{"id":11075,"date":"2021-02-07T19:49:09","date_gmt":"2021-02-07T19:49:09","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11075"},"modified":"2023-01-30T15:36:07","modified_gmt":"2023-01-30T14:36:07","slug":"johannes-13-1-15-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-13-1-15-3\/","title":{"rendered":"Johannes 13, 1-15"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3><b><span style=\"color: #000099;\">Sk\u00e6rtorsdag (Gr\u00fcndonnerstag), 13.4.2006<br \/>\nJohannes 13, 1-15, Elisabeth Birgitte Siemen<\/span><\/b><\/h3>\n<hr \/>\n<p>Denne uge, ugen op til P\u00e5ske, kaldes fra gammel tid &#8211; den stille uge. Og jeg t\u00e6nker s\u00e5 tit, at skal vi tale om stille i denne forbindelse, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re stilhed f\u00f8r stormen. For det g\u00e5r ikke stille af. Helvede bryder l\u00f8s. T\u00e6nk p\u00e5 Mel Gibsons meget omtalte Passionsfilm, om Jesu sidste 12 timer \u2013 og som jeg ikke har set, men som vist er alt andet end stilhed og ro. Det begyndte ellers s\u00e5 godt, Palmes\u00f8ndag med indtoget i Jerusalem<\/p>\n<p>Da kom han ridende, \u00e6selmanden. Og folk r\u00e5bte og skreg og jublede.<br \/>\nFor de kendte godt det gamle sagn, at n\u00e5r den virkelige konge kommer, ja, s\u00e5 kommer han netop sagtmodigt ridende p\u00e5 et \u00e6sel, og ikke p\u00e5 den fyrige stridshest.<br \/>\nDe kendte godt sagnet ja, men de havde glemt den dybere betydning.<br \/>\nDe havde glemt det lille ord \u2013 sagtmodig.<br \/>\nOg det bet\u00f8d, at hans opfyldelse af kongeforventningerne kom til at st\u00e5 i sk\u00e6rende kontrast til deres dr\u00f8mme og h\u00e5b. Ja, det blev n\u00e6sten en karikatur.<br \/>\nOg s\u00e5dan blev Jesus da ogs\u00e5 senere selv karikeret, og dermed ogs\u00e5 forst\u00e5et, af en romersk gladiator der ville drille sin kristne kollega.<br \/>\nP\u00e5 ruin, der stammer fra det 2. \u00e5rh. har man fundet en graffiti tegning, af en korsf\u00e6stet person med \u00e6selhoved, og med underskriften \u201dAlexamenos tilbeder sin Gud\u201d.<br \/>\nOg det er n\u00e6ppe venligt ment, men s\u00e5 rigtigt set: Det handler om Kristi komme med sagtmodighed, det sagte mod, livets mod \u2013 ganske modsat det brovtende soldatermod, d\u00f8dens mod, der har s\u00e5 meget p\u00e5 sin samvittighed.<br \/>\nFjenden forstod d\u00e9t om Jesus, som ingen dengang p\u00e5 den f\u00f8rste palmes\u00f8ndag ville forst\u00e5, ja, som hans n\u00e6rmeste end ikke fattede.<br \/>\nFjenden forstod det, som vennerne ikke begreb, fordi de ikke ville forst\u00e5 det. De forstod kun det de i forvejen kendte \u2013 vi h\u00f8rer det i fort\u00e6llingen fra 2. p\u00e5skedag om disciplene p\u00e5 vej til Emmaus, der var fanget i deres gammelkendte historie om sejr og nederlag, indtil den fremmede p\u00e5 vejen fortalte dem en ny.<\/p>\n<p>Nej, de forstod ikke, hvad der var p\u00e5 spil. Det er tydeligt.<br \/>\nDa Jesus begynder at vaske deres f\u00f8dder, som vi h\u00f8rte det f\u00f8r hos Johannes, protesterer de h\u00f8jlydt \u2013 for det er da upassende, at den st\u00f8rste iblandt dem skal tjene. Men de var jo ogs\u00e5 alle sm\u00e5k\u00e5rsfolk, der ikke var vant til, at nogen gjorde noget for dem.<br \/>\nAnderledes er det med os \u2013 vi lever i en tid, i et samfund hvor ingen vil tjene, men alle vil betjenes!<\/p>\n<p>Jesus m\u00e5 forklare sig \u2013 \u201dN\u00e5r nu jeg, jeres Herre og mester, har vasket jeres f\u00f8dder, s\u00e5 er I rene, s\u00e5 er alle jeres synder forladt jer \u2013 og s\u00e5\u2026<br \/>\nNej, Herre \u2013 afbryder Peter ham, du skal da ikke vaske mig, det m\u00e5 vel snarere v\u00e6re omvendt.<br \/>\nNej Peter, siger Jesus \u2013 Du har ikke forst\u00e5et det endnu.<br \/>\nHvis ikke jeg tjener og vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig. Og s\u00e5 vaskede han disciplenes f\u00f8dder, fort\u00e6ller evangelisten Johannes.<br \/>\nOg s\u00e5 var de jo rene. Men de forstod det ikke.<br \/>\nDe havde ikke forst\u00e5et hvad der var p\u00e5 spil.<\/p>\n<p>G\u00e5r vi til den anden fort\u00e6lling om h\u00e6ndelserne Sk\u00e6rtorsdag, Nadverberetningen, ved vi, at temaet er det samme.<br \/>\nDe forstod ikke, hvad der var ved at ske.<br \/>\nDe troede at de fejrede p\u00e5ske \u2013 og det gjorde de jo ogs\u00e5, men der var andre ting p\u00e5 spil.<br \/>\nSk\u00e6rtorsdag er nemlig kulminationen af alt det Jesus har l\u00e6rt dem. Sk\u00e6rtorsdag er den sidste ultimative k\u00e6rlighedsgerning han udf\u00f8rer over for dem. Det handler om k\u00e6rlighed og tilgivelse.<\/p>\n<p>K\u00e6rligheden er den m\u00e6gtigste kraft i verden. Den kan bygge bro mellem mennesker, ja, selv bygge bro over skyldens afgrund.<br \/>\nOg det er netop hvad Sk\u00e6rtorsdag handler om.<br \/>\nAt bygge bro.<br \/>\nIkke s\u00e5dan forst\u00e5et at k\u00e6rligheden f\u00e5r skylden til at forsvinde, for s\u00e5 ville der jo ikke v\u00e6re brug for tilgivelse.<br \/>\nTilgivelse betyder ikke fjernelse af skyld, men den betyder genoprettelsen af et f\u00e6llesskab p\u00e5 trods af skylden.<br \/>\nHan vaskede deres f\u00f8dder, han sad til bords med dem \u2013 til trods for at han vidste, at de ville svigte og forr\u00e5de ham, alle som \u00e9n.<br \/>\n\u00c9n af jer vil forr\u00e5de mig, siger han \u2013 og ordskiftet mellem dem afsl\u00f8rer, at de alle er potentielle forr\u00e6dere.<br \/>\nP\u00e5 deres sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 det er da vel ikke mig, Herre?, svarer han ved ikke at udpege forr\u00e6deren.<br \/>\nHan som dypper i fadet med mig, siger han \u2013 men de har jo alle dyppet, og de skal alle forr\u00e5de ham.<br \/>\nDet sker senere p\u00e5 aftenen i Getsemane have, hvor de falder i s\u00f8vn, trods hans gentagne b\u00f8n til dem om at v\u00e5ge med sig.<br \/>\nDet sker i ypperstepr\u00e6stens g\u00e5rd, hvor Peter bandende og sv\u00e6rgende ben\u00e6gter ethvert kendskab til ham.<br \/>\nDet sker p\u00e5 hans ensomme vej til Golgatha .<br \/>\nOg da han stod op fra de d\u00f8de, forr\u00e5dte de ham, ved heller ikke at ville tro det.<br \/>\nJo, de er skyldige alle som \u00e9n.<br \/>\nIkke bare Peter eller Judas, men netop dem alle sammen.<br \/>\nOg det interessante er jo, at Jesus ikke udpeger Judas som forr\u00e6deren.<br \/>\nDa Judas sp\u00f8rger, ganske som de andre \u2013 \u201ddet er da vel ikke mig, Herre?\u201d, svarer Jesus \u2013 Du sagde det selv!<br \/>\nDet er det samme svar, som Pontius Pilatus f\u00e5r p\u00e5 sit sp\u00f8rgsm\u00e5l: Er du j\u00f8dernes konge?<br \/>\nDet er Judas, der udpeger sig selv, som forr\u00e6der, ligesom det er Pilatus der udpeger Jesus som konge.<\/p>\n<p>If\u00f8lge traditionen er Judas forr\u00e6deren over alle forr\u00e6dere.<br \/>\nDet er ingenlunde tilf\u00e6ldigt, at Judas i Dantes Komedie, sidder dybest nede i Helvede, i munden p\u00e5 den onde selv.<br \/>\nFor intet forr\u00e6deri regnedes i middelalderen for v\u00e6rre, end det at forr\u00e5de sine venner.<br \/>\nMen sp\u00f8rgsm\u00e5let er un\u00e6gtelig, om det er alt hvad der er at sige om Judas. Jeg mener, \u00e9n skulle jo forr\u00e5de ham, ellers kunne plottet ikke g\u00e5 op.<br \/>\nOg at v\u00e6re denne ene, ja, det blev alts\u00e5 Judas\u2019 sk\u00e6bne.<br \/>\nMen der er det interessante ved ordet forr\u00e5de p\u00e5 gr\u00e6sk, at det ogs\u00e5 kan betyde at overdrage.<br \/>\nVi har lidt af det samme p\u00e5 dansk, der er et samspil mellem ordene at forr\u00e5de og at udlevere.<br \/>\nDet er Judas\u2019 sk\u00e6bne, eller man kan sige, at Judas er udvalgt til at overdrage dem, den nye pagt.<br \/>\nDet er nemlig Judas, der med sit kys, s\u00e6tter den gamle pagt ud af kraft.<br \/>\nDen gamle pagt, pagten som Moses indgik p\u00e5 Sinai Bjerg \u2013 det er hvad den j\u00f8diske p\u00e5ske handler om.<br \/>\nDen aften gennemspilles hele forl\u00f8bet, i sang, fort\u00e6lling og handling.<br \/>\nP\u00e5sken der fejres til minde om dengang Guds udvalgte folk, udgik fra slaveri til et frit folk.<br \/>\nMen det var jo en ganske exklusiv pagt. Den indbefattede netop kun det udvalgte folk.<br \/>\nDen nye pagt, derimod, er inklusiv \u2013 den er alleomfattende.<br \/>\nOg det er denne pagt Judas med sit kys er ved at s\u00e6tte i kraft.<\/p>\n<p>Umiddelbart v\u00e6mmes vi jo ved det kys, og det hulhed, det forr\u00e6deri det symboliserer.<br \/>\nMen m\u00e5ske er kyssets betydning dybere end som s\u00e5.<\/p>\n<p>I Gammeltestamente fort\u00e6lles det, at da Esau og Jakob m\u00f8des mange mange \u00e5r efter at Jakob franarrede Esau hans f\u00f8rstef\u00f8dselsret \u2013 ja, da kyssede Esau Jakob.<br \/>\nMed det kys viste han, at han anerkendte Jakobs ret.<br \/>\nDet kys var et anerkendelsens kys.<\/p>\n<p>Og da profeten Samuel salvede Saul til konge, h\u00e6ldte han olie ud over hans hoved, kyssede ham og sagde; Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom.<br \/>\nDet kys er et kroningens kys.<\/p>\n<p>M\u00e5ske er det s\u00e5dan, at Judaskysset ogs\u00e5 er et anerkendelsens og et kroningens kys.<br \/>\nDet underkastelsens kys, hvormed Judas p\u00e5tager sig sin sk\u00e6bne, som den, der er udvalgt til at s\u00e6tte den gamle pagt ud af kraft, for dermed at udlevede dem alle til den nye pagts n\u00e5de.<br \/>\nHvis det er tilf\u00e6ldet, s\u00e5 er Judas ikke den v\u00e6rste forbryder, eller antikrist selv, som han ogs\u00e5 er blevet kaldt.<br \/>\nS\u00e5 er han snarere endnu et offer, den der skal ofres, for at andre kan g\u00e5 fri.<br \/>\nJa, man kan g\u00e5 s\u00e5 langt som til at mene, at han kommer til at st\u00e5 som et forel\u00f8bigt billede, p\u00e5 det offerlam der skal ofres p\u00e5 Golgatha, knap et d\u00f8gn senere.<br \/>\nIndtil Judas\u2019 kys var det s\u00e5dan, at vi blev kendt p\u00e5 vore gerninger, og d\u00f8mt p\u00e5 vore gerninger.<br \/>\nEfter Judaskysset kendes vi stadig p\u00e5 vore gerninger, men vi d\u00f8mmes p\u00e5 en andens gerninger \u2013 nemlig Kristi gerninger.<\/p>\n<p>M\u00f8llehave skriver klogt i et digt om netop dette:<\/p>\n<p>Heri ligger Jesu g\u00e5de<br \/>\nhan har slettet Judas\u2019 skam<br \/>\nselv forr\u00e6deren f\u00e5r n\u00e5de:<br \/>\nJesus kyssed ogs\u00e5 ham.<\/p>\n<p>Ja, for et kys er gensidigt!<\/p>\n<p>S\u00e5 st\u00e6rk er k\u00e6rlighedens magt, den kan rumme vrede og den kan rumme skyld!<br \/>\nAt elske, virkelig at elske, er, at ville f\u00e6llesskabet, ogs\u00e5 n\u00e5r det koster dyrt, ogs\u00e5 n\u00e5r man ikke f\u00e5r noget for det man betaler.<br \/>\nOg det ville og kunne den k\u00e6rlighed Jesus repr\u00e6senterede.<br \/>\nDet er den k\u00e6rlighed der renser, og g\u00f8r forr\u00e6derne rene, trods deres skyld.<br \/>\nOg det er ogs\u00e5 den k\u00e6rlighed der er indholdet af den sidste nadver.<br \/>\nHan deler br\u00f8d og vin ud \u2013 og siger: tag det, spis det ,drik det.<br \/>\ndet er mig selv, mit liv, min k\u00e6rlighed, mit k\u00f8d og blod.<br \/>\ndet er den nye pagts blod, der skal udgydes for mange til syndernes forladelse.<br \/>\nOg han spiser og drikker selv med.<br \/>\nhan tager selv del i det der gives, for lige til det sidste, deler han vilk\u00e5r med mennesker.<br \/>\nOg da de har spist og drukket gentager han for sidste gang forudsigelsen af sin d\u00f8d: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintr\u00e6ets frugt, f\u00f8r den dag jeg drikker den ny vin sammen med jer, i min faders rige.<br \/>\nHan p\u00e5tager sig alt \u2013 alt kan hans k\u00e6rlighed b\u00e6re: skyld, ansvar, synd og d\u00f8d.<br \/>\nOg hvad s\u00e5 med os?<br \/>\nJa, vi f\u00e5r hverken formaning eller skyld.<br \/>\nVi f\u00e5r derimod livet at leve p\u00e5 ny.<\/p>\n<p>Den j\u00f8diske p\u00e5ske fejres til minde om udfrielsen af Egypten, om overgangen fra slaveri til frihed.<br \/>\nOg den kristne p\u00e5ske ligner meget, for vi fejrer den til minde om udfrielsen fra at v\u00e6re under lovens \u00e5g, der hvor syndes sold vitterlig er d\u00f8den. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen<br \/>\nKirseb\u00e6rbakken 1<br \/>\nDK- 2830 Virum<br \/>\nTel.: +45 45 85 63 30<br \/>\ne-mail: <a href=\"mailto:ebsi@km.dk\"> ebsi@km.dk<\/a><br \/>\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sk\u00e6rtorsdag (Gr\u00fcndonnerstag), 13.4.2006 Johannes 13, 1-15, Elisabeth Birgitte Siemen Denne uge, ugen op til P\u00e5ske, kaldes fra gammel tid &#8211; den stille uge. Og jeg t\u00e6nker s\u00e5 tit, at skal vi tale om stille i denne forbindelse, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re stilhed f\u00f8r stormen. For det g\u00e5r ikke stille af. Helvede bryder l\u00f8s. T\u00e6nk p\u00e5 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16166,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,853,108,111,284,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11075","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-13-chapter-13-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11075","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11075"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11075\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16179,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11075\/revisions\/16179"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16166"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11075"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11075"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11075"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11075"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11075"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11075"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11075"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}