udskud. De boede lige henne om hj\u00f8rnet, i nabolandet; men hvis en ordentlig j\u00f8de skulle ud at rejse, rejste han hellere en stor omvej end igennem Samaria. J\u00f8derne mente, at samaritanerne var urene, og at de dyrkede Gud p\u00e5 en helt forkert m\u00e5de p\u00e5 et helt forkert sted. Der var ikke meget at komme efter. S\u00e5 at kalde Jesus en samaritaner var i deres munde ikke s\u00e5 meget en nationalitetsbetegnelse som et sk\u00e6ldsord.<\/p>\n

Dj\u00e6velens b\u00f8rn, kalder Jesus dem. Han er meget, meget vred. Og det, der g\u00f8r ham s\u00e5 rasende er, at de ikke tror ham.<\/p>\n

Han var nu ogs\u00e5 frygtelig besv\u00e6rlig. Han kaldte sig Guds s\u00f8n. Han gir omkring og talte og gjorde s\u00e6re ting. S\u00e5 er det meget nemmere at have en gud, man selv har lavet. En tyrekalv af guld, f.eks., som man selv har st\u00f8bt. Det h\u00f8rte vi netop om i l\u00e6sningen fra alteret for lidt siden. J\u00f8derne byggede sig s\u00e5dan en tyrekalv, som de kunne dyrke som guddom. Der var ikke noget at sige til, at de havde behov for, at der skete et eller andet v\u00e6sentligt. De var p\u00e5 vej til det land, Gud havde lovet dem. V\u00e6k fra slaveriet i Egypten, hjem til landet, der flyder med m\u00e6lk og honning. Men indtil videre var det sm\u00e5t med b\u00e5de m\u00e6lk og honning. De havde rejst og rejst og rejst. Ikke i et par dage, ikke i nogle uger eller m\u00e5neder, men i mange \u00e5r. B\u00f8rn blev f\u00f8dt p\u00e5 rejsen, gamle mennesker d\u00f8de, unge mennesker d\u00f8de ogs\u00e5 – af sygdom, af tr\u00e6thed og af mangel p\u00e5 gejst. Af rodl\u00f8shed. Af ikke at h\u00f8re hjemme nogen steder.<\/p>\n

S\u00e5 var det, at Moses, var g\u00e5et op p\u00e5 et bjerg for at r\u00e5df\u00f8re sig med Gud. Han modtog De ti Bud og en masse anvisninger .
\nOg det tog lang tid.
\nOg mens han var v\u00e6k, byggede j\u00f8derne deres tyrekalv. „Gud har alligevel glemt os“, sagde de. „Hvilken nytte har vi af ham? N\u00e6, det her er en gud, der er til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Nu skal vi feste for den.“
\nOg det gjorde de s\u00e5. De spiste og drak og dansede om deres guldkalv, og det s\u00e5 Gud jo godt, s\u00e5 Moses var faktisk advaret, inden han gik ned ad bjerget med stentavlerne med De ti Bud. Men da han med egne \u00f8jne s\u00e5, hvad der foregik, blev han s\u00e5 flintrende rasende, at han smadrede stentavlerne i jorden og sk\u00e6ldte sine landsm\u00e6nd al h\u00e6der og \u00e6re fra.<\/p>\n

De vidste det jo godt. De vidste godt, at de ikke under nogen omst\u00e6ndigheder m\u00e5tte dyrke andre guder – og at man slet ikke kan kalde noget en gud, som man bare har lavet selv. De vidste godt, at kun Israels Gud, kunne f\u00f8re dem frelste igennem. Somme tider er det bare nemmere at tro p\u00e5 l\u00f8gnen end p\u00e5 sandheden. For l\u00f8gnens far er Den Onde selv, og han kan det der med at se lokkende og forf\u00f8rende ud.<\/p>\n

Men de kom til Det forj\u00e6ttede Land. Ja, ikke alle – der var en del, der m\u00e5tte b\u00f8de for det med guldkalven. Men Gud f\u00f8rte sit l\u00f8fte ud i livet. De fik De ti Bud igen, og de fik lov at komme ind i det land, Gud havde lovet dem. P\u00e5 trods af alle guldkalve.
\nDj\u00e6vleyngelen beh\u00f8vede ikke at v\u00e6re bange. Gud lagde det til, de selv manglede i tro og h\u00e5b og tillid.<\/p>\n

Men Jesus synes alts\u00e5 ikke, at deres efterkommere er blevet s\u00e5 meget klogere, at det g\u00f8r noget. Heller ikke nu kan de kende sandheden, n\u00e5r de m\u00f8der den. Heller ikke nu kan de se andet end lige netop deres egen retf\u00e6rdighed og udvalgthed. Ogs\u00e5 nu er de parate til at v\u00e6lge l\u00f8gnen frem for sandheden.<\/p>\n

Nu kunne det jo v\u00e6re rart, hvis vi kunne standse her. Hos j\u00f8derne for mere end 2000 \u00e5r siden. Det ville v\u00e6re en behagelig afstand at l\u00e6gge mellem os og hele balladen.
\nMen det ville jo ligne evangelierne d\u00e5rligt, bare at handle om noget, der skete for en bestemt gruppe mennesker for mange \u00e5r siden. Det ville der for s\u00e5 vidt heller ikke v\u00e6re ret meget evangelium i.
\nDet er alts\u00e5 rettet til os. Vi synes m\u00e5ske, vi virkelig har vort p\u00e5 det t\u00f8rre. N\u00e5r vi bekender troen, er der i hvert fald ingen slinger i valsen. S\u00e5 t\u00f8ver vi ikke med at bekende troen p\u00e5 Gud som Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd, det er den tro, vi er d\u00f8bt i og som vi om lidt d\u00f8ber de 3 sm\u00e5 b\u00f8rn i .
\nMen er det ogs\u00e5 den tro, vi lever i?
\nFor er det ikke s\u00e5dan, at der er kommet mange guldkalve imellem os og den Gud, der kalder os for sine b\u00f8rn ? I hvert fald kommer der dagligt meget imellem fra vores side. Vi har s\u00e5 mange s\u00e6re ting for, og det er n\u00e6ppe de fleste af dem, der er til gavn og gl\u00e6de for verden. Det er vel derfor, vi f\u00f8ler os ramt i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som de mennesker, der stod omkring Jesus. Og m\u00e5ske b\u00f8r vi i mods\u00e6tning til dem lige t\u00e6nke os om, f\u00f8r det er selvretf\u00e6rdigheden, vi griber til for at forsvare os.
\nJ\u00f8derne havde deres love skrevet p\u00e5 stentavler.
\nVi har ogs\u00e5 mange m\u00e6rkelige love og regler, som ganske vist ikke er skrevet ned p\u00e5 papir. M\u00e5ske er de skrevet i de stentavler, vi kalder vore hjerter. I hvert fald handler de altid mest om, hvad de andre m\u00e5 og ikke m\u00e5. Og det er faktisk den v\u00e6rste form for umoral, der findes: den, der giver os lov til at frikende os selv, mens vi ford\u00f8mmer de andre. S\u00e5 har vi forvekslet sandheden med l\u00f8gnen. S\u00e5 har dj\u00e6velen selv lukket vore \u00f8jne for vore egne fejl.
\nDj\u00e6velen – jamen, ham tror jeg da ikke p\u00e5, siger vi s\u00e5. Nej, det skal vi sandelig heller ikke. Han er nemlig fuld af l\u00f8gn. \u2013 som jeg siger til konfirmanderne. Men det er ikke det samme som, at han ikke er til. Hvem t\u00f8r forn\u00e6gte det ondes eksistens? T\u00e6nk bare p\u00e5 Madrid, og hvad der skete der for et par dage siden. Ren dj\u00e6velskab!<\/p>\n

I har dj\u00e6velen til far, siger Jesus. I tror, I er s\u00e5 kloge. I tror, I kan selv. Hvorfor er I s\u00e5 s\u00e5 bange for mig? Er det, fordi jeg fort\u00e6ller jer, at livet aldrig er noget, man kan styre med et par stentavler? At livet ikke kan holdes nede ved hj\u00e6lp af nogle regler om, hvad man kan, og hvad man ikke kan?
\nLivet er farligt og udfordrende. Det har det nemlig med at komme os i m\u00f8de i et andet menneske. Og vi \u2013 ja, vi m\u00e5 n\u00f8jes med at tage imod det og blive fanget ind af det. Optaget af det og engageret i det.
\nOg derfor burde vi lade v\u00e6re med at g\u00f8re os s\u00e5 kloge p\u00e5 de andres liv. Vi skulle leve vores eget – til gl\u00e6de og gavn for dem, vi ellers har s\u00e5 travlt med at ford\u00f8mme. Der er jo kun \u00e9n hovedregel, der g\u00e6lder til alle tider: Du skal elske Herren din Gud – og din n\u00e6ste som dig selv.
\nOg s\u00e5 kan vi jo sp\u00f8rge os selv igen: Er den tro, vi bekender, ogs\u00e5 det, vi lever efter? Var det f.eks. s\u00e5dan for mig i g\u00e5r, at Gud var det f\u00f8rste og det sidste i alt det, jeg foretog mig? „S\u00e5 kun du i mine tanker er den dybe sammenh\u00e6ng“ som vi synger om lidt – var det s\u00e5dan? Eller bliver det mon s\u00e5dan i dag?
\nEller var der et medmenneske, hvis gl\u00e6de vi slog i stykker? Var der en fremstrakt h\u00e5nd, vi valgte at overse? Fordi vi selv stod i centrum og ikke var til at flytte?<\/p>\n

Der er valg hver eneste dag. Valg mellem l\u00f8gnen og sandheden, mellem det onde og det gode. Vore tanker og gerninger afsl\u00f8rer os og placerer os, desv\u00e6rre alt for ofte, blandt dj\u00e6velens b\u00f8rn.
\nMen dj\u00e6vleyngelen beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re bange. Gud l\u00e6gger det til, som vi mangler. Loven er skrevet p\u00e5 stentavler. Det, der st\u00e5r, kan aldrig slettes og aldrig glemmes og ender som skarpe sten i vore h\u00e6nder, kasteskyts mod vore medmennesker.
\nK\u00e6rligheden, derimod, skriver i sand. Det, vi gjorde forkert, er om et \u00f8jeblik slettet ud og glemt. Gud giver det til, som vi mangler. Gud tilgiver.
\nDet betyder, at den dom, der er blevet f\u00e6ldet over os – den blev f\u00e6ldet en s\u00f8ndag ved en d\u00f8befont, hvor vi l\u00e5 i armene p\u00e5 \u00e9n, der holdt os og ville os alt godt. Der blev sagt et rungende nej til dj\u00e6velen og alt hans uv\u00e6sen, og faderskabet over os blev fastsl\u00e5et – vi er et Guds barn. Det betyder, at intet og ingen kan g\u00f8re os faderl\u00f8se. Heller ikke os selv. Gud opfylder ikke alle vore \u00f8nsker, og det er nok ogs\u00e5 godt det samme. Men Han opfylder sine l\u00f8fter. Og Hans l\u00f8fte er at v\u00e6re med os alle dage indtil verdens ende. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen
\nKirseb\u00e6rbakken 1
\nDK- 2830 Virum
\nTel.: +45 45 85 63 30
\ne-mail: ebsi@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag i fasten (Okuli), 19.3.2006 Johannes. 8,42-51, Elisabeth Birgitte Siemen Det er 3. s\u00f8ndag i fasten, og fra gammel tid handler det om dj\u00e6vle og d\u00e6moner! Den samtale, som vi lige har h\u00f8rt lidt af – kaldes en stridssamtale. Den finder sted mellem Jesus og j\u00f8derne, som evangelisten Johannes siger. J\u00f8derne, ja det lyder […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15156,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,1184,233,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11032","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-08-chapter-08","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11032","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11032"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11032\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16718,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11032\/revisions\/16718"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15156"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11032"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11032"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11032"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11032"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11032"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11032"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11032"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}