{"id":11056,"date":"2021-02-07T19:48:53","date_gmt":"2021-02-07T19:48:53","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11056"},"modified":"2023-02-25T17:45:38","modified_gmt":"2023-02-25T16:45:38","slug":"lukas-146-55-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-146-55-3\/","title":{"rendered":"Lukas 1,46-55"},"content":{"rendered":"
\n

Judika (Mari\u00e6 Bebudelsesdag), 2.4.2006
\nLukas 1,46-55, Erik Bredmose Simonsen <\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Marias lovsang kalder vi den tekst eller det digt vi lige har h\u00f8rt. Jomfru Maria har haft bes\u00f8g af \u00e6rkeenglen Gabriel, og f\u00e5et at vide, at hun er udvalgt til at v\u00e6re den, der skal f\u00f8de Guds s\u00f8n og verden frelser. Maria bliver naturligt nok ganske ude af sig selv over dette englebes\u00f8g, hun kan slet ikke f\u00e5 det hele til at passe. Hvorfor kom englen netop til hende – en simpel landsbypige? Var den mon ikke g\u00e5et forkert? – burde den ikke have ops\u00f8gt en fin prinsesse et eller andet sted i de store magtcentre? – Og hvordan kunne det dog g\u00e5 til, at hun, der endnu ikke havde v\u00e6ret i seng med en mand, skulle blive gravid og f\u00f8de en s\u00f8n?<\/p>\n

Englen havde imidlertid beroliget Maria og fortalt hende, at det som skulle ske var helt efter Guds vilje, det var ham, der havde udvalgt hende, og det var ham, der gjorde hende med barn, „thi intet er umuligt for Gud“. Og Maria var g\u00e5et i sig selv, hun havde b\u00f8jet sig for Guds vilje med ordene: „Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!“<\/p>\n

Da englen havde forladt Maria drog hun afsted til sin sl\u00e6gtning Elisabeth, som englen ogs\u00e5 havde fortalt skulle have en s\u00f8n, sk\u00f8nt hun nu var i sin alderdom og blev anset for ufrugtbar. De to kvinder er begge helt p\u00e5 det rene med, at det er noget underfuldt, der er overg\u00e5et dem, og at noget stort er p\u00e5 vej, og i sin lykkerus bryder Maria s\u00e5 ud i sin lovsang:<\/p>\n

Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren,
\nog min \u00e5nd fryder sig over Gud min frelser!
\nHan har set til sin ringe tjenerinde. \u2026<\/p>\n

At Maria af alle kvinder bliver valgt, er kronologisk set det f\u00f8rste udtryk for den venden op og ned p\u00e5 alle v\u00e6rdier, der knytter sig til Jesus Kristus. Allerede her ved hans undfangelse er denne anderledeshed i forhold til alle normale tankegange p\u00e5 spil. At den simple pige Maria bliver den udvalgte er kun begyndelsen, det forts\u00e6tter ved f\u00f8dslen, hvor Guds s\u00f8n f\u00f8des i en beskidt stald mellem br\u00e6gende f\u00e5r og dr\u00e6vlende k\u00f8er. Og de f\u00f8rste bes\u00f8gende efter f\u00f8dslen var nogle forhutlede hyrder.<\/p>\n

Sidenhen i livet er det lige s\u00e5dan, idet Jesus ogs\u00e5 her v\u00e6rds\u00e6tter livet blandt de sm\u00e5 i samfundet h\u00f8jere end alle dem, der har deres p\u00e5 det t\u00f8rre.<\/p>\n

Og l\u00e6g m\u00e6rke til, hvordan Maria allerede her i sin lovsang udtrykker det samme, n\u00e5r hun synger:<\/p>\n

„Han (Gud) har \u00f8vet v\u00e6ldige gerninger med sin arm,
\nsplittet dem, der er hovmodige i deres hjerters tanker;
\nhan har styrtet de m\u00e6gtige fra tronen,
\nog han har oph\u00f8jet de ringe;
\nsultende har han m\u00e6ttet med gode gaver,
\nog rige har han sendt tomh\u00e6ndet bort.“<\/p>\n

Med Marias udv\u00e6lgelse intoneres med andre ord hele denne vende-op-og-ned p\u00e5 magtforholdene: Det store og m\u00e6gtige, alt det, der f\u00f8rer sig frem i egen magt og v\u00e6lde mister sin betydning, mens alt det ringe og uanselige, alt det afm\u00e6gtige oph\u00f8jes og bringes til \u00e6re og v\u00e6rdighed.<\/p>\n

Vi h\u00f8rte noget af det samme i den tekst vi l\u00e6ste fra alteret f\u00f8r: Paulus 1.brev til Korintherne:<\/p>\n

„\u2026det, som er d\u00e5rskab i verden, udvalgte Gud for at g\u00f8re de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at g\u00f8re det st\u00e6rke til skamme, og det, som verden ser ned p\u00e5, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at g\u00f8re det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at v\u00e6re stolt af over for Gud.“<\/p>\n

Alts\u00e5 igen denne omvurdering af alle v\u00e6rdier.<\/p>\n

Den slags har aldrig v\u00e6ret popul\u00e6rt blandt de st\u00e6rke, der sidder p\u00e5 fl\u00e6sket og har deres p\u00e5 det t\u00f8rre. De ans\u00e5 en s\u00e5dan tale (forkyndelse) for farlig for den best\u00e5ende orden, og dermed farlig for dem selv, for deres magt beroede jo netop herp\u00e5. For dem var en s\u00e5dan tale en farlig pusten til de altid luende gl\u00f8der af utilfredshed, der altid l\u00e5 parat til at flamme op. Og Jesus, der var ophavsmand til denne farlige tale blev da ogs\u00e5 af mange af magthaverne betragtet som en simpel opr\u00f8rer, der m\u00e5tte bringes til tavshed. Og det blev han som bekendt.<\/p>\n

Politisk opr\u00f8r var dog ikke hans \u00e6rinde – ikke at han var ligeglad med samfundets uligheder, men hans m\u00e5de at g\u00f8re tingene p\u00e5 var ikke at s\u00e6tte h\u00e5rdt mod h\u00e5rdt; men at \u00e6ndre tingenes tilstand ad anden vej. Han talte om, at man skulle vende den anden kind til, n\u00e5r nogen slog, og give hele frakken, n\u00e5r nogen forlangte skjorten. Den slags kan man m\u00e5ske nok sidde og ryste p\u00e5 hovedet af; og dog ved vi godt alle sammen inderst inde, at det holder, at eskalerende vold mellem to grupper f.eks. kun standses ved, at den ene part holder op, og billedlig talt vender den anden kind til, og det er langt hen det samme i krig og parforhold og \u00e6gteskaber.<\/p>\n

Den vej Jesus gik var k\u00e6rlighedens vej – barmhjertighedens, tilgivelsens og forsoningens vej, og det var ren faktisk den, der st\u00f8dte s\u00e5 voldsomt an. Det er jo intet mindre end paradoksalt, at netop k\u00e6rligheden kan forekomme s\u00e5 provokerende, at den simpelthen m\u00e5 ryddes af vejen. Det er i hvert fald tankev\u00e6kkende.<\/p>\n

Men det var m\u00e5ske fordi det ikke bare var den k\u00e6rlighed-til-husbehov, som vi kender bedst til, det drejede sig om, men den radikalt selvhengivende k\u00e6rlighed, for hvem intet offer er for stort – end ikke eget liv.<\/p>\n

Det er ikke vores m\u00e5delige k\u00e6rlighed, der vender op og ned p\u00e5 forholdene, men denne radikale k\u00e6rlighed, for hvem intet er „godt nok“, men hvor det kun drejer sig om enten-eller, dvs. enten er der tale om den altopofrende k\u00e6rlighed eller ogs\u00e5 er der i realiteten slet ikke tale om k\u00e6rlighed. Alle de gode grunde man kan give for sine forbehold i forhold til den totale selvhengivelse, viser kun alt for tydelig vor lunkenhed – og er derfor kun en understregning af, at det st\u00e5r skidt til med vore k\u00e6rlighedsevner. – Den slags afsl\u00f8ringer er generende, s\u00e5 ogs\u00e5 af den grund m\u00e5tte Jesus skaffes af vejen.<\/p>\n

Men Gud er m\u00e6gtig i de svage, som det hedder et sted, og det betyder, at han ikke bare lader os ligge der og rode i og med vores egen afmagt i forhold til k\u00e6rlighedens gerninger. Han er den, der ser til sin ringe tjenerinde, som Maria synger det i sin lovsang, han er ogs\u00e5 den, der \u00e9n gang for alle s\u00e6tter trumf p\u00e5 i forhold til den menneskehed, som han elsker p\u00e5 trods og imod al rimelighed, idet han hengiver sit eget liv, for vores skyld.<\/p>\n

Og i og med, at det ikke blot var et eller andet tilf\u00e6ldigt menneske, der d\u00f8de for andre, men Guds s\u00f8n, s\u00e5 har hans opofrelse gennemgribende konsekvenser for os. Vi er igennem Jesus Kristus blevet udsonede med Gud selv, og vi kan fremdeles ogs\u00e5 vove at se os selv i \u00f8jnene. Alt er blevet nyt i ham og ved ham.<\/p>\n

Guds venden-op-og-ned p\u00e5 tingene bliver nu pludselig i rigt m\u00e5l til vores fordel – men at se det, kr\u00e6ver, at man er i stand til at opleve sine egne begr\u00e6nsninger og sin egen afmagt i forhold til alt det, som det drejer sig om i et sandt menneskeliv.<\/p>\n

Maria kunne se det – og br\u00f8d ud i lovsang Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Erik Bredmose Simonsen
\nPr\u00e6stebakken 11
\nDK-8680 Ry
\nTel.: +45 86 89 14 17
\nE.mail: ebs@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Judika (Mari\u00e6 Bebudelsesdag), 2.4.2006 Lukas 1,46-55, Erik Bredmose Simonsen Marias lovsang kalder vi den tekst eller det digt vi lige har h\u00f8rt. Jomfru Maria har haft bes\u00f8g af \u00e6rkeenglen Gabriel, og f\u00e5et at vide, at hun er udvalgt til at v\u00e6re den, der skal f\u00f8de Guds s\u00f8n og verden frelser. Maria bliver naturligt nok ganske […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15984,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,108,111,1224,695,262,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11056","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-erik-bredmose-simonsen","category-judika","category-kapitel-01-chapter-01","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11056","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11056"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11056\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17164,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11056\/revisions\/17164"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15984"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11056"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11056"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11056"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11056"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11056"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11056"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11056"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}