{"id":11043,"date":"2021-02-07T19:48:52","date_gmt":"2021-02-07T19:48:52","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11043"},"modified":"2023-03-06T23:25:55","modified_gmt":"2023-03-06T22:25:55","slug":"johannes-6-24-35-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-6-24-35-2\/","title":{"rendered":"Johannes 6, 24-35"},"content":{"rendered":"
\n

L\u00e4tare (Midfaste), 26.3.2006
\nJohannes 6, 24-35, Erik Bredmose Simonsen <\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Da det kommunistiske system i \u00d8steuropa br\u00f8d sammen og \u201dmuren\u201d faldt mellem \u00f8st og vest, var der mange vesteurop\u00e6ere, der vejrede morgenluft og s\u00e5 nye muligheder. Ikke blot fordi en latent trussel mod freden i vores del af verden dermed var v\u00e6k. Ikke kun i gl\u00e6de over at folk, der havde v\u00e6ret undertrykt og underkuet i en menneskealder, nu atter kunne tale frit og fik mulighed for en mere menneskelig livsudfoldelse.<\/p>\n

Nej, man vejrede morgenluft, fordi man s\u00e5 muligheder, der ikke kun angik \u00f8steurop\u00e6ernes fremtidige liv, men ogs\u00e5 vores eget her i vesten.<\/p>\n

Mange forestillede sig nemlig, at der med den indtrufne afsp\u00e6nding ville blive mulighed for at etablere et samfundssystem, der overskred de allerede kendte, en tredje vej, der var bedre end b\u00e5de den kommunistiske og den kapitalistiske. P\u00e5 ruinerne af det gamle \u00d8steuropa skulle alle dr\u00f8mmene om en bedre og mere retf\u00e6rdig verden realiseres. Man skulle tage det bedste fra kommunismen: ligheden, og det bedste fra kapitalismen: friheden. Hver for sig havde de to gamle systemer jo til fulde vist deres svagheder. Men nu skulle en cocktail af de to systemer f\u00e5 det bedste frem i mennesket og samfund.<\/p>\n

Et stykke tid s\u00e5 det virkelig ud som om noget nyt var i g\u00e6ring. Alles opm\u00e6rksomhed rettedes mod det dav\u00e6rende Tjekkoslovakiet, hvor en kunstner blev valgt som pr\u00e6sident. En euforisk optimisme opstod blandt vestens intellektuelle. Der blev talt og skrevet meget i medierne i en periode, visioner blev udkastet og muligheder analyseret.<\/p>\n

I dag ca.15 \u00e5r efter disse begivenheder er der ikke meget af denne optimisme tilbage. Meget er g\u00e5et ikke s\u00e5 lidt anderledes, end man havde dr\u00f8mt om. Men hvad var det, der gik galt?<\/p>\n

Ja, der var i og for sig ikke noget, der gik galt. Virkeligheden artede sig blot, som den har for vane, anderledes end idealerne.<\/p>\n

\u00d8steurop\u00e6erne kunne ikke rigtig se de samme muligheder som vesteurop\u00e6erne. Eller man kan m\u00e5ske sige, at for dem s\u00e5 virkeligheden noget anderledes ud. Mens vesteurop\u00e6iske intellektuelle v\u00e6ltede sig i idealistiske tankekonstruktioner, bankede en helt anderledes n\u00f8dvendighed p\u00e5 d\u00f8ren hos \u00f8steurop\u00e6erne, der ikke blot ville lade sig spise af med at skulle optr\u00e6de som statister i et stort socialt og ideologisk eksperiment fostret i vestlige hoveder.<\/p>\n

I \u00d8steuropa ville man have br\u00f8d p\u00e5 bordet! De forventninger man der havde til fremtiden efter murens fald, gjaldt ikke \u00e5ndelig men derimod materiel velf\u00e6rd. Og \u00f8steurop\u00e6erne forestillede sig, at den materielle velstand n\u00e6rmest ville komme af sig selv, n\u00e5r f\u00f8rst det kommunistiske system var ryddet af vejen.<\/p>\n

Det skete som bekendt ikke, og snart l\u00e6ngtes mange \u00f8steurop\u00e6ere tilbage til kommunismens tid, for her havde man dog arbejde, og man blev m\u00e6tte.<\/p>\n

Man kan sige, at \u00d8steurop\u00e6ernes \u00e5ndelige behov – behovet for frihed, frit at kunne t\u00e6nke, tro og tale, kom i anden r\u00e6kke. F\u00f8rst m\u00e5tte der br\u00f8d p\u00e5 bordet.<\/p>\n

S\u00e5dan er mennesket, det lever af br\u00f8d og uden br\u00f8det d\u00f8r det. Man kan godt sige, at det er menneskets naturside (biologiske side), der viser sig p\u00e5 denne m\u00e5de, og den er fundamental, hvad enten man bor i \u00f8st eller vest, syd eller nord.<\/p>\n

Men mennesket er nu engang mere end det. Det har ogs\u00e5 en anden side, der er lige s\u00e5 fundamental. Mennesket er ogs\u00e5 \u00e5nd, og derfor kan det ogs\u00e5 d\u00f8 af br\u00f8d alene.<\/p>\n

Det vesteurop\u00e6iske menneske har br\u00f8d p\u00e5 bordet – ja, endog til overflod for de flestes vedkommende. Og dog er alting som bekendt ikke blot idel paradisisk lykke her hos os. Selvmord, psykiske lidelser, kriminalitet o.lign. h\u00f8rer til dagens orden her i landet, og det siger noget om, at alt ikke er gjort med det daglige br\u00f8d.<\/p>\n

Da Jesus engang blev fristet af Dj\u00e6velen, afviste han ham ved bl.a. at sige: „mennesket lever ikke af br\u00f8d alene, men af hvert ord, der udg\u00e5r af Guds mund“.<\/p>\n

Den tyske teolog Dorothee S\u00f6lle har i en artikel taget udgangspunkt i disse ord, og tilf\u00f8jet, at mennesket endog d\u00f8r af br\u00f8d alene. D\u00f8den af br\u00f8d alene, skriver hun, det er d\u00f8den i den menneskelige afstumpethed, det er n\u00e5r forholdet mellem mennesker \u00f8del\u00e6gges. Af br\u00f8d alene kan vi godt fungere, men i grunden blot som mekaniske maskiner. Vi \u00e5nder, forbruger, ordner, tr\u00e6ffer afg\u00f8relser, producerer og lader munden l\u00f8be, men lever dog ikke. D\u00f8den af br\u00f8d alene betyder et meningsl\u00f8st og tomt liv, hvor man blot overlever.<\/p>\n

Den, der er d\u00f8d af br\u00f8d alene, oplever ikke gl\u00e6den ved andre mennesker, ser dem ikke som en rigdom og en udfordring, men som trusler og konkurrenter, og, siger Dorothee S\u00f6lle, det er denne d\u00f8d ogs\u00e5 Bibelen taler om, den d\u00f8d, der betyder et meningsl\u00f8st og tomt liv.<\/p>\n

S\u00f6lle skriver endvidere, at d\u00f8den af br\u00f8d alene er, n\u00e5r livet falder i sm\u00e5stykker, bliver til et supermarked, hvor man kan f\u00e5 alt, og hvor der ingen begrundelse findes for at interessere sig mere for det ene end for det andet. Af br\u00f8d alene og for br\u00f8d alene. Deraf d\u00f8r vi den daglige skr\u00e6kkelige d\u00f8d.<\/p>\n

S\u00e5ledes alts\u00e5 Dorothee Solle.<\/p>\n

Den svenske forfatter P\u00e4r Lagerkvist fort\u00e6ller i romanen „Ahasverus d\u00f8d“ om hvordan hovedpersonen Ahasverus en nat sidder i et herberg oppe i alperne og g\u00f8r sit liv op i en samtale med en fremmed. Ahasverus siger: „Man spekulerer s\u00e5 meget p\u00e5, hvad man skal leve af. Man snakker altid s\u00e5 meget om det. Men hvad skal man leve for, kan du sige mig det, hvad skal man leve for?“<\/p>\n

Hvad man skal leve af, og hvad man skal leve for, de to sp\u00f8rgsm\u00e5l peger p\u00e5 hhv. manglen p\u00e5 br\u00f8d til den biologiske livsopretholdelse og manglen p\u00e5 mening til den eksistentielle. Mennesket beh\u00f8ver begge dele, men bekymrer sig tilsyneladende udelukkende om, hvad det skal leve af. – Br\u00f8det alene, og det er galt.<\/p>\n

Imidlertid er det ogs\u00e5 galt ikke at medt\u00e6nke realiteterne, n\u00e5r der tales om vore menneskelige behov. Legemligheden, kroppen, k\u00f8det skal have sit. \u00c5nden skal have noget at gro i ellers ender man i verdensfjern idealisme. M\u00e5ske var det det man glemte i vesten, da man dr\u00f8mte om de store muligheder, da „muren“ faldt?<\/p>\n

I dagens evangelium bel\u00e6rer Jesus folkeskaren om, at det er forkert udelukkende at koncentrere sig om den mad, der m\u00e6tter i maven. Teksten st\u00e5r i Johannes-evangeliet lige efter, at Jesus p\u00e5 et bjerg har m\u00e6ttet 5000 mennesker med fem br\u00f8d og to fisk, og nu flokkes folk omkring ham, for at tvinge ham til at blive deres konge. For t\u00e6nk at have s\u00e5dan en konge, der kan fremtrylle mad, s\u00e5 alle kan spise og blive m\u00e6tte. Sikken en fremtid man s\u00e5 kunne g\u00e5 i m\u00f8de. Et rent slaraffenland ville det blive.<\/p>\n

Men Jesus gennemskuer dem og n\u00e6gter at indlade sig p\u00e5 deres planer. Det jeg gjorde for jer p\u00e5 bjerget, siger han, var et tegn, der skulle vise jer, hvem jeg er, og hvad det er, jeg kommer med, nemlig livets br\u00f8d. Det br\u00f8d der ikke blot m\u00e6tter som de daglige skiver rugbr\u00f8d, men som m\u00e6tter ud over alle gr\u00e6nser, ja, endog i d\u00f8den. I skal ikke koncentrere jer s\u00e5 meget om den mad som forg\u00e5r, men om den mad, som best\u00e5r til evigt liv, det er den jeg bringer jer.<\/p>\n

Folkeskaren bliver nu ivrig efter at f\u00e5 at vide, hvad de skal g\u00f8re for at f\u00e5 del i dette livets br\u00f8d, og Jesu svar er: tro p\u00e5 ham, som Gud har udsendt. „Jeg er livets br\u00f8d. Den, der kommer til mig skal ikke sulte, og den, der tror p\u00e5 mig, skal aldrig t\u00f8rste.“<\/p>\n

Det er klart, at udtrykket livets br\u00f8d her skal forst\u00e5s symbolsk eller billedligt, som udtryk for alt det vi f\u00e5r sk\u00e6nket gennem Jesus Kristus, nemlig livet i dets fulde og hele betydning. N\u00e5r Jesus kalder sig selv for livets br\u00f8d, er det en henvisning til, at han vil give sig selv til liv for verden, at han vil g\u00e5 i d\u00f8den, for at vi kan leve, og vel at bem\u00e6rke leve ikke blot indtil vi selv skal d\u00f8, men for at vi skal leve, selvom vi skal d\u00f8.<\/p>\n

Det betyder ikke at vi ikke mere beh\u00f8ver det daglige br\u00f8d og m\u00e5 arbejde for det; og det betyder heller ikke, at vi ikke skal d\u00f8, men at vi skal leve, omend vi d\u00f8r. Og det er jo un\u00e6gteligt mere v\u00e6rd, end blot at blive fors\u00f8rget med det daglige br\u00f8d, s\u00e5dan som skaren blev det ved bespisningen p\u00e5 bjerget.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 mennesker dengang var mere interesserede i det mindre og mere jordn\u00e6re, nemlig at f\u00e5 noget i maven her og nu.<\/p>\n

„Hvad skal man leve for?“ spurgte Ahasverus. Og det sp\u00f8rgsm\u00e5l lyder ogs\u00e5 tit og ofte i dagens Danmark. D\u00f8den af br\u00f8d alene breder sig, fordi m\u00e5let for vort liv er blevet nedskrevet til det blot n\u00f8dvendige, at holde gang i livsmaskinen, og s\u00e5 ikke mere.<\/p>\n

Men hvad siger evangeliet til sp\u00f8rgsm\u00e5let: Ja, evangeliet siger, at vi skal leve fordi Gud vil det, og fordi der er brug for os i det store som i det sm\u00e5. Og at vi kan<\/em> leve – b\u00e5de med os selv og vore omgivelser -fordi Gud een gang for alle har sagt god for os, hvor sk\u00e6ve, tvivlende, opgivende og hj\u00e6lpel\u00f8se vi end er.<\/p>\n

Den, der tror, at Gud har sk\u00e6nket os livet med dets ansvar og opgaver, og som tror, at Guds k\u00e6rlighed n\u00e5r os, ogs\u00e5 selvom vi svigter, vil aldrig st\u00e5 med Ahasverus\u2019 sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad skal man leve for.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 den, der tvivler og har sv\u00e6rt ved at finde nogen st\u00f8rre mening med livet, kan vide sig sikker p\u00e5, at Guds k\u00e6rlighed ogs\u00e5 omfatter ham eller hende. Ingenting i forhold til Gud beror nemlig p\u00e5 os, men alene p\u00e5 ham, der som det sande livets br\u00f8d kom ned fra himlen og gav liv til verden.<\/p>\n

Som et apropos til indledningen, kunne vi sige til mennesker i \u00f8st s\u00e5vel som i vest, at der er<\/em> muligheder for at g\u00e5 andre veje og betr\u00e6de andre stier end de g\u00e6ngse. Der findes ganske rigtig en tredje vej; men den ligger nok lidt anderledes og ser lidt anderledes ud end vi umiddelbart tror. Den overskrider s\u00e5vel den blotte n\u00f8dvendighed som den blinde idealisme. Vi skal ikke selv bane den. Den foreligger givet og ligger og venter p\u00e5 at blive betr\u00e5dt. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Erik Bredmose Simonsen
\n<\/strong>Pr\u00e6stebakken 11
\n<\/strong>DK-8680 Ry
\n<\/strong>Tel.: +45 86 89 14 17
\n<\/strong>E.mail: ebs@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

L\u00e4tare (Midfaste), 26.3.2006 Johannes 6, 24-35, Erik Bredmose Simonsen Da det kommunistiske system i \u00d8steuropa br\u00f8d sammen og \u201dmuren\u201d faldt mellem \u00f8st og vest, var der mange vesteurop\u00e6ere, der vejrede morgenluft og s\u00e5 nye muligheder. Ikke blot fordi en latent trussel mod freden i vores del af verden dermed var v\u00e6k. Ikke kun i gl\u00e6de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17273,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,1224,250,349,692,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11043","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-erik-bredmose-simonsen","category-kapitel-06-chapter-06","category-kasus","category-laetare","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11043","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11043"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11043\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17274,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11043\/revisions\/17274"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17273"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11043"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11043"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11043"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11043"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11043"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11043"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11043"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}