{"id":11094,"date":"2021-02-07T19:49:08","date_gmt":"2021-02-07T19:49:08","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11094"},"modified":"2023-01-31T12:29:10","modified_gmt":"2023-01-31T11:29:10","slug":"matthaeus-281-8-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-281-8-4\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 28,1-8"},"content":{"rendered":"
\n

P\u00e5skedag, 16.4.2006
\nMatth\u00e6us 28,1-8, Hans-Ole J\u00f8rgensen <\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Der m\u00e5 v\u00e6re en knude p\u00e5 tr\u00e5den for at man kan sy – siger S\u00f8ren Kierkegaard et sted. Hermed formulerer han en erfaring, der n\u00e6ppe har v\u00e6ret hans egen, hvis man t\u00e6nker det alt for konkret. S\u00f8ren Kierkegaard har ikke selv skullet lappe sit t\u00f8j eller sy knapperne i, n\u00e5r de var faldet af. Det betalte han sin skr\u00e6dder for. Men som en erfaring af noget grundl\u00e6ggende i menneskelivet har hans vidst, hvad han talte om. Ogs\u00e5 her – i menneskelivet – m\u00e5 der v\u00e6re en knude, for at man ordentligt kan sy, ogs\u00e5 mennesket m\u00e5 v\u00e6re forankret et sted, for at det kan leve.<\/p>\n

Den forankring f\u00e5r vi fra vi er sm\u00e5 i f\u00f8rste r\u00e6kke gennem vore for\u00e6ldre. Men ogs\u00e5 bedstefor\u00e6ldre og andre af dem, der er der omkring os, n\u00e5r vi kommer til, kan her f\u00e5 stor betydning. Siden vides kredsen ud. Efterh\u00e5nden som vi vokser til, spreder vi vore r\u00f8dder og knytter andre kontakter end de f\u00f8rste famili\u00e6re, vi knytter os i venskaber og k\u00e6rlighed og finder st\u00e5steder her og der i s\u00e5 meget, men de r\u00f8dder, der g\u00e5r l\u00e6ngst tilbage, de bliver almindeligvis ved at v\u00e6re blandt de solideste. Hvad vi fik af omsorg og k\u00e6rlighed fra vort livs begyndelse af dem, der d\u00e9r tog imod os, tog sig af os og fulgte os det f\u00f8rste stykke, det bliver almindeligvis siddende som noget af det, der mindst kan rokkes af livets senere tilskikkelser, som den knude p\u00e5 tr\u00e5den der vanskeligst g\u00e5r op.<\/p>\n

I kristendommens billedverden er det d\u00e9n erkendelse, der ligger bag, n\u00e5r Jesus kalder et menneske for et Guds barn. I intet andet billede er den k\u00e6rlighedens knude, der mere end noget andet giver os mulighed for at sy, s\u00e5 solidt bundet som her. Vel sker det, at for\u00e6ldre smider deres b\u00f8rn p\u00e5 porten og at k\u00e6rligheden forandrer sig til noget andet, men det er sj\u00e6ldent og det sker – n\u00e5r det sker – aldrig uden den smerte, der fort\u00e6ller, at dette her var ikke meningen. At v\u00e6re nogens barn, er almindeligvis en forankring i den mest stabile k\u00e6rlighed, der findes. Og n\u00e5r man holder op med at v\u00e6re det – fordi ens for\u00e6ldre d\u00f8r – s\u00e5 er det tit ogs\u00e5 en meget mere voldsom og meget mere indgribende \u00e6ndring af ens liv, end man p\u00e5 forh\u00e5nd havde troet. N\u00e5r vi ikke l\u00e6ngere er nogens b\u00f8rn, kommer vi let til at sv\u00e6ve mere frit i luften end vi synes er godt.<\/p>\n

P\u00e5sken er kristendommens knude. Det er det, der forkyndes her – med opstandelsen p\u00e5skemorgen – der giver guddommelig gyldighed til d\u00e9t, der var at se og m\u00f8de i Jesu liv. Og virkelig til det hele. T\u00e6nker vi opstandelsen bort \u2013 med den tommestok i h\u00e5nden, at hvad vi ikke begriber, det befatter vi os ikke med – s\u00e5 ville alle Jesu ord og alle Jesu gerninger, alt hvad der i hans liv var af n\u00e6rv\u00e6r med ny gl\u00e6de og mening \u2013 opstandelse – til forkomne mennesker, s\u00e5 ville alt det v\u00e6re af samme slags kun som det, ogs\u00e5 vi kan give fra os og v\u00e6re for hinanden, n\u00e5r det g\u00e5r h\u00f8jt – den guddommelige betydning ville mangle, og ingenting ville v\u00e6re n\u00e5et frem til os. Vi ville end ikke i dag have h\u00f8rt om Jesus. Var det endt Langfredag, ville han utvivlsomt v\u00e6re blevet borte i den almindelige glemsel, s\u00e5dan som s\u00e5 mange andre store m\u00e6nd og uskyldigt d\u00f8mte er blevet borte.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de er opstandelsen kristendommens knude. Og s\u00e5dan begynder alts\u00e5 ogs\u00e5 den forankring, der r\u00e6kkes os, n\u00e5r Jesus kalder et menneske for et Guds barn, et sted, hvor det ikke er os, der har overblikket. For t\u00e6nke opstandelsen, endsige forklare hvad det er der sker, det kan vi naturligvis ikke. Hvis opstandelsen er, s\u00e5 er den uflytteligt en Guds hemmelighed, en hemmelighed som vi er forment adgang til. Af den grund finder den ogs\u00e5 hos alle evangelisterne sted beskyttet af det endnu ikke fordrevne nattem\u00f8rke.<\/p>\n

Det er \u201dhvad intet \u00f8je s\u00e5, kirken holder s\u00f8ndag p\u00e5\u201d, som salmedigteren K.L. Aastrup siger det et sted. Og det kan naturligvis anf\u00e6gtes, det kan det s\u00e5 let som ingenting. Men der er ting i vort liv, som vi kun har adgang til gl\u00e6den ved, om vi giver afkald p\u00e5 kravet om at kunne forklare og forst\u00e5. Ja, som vi ville angribe forkert, om vi pr\u00f8vede. Til de ting h\u00f8rer k\u00e6rligheden, inden for i den handler det ikke om at kunne forst\u00e5, her handler det alene om at lytte og tage imod det i tro n\u00e5r hun har noget at sige mig. Og med opstandelsen er det lige s\u00e5dan: ogs\u00e5 den har noget p\u00e5 hjerte, som det handler om at h\u00f8re. For kvinderne ved Jesu grav var det hvad englen forkyndte, og ikke hvad de selv kunne t\u00e6nke, der sendte dem tilbage til livet.<\/p>\n

Og i virkeligheden er det en styrke, at det er s\u00e5dan, det er. For n\u00e5r det kommer til, hvad vi som mennesker har at klynge os til, om vi synes at vi sv\u00e6ver for frit i luften og der st\u00e5r noget p\u00e5 spil i vort liv, s\u00e5 er det st\u00e6rkeste jo aldrig det, der h\u00e6nger p\u00e5 os selv. Den knude, der skal kunne holde til alt i ens liv, ogs\u00e5 til det der er m\u00f8rke i, den er bedre bundet i en hemmelighed hos Gud end i noget, vi selv kan binde og derfor ogs\u00e5 binde op.<\/p>\n

Da kvinderne vendte tilbage med det i deres \u00f8ren som englen derude ved graven havde sagt dem, da var det med en genopstanden gl\u00e6de i deres sind. Mismodige var de kommet derud, for de troede at alting var tabt, forskr\u00e6mte var de ogs\u00e5 blevet derude over det, de oplevede, men de vender tilbage f\u00f8rst og fremmest kaldt til live af en genopst\u00e5et gl\u00e6de, som de m\u00e5 skynde sig tilbage til disciplene med.<\/p>\n

Hvad var det, de h\u00f8rte? Ja, f\u00f8rst og fremmest h\u00f8rte de, at den k\u00e6rlighed, de havde set og selv havde m\u00f8dt i deres liv med Jesus, den k\u00e6rlighed som de havde troet p\u00e5 som en k\u00e6rlighed der ogs\u00e5 alts\u00e5 var Guds, og som havde v\u00e6ret dem en forunderlig livskraft i de dage de havde fulgtes med Jesus, som den flod, vi synger om – \u201dfloden, som kan klipper v\u00e6lte, floden som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tv\u00e6tte af\u201d \u2013f\u00f8rst og fremmest h\u00f8rte de, at den k\u00e6rlighed nu stod ved magt alligevel, og pegede frem over alting, med gyldighed for alle dage, selvom d\u00e9t var sket, der skete Langfredag.<\/p>\n

Man kan sige p\u00e5 mange m\u00e5der, hvad kristendommens gl\u00e6de er. Men i hvert fald \u2013 vil jeg sige – er den gl\u00e6den ved med frimodighed at kunne omg\u00e5s sandheden om sig selv og sit liv. At kunne se det alt sammen i \u00f8jnene og dog v\u00e6re her med gl\u00e6de.<\/p>\n

Det kan vi ikke altid af os selv – se alting i \u00f8jnene og dog v\u00e6re her frimodigt. I den film, der hedder The Shipping News, som er en fin film og muligvis stadig g\u00e5r i biografen, er der en lille pige, der mister sin mor. Moderen omkommer ved en bilulykke og faderen t\u00f8r ikke sige til datteren, at hendes mor er d\u00f8d. Han siger, at \u201dhun sover med englene\u201d. Tror, det er bedst s\u00e5dan. Men det viser sig at blive et problem. For som pigen siden siger: N\u00e5r jeg sover, s\u00e5 plejer jeg jo at v\u00e5gne igen.<\/p>\n

Vi m\u00f8der i filmen flere andre personer, der lever p\u00e5 l\u00f8gne, fordi de ikke kan holde tilv\u00e6relsen ud, som den er \u2013 med frimodighed omg\u00e5s sandheden om sig selv og deres liv. Een af dem er en \u00e6ldre kvinde. Hun er som ung blevet voldtaget af sin storebror – hun blev ogs\u00e5 befrugtet, men skaffede sig af med barnet – og hele sit liv har hun vogtet p\u00e5 den frygtelige hemmelighed. For som hun siger, da den lille piges far ad anden vej har opdaget sammenh\u00e6ngen: jeg troede, jeg ville forstene, hvis nogen fik det at vide! Men sandheden er, det viser filmen, sandheden er og det er den naturligvis, at afsl\u00f8ringen forl\u00f8ser. G\u00f8r kvinden fri til at v\u00e6re den, hun er.<\/p>\n

Da den lille piges far sent i filmens handling bliver n\u00f8dt til at fort\u00e6lle pigen, at hendes mor alts\u00e5 er d\u00f8d, fordi hun bliver ved at g\u00e5 og vente p\u00e5 hende, da viser ogs\u00e5 det sig at v\u00e6re befriende. De gr\u00e6der sammen, datteren der kaster sig om sin fars hals og ham. Begge bliver de frie af det til at leve det liv, der er deres.<\/p>\n

Og s\u00e5dan er der sandheder, vi er n\u00f8dt til at se i \u00f8jnene, om vi skal kunne leve frit. Det dur ikke at gemme d\u00e9t bort, vi helst havde set var anderledes, det der kalder p\u00e5 vor smerte, vor fortrydelse, vor angst eller vor sorg. Det er meget bedre at eje den frimodighed, som kristendommen har til mennesker, den frimodighed der kommer af troen p\u00e5, at p\u00e5skemorgen var den k\u00e6rligheds opstandelse, der var i Jesu liv, den k\u00e6rlighed der ogs\u00e5 alts\u00e5 var Guds, med r\u00e6kkevidde over alle dage og alle mennesker.<\/p>\n

Jesu opstandelse var der ingen, der s\u00e5. Og s\u00e5dan er der meget, vi ikke kan se. Og ikke kan tale om. Vi ved ikke, hvad d\u00f8den er og hvad der venter siden der, men opstandelsestroen vil ogs\u00e5 noget andet med os end at inddrage os i spekulationer om det. Disciplene bliver ikke taget ud af verden, men sendt tilbage til Galil\u00e6a, der hvor de kom fra og havde deres hverdag. For det er der, der skal leves, i livet f\u00f8r d\u00f8den. Eller i livet, p\u00e5 trods af d\u00f8den.<\/p>\n

Som en har sagt:
\n\u201dVores Galil\u00e6a
\ner jo i morgen
\nm\u00e5ske er det gl\u00e6den
\nm\u00e5ske er det sorgen
\nvores Galil\u00e6a.\u201d<\/p>\n

Og uanset hvad, er der rigeligt at g\u00f8re for den frimodighed, der med hanegal og morgensang er p\u00e5skens gave til os. Alle vegne er der brug for den n\u00e6ring, for det lys og den varme, der varigt str\u00f8mmer af den forankring der for et menneske er i det at kunne regne sig som et Vorherres barn. Der er d\u00f8d i s\u00e5 meget, hos os. M\u00e5tte dette v\u00e6re den knude i vort liv, som ikke hverken synd eller d\u00f8d, sorg eller smerte, mismod eller angst eller noget andet kan l\u00f8sne.<\/p>\n

\u201dVi ber dig s\u00e5 stille
\nkom os i m\u00f8de –
\nvi, som er bange
\nog vi, som er d\u00f8de
\ni dit Galil\u00e6a.\u201d
\nGl\u00e6delig p\u00e5ske!<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen <\/strong>
\nHyrdestr\u00e6de 5
\n<\/strong>DK-6000 Kolding
\n<\/strong>Tel.: ++ 45 \u2013 75 52 06 61
\n<\/strong>E-mail: haoj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

P\u00e5skedag, 16.4.2006 Matth\u00e6us 28,1-8, Hans-Ole J\u00f8rgensen Der m\u00e5 v\u00e6re en knude p\u00e5 tr\u00e5den for at man kan sy – siger S\u00f8ren Kierkegaard et sted. Hermed formulerer han en erfaring, der n\u00e6ppe har v\u00e6ret hans egen, hvis man t\u00e6nker det alt for konkret. S\u00f8ren Kierkegaard har ikke selv skullet lappe sit t\u00f8j eller sy knapperne i, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16208,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,853,108,111,305,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11094","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-28-chapter-28","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11094","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11094"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11094\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16267,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11094\/revisions\/16267"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16208"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11094"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11094"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11094"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11094"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11094"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11094"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11094"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}