{"id":11113,"date":"2021-02-07T19:48:59","date_gmt":"2021-02-07T19:48:59","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11113"},"modified":"2023-02-07T16:23:58","modified_gmt":"2023-02-07T15:23:58","slug":"johannes-21-15-19-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-21-15-19-3\/","title":{"rendered":"Johannes. 21, 15-19"},"content":{"rendered":"
\n

1. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Quasimodogeniti)
\nJohannes. 21, 15-19, Anders Gadegaard<\/span><\/b><\/h3>\n

„Elsker du mig? – Sig<\/strong>, du elsker mig!“<\/em>
\nHvor tit siger I til andre, at I elsker<\/em> dem? At elske en anden… det er et stort ord at tage i sin mund. Mange af os viger tilbage for det. For er det nu helt rigtigt, kan man leve op til det man selv siger, den for\u00adventning man uundg\u00e5eligt skaber hos den anden med s\u00e5 stort et ord? Og svarer ens f\u00f8lelser nu helt til, at man kan anvende et s\u00e5 kr\u00e6vende ord?<\/p>\n

„Elsker du mig? Sig, du elsker mig!“<\/em> – M\u00e5ske er I en gang imellem i jeres liv blevet m\u00f8dt af et andet menneske, som for\u00adf\u00e6rdelig gerne ville have en s\u00e5dan bekendel\u00adse af jer. Og situationen er n\u00f8dvendigvis blevet pinagtig af det. For siger man: „Ja, jeg elsker dig“, eller „Det ved du da, at jeg g\u00f8r!“, og det kun n\u00e6sten er rigtigt, har man i virkelig\u00adheden hyklet for ikke at vikle sig en i en ubehagelig kon\u00adflikt. Eller undlader man at sige ja for at holde sig n\u00f8je til hele sandheden, s\u00e5rer man m\u00e5ske den anden, hvilket var det sidste, man \u00f8nskede. – Eller m\u00e5ske kunne man egent\u00adlig godt have sagt „jeg elsker dig!“ til den person, der sp\u00f8rger, men i samme \u00f8jeblik man opfor\u00addres til de\u00adt, er det som om spontaneiteten og frivillig\u00adheden, som er s\u00e5 vigtig for k\u00e6rlig\u00adheden, er lukket ude – og s\u00e5 synes man alligevel heller ikke, man kan svare med et fuldtonen\u00adde ja.
\nDet vil altid skabe en anstrengt, en tvunget situation at blive m\u00f8dt med dette krav om en stor be\u00adkendelse. – Tror man virke\u00adlig, at n\u00e5r man trygler om, at de ord skal siges, at s\u00e5 er det ogs\u00e5 udtryk for den \u00e6gte k\u00e6rlighed, hvis de s\u00e5 ogs\u00e5 siges? Har man ikke netop ved at trygle om det, gjort det umuligt for alvor at stole p\u00e5 ordene? Er man ikke tvunget til, n\u00e5r sagen handler om k\u00e6rlighed, aldrig at sp\u00f8rge efter bekr\u00e6ftel\u00adse p\u00e5 den, men stole p\u00e5, at den viser sig i vore handlem\u00e5der og stille sig tilfreds med, n\u00e5r den tilsiges os spontant og frivilligt?
\nJeg stiller det bevidst som et sp\u00f8rgs\u00adm\u00e5l, og det er ikke retorisk ment, for jeg er ikke sikker, man m\u00e5 jo ogs\u00e5 kunne tale med hinanden om sine store f\u00f8lelser. Og mange af os er sikkert ogs\u00e5 ganske tilbageholdende med at f\u00e5 givet disse udtryk for vores k\u00e6rlig\u00adhed, ogs\u00e5 n\u00e5r vi sagtens kunne. Husker vi mon at f\u00e5 det sagt og vist i tilstr\u00e6kkelig grad overfor dem, vi elsker? Hvor sikker og hvor stor skal k\u00e6rlighedens flamme v\u00e6re i mig, for at jeg kan tage s\u00e5 store ord i min mund?<\/p>\n

Pr\u00e6cis s\u00e5 ubehageligt og urimeligt som lige beskrevet er Jesu sp\u00f8rgsm\u00e5l til Simon Peter. Det er den opstandne Kristus, der taler. Han viste sig for disciplene ved Genesaret s\u00f8 – i Galil\u00e6a, som han havde lovet. Disciplene var vendt tilbage efter de dramatiske begivenheder i p\u00e5sken i Jerusalem og har genoptaget deres daglige hverv som fiskere p\u00e5 s\u00f8en. Og nu kommer den opstandne til dem, hj\u00e6lper dem til en stor fiske\u00adfangst og spiser derefter m\u00e5ltid sammen med dem.
\nDerp\u00e5 stiller Kristus det meget direkte sp\u00f8rgsm\u00e5l til Simon Peter: „Elsker du mig mere end de andre?“<\/em> – Hvad er det for et urimeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l? Som sagt, for det f\u00f8rste over\u00adhovedet at skulle bekende sin k\u00e6rlighed p\u00e5 opfordring, men s\u00e5 oven i k\u00f8bet m\u00e5le den i forhold til de andre disciples??
\nP\u00e5 et tidligere tidspunkt kunne man godt have forestillet sig, at Peter havde v\u00e6ret rede til at svare hurtigt og spontant med et fuldtonende: „Ja, Herre, det kan du v\u00e6re forvisset om!“<\/em> – T\u00e6nk p\u00e5, at det var ham, der f\u00f8rst af alle bekendte Jesus som kristus, Guds s\u00f8n. Det var Peter, der \u00f8nske\u00adde at forblive oppe p\u00e5 forklarelsens bjerg sammen med sin mester. Det var Peter, der elskede sin Herre s\u00e5 meget, at han var parat til at l\u00f8be ud p\u00e5 s\u00f8ens b\u00f8lger for at komme ud til ham. Og det var fremfor alt Peter, der fremh\u00e6vede sig selv i forhold til alle andre, disciplene inclusive, den forf\u00e6rdeli\u00adge sk\u00e6rtorsdag nat i Getsemane have, da Jesus forudsagde, at de alle ville svigte ham.
\nDa sagde Peter: „Om s\u00e5 alle andre svigter, s\u00e5 g\u00f8r jeg det ikke.“<\/em> – Hvorefter Jesus forud\u00adsagde, at Peter ville forn\u00e6gte ham ikke blot en men tre gange, inden hanen den nat havde galet to gange. Men Peter forsikrede endnu st\u00e6rkere: „Om jeg s\u00e5 skal d\u00f8 sammen med dig, vil jeg aldrig forn\u00e6gte dig.“<\/em>
\nSom vi ved, og som Peter m\u00e5tte bitter\u00adligt erfare, var det Jesus, der fik ret.
\nDet er baggrunden for situationen nu ved Genesaret s\u00f8. Peter har l\u00e6rt sig selv og sin skr\u00f8belighed at kende. Han er blevet ydmyg. Ingen tvivl om, at han godt er klar over, hvad Kristus indirekte sigter til med sp\u00f8rgsm\u00e5let. Og Peter afst\u00e5r klogeligt fra at sammen\u00adligne sig med de andre. Han svarer: „Ja, Herre, du ved, at jeg har dig k\u00e6r.“<\/em> – Hvad man ikke lige h\u00f8rer p\u00e5 dansk er, at Peter anvender et andet ord om k\u00e6rligheden end Jesus g\u00f8r. Jesus benytter et meget stort og st\u00e6rkt ord, agape, det ord, som blev det s\u00e6rligt kristne ord, for den dybe selvop\u00adofrende k\u00e6rlighed, som Jesus selv var inkar\u00adnationen af. Den broderk\u00e6rlighed, som ude\u00adlukkende har den andens ve og vel i tankerne og er villig til alt for det andet menneskes skyld. Jesus sp\u00f8rger: „Elsker du mig, er du villig til at ofre alt for min skyld?“ <\/em>– Og Peter svarer: „Ja, Herre, du ved at jeg holder af dig.“<\/em> Peter benytter et ord om at holde af som mellem venner. Han vover sig ikke for langt ud, han har l\u00e6rt, hvor meget – eller rettere hvor lidt – han kan st\u00e5 ved.<\/p>\n

Jesus sp\u00f8rger minsandten igen, lige s\u00e5 anmassende og ubehageligt og med lige s\u00e5 store ord: „Elsker du mig?“<\/em> Denne gang dog uden at sammenligne med de andre. Som om han siger: „Det er meget rigtigt af dig ovenp\u00e5 det, der skete den bitre nat i Jerusalem, at du ikke l\u00e6ngere sammenligner dig med andre. Men hvad s\u00e5 med dig selv og dit eget person\u00adlige forhold til mig. Elsker du mig?“<\/em> – Og Peter svarer p\u00e5 samme m\u00e5de, forsigtigt, beskedent om egne evner, at Herren m\u00e5 vide, at han holder af ham, er ham hen\u00adgiven, Peter undg\u00e5r igen at bruge det meget store, det meget kr\u00e6vende ord, agap\u00e6, om den totale selvop\u00adofrende k\u00e6rlighed.
\nEndnu en gang, for tredje gang, sp\u00f8rger Jesus efter Peters k\u00e6rlighed. Men denne gang anvender ogs\u00e5 Jesus det mindre kr\u00e6vende ord om k\u00e6rligheden som snarest betyder at holde af, have k\u00e6r, n\u00e6re hengivenhed overfor, v\u00e6re n\u00e6rt knyttet med venskabsb\u00e5nd til. Som om Jesus vil sige til Peter: „Er du nu sikker p\u00e5, at selv det, du d\u00e9r siger, om at du er mig hengiven, kan du st\u00e5 ved?“<\/em> Og da bliver Peter forst\u00e5eligt nok bedr\u00f8vet. Det er som om Jesus siger: „Du kan nok huske, hvordan det gik dig, da du forn\u00e6gtede mig tre gange. Kan man overhovedet stole p\u00e5, at det du siger, passer?“<\/em> Al Peters selvtillid og selvrespekt er taget fra ham. Alt, hvad han kan stole p\u00e5, er Herrens kendskab til ham, er Herrens troskab overfor ham og ikke omvendt. Derfor siger Peter stille: „Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig k\u00e6r.“<\/em> Peter har virkelig m\u00e5ttet skue dybt i sin egen sj\u00e6l af uform\u00e5enhed og svigt. Han m\u00e5 n\u00f8jes med at henvise til Herrens egen viden om ham – den viden, der afsl\u00f8rede, at han ville forn\u00e6gte ham hele tre gange, da det for alvor gjaldt i hans liv.
\nOg Jesus svarer ogs\u00e5 her tredje gang med at give Peter opgaven at v\u00e6re den nye hyrde.
\nMed disse tre bekendelser er de tre forn\u00e6gtelser ikke oph\u00e6vet, men snarere opvejet. Efter at have l\u00e6rt sig selv fuld\u00adst\u00e6ndig at kende, hvor lidt han form\u00e5r af sig selv, hvor svag han er, n\u00e5r det g\u00e6lder, da over\u00adgiver han sig s\u00e5 at sige til sin Gud og siger: Du kender mig bedst, du m\u00e5 svare for mig. Og Gud svarer: V\u00e6r hyrde for f\u00e5re\u00adne, det vil sige, tag din opgave p\u00e5 dig, f\u00f8lg mig. Du vil m\u00f8de en h\u00e5rd sk\u00e6bne, men du er valgt ud af mig til at g\u00f8re det.
\nMan kan sige, Kristus g\u00f8r det af ham, han ikke kunne af sig selv. Da Peter havde erkendt det, kunne alt g\u00f8res af ham.<\/p>\n

S\u00e5dan er Peter et forbillede for os alle p\u00e5 den sande ydmyghed overfor livet. Nemlig, ikke at tro, at vi magter alt selv. Stiller vi for store forventninger til egen form\u00e5en, er vi enten ulidelige at v\u00e6re sammen med; selvovervurderende og selvh\u00f8jtidelige menne\u00adsker er ogs\u00e5 selvcentrerede og selvoptagede og derfor en belastning for andre. Eller ogs\u00e5 skuffes vi s\u00e5 slemt, at vi ikke er nogen nytte til, for os selv eller andre.
\nNej sand ydmyghed er at kende sine begr\u00e6nsninger, at vide hvor stort kravet p\u00e5 mig er, hvor uendelig meget det kr\u00e6ver, at leve det liv, jeg er betroet, ret. At jeg ikke magter det af mig selv. Men jeg m\u00e5 stille mig til r\u00e5dighed for det liv. Og s\u00e5 blive givet kr\u00e6fter, ressourcer til at magte det, og forh\u00e5bentlig blive til lidt gavn og gl\u00e6de for andre.
\nDet er slet og ret centrum i den krist\u00adne tro, at det er, hvad Gud sk\u00e6nker os: Kr\u00e6fter, styrke og mod til at leve og elske. \u201dAlt vil jeg g\u00f8re ud af dig\u201d, siger Gud til os. \u201dJeg fjerner det, som st\u00e5r imellem livet og dig, det onde, det d\u00e6moni\u00adske, i dig selv og i livet omkring dig. Det skal aldrig skille dig fra min k\u00e6r\u00adlighed og tillid til dig, som herefter bor inderst i dig. Lev da i den forvisning dit liv.
\n– M\u00e5ske skulle vi derfor alligevel ikke v\u00e6re s\u00e5 karrige med at vise hinanden k\u00e6rlig\u00adhed og ogs\u00e5 gerne sige til hinanden, at vi elsker. Jo, i tillid til, at nok er min k\u00e6rlighed lille, s\u00e5 det umiddelbart er klogt at bruge sm\u00e5 forsigtige ord om den, men stiller jeg mig til r\u00e5dighed for den, magter Gud at give mig den. Fordi han elsker mig fuldkomment. Gud giver dig styrken, kraften, indsigten, visdommen til at leve dit liv ret. Alt kan han g\u00f8re af dig.
\nGrundtvig har forklaret det i salmen \u201dJesus, at du blev min broder\u201d (DDS 694): I salmen kr\u00e6ver Kristi stemme det samme umulige, som blev afkr\u00e6vet Peter, at vi elsker ham, som han har elsket os:
\n „\u00c5nden siger..:
\nElsk mig, som jeg elsked dig!
\nog jeg godt det kan fornemme,
\nret er det i Himmerig;
\nmen hvem kan p\u00e5 denne jord
\ntale ud et himmelsk ord!
\nog hos hvem kan da herneden
\nhimmelsk blive k\u00e6rligheden?
\n<\/em><\/p>\n

Dog, nu skimter morgenr\u00f8den
\njeg igennem skyer gr\u00e5:
\ndu mig elsket har til d\u00f8den
\nog endnu mig elsker s\u00e5,
\ndaler med din k\u00e6rlighed
\ntil mit hjerte ydmyg ned,
\ns\u00e5 din k\u00e6rlighed derinde
\njeg som min kan forefinde!
\n<\/em><\/p>\n

Aldrig mer\u2019 jeg vil nu t\u00e6nke
\np\u00e5, hvad selv jeg g\u00f8re kan,
\nmen kun p\u00e5, hvad du vil sk\u00e6nke,
\nlige god som Gud og mand;
\nintet kan jeg uden dig,
\nalt du g\u00f8re kan af mig,
\nn\u00e5r dit ord, som aldrig glipper,
\njeg med troen aldrig slipper.“ <\/em>Amen.<\/p>\n

Domprovst Anders Gadegaard
\nFiolstr\u00e6de 8,1
\nDK-1171 K\u00f8benhavn K
\nTel.: +45 33 14 85 65
\nE-mail: abg@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Quasimodogeniti) Johannes. 21, 15-19, Anders Gadegaard „Elsker du mig? – Sig, du elsker mig!“ Hvor tit siger I til andre, at I elsker dem? At elske en anden… det er et stort ord at tage i sin mund. Mange af os viger tilbage for det. For er det nu helt rigtigt, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16302,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,1182,727,157,853,108,111,328,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11113","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-anders-gadegaard","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11113","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11113"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11113\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16698,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11113\/revisions\/16698"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16302"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11113"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11113"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11113"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11113"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11113"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11113"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11113"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}