{"id":11133,"date":"2021-02-07T19:49:06","date_gmt":"2021-02-07T19:49:06","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11133"},"modified":"2023-02-02T21:41:29","modified_gmt":"2023-02-02T20:41:29","slug":"johannes-14-1-11","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-14-1-11\/","title":{"rendered":"Johannes 14, 1-11"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3><b><span style=\"color: #000099;\">3. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Jubilate), 7.5.2006<br \/>\nJohannes 14, 1-11, Anders Gadegaard<\/span><\/b><\/h3>\n<hr \/>\n<p>Det er afskedens time. Noget af det sv\u00e6reste i livet: at tage uigenkaldeligt afsked. Det sv\u00e6rd, der hugger de b\u00e5nd over, der binder os sammen, f\u00f8les det som om ogs\u00e5 gennemborer sj\u00e6len, n\u00e5r man tvinges til afsked mod sin vilje og lyst. Sidder man sammen for sidste gang, passerer alle de dyrebare \u00f8jeblikke, man har haft sammen i livet revy. Og blander sig med angsten for det ukendte nye liv i fremtiden p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/p>\n<p>Men afsked er ikke kun s\u00f8rgelig. Der findes n\u00f8dvendig afsked mellem mennesker. Den kan ogs\u00e5 opleves h\u00e5rd og ubarmhjertig, mens den finder sted og kan g\u00f8re \u00e9n bange for fremtiden, men meningen med den er dog, at den skal til for, at nyt og mere liv kan opst\u00e5. Et godt eksempel er den n\u00f8dvendige afsked mellem for\u00e6ldre og b\u00f8rn. Den er et for mange skr\u00e6mmende vendepunkt, men dog helt n\u00f8dvendigt. Begge parter frygter fremtiden lidt. Nu har for\u00e6ldrene ikke l\u00e6ngere den meningsfulde opgave at opdrage og beskytte barnet. Nu kan de ikke l\u00e6ngere g\u00f8re noget, nu skal det vise sig, om vingerne kan b\u00e6re. \u2013 Og barnet, den unge, har ikke l\u00e6ngere bare sine for\u00e6ldre til at falde tilbage p\u00e5. Nu er man grundl\u00e6ggende p\u00e5 egen h\u00e5nd. \u2013 Nogle for\u00e6ldre magter ikke denne n\u00f8dvendige afsked. Af frygt for at blive alene \u2013 eller af frygt for hvordan det skal g\u00e5 barnet \u2013 holder de p\u00e5 det s\u00e5 l\u00e6nge som muligt. Og det sidste bliver v\u00e6rre end det f\u00f8rste. Afskeden <em>skal <\/em>til. Den er n\u00f8dvendig for begge parter \u2013 ogs\u00e5 for deres indbyrdes forhold. For barnet f\u00e5r som voksen f\u00f8rst noget selvst\u00e6ndigt at give tilbage til for\u00e6ldrene, n\u00e5r det har haft mulighed for i en \u00e5rr\u00e6kke at v\u00e6re ansvarlig for sit liv. Taknemmeligheden for, hvad for\u00e6ldrene gav, kan f\u00f8rst blive virksom, n\u00e5r man har oplevet og opdaget, hvad det var for en ballast man havde med hjemmefra. opdager man det \u2013 og at det b\u00e6r\u2019 ! \u2013 s\u00e5 bliver det til lykke for b\u00e5de for\u00e6ldre og barn \u2013 til lykke netop p\u00e5 grund af afskeden.<\/p>\n<p>Netop s\u00e5dan er situationen under det store p\u00e5ske-festm\u00e5ltid, som Jesus indtager sammen med sine disciple i Jerusalem. If\u00f8lge Johannes holder Jesus her en lang afskedstale med netop dette tema: Afskeden er n\u00f8dvendig. <em>\u201dJeres hjerte m\u00e5 ikke forf\u00e6rdes!\u201d <\/em>Disciplene skal ikke v\u00e6re bange for, hvad fremtiden bringer, selv om Jesus nu g\u00e5r bort, g\u00e5r til faderen og efterlader dem p\u00e5 egen h\u00e5nd. De forst\u00e5r det m\u00e5ske ikke lige nu, men det er n\u00f8dvendigt, at han forlader dem. Han siger det s\u00e5dan, at han g\u00e5r bort for at skabe plads til dem \u2013 plads hos Gud. Hos Gud er der nemlig mange boliger. Var han blevet, ville han som deres herre og l\u00e6remester hindre dem i at leve selvst\u00e6ndigt \u2013 s\u00e5 ville de forts\u00e6tte med blot at f\u00f8lge ham og g\u00f8re som han. Pr\u00e6cis som de for\u00e6ldre, der ikke kan slippe deres b\u00f8rn, bremser dem i deres selvudfoldelse. Eller n\u00e5r en \u00e9ntydig ydre lov n\u00f8je dikterer, hvad der til enhver tid er det rette at g\u00f8re. S\u00e5 er myndigheden blevet her i d\u00e9n form. Det ville Jesus netop ikke. Han var ikke en ny lov. Han var lovens oph\u00f8r! Han ville det frie menneskes hele liv. Derfor gik han bort.<\/p>\n<p>Han efterlod dog ikke disciplene tomh\u00e6ndede. Men det var noget andet end en diktator eller et diktat, han lod blive tilbage. Han efterlod dem noget, som er uendeligt mere magtfuldt \u2013 magtfuldt i sin afmagt: han efterlod dem <em>en vision.<\/em> En vision man kan tr\u00e6de ind i eller lade v\u00e6re. Men tr\u00e6der man ind, s\u00e6ttes man fri og vokser. Denne vision fik her i talen overskriften: <em>\u201dJeg er Vejen og Sandheden og Livet.\u201d <\/em><\/p>\n<p>Disciplene kendte den godt i forvejen. For de havde jo fulgt ham hele vejen. De var bare ikke klar over, at alt hvad de havde v\u00e6ret en del af de seneste tre \u00e5r, var selve Vejen, selv sandheden, selve Livet. Thomas afsl\u00f8rer det, n\u00e5r han sp\u00f8rger: \u201dHerre, hvordan kan vi kende vejen?\u201d Thomas beder om vejledning. Han vil gerne have klare instrukser for, hvordan han nu skal leve sit liv, ladt alene af mesteren. Men Jesus svarer ikke Thomas med en konkret anvisning p\u00e5, hvordan han nu skal leve sit liv. S\u00e5 ville Jesus bare have v\u00e6ret en ny l\u00e6rer med krav om lydighed mod bestemte regler og bud.<\/p>\n<p>I stedet siger han: \u201d<em>Jeg er Vejen, jeg er Sandheden, jeg er Livet\u201d<\/em> . Han, deres ven og leder hjemme fra den fattige og uanselige egn Galil\u00e6a, han siger om sig selv, at han er intet mindre end Sandheden selv. Den un\u00e6vnelige Gud, altings begyndelse og ende, kommet til verden som et levende menneske af k\u00f8d og blod. \u201dJeg Er\u201d \u2013 Gud uden navn, men om hvem man kun kan sige, at Han <em>er<\/em> \u2013 har vist sig \u2013 ikke bare i en br\u00e6ndende tornebusk, men i levende live. Vist Vejen og Sandheden, vist enhver, som tror det, hvad Livet i Sandhed er. \u2013 Idet disciplene sidder her sammen med Jesus og h\u00f8rer dette, <em>er<\/em> de p\u00e5 vejen, i sandheden, midt i livet. Den bev\u00e6gelse, de herefter skal g\u00f8re \u2013 og som vi alle skal g\u00f8re: ud i livet, hen ad vejen \u2013 den er opfyldt i dette enest\u00e5ende \u00f8jeblik, hvor de sidder til bords sammen og er \u00e9t i k\u00e6rlighedens, hengivelsens \u00f8jeblik.<\/p>\n<p>Herefter g\u00e5r vejen videre \u2013 man er alene og p\u00e5 egen h\u00e5nd. Det blev hurtigt nat i Getsemane have og morgen i statholderens g\u00e5rd. Med tilfangetagelse, splid, frafald, forn\u00e6gtelse og forr\u00e6deri. Disciplene blev r\u00e5dvilde og bange, mistede modet. \u2013 Og alligevel viste det sig, at de ikke var alene p\u00e5 vejen. Efter henrettelsen og gravl\u00e6ggelsen og alt var uvist, viste han sig for dem, kom til dem gennem lukkede d\u00f8re. F\u00e6llesskabet med den levende \u201dJeg er\u201d oph\u00f8rte ikke med afskeden og d\u00f8den. De var blevet til noget nyt i kraft af d\u00e9t forhold, de var blevet sat i til ham, \u201dVejen, Sandheden og Livet\u201d.<\/p>\n<p>Det, vi er, er vi i forhold til andre. Ingen, absolut ingen af os er noget af eller for os selv. Det er altid i forhold til andre. Er man dygtig, er man doven, er man rig eller fattig &#8211; det er altid m\u00e5lt p\u00e5 andre. Er man k\u00e6rlig, trofast, hj\u00e6lpsom eller hadefuld, mistroisk \u2013 er man det overfor andre. Vores identitet f\u00e5r vi af de forhold, vi er sat i. Ogs\u00e5 Jesus fik sin identitet fra sit forhold til andre \u2013 f\u00f8rst og fremmest forholdet til sin far. Han er i faderen og faderen er i ham. Og nu g\u00e5r han bort for at skabe plads i det forhold til alle, til os alle. S\u00e5ledes, at vi altid kan stole p\u00e5, at vi f\u00e5r vores identitet sk\u00e6nket i frihed af det forhold, vi er sat i til Gud \u2013 af Gud selv. Vi har det med os p\u00e5 forh\u00e5nd, vi har det med i ryggen. derfor holder vi s\u00e5 gerne barned\u00e5b: Fordi det er her s\u00e5 tydeligt som t\u00e6nkes kan, at vi idet vi g\u00e5r ind til l ivet, idet vores vej begynder, har vi Gudsforholdet med os, givet af Gud selv. Vi er \u201dindpodet p\u00e5 Kristus\u201d \u2013 som han var det i faderen er vi det i ham. D\u00e9t er den kristne tros mystik. Han i Gud og vi i ham. Og som vi er i Kristus i kraft af hans k\u00e6rlighed til os, s\u00e5dan skal vi v\u00e6re i hinanden i kraft af vores indbyrdes k\u00e6rlighed.<\/p>\n<p>Kristus gik bort, tog afsked med denne verden og lod os alene tilbage. Og vi m\u00e5 g\u00e5 videre p\u00e5 egen h\u00e5nd. N\u00e5r vi g\u00e5r ud herfra efter m\u00f8det med Kristus er alt igen op til os selv. \u2013 Og dog f\u00f8lges vi p\u00e5 vej. Han f\u00f8lger os i ny skikkelse: Som \u00c5nd, som tr\u00f8stermand, som vejleder, der ikke kan h\u00f8res, men kun tros med hjertet. <em> \u201dBliv i min k\u00e6rlighed, s\u00e5 bliver jeg ogs\u00e5 i jer\u201d<\/em> , siger han lidt senere i sin afskedstale. D\u00e9t er vejen. Vores vej er som en labyrint, synes vi ofte. Et utal af valgmuligheder, n\u00e5r vi skal v\u00e6lge vores vej. Men v\u00e6lger vi modigt og omhyggeligt med Kristus som Vejen, Sandheden og Livet i tillid til, at han selv er os n\u00e6r for at indgyde os vejledning \u2013 s\u00e5 vil vi opdage, at vi valgte rigtigt. \u2013 <em> Ogs\u00e5<\/em> n\u00e5r vi senere fortr\u00f8d eller ville have v\u00e6ret en anden vej. Se dig blot tilbage, og du vil se, at dine valg kunne ikke have v\u00e6ret anderledes. Alt ser da ud som \u00e9n vej, n\u00e5r den <em> er<\/em> g\u00e5et. S\u00e5dan ser mit personlige liv ud i tilbageskuelsens lys. Det er n\u00e5de. Livet er som en labyrint: Mange veje, behagelige og ubehagelige snor sig mellem hinanden, mange sv\u00e6re valg, <em> men:<\/em> Hele tiden en bolig beredt for dig i centrum, hos Gud. Han er g\u00e5et foran dig og gjort den rede. Brug du derfor blot al din kraft p\u00e5 vejen.<\/p>\n<p>Det er det l\u00f8fte, Jesus giver disciplene \u2013 og os med dem \u2013 i denne afskedens stund. Og det er det l\u00f8fte, som kan give os styrke og kraft til at gennemf\u00f8re vores vandring ad vejen. \u2013 Til tider har kirken og andre p\u00e5st\u00e5ede forkyndere af Guds rige yndet at g\u00f8re vejen, som <em> er<\/em> sandheden og livet, meget sn\u00e6ver og forbeholdt nogle f\u00e5 rettroende udvalgte. Denne holdning modsiger Jesus eftertrykkeligt her: I Guds rige findes intet sn\u00e6versyn, ingen personsanseelse. I Guds hus er der mange boliger, og pladsen er gjort rede \u2013 ogs\u00e5 til dig og mig!<\/p>\n<p>Lad mig slutte med et digt af Ole Sarvig, som indholdsm\u00e6ttet tolker dette tema: At vi hele tiden skal videre herfra p\u00e5 eget ansvar. Intet er givet os. Og dog er alt givet os, fordi Gud ops\u00f8ger os p\u00e5 vejen og p\u00e5 trods af vor svigten, vort Judas-forr\u00e6dderi \u2013 overfor andre, overfor os selv, overfor Gud \u2013 skaber nyt is os. Hans k\u00e6rlighed til os g\u00f8r det muligt for os at vandre i sandhed, s\u00e5 alle vi sm\u00e5 svage og bange sj\u00e6le m\u00e5 vokse, blive st\u00e6rke, frie, glade. Det sker lige nu. Midt i livet er vi p\u00e5 vejen, i sandheden. Idet vi er \u00e9t med hinanden og med Gud i Hans evige k\u00e6rlighed til os.<\/p>\n<p>H\u00f8r Ole Sarvig: (H\u00f8r jordens r\u00e5b. Salmer og k\u00e6rlighedsdigte, 1982, side 12)<\/p>\n<p><em> O, Gud,<br \/>\nlad mig komme videre herfra<br \/>\nad en vej, som er Din vej,<br \/>\nad en sti, som er Din sti.<br \/>\nLad disse skikkelser st\u00e5 frem og hilse,<br \/>\ns\u00e5 d\u00f8gnet, det dunkle, spejlvendte,<br \/>\nhvori Du s\u00f8gte os,<br \/>\nvil forme sig til det nye fr\u00f8<br \/>\nog gennem Judasspiren<br \/>\ndet ny rum bryde frem i Dig,<br \/>\nsom har elsket os,<\/em><em> \u00ad<br \/>\n<\/em><em> som har be\u00e6ret os<br \/>\nved at beh\u00f8ve os,<br \/>\nbeg\u00e6re os, vor trods.<br \/>\nSk\u00f8nt dagene er lave, gr\u00e5,<br \/>\nkan vi fornemme og forst\u00e5,<br \/>\nat Du vil vokse frem<br \/>\nmed os i Dig, vort hjem og \u00e6re.<br \/>\nOg alt, Du m\u00e5tte v\u00e6re<br \/>\nfor d\u00f8ve, blinde, slagne, sm\u00e5.<br \/>\nDit Rige komme, nye Gud,<br \/>\ni Din \u00e5nds endnu skjulte skrud.<br \/>\nDa<\/em><em> vokser vi s\u00e5 sagte nu<br \/>\ni Dig, vor n\u00e6ste, ven og Du!<\/em><br \/>\nAmen<\/p>\n<hr \/>\n<p class=\"Stil1\"><strong>Domprovst Anders Gadegaard <\/strong><br \/>\n<strong>Fiolstr\u00e6de 8,1 <\/strong><br \/>\n<strong>DK-1171 K\u00f8benhavn K <\/strong><br \/>\n<strong>Tel.: +45 33 14 85 65 <\/strong><br \/>\n<strong>E-mail: <a href=\"mailto:abg@km.dk\"> abg@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>3. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Jubilate), 7.5.2006 Johannes 14, 1-11, Anders Gadegaard Det er afskedens time. Noget af det sv\u00e6reste i livet: at tage uigenkaldeligt afsked. Det sv\u00e6rd, der hugger de b\u00e5nd over, der binder os sammen, f\u00f8les det som om ogs\u00e5 gennemborer sj\u00e6len, n\u00e5r man tvinges til afsked mod sin vilje og lyst. Sidder man [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12708,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,853,108,111,345,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11133","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11133","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11133"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11133\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16355,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11133\/revisions\/16355"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12708"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11133"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11133"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11133"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11133"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11133"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11133"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11133"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}