{"id":11066,"date":"2021-02-07T19:48:54","date_gmt":"2021-02-07T19:48:54","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11066"},"modified":"2023-03-08T13:54:32","modified_gmt":"2023-03-08T12:54:32","slug":"matthaeus-266-13-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-266-13-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 26,6-13"},"content":{"rendered":"
\n

Matth\u00e6us 26,6-13 |\u00a0<\/strong>verfasst von Pastor Arne \u00d8rtved |<\/strong><\/h3>\n

Det er et rigtigt mandeselskab, der foreg\u00e5r i Simon den Spedalskes hus. Det var de fleste selskaber for \u00f8vrigt dengang. Kvinderne skulle varte op og bestyre huset, mens m\u00e6ndene diskuterede verdenssituationen og andre vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l. De kunne godt opholde sig rigtig l\u00e6nge ved m\u00e5ltidet, for de l\u00e5<\/em> jo til bords; og de fik p\u00e5 \u00f8sterlandsk vis mange retter serveret, – og kun lidt af hvert.<\/p>\n

Her er en ganske p\u00e6n flok til stede; men det var ikke noget uvant syn. M\u00e5ske er den gode Simon alligevel blevet lidt overrasket, da han inviterede Jesus og opdagede, at der fulgte hele tolv andre g\u00e6ster med, nemlig hans tro f\u00f8lgesvende – disciplene, som vi kalder dem med et fint ord. Den overraskelse blev dog sm\u00e5ting i forhold til, hvad der senere skulle ske.<\/p>\n

Der er ikke mange dage tilbage af Jesu liv. Betania ligger lige udenfor Jerusalem, hvor Jesus er p\u00e5 vej hen. Han har trodset alle advarsler og er fast besluttet p\u00e5 at drage ind i hovedstaden, hvor fjenderne l\u00e6gger r\u00e5d op imod ham. Han har ogs\u00e5 flere gange de sidste dage forudsagt, hvad der vil ske med ham: At han vil blive taget til fange og skal lide og d\u00f8 og opst\u00e5 fra de d\u00f8de. Men de har ikke rigtig fattet noget af det. Kun ved de, at bes\u00f8get i Jerusalem er d\u00f8dsens farligt for ham og for dem.<\/p>\n

Pludselig tr\u00e6der hun ind, denne fremmede kvinde. Der bliver helt stille i stuen. En liflig duft spreder sig ud fra hende, og godt ser hun ud. Det er ikke let for en mand at bevare v\u00e6rdigheden under slige omst\u00e6ndigheder. Det er velkendt, at kvinder kan g\u00f8re indtryk p\u00e5 m\u00e6nd; men hvorfor beh\u00f8ver m\u00e6ndene absolut at skamme sig ved det? M\u00e6ndene her bliver i hvert fald ilde ber\u00f8rt. Kun Jesus synes ganske up\u00e5virket ved situationen. Han kigger sp\u00f8rgende p\u00e5 pigen.<\/p>\n

Hun b\u00e6rer p\u00e5 en meget flot krukke. Det er fra den, de dejlige dufte stammer. Nardus! Den fineste duft blandt kvinder. Kendt gennem \u00e5rhundreder. Intet kan virke mere fortryllende p\u00e5 en mand. Den er ogs\u00e5 den dyreste, blandt alle de olier, der findes. (Olier var den tids parfume.) De unge piger samlede den og opbevarede den i disse fine alabastkrukker, til de en dag skulle m\u00f8de deres hjertes udk\u00e5rne. Dagen f\u00f8r det store bryllup – eller m\u00e5ske sommetider p\u00e5 selve dagen – smurte de – ikke sig selv – men brudgommen ind i vellugten. Det skulle g\u00f8re ham endnu smukkere og endnu dejligere, end han allerede var i hendes \u00f8jne.<\/p>\n

Dette havde faktisk ogs\u00e5 noget med Gud at g\u00f8re. Det havde alting dengang. N\u00e5r den elskede duftede af nardus, var han som Gud selv. Og n\u00e5r bruden favnede sin brudgom, var det som at blive \u00e9t med Gud. Andre og billigere olier kunne ogs\u00e5 g\u00f8re det; men nardus var nu nummer \u00e9t.<\/p>\n

Hvad skal der ske ved mandeselskabet hos Simon i Betania? Hvad vil kvinden? Hvad skal hun med al den vidunderlige nardus? Forargelsen lurer. Kun Jesus er ikke forarget; han er blot sp\u00f8rgende. M\u00e5ske har han har set kvinden f\u00f8r; ingen ved det. Historien r\u00f8ber intet. Men hun kan ikke v\u00e6re helt fattig; ellers havde hun ikke haft en hel krukke fyldt af nardus. Men hvor mon hun s\u00e5 har sine rigdomme fra? Hun er vel ikke…. De t\u00f8r n\u00e6sten ikke n\u00e6vne ordet: Sk\u00f8ge, hore, luder? Det er ikke Jesus, der g\u00f8r sig disse tanker; det er de andre m\u00e6nd. Han ser kun en str\u00e5lende smuk kvinde for sig; og s\u00e5 m\u00e6rker han duften af nardus fylde rummet.<\/p>\n

Efter et \u00f8jebliks t\u00f8ven g\u00e5r hun beslutsomt tv\u00e6rs gennem v\u00e6relset hen bag pladsen, hvor Jesus ligger. Han er helt rolig. Som om han har ventet det. Der br\u00e6kker hun den spr\u00f8de stenkrukke itu og h\u00e6lder al den kostbare olie udover ham, som var han<\/em> hendes brudgom, der skulle beredes til brudenatten.<\/p>\n

Det giver et chok i forsamlingen. Det havde ingen af dem dog ventet. Selveste mesteren! Han var dog ungkarlen over alle ungkarle. Intet som helst ejede han, som kunne blive til fast bop\u00e6l med hustru og b\u00f8rn. Til n\u00f8d kunne de forst\u00e5, at hun ligesom de selv holdt meget af Jesus, men derfra og til dette skaml\u00f8se frieri var dog et langt stykke. – Og s\u00e5 den kostbare olie! – En hel \u00e5rsl\u00f8n for en almindelig arbejdsmand. Hun kunne jo have solgt det og givet pengene til de fattige! Det havde da ogs\u00e5 lige v\u00e6ret efter det program, Jesus altid talte om.<\/p>\n

Nu bagefter kan vi godt se, hvor smukt det er, det hun g\u00f8r. Jesus skal d\u00f8. Hvad skal man stille op? Hvad kan man sige? Man er helt magtesl\u00f8s. Man kan ikke redde ham fra d\u00f8den, for det er bestemt, at det skal v\u00e6re s\u00e5dan. Det har en h\u00f8jere mening. Gode r\u00e5d, flotte gaver, smukke taler, duer ikke. Man m\u00e5 sk\u00e6nke ham et eller andet, der betyder en hel masse lige nu og samtidig kan f\u00f8lge ham ind i d\u00f8den. Da findes der kun \u00e9n ting: K\u00e6rlighed! Og det er just det, kvinden sk\u00e6nker ham: K\u00e6rlighed!<\/p>\n

Jesus har naturligvis fattet det hele: Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har p\u00e5 forh\u00e5nd salvet mit legeme til begravelsen!<\/em> Det er s\u00e5 smukt. Den k\u00e6rlighed, der ikke er plads til i denne verden; den m\u00e5 leve i d\u00f8den. Utallige elskede er g\u00e5et i d\u00f8den sammen, fordi verden ikke havde plads til deres k\u00e6rlighed. T\u00e6nk blot p\u00e5 Elvira Madigan og Sixten Sparre, hvis k\u00e6rlighed har f\u00e5et et sk\u00e6r af evighed over sig, sk\u00f8nt det hele endte s\u00e5 tragisk, da de m\u00e5tte g\u00e5 i d\u00f8den sammen nede p\u00e5 T\u00e5singe, hvor de ligger begravet.<\/p>\n

Alene af den grund er det s\u00e5 flot, hvad kvinden g\u00f8r her til mandeselskabet i Betania. Der er jo ikke her tale om denne hede hektiske forelskelse, hvor verden pludselig intet betyder. Det er heller ikke indledningen til et livsvarigt \u00e6gteskab. Alligevel ofrer hun alt, hvad hun ejer og sig selv og sin \u00e6re med til den mand, som snart skal d\u00f8. Det vil aldrig blive glemt<\/em>, som Jesus siger. Hun har bundet sig til ham med k\u00e6rlighedens b\u00e5nd stik imod al fornuft og beregninger og muligheder.<\/p>\n

Ja, det ville jo v\u00e6re blevet glemt, hvis han<\/em> var blevet glemt. Hvis han var blevet inde bag stenen foran graven. Hvis han var blevet nede i d\u00f8dsriget, som de sagde dengang. S\u00e5 var ikke blot kvinden og hendes smukke gestus og den dejlige duft blevet glemt, men s\u00e5 var ogs\u00e5 Jesus og alt, hvad han havde sagt og gjort blevet glemt. Men det kan vi slet ikke forestille os, for det blev jo ikke glemt. S\u00e5 havde vi ikke v\u00e6ret her i dag.<\/p>\n

Kvinden har m\u00e5ske ubevidst fattet, hvad m\u00e6ndene omkring bordet ikke kan begribe: At Jesus m\u00e5 drage ind i Jerusalem og lide og d\u00f8 for at fuldf\u00f8re det projekt, som Gud har for med ham og med verden: At overvinde synd og d\u00f8d og alt, hvad der skiller, for igen at forene Gud og mennesker i den k\u00e6rlighed, som var fra begyndel\u00adsen, og som alting er blevet skabt i.<\/p>\n

Nu har kvinden forbundet sig med ham i k\u00e6rlighedens selvforglemmende handling. Og da Jesus den dag sluttede med at sige: Hvor som helst i verden, evangeliet pr\u00e6dikes, skal ogs\u00e5 det, hun har gjort, fort\u00e6lles til minde om hende,<\/em> t\u00e6nkte han netop p\u00e5 os, p\u00e5 menigheden forsamlet til gudstjeneste. Kvinden er vores forbillede. Ikke at vi skal efterligne hende, for det kan vi jo ikke komme af sted med. Men hun viser os, hvad vi p\u00e5 en m\u00e5de er i f\u00e6rd med. At v\u00e6re til gudstjeneste er at erkl\u00e6re Jesus sin k\u00e6rlighed og gennem ham blive forenet med Gud i livet og i d\u00f8den.<\/p>\n

Det er at blive befriet fra sig selv, s\u00e5 man kan begynde at leve i k\u00e6rligheden, som det er Guds vilje. Da er det med os og Gud som med et brudepar: Vi er blevet \u00e9t k\u00f8d. Jesus er brudgommen, vi – menigheden – er bruden. \u00c6gteskabet er fuldbyrdet. Det er n\u00e6sten som et drama med happy ending, hvor vi bare skal spille vores rolle godt og \u00e6rligt. Amen<\/p>\n

\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\n<\/strong>Birkeb\u00e6k 8
\n<\/strong>DK-7330 Brande
\n<\/strong>Tlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\n<\/strong>E-mail: ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Matth\u00e6us 26,6-13 |\u00a0verfasst von Pastor Arne \u00d8rtved | Det er et rigtigt mandeselskab, der foreg\u00e5r i Simon den Spedalskes hus. Det var de fleste selskaber for \u00f8vrigt dengang. Kvinderne skulle varte op og bestyre huset, mens m\u00e6ndene diskuterede verdenssituationen og andre vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l. De kunne godt opholde sig rigtig l\u00e6nge ved m\u00e5ltidet, for de l\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16338,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,1170,157,853,108,111,864,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11066","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-26-chapter-26","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11066","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11066"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11066\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17287,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11066\/revisions\/17287"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16338"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11066"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11066"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11066"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11066"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11066"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11066"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11066"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}