{"id":11123,"date":"2021-02-07T19:49:08","date_gmt":"2021-02-07T19:49:08","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11123"},"modified":"2023-01-31T09:53:10","modified_gmt":"2023-01-31T08:53:10","slug":"johannes-10-22-30","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-10-22-30\/","title":{"rendered":"Johannes 10, 22-30"},"content":{"rendered":"
\n

2. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Misericordias Domini), 30.4.2006
\nJohannes 10, 22-30, Kirsten B\u00f8ggild<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

MINE F\u00c5R H\u00d8RER MIN R\u00d8ST<\/p>\n

Der er noget, der ikke kan siges rent ud. Noget, der kun kan siges indirekte. Fordi der ikke findes et fuldt d\u00e6kkende sprog. Eller fordi det ikke t\u00e5ler den direkte tale. Eller fordi et mysterium ikke kan udtrykkes klart og utvetydigt, men kun som en anelse, en g\u00e5de, et billede.. Hvis det udtrykkes i et fladt og firkantet sprog mister det sin dybde, sin kompleksitet, ja selve sit v\u00e6sen \u2013 og s\u00e5 er det ikke l\u00e6ngere sig selv, men noget andet. Et mysterium kan ikke forst\u00e5s p\u00e5 samme m\u00e5de som vi forst\u00e5r et regnestykke eller en videnskabelig beskrivelse af et biologisk emne. Eller som Dostojevskij har sagt: Et menneske er ikke en traktat p\u00e5 to sider, min Herre. Et menneske er en g\u00e5de. \u2013 Alligevel er vi s\u00e5dan, at vi gerne vil have klar besked, s\u00e5 vi ikke skal plages af tvivl og usikkerhed. Andre skal fort\u00e6lle os sandheden, s\u00e5 vi selv er fri for at g\u00f8re arbejdet.. De mennesker, som ville have, at Jesus selv sagde, om han var Kristus eller om han ikke var, de ville alts\u00e5 selv slippe for ansvaret for at tage stilling. De ville ikke n\u00f8jes med anelser, g\u00e5der, billedtaler, tro i stedet for viden. De ville v\u00e6re sikre, men sikkerheden skulle komme til dem udefra \u2013 ikke inde fra dem selv. Det gad de ikke \u2013 for det bet\u00f8d jo, at de selv skulle g\u00f8re en indsats og det var de gerne fri for. De ville have sandheden serveret p\u00e5 et s\u00f8lvfad. S\u00e5 kunne de l\u00e6ne sig tilbage i sofaen og nyde den uden nogensinde selv at have anstrengt sig for noget som helst..<\/p>\n

Men s\u00e5dan l\u00e6rer vi ikke livet at kende. Og s\u00e5dan l\u00e6rer vi ikke Kristus at kende. Da de vil have ham til at sige rent ud, om han er Kristus eller ej, henviser han til alt det han har gjort i Guds navn. Handlingerne har talt deres eget sprog. Et indirekte sprog. Handlinger, som kan tolkes og tydes af dem, der har set og h\u00f8rt. Men de kommer aldrig uden om at skulle tolke og tyde. Den uvished, der plager deres sj\u00e6le, som de siger, kommer de aldrig fri af. Det er et menneskeligt vilk\u00e5r. Ingen kommer bag ved Guds hemmelighed eller bag ved Jesu v\u00e6sen. Vi ser og h\u00f8rer og overlades s\u00e5 til selv at tyde hvad vi ser og h\u00f8rer. Vi overlades til tro, n\u00e5r det g\u00e6lder mysteriet om Gud og Guds S\u00f8n.<\/p>\n

Vore tanker f\u00f8res derfor tilbage til de mange forskellige fort\u00e6llinger om, hvad Jesus gjorde mens han levede p\u00e5 jorden. Hvad var f\u00e6llestr\u00e6kket ved de forskellige beretninger? Han helbredte syge, som ingen andre kunne helbrede. Han m\u00e6ttede sultne i \u00f8rkenen. Han gav nyt livsmod til de fortrykte. Han tilgav de skyldige al deres skyld. Han gav dem syndernes forladelse… Han oprejste de d\u00f8de til nyt liv. Der var ingen ende p\u00e5 hans godhed og ingen gr\u00e6nser for hans godheds magt. Alt hvad han gjorde gjorde han af barmhjertighed. S\u00e5 hvad var det for et sprog, hans gerninger talte? Det var barmhjertighedens sprog. Det var ikke logikkens eller videnskabens, men etikkens og religionens sprog. K\u00e6rlighedens sprog. Guds og menneskets sprog Et sprog, der skal opleves, erfares, tolkes og tydes. F\u00f8lelsernes sprog, som aldrig er fladt og entydigt, men \u00e5bent for vores egen forst\u00e5else.<\/p>\n

Jesus har levet og handlet. Vi har det overleveret i fort\u00e6llingerne om ham. Det er nu os, der selv skal tage stilling til hvad vi synes om den barmhjertighed, der var hans forkyndelse i s\u00e5vel handling som ord. Om Gud er barmhjertighed eller om Gud er en lov, vi ikke kan opfylde? Om Gud er betingelsesl\u00f8s fornyelse eller om Gud er benh\u00e5rd retf\u00e6rdighed?<\/p>\n

De der ikke vil tro, at Jesu handlinger var Guds handlinger, vil ikke tro at Gud er barmhjertighed. De vil ikke h\u00f8re det, for de vil ikke, at barmhjertighed skal v\u00e6re det guddommelige princip i verden. For de vil ikke selv leve derefter! Er Jesus Kristus og hans gerninger Guds gerninger, s\u00e5 lever vi nu af Guds barmhjertighed og kun n\u00e5r vi selv er barmhjertige er vi Guds b\u00f8rn. De der ikke vil v\u00e6re barmhjertige mod andre og de der ikke under andre Guds barmhjertighed vil simpelthen ikke h\u00f8re om det. Det r\u00f8rer ved deres samvittighed og det vil f\u00f8re dem andre steder hen end de selv vil. Derfor lukker de \u00f8jne og \u00f8rer, sj\u00e6l og sind og n\u00e6gter at have noget med det at g\u00f8re. For barmhjertighed er noget rod. Det er som regnestykker, der ikke g\u00e5r op, og de indbyrdes menneskelige forhold forekommer uretf\u00e6rdige og ustyrlige, n\u00e5r de ikke kan g\u00f8res op i skyld og straf. Guds barmhjertighed g\u00f8r os usikre p\u00e5 hvad der er v\u00e6rd at elske og hvad der ikke er \u2013 is\u00e6r det sidste \u2013 og det vil man ikke leve med. \u201dI tror det ikke, fordi I ikke h\u00f8rer til mine f\u00e5r.\u201d S\u00e5dan svarede Jesus de kritiske folk omkring ham. Og de h\u00f8rte ikke til hans f\u00e5r, fordi de ville ikke leve som han ville. De ville ikke leve i barmhjertighedens \u00e5nd, for de ville ikke anerkende den. Den ville rokke ved deres privilegier og deres selvopfattelse. Den ville rokke ved det klasseopdelte samfund. Den ville betyde en omv\u00e6ltning af den verden, de kendte. Og det gudsbillede, der var deres. I dag er vores gudsbillede kirkens barmhjertige Gud, men alligevel har vi sv\u00e6rt ved at acceptere at barmhjertighedens \u00e5nd er blevet altomfattende og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende og at den skulle tage bolig i os selv. For den er ikke til at styre og ikke til at forudse konsekvenserne af. Vi skulle jo s\u00e5 til at elske vor n\u00e6ste, elske vor fjende, tilgive ham der g\u00f8r os ondt… Det synes uoverkommeligt, og det forekommer os at v\u00e6re et overgreb. N\u00e5r vi nu ikke kan og ikke vil tilgive ham, der g\u00f8r os ondt..<\/p>\n

Men de barmhjertige accepterer det nye gudsbillede. De \u00f8nsker selv at leve i barmhjertighedens \u00e5nd og praktisere den. \u201dMine f\u00e5r h\u00f8rer min r\u00f8st og f\u00f8lger mig\u201d, sagde Jesus. De ser og h\u00f8rer gerne og f\u00f8lger gerne efter. De er mennesker p\u00e5 godt og ondt som alle andre, men de har indset, at de selv har brug for tilgivelse og at de ingen ret har til ikke at unde andre det samme. I princippet, for tanken kan det v\u00e6re indlysende rigtigt. Men i praksis! N\u00e5r det kommer dertil, at du selv skal elske din modstander, din kr\u00e6nker? Der er k\u00e6rlighed vi ikke kan overtales til at f\u00f8le eller give. Tilgivelse vi ikke kan yde. Men som vi ved, at vi burde skulle kunne… Eet er at afvise barmhjertighedens \u00e5nd som de f\u00e5r, der ikke h\u00f8rer til. Noget andet at forst\u00e5, at jeg skal acceptere barmhjertighedens \u00e5nd selv om jeg ikke altid er i stand til selv at leve op til den. At forst\u00e5 og acceptere er jo en form for hengivelse til det, der er st\u00f8rre og st\u00e6rkere end min egen vilje. Nemlig til den \u00e5nd, som er kristendommens. I denne hengivelse er der ingen fortabelse. Den er tv\u00e6rtimod et tilh\u00f8rsforhold. En indkorporering i det evige liv.<\/p>\n

Det er en stor lettelse \u2013 ja en altafg\u00f8rende befrielse, en slags genf\u00f8delse, at barmhjertighedens \u00e5nd er st\u00f8rre og st\u00e6rkere end vores egen vilje. At hengivelse til den er evigt liv. Det er frihed, at ikke alt afh\u00e6nger af vores egen genstridige vilje. \u2013 I Bjergpr\u00e6dikenen i Matt\u00e6usevangeliet priser Jesus de barmhjertige salige. \u201dSalige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed\u201d. Det er de f\u00e5r, der h\u00f8rer hans r\u00f8st og f\u00f8lger ham. S\u00e5 f\u00f8res de i \u00e5nden fremad mod den k\u00e6rlighed som er st\u00f8rre end deres egen – st\u00f8rre salighed kan ingen forvente.<\/p>\n

Kan alt dette siges i et entydigt bogstaveligt sprog, direkte og rent ud? Som man \u00f8nskede og som man stadig \u00f8nsker? Nej, ligesom du ikke selv kan svare direkte og entydigt, hvis nogen sp\u00f8rger dig hvem du er, for det forhindrer din bluf\u00e6rdighed og din anst\u00e6ndighed dig ud over din mangelfulde selverkendelse. Nej, vi er tilbage i billedsproget, i fortolkninger og tydninger af ord og handlinger. Og vi er tilbage i den enkeltes ansvar for selv at s\u00f8ge at forst\u00e5. Til sidst at tro og hengive sig til det, der er st\u00f8rre end ham selv. Vi er f\u00e5rene. Kristus er hyrden, der taler til os om det vi ikke ved af os selv. For at vi skal f\u00f8lge ham og blive st\u00f8rre end vi ellers er. Barmhjertige n\u00e5r vi ellers ikke er.<\/p>\n

Amen<\/p>\n

\n

Pastor Kirsten B\u00f8ggild<\/strong>
\nThun\u00f8gade 16
\n<\/strong>DK-8000 \u00c5rhus C
\n<\/strong>Tel. +45 86124760
\n<\/strong>E-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Misericordias Domini), 30.4.2006 Johannes 10, 22-30, Kirsten B\u00f8ggild MINE F\u00c5R H\u00d8RER MIN R\u00d8ST Der er noget, der ikke kan siges rent ud. Noget, der kun kan siges indirekte. Fordi der ikke findes et fuldt d\u00e6kkende sprog. Eller fordi det ikke t\u00e5ler den direkte tale. Eller fordi et mysterium ikke kan udtrykkes […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7843,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,853,108,111,337,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11123","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11123","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11123"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11123\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16218,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11123\/revisions\/16218"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7843"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11123"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11123"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11123"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11123"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11123"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11123"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11123"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}