{"id":11106,"date":"2021-02-07T19:49:03","date_gmt":"2021-02-07T19:49:03","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11106"},"modified":"2023-02-05T21:20:51","modified_gmt":"2023-02-05T20:20:51","slug":"johannes-20-1-18","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-20-1-18\/","title":{"rendered":"Johannes 20, 1-18"},"content":{"rendered":"
\n

Anden p\u00e5skedag, 17.4.2006
\nJohannes 20, 1-18, Kirsten B\u00f8ggild<\/span><\/b><\/h3>\n

R\u00d8R MIG IKKE<\/p>\n

Han sagde: R\u00f8r mig ikke! Det har altid v\u00e6ret en g\u00e5defuld replik. Men der er i det hele taget noget sv\u00e6vende og dr\u00f8mmeagtigt over beretningen om p\u00e5skemorgen i Johannesevangeliet. De to disciple, der kappes om at komme f\u00f8rst og s\u00e5 bytter plads, da det kommer til stykket. Maria Magdalene der gr\u00e6der og ser engle og ser Jesus og alligevel ikke ser ham, men tror det er en gartner. Hun genkender ham ikke blot ved at se ham, men f\u00f8rst da han siger hendes navn. Der er en vibrerende uro over de mennesker, der hin morgen kommer og finder stenen v\u00e6ltet fra graven. Troen p\u00e5 Jesu opstandelse fra de d\u00f8de opst\u00e5r i en overrumplende r\u00e6kke af indtryk og sp\u00f8rgsm\u00e5l til den tomme grav.<\/p>\n

Men hvorfor sagde Jesus: R\u00f8r mig ikke? Da Maria Magdalene endelig genkender ham og af gl\u00e6de vil kaste sig i hans favn? Det kunne lyde s\u00e5 koldt, men ogs\u00e5 for os i dag noget sp\u00f8gelsesagtigt og m\u00e6rkeligt. I den sidste autoriserede overs\u00e6ttelse fra 1992 siger han til hende: Hold mig ikke tilbage! Pludselig f\u00e5r det en anden mening, ikke s\u00e5 kold og ikke s\u00e5 sp\u00f8gelsesagtig: Hvorfor m\u00e5 hun ikke holde ham tilbage, nu hvor han st\u00e5r lyslevende foran hende? Fordi der er sket noget. F\u00f8r sin d\u00f8d var han n\u00e6rv\u00e6rende som ethvert andet menneske. De kunne se ham, h\u00f8re ham, r\u00f8re ved ham. Nu er det anderledes. Han skal ikke vende tilbage og leve iblandt dem som f\u00f8r. Han skal oph\u00f8jes og v\u00e6re hos Gud. Det betyder, at han fra at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende for de f\u00e5 skal v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende for alle. Han skal som Gud v\u00e6re allestedsn\u00e6rv\u00e6rende. Derfor m\u00e5 Maria Magdalene ikke fors\u00f8ge at holde p\u00e5 ham. Der er sket et brud. Han er brudt op fra fortiden, har gjort sig fri af det jordiske liv for at noget nyt kan komme til: Han skal v\u00e6re den universelle frelser, derfor kan han ikke l\u00e6ngere v\u00e6re bundet til et bestemt sted p\u00e5 jorden eller til bestemte mennesker som elsker ham. Han m\u00e5 bryde op fra fortiden for at blive den, der stifter det universelle f\u00e6llesskab, hvor k\u00e6rligheden g\u00e6lder alle og er alles.<\/p>\n

Men allerede englene inde i gravhulen sagde det: \u201dKvinde, hvorfor gr\u00e6der du?\u201d Som om der ikke var noget at gr\u00e6de over. Den d\u00f8de var der ikke. Hun skulle ikke s\u00f8ge efter ham i graven, ikke dyrke d\u00f8den og sorgen. At den d\u00f8de ikke var der i graven bet\u00f8d, at han skulle s\u00f8ges blandt de levende. Englene sendte hende ud af graven, gjorde hende fri til ikke at s\u00f8rge over en afd\u00f8d, men gl\u00e6de sig over hans nye liv. Den tomme grav betyder et brud med al forstening og dyrkelse af det uafvendelige. Den betyder et opbrud fra sorgens resignation og indelukkethed. \u201dKvinde, hvorfor gr\u00e6der du?\u201d spurgte englene forundret. Kunne hun ikke se, at han ikke l\u00e6ngere var d\u00f8d, men levende for verden? At der var bev\u00e6gelse i livet og at hun var fri til at g\u00e5 ud og leve i en ny bevidsthed? Med et nyt h\u00e5b? Den tomme grav var tavs og dog udtrykte englene forundring over, at hun stadig ikke havde fattet, at det var d\u00f8den der var blevet gjort tavs. Fordi den var overvundet og havde mistet sin betydning. For Maria Magdalene var det kun en anelse, men endnu ikke en overbevisning. Fortid og nutid og fremtid arbejdede i hende, og endnu var hun ikke fri og afklaret. Hun vender i sin fortvivlelse ryggen til graven og ser Jesus og ser ham alligevel ikke, men sp\u00f8rger trodsigt og st\u00e6digt om hvor hans d\u00f8de krop er. Endnu er hun ikke fri af d\u00f8dens greb, men klynger sig til fortidens rester. Det er ikke lykkedes englene at overbevise hende, men en anelse er skabt. Noget overordentligt er ved at opst\u00e5 i hendes sind.<\/p>\n

Tag det sorte kors fra graven!
\nPlant en lilje, hvor det stod!<\/p>\n

S\u00e5dan synger vi hver p\u00e5ske med Grundtvigs salme om Maria Magdalene p\u00e5skemorgen. Optimistiske, glade, rivende os l\u00f8s af d\u00f8dens b\u00e5nd og sorgens m\u00f8rke nat. Men det er et arbejde at kunne g\u00f8re det. Det sker i ryk \u2013 og det sker ikke uden tilv\u00e6relsens hj\u00e6lp. Som et menneske, der har mistet det menneske hun elskede mest af alle, og som et menneske der har mistet troen og h\u00e5bet om et sammenh\u00e6ngende liv, klynger Maria Magdalene sig til det hun har mistet. Og til den tid der har v\u00e6ret, men ikke er mere. Da han viser sig for hende mellem gravene i haven blusser troen og h\u00e5bet og k\u00e6rligheden op igen. Et \u00f8jeblik tror hun , at alt skal blive som f\u00f8r. Det er alment menneskeligt at klynge sig til det man kender, det der har v\u00e6ret, at skrue tiden tilbage og \u00f8nske sig d\u00f8den og sorgen glemt og overst\u00e5et for at alt skal blive som f\u00f8r. Det var Maria Magdalenes skjulte, ubevidste dr\u00f8m. Og et \u00f8jeblik troede hun den var virkelighed. Men nej. \u201dHold mig ikke tilbage\u201d sagde han. \u201dJeg er ikke kommet for at blive. Jeg g\u00e5r til min Fader i himlen, til Gud, til din Gud og min Gud..\u201d Det skulle ikke blive som f\u00f8r, det skulle blive nyt og st\u00f8rre, ja altomfattende. Det var hvad han fors\u00f8gte at sige til hende, s\u00e5 hun kunne forst\u00e5 det. Det hun havde elsket, troet, h\u00e5bet – det skulle ikke v\u00e6re hendes og disciplenes ejendom alene, det skulle v\u00e6re til gl\u00e6de og frihed for alle. Det arbejde og den bevidstg\u00f8relse det kr\u00e6ver at tage det sorte kors fra graven og plante en lilje i dets sted, det er at kunne give slip p\u00e5 det der har v\u00e6ret som om det var ens ejendom og forst\u00e5 at intet er ens egen private ejendom, men at alt er til for f\u00e6llesskabet. F\u00e6llesskabet mellem de d\u00f8de, de levende, de endnu ikke f\u00f8dte… Og hvis det ikke var s\u00e5dan, s\u00e5 ville den enkelte stivne i selvmedlidenhed og fortidsdyrkelse, d\u00f8den ville f\u00e5 overtaget, livet bukke under..<\/p>\n

Det havde Maria Magdalene ikke forst\u00e5et. Hun havde levet i sin egen dr\u00f8mmefyldte verden. Erstattet virkeligheden med sine egne forestillinger og indbildninger. Det siges, at der skal en anden til at rive en ud af en s\u00e5dan privat og egensindig verden. At der skal et m\u00f8de med en anden, en samtale til for at der kan ske noget nyt i et menneskes \u00e5ndelige udvikling. For at virkeligheden kan komme til at g\u00f8re sig g\u00e6ldende i det indre kredsl\u00f8b. Nu talte Jesus til Maria Magdalene og sagde hende hvad hun skulle g\u00f8re. Hun var ikke l\u00e6ngere alene. Han sagde, at hun skulle ops\u00f8ge disciplene og sige til dem, at han ikke blev hos dem, men at han skulle v\u00e6re hos Gud. Den Gud, hvis vilje det havde v\u00e6ret, at han skulle d\u00f8 af k\u00e6rlighed og dermed forandre verdens vilk\u00e5r. Maria Magdalene blev ved de ord rykket ud af sin fortidsl\u00e6ngsel og sin egen forestillingsverden. Hun fik at vide, at hun skulle g\u00e5 v\u00e6k fra haven med gravene, ops\u00f8ge hans venner, fort\u00e6lle dem, at han forlod dem alle for at v\u00e6re hos Gud. Hun skulle g\u00e5 ud af sin egen verden og kun forkynde hvad han havde sagt. Det var en ny \u00e5ndelig virkelighed, som hermed var opst\u00e5et i hendes indre. En fremadrettet virkelighed …<\/p>\n

Kristus var opst\u00e5et fra de d\u00f8de – hun havde selv set ham. Johannesevangeliets fort\u00e6lling om p\u00e5skemorgen er fyldt af uro og misforst\u00e5elser. Det ta\u2019r tid at tilegne sig det overordentlige. Men Maria Magdalene ender med at fort\u00e6lle sin oplevelse videre. Andet kan hun ikke. Og andet skal hun heller ikke. Hvad hun har set og h\u00f8rt, det skal vi vide. S\u00e5 er det vores lod at fors\u00f8ge at forst\u00e5.. Opstandelsen bet\u00f8d en altomfattende, en kosmisk sejr for barmhjertigheden. Den, som Kristus havde inkarneret i sit korte liv p\u00e5 jorden. Fra det \u00f8jeblik fik den historie, den blev en bev\u00e6gelse i tid og rum, i historie og evighed. Verden bliver aldrig den samme som den var f\u00f8r Kristus opstod fra de d\u00f8de. Det var en verdensomv\u00e6ltende begivenhed, som for altid \u00e6ndrede historiens gang. Fra tanken om Gud som en streng og kr\u00e6vende, straffende og h\u00e6vnende Gud til tanken om Gud som n\u00e5dig og barmhjertig, som elskende, tilgivende og fornyende \u2013 en Gud i bev\u00e6gelse. Opstandelsen er symbol for et syn af menneskeheden som et f\u00e6llesskab af fortabte sj\u00e6le, som g\u00e5r deres frelse i m\u00f8de, fordi Kristus gik foran dem til Gud. Derfor betyder opstandelsen lys over menneskelivet. En fremtid der er beskinnet af Guds n\u00e5des lys. Det enkelte menneske g\u00e5r uundg\u00e5eligt frem mod sin d\u00f8d. Det enkelte menneske skal uundg\u00e5eligt miste de mennesker, det elsker. Men samtidig g\u00e5r det frem mod opstandelsens lys, som er Guds altomfattende barmhjertighed. Opstandelsen fra de d\u00f8de var et enkelt menneskes v\u00e6rk, da Kristus stod op p\u00e5skemorgen. Men det fik betydning for os alle og vort forhold til den f\u00e6lles nutid og fremtid.<\/p>\n

Gl\u00e6delig p\u00e5ske. Amen<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild<\/strong>
\nThun\u00f8gade 16<\/strong>
\nDK-8000 \u00c5rhus C<\/strong>
\nTel. +45 86124760<\/strong>
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n

SALMER: 220 \u2013 674,1-5 og 6-7 – 236 — 241 \u2013 230 \u2013 218<\/p>\n

Augusts d\u00e5b!<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Anden p\u00e5skedag, 17.4.2006 Johannes 20, 1-18, Kirsten B\u00f8ggild R\u00d8R MIG IKKE Han sagde: R\u00f8r mig ikke! Det har altid v\u00e6ret en g\u00e5defuld replik. Men der er i det hele taget noget sv\u00e6vende og dr\u00f8mmeagtigt over beretningen om p\u00e5skemorgen i Johannesevangeliet. De to disciple, der kappes om at komme f\u00f8rst og s\u00e5 bytter plads, da det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16506,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,853,108,111,299,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11106","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11106","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11106"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11106\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16507,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11106\/revisions\/16507"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16506"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11106"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11106"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11106"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11106"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11106"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11106"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11106"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}