{"id":11084,"date":"2021-02-07T19:49:02","date_gmt":"2021-02-07T19:49:02","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11084"},"modified":"2023-02-06T09:55:33","modified_gmt":"2023-02-06T08:55:33","slug":"lukas-2326-49-johs-1917-37","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2326-49-johs-1917-37\/","title":{"rendered":"Lukas 23,26-49 \/ Johs. 19,17-37"},"content":{"rendered":"
\n

Langfredag (Karfreitag), 14.4.2006
\nLukas 23,26-49 \/ Johs. 19,17-37, Anders Gadegaard<\/span><\/b><\/h3>\n

Vi elsker ham, dette smukke menneske. K\u00e6rlighedens inkarnation. Vi elsker hans opofrelse, hans kompromisl\u00f8se kamp for sandhed, k\u00e6rlighed, frihed og ansvar.<\/p>\n

Men verden og vi i den er ikke blevet det mindste bedre p\u00e5 de sm\u00e5 2000 \u00e5r, der er g\u00e5et siden, han vandrede lyslevende omkring og l\u00e6rte om sandheden. Verden er lige s\u00e5 grusom, ub\u00e6rlig og ond, som den altid har v\u00e6ret. Mennesker spreder d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse over hinanden, ufattelige lidelser rammer blindt. Vi beh\u00f8ver ikke g\u00e5 udenfor vores egen n\u00e6re verden. Mennesker lider og d\u00f8r relationsl\u00f8se, bukker under for bristede forh\u00e5bninger, g\u00e5r til i destruktionen \u2013 andres ligegyldighed eller egen skuffelse over ikke at kunne, hvad man gerne vil.<\/p>\n

Livet i verdens tryggeste samfund er ofte lige s\u00e5 ub\u00f8nh\u00f8rligt og uoverkommeligt som andre steder. Danmarks selvmordsrate er stadig blandt verdens h\u00f8jeste.<\/p>\n

Vi kender k\u00e6rligheden \u2013 vi kender den alt for godt \u2013 og vi l\u00e6nges. Vi elsker k\u00e6rligheden \u2013 vi elsker Kristus, den til d\u00f8den salvede med k\u00e6rlighed. Vi elsker ham \u2013 og vi kroner hans hoved med torne, og borer hans h\u00e6nder igennem og knuser hans arme og ben. Vi v\u00e9d det alt for godt, fortvivlelsen lurer i ethvert alvorligt menneske \u2013 vi kan hverken holde os selv eller livet ud. \u2013 Hvem kender ikke til fristelsen at tr\u00e6kke dynen l\u00e6ngere op om hovedet og slippe for konfrontationen med endnu en uoverkommelig dag?<\/p>\n

– Tidligere, da jeg var yngre, t\u00e6nkte jeg, n\u00e5r nogen ops\u00f8gte mig i al deres kval og kvide, at det m\u00e5tte g\u00e6lde om i samtalen at finde frem til d\u00e9t gode, der da altid m\u00e5 v\u00e6re i et menneskes liv. \u2013 For s\u00e5 vidt et logisk kristeligt udgangspunkt. Vi betragter livet som livet v\u00e6rd, et fundamentalt gode, Gud har skabt livet godt, der m\u00e5 derfor altid kunne finde tilbage til dette oprindeligt gode, ogs\u00e5 n\u00e5r man er mest ked af det eller ude af sig selv. Derfor pr\u00f8vede jeg at f\u00e5 den fortvivlede til at finde ind til det v\u00e6rdifulde i tilv\u00e6relsen. Jeg spurgte: \u201dHar du da ikke nogle \u2013 bare nogle enkelte \u2013 gode venner? Er der ikke i l\u00f8bet af dagen et eller andet, der g\u00f8r dig glad? Interesser, en tur i skoven? \u2026 – N\u00e5r der var tale om meget deprimerede, suicidalt truede, var denne afs\u00f8gning ofte som en \u00f8rkenvandring, der blot endte med at forst\u00e6rke f\u00f8lelsen af opgivelse, for jo tydeligere det var, at det ikke var til at finde opmuntringerne, desto tydeligere stod det jo den deprimerede, at der ikke var noget at leve for!<\/p>\n

Ved at tage udgangspunkt i mit eget overskud, min egen gl\u00e6de ved livet, i stedet for i den opgivendes f\u00f8lelse af h\u00e5bl\u00f8shed fik jeg bare bekr\u00e6ftet h\u00e5bl\u00f8shedens omfang. \u2013 Ikke noget imponerende resultat af en sj\u00e6lesorgssamtale!!<\/p>\n

Ikke ualmindeligt at vi forholder os s\u00e5dan til hinandens sorg og kval: \u201dDu skal se, det g\u00e5r nok over, tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r. Der er jo s\u00e5 meget man ogs\u00e5 kan gl\u00e6de sig over!\u201d \u2013 En ringe tr\u00f8st, n\u00e5r alt tager farve af sorgen, smerten, selvleden og opgivelsen.<\/p>\n

Guds s\u00f8n gjorde noget andet. Hans v\u00e6sen var d\u00e9n fuldkomne k\u00e6rlighed, der ikke bagatelliserer eller lyver lidelsen bort. Han delte den i med-lidenhed. Han gik selv ind under disse vilk\u00e5r. P\u00e5f\u00f8rt al sin lidelse, forh\u00e5nelse og smerte af de selvsamme mennesker, han levede for, oplevede ogs\u00e5 han den totale gudsforladthed. Alt sortnede \u2013 og dog fastholdt han k\u00e6rligheden i tilgivelsen af mennesket, selv sine egne b\u00f8dler: \u201dFader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de g\u00f8r!\u201d<\/p>\n

S\u00e5ledes skal ogs\u00e5 vi tage andres \u2013 og vor egen – smerte og elendighed alvorligt. Se berettigelsen i den. Lade klagen f\u00e5 skikkelse. For det er gennem skrigene og klagerne, vi m\u00e5ske kan komme til at skimte lys. N\u00e5r vi s\u00f8rger, savner, l\u00e6nges \u2013 s\u00e5 har vi jo kendt til noget, vi savner og l\u00e6nges efter. S\u00e5 er der et punkt for h\u00e5bet at knytte til ved.<\/p>\n

V\u00e9d du, hvad tro er? Tro er Guds forening med sj\u00e6len. Han kommer til dig i dit livs m\u00f8rke, tager bolig i dig, forener sig med dig, og i din dybeste nat, hvor du troede dig helt overladt til dig selv, ogs\u00e5 forladt af Gud, d\u00e9r, i Getsemane-natten, hvor de sidste venner sover, hvor ingen kendes ved dig, men har overladt dig til din undergang, og selv Gud tier, d\u00e9r fuldbyrder Gud sin forening med dig og skaber tro.<\/p>\n

At svare p\u00e5 den tro er at lytte, lytte og se det i os, som er<\/em> i m\u00f8rket, som er<\/em> i tavsheden, i fortvivlelsen. N\u00e5r din smerte og klage er mest bitterlig, er det jo fordi du \u00e9t eller andet sted v\u00e9d om noget, der kunne<\/em> v\u00e6re! Dette noget, som ikke er, men kunne<\/em> v\u00e6re, er d\u00e9t intet i dig, som Gud skaber ud af. Troen som udspringer af tomheden i dig, som Kristus har efterladt den tomme grav som udgangspunkt for vores p\u00e5sketro. M\u00f8rket gennembrudt af en spinkel lysstr\u00e5le, en kile tr\u00e6nger sig vej ind i sindets gravm\u00f8rke. Og da m\u00e5ske v\u00e5gner et h\u00e5b \u2013 at det ogs\u00e5 kan ske i dit liv, at m\u00f8rke vendes til lys, fortvivlelse til tro, d\u00f8d til liv.<\/p>\n

Denne vanvittige p\u00e5stand er langfredags p\u00e5stand. Derfor, n\u00e5r vi kroner Kristus med torne og gennemborer hans h\u00e6nder, fordi vi s\u00e5rer et andet menneske, eller fordi vi \u00f8del\u00e6gger os selv \u2013 er han d\u00e9r tilstede i m\u00f8rket for at b\u00e6re vor synd, tilgive os, g\u00e5 med os i graven og<\/em> l\u00f8fte os ud igen i det fri til nyt liv.<\/p>\n

Forunderlige dyb af visdom i denne altafg\u00f8rende begivenhed, hvor guddommeligt og menneskeligt m\u00f8des og bliver \u00e9t! Hvor bitterlig og s\u00f8d en begivenhed det er! Denne smertelige grusomhed forbundet med den st\u00f8rste k\u00e6rlighed! At gennemg\u00e5 alt dette forf\u00e6rdelige for\u00e5rsaget af dem \u2013 os \u2013 der derved aldrig mere er ladt alene i den yderste n\u00f8d, men ogs\u00e5 d\u00e9r m\u00f8des af den tilgivende og til d\u00f8den os elskende Gud.<\/p>\n

D\u00e9t er korsets g\u00e5de: Mennesket korsf\u00e6stede Kristus, og vi korsf\u00e6ster ham stadig: Sl\u00e5r k\u00e6rlighedsliv ihjel. Og dog skete det altsammen for menneskets skyld, Kristus ofrer sig hvert \u00f8jeblik for vores skyld.<\/p>\n

Her er Kristus at finde: i Guds selvhengivelse til os, i ofret, i k\u00e6rlighedens selvopofrelse. Ikke i den syvende himmel eller i vise b\u00f8ger eller i fromme b\u00f8nner, men inderst inde i din og min kamp, fortvivlelse og angst, kampen med at komme til rette med livet, og angsten for det ukendte dyb – i tilv\u00e6relsen og i \u00e9n selv, i selvforagten, i smerten, sygdommen og sorgen. Hos alle ofrene for b\u00e5de livets og menneskets egen grusomhed, d\u00e9r findes Kristus, rede til at ofre sig for deres – \u00ad for vores \u2013 skyld.<\/p>\n

Det er langfredags tr\u00f8st midt i sorgen. Kristus blev \u00e9t med os. N\u00e5r vi synes, at m\u00f8rket lukker sig aller t\u00e6ttest omkring os \u00ad\u2013 da f\u00e5r vi at vide, at der er en, der lider med os, overvinder m\u00f8rkets magt for os og dermed s\u00e6tter os fri til at elske livet. Han bringer os gennem m\u00f8rket og ud i lyset igen – som han selv blev bragt gennem m\u00f8rket og ud i lyset p\u00e5skemorgen.<\/p>\n

S\u00e5ledes er p\u00e5skemorgen en del af begivenhederne allerede langfredag. Oph\u00f8jelsen af Kristus tog sin begyndelse f\u00f8r p\u00e5skemorgen. Der var opstandelse i alt, hvad Jesus sagde og gjorde i levende live\u00ad – ogs\u00e5 p\u00e5 langfredag. Korsf\u00e6stelsens livsbe\u00adkr\u00e6ftelse best\u00e5r i, at fra da af er livets Gud og Skaber altid tilstede i den st\u00f8rste lidelse, angst og fortvivlelse for at s\u00e6tte sit elskede menne\u00adske fri til livet igen. Det er langfredags tr\u00f8st, det er korsets g\u00e5de.<\/p>\n

„Ja, jeg tror p\u00e5 korsets g\u00e5de, g\u00f8r <\/em>det, frelser, af din n\u00e5de. St\u00e5 mig bi, n\u00e5r fjenden frister! R\u00e6k mig h\u00e5nd, n\u00e5r \u00f8jet brister! Sig, vi g\u00e5r til Paradis.“ ( DDS 192, 9)<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Domprovst Anders Gadegaard
\n<\/strong>Fiolstr\u00e6de 8,1
\n<\/strong>DK-1171 K\u00f8benhavn K
\n<\/strong>Tel.: ++ 45 \u2013 33 14 85 65
\n<\/strong>E-mail: abg@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Langfredag (Karfreitag), 14.4.2006 Lukas 23,26-49 \/ Johs. 19,17-37, Anders Gadegaard Vi elsker ham, dette smukke menneske. K\u00e6rlighedens inkarnation. Vi elsker hans opofrelse, hans kompromisl\u00f8se kamp for sandhed, k\u00e6rlighed, frihed og ansvar. Men verden og vi i den er ikke blevet det mindste bedre p\u00e5 de sm\u00e5 2000 \u00e5r, der er g\u00e5et siden, han vandrede lyslevende […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16207,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,1182,727,157,853,108,111,303,702,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11084","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-anders-gadegaard","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-23-chapter-23","category-karfreitag","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11084","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11084"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11084\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16553,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11084\/revisions\/16553"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16207"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11084"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11084"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11084"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11084"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11084"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11084"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11084"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}