{"id":11145,"date":"2021-02-07T19:48:54","date_gmt":"2021-02-07T19:48:54","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11145"},"modified":"2023-02-23T15:42:18","modified_gmt":"2023-02-23T14:42:18","slug":"johannes-828-36","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-828-36\/","title":{"rendered":"Johannes 8,28-36"},"content":{"rendered":"
\n

4. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Kantate, konfirmationspr\u00e6pdiken), 14.5.2006
\nJohannes 8,28-36, Elof Westergaard <\/span><\/b><\/h3>\n
\n

1. En statholder st\u00e5r foran en stor s\u00f8skendeflok. Han taler til dem alle, men ser kun n\u00f8je p\u00e5 den ene af disse s\u00f8skende: „Er det s\u00e5 jeres yngste broder, som I talte til mig om?“, sp\u00f8rger han. Og han henvender sig derefter direkte til denne unge mand og siger: „Gud v\u00e6r mig n\u00e5dig, min s\u00f8n“. Han kalder den unge mand „s\u00f8n“, selv om han egentlig er hans bror. Hvilken forvirrende snak. Hvordan skal det forst\u00e5s?<\/p>\n

2. Scenen findes i F\u00f8rste Mosebog. Det er en replik i en l\u00e6ngere novelle der. En historie fuld af intriger og opstillede f\u00e6lder. Den fort\u00e6ller historien om patriarken Jakobs s\u00f8n Josef, om hans liv og sk\u00e6bne, om hans tr\u00e6ngsler, genvordigheder, og om hvordan han s\u00e5 alligevel klarer sig i \u00c6gypten og der n\u00e5r frem til at blive statholder over landet. Dygtigt f\u00f8rer Josef endda landet igennem en vanskeligperiode med hungersn\u00f8d. Det er historien om en r\u00e6kke br\u00f8dre, patriarken Jakobs mange s\u00f8nner. Disse br\u00f8dre f\u00e5r nok af deres pralende lillebror Josef. De kaster ham i br\u00f8nden og s\u00e6lger ham til en karavane. Vi f\u00f8lger s\u00e5 Josefs videre sk\u00e6bne i \u00c6gypten. Og historien ender med, at br\u00f8drene og deres far Jakob efter mange \u00e5rs adskillelse atter bringes sammen. Josef forsones med sine s\u00f8skende og Jakob velsigner sine s\u00f8nner inden sin d\u00f8d.<\/p>\n

3. Forsoningen mellem disse s\u00f8skende finder sted efter en intrigefyldt fort\u00e6lling, hvor Josef s\u00e6tter f\u00e6lder for sine br\u00f8dre. Br\u00f8drene kommer under en hungersn\u00f8d til \u00c6gypten. De vil k\u00f8be korn, og de ops\u00f8ger derfor den \u00e6gyptiske statholder uden at vide, at det netop er den bror, de \u00e5r tilbage smed i br\u00f8nden. Josef genkender dem straks, men han giver sig ikke tilkende for dem. Han taler i stedet h\u00e5rdt til dem, og anklager dem for at v\u00e6re spioner. De forsvarer sig og siger det ikke passer, at hjemme venter deres far og yngste bror Benjamin. Josef beordrer da br\u00f8drene til at hente denne yngste s\u00f8n, for at bevise sandheden i det, de har sagt. Og for det korn br\u00f8drene nu kan bringe tilbage, m\u00e5 de efterlade en af de andre br\u00f8dre som gidsel. Tilbage i Kanaens land jamrer Jakob, deres far, sig, og han kvier sig ved at lade dem rejse af sted igen nu – denne gang ogs\u00e5 med den yngste s\u00f8n Benjamin. Hungersn\u00f8den er imidlertid h\u00e5rd, og til sidst m\u00e5 br\u00f8drene rejse. Tilbage i \u00c6gypten inviterer Josef dem ind at spise hos sig. De bliver godt behandlet, men Josef har atter lagt en f\u00e6lde. Han l\u00e6gger sit s\u00f8lvb\u00e6ger ned i Benjamins s\u00e6k p\u00e5 \u00e6slet. Og da de er draget af sted sender han sine m\u00e6nd efter dem, og de afsl\u00f8rer, hvordan der ligger et s\u00f8lvb\u00e6ger i Benjamins s\u00e6k. Benjamin m\u00e5 have stj\u00e5let det. Han er en tyv, og han m\u00e5 st\u00e5 til regnskab. Josef siger til de \u00f8vrige br\u00f8dre, at de kan rejse hjem, men Benjamin m\u00e5 blive som slave hos ham, den \u00e6gyptiske statholder. Det kan de andre br\u00f8dre imidlertid ikke b\u00e6re. De kan ikke udholde tanken om at komme hjem og fort\u00e6lle deres far om tabet af endnu en s\u00f8n. Josef giver sig da midt i br\u00f8drenes desperation endelig til kende og forsoningen og gensynsgl\u00e6den er stor.<\/p>\n

4. Da Josef f\u00f8rst s\u00e5 Benjamin i \u00c6gypten sagde han netop ordene: „Er det s\u00e5 jeres yngste broder, som I talte til mig om? Og han henvendte sig derp\u00e5 direkte til sin bror med ordene: „Gud v\u00e6r mig n\u00e5dig, min s\u00f8n“. Han kaldte alts\u00e5 sin bror „s\u00f8n“, hvad understreger den maske Josef havde taget p\u00e5 ( 43,28). Han gav sig ud for at v\u00e6re en fremmed og blev ogs\u00e5 set som en fremmed af sine br\u00f8dre. Han havde st\u00f8rre status end dem, og han kunne derfor ogs\u00e5 sige „s\u00f8n“ til sin bror. F\u00f8rst da masken faldt sagde Josef: „Nu ser I, ogs\u00e5 min broder Benjamin, med egne \u00f8jne, at det er mig, der taler til jer“. Og Josef faldt derp\u00e5 sin bror Benjamin om halsen. Brugen af ordene „bror“ og „s\u00f8n“ er s\u00e5ledes med til at understrege spillet og de f\u00e6lder, som l\u00e6gges i historien om Josef. N\u00e5r Josef f\u00f8rst kalder sin bror for s\u00f8n holder han distancen – han s\u00f8rger derved for ikke at blive genkendt. Da masken er faldet, kan han frit sige „bror“.<\/p>\n

5. Det at v\u00e6re, at kalde og blive kaldt enten „s\u00f8n“ eller „bror“, og m\u00e5 vi tilf\u00f8je „datter“ eller „s\u00f8ster“, “ mor“ eller „far“ er med til at angive nogle af de v\u00e6sentlige relationer mellem os mennesker. Og de har ogs\u00e5 betydning for det, vi er samlet om her i dag, s\u00e5vel her i kirken som efter gudstjenesten „S\u00f8n“, „datter“, „s\u00f8ster“ og „bror“: de fort\u00e6ller os om det forhold vi st\u00e5r i til hinanden. Vi er alle d\u00f8tre og s\u00f8nner af nogen. Og vi har s\u00e5vel gl\u00e6derne og byrderne ved at v\u00e6re det. „S\u00f8n“, „datter“, „s\u00f8ster“ og „bror“, „far“ eller „mor“ fort\u00e6ller os om det forhold, vi st\u00e5r i til hinanden. Vi er ikke kun givet et navn og et cpr. nummer. Vi indg\u00e5r ogs\u00e5 i t\u00e6tte forhold til hinanden p\u00e5 godt og ondt. At v\u00e6re „s\u00f8n“, „datter“, „s\u00f8ster“ og „bror“. Det giver n\u00e6rhed og varme, det giver st\u00e5sted og fundament, det giver historie og erindringer, binder os sammen uden n\u00f8dvendigvis at mindske den enkeltes frihed. Det kan dog ogs\u00e5 give f\u00f8lelsen af afstand, n\u00e5r vi ikke kan n\u00e5 hinanden og taler forbi hinanden. Eller n\u00e5r n\u00e6rheden i disse relationer bliver os for t\u00e6tte, s\u00e5 vi ikke synes, vi kan \u00e5nde. S\u00e5 s\u00f8ger vi fri af hinandens selskab. Det er ogs\u00e5 de, vi st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5, vi let irriteres over og strides med, s\u00e5dan som historien om Josef og hans br\u00f8dre jo ogs\u00e5 afsl\u00f8rer, inden de forsones til sidst.<\/p>\n

6. De relationer, vi er givet og som vi lever i, bekr\u00e6ftes for os her i dag , s\u00e5vel her i kirken som efterf\u00f8lgende, hvor mange af os vil samles med familie og venner med jer konfirmander i centrum. Her er vi f\u00e6dre og m\u00f8dre, bedstem\u00f8dre, bedstef\u00e6dre, s\u00f8skende, oldefor\u00e6ldre, faddere, naboer, familie og venner, som har gl\u00e6det os og gl\u00e6der os til at fejre jer, der konfirmeres her i dag. Her i alt dette, som sker og skal ske i dag, bekr\u00e6ftes vi i det, vi sang, i Jakob Knudsens salme om at kalde dagen: „moder, s\u00f8ster, elskte, min k\u00e6rlighed.“ Med andre ord, vi bekr\u00e6ftes i, at dagen, f\u00e5r navn af dem, vi deler den med.<\/p>\n

7. „Datter“, „s\u00f8n“, „Bror“ „S\u00f8ster“. Ikke kun i disse mellemmenneskelige forhold spiller disse relationer imidlertid en rolle. De er udgangspunktet for hele vor tilv\u00e6relse. Vort forhold til Gud st\u00e5r netop i et s\u00e5dant t\u00e6t og n\u00e6rt forhold. I d\u00e5ben h\u00f8rer vi det jo sagt, at barnet, der skal d\u00f8bes, er et Guds barn, dvs. s\u00f8n og datter af Gud og at det har Jesus som bror. Dette t\u00e6tte forhold til Gud er det, som I otte, der konfirmeres her i dag bekr\u00e6ftes i. Og vi h\u00f8rer det ogs\u00e5 i Jesu ord i Johannesevangeliet her i dag, hvor han v\u00e6gter sit eget n\u00e6re forhold til Gud Faderen. Han er s\u00f8nnen, som taler Guds ord. Og i bundetheden til ham gives vi den d\u00f8btes frihed: den frihed, som b\u00e6res af, at livet er en gave, at Gud forlader synder og \u00e5bner horisonten: g\u00f8r den lys.<\/p>\n

8. Ved d\u00e5ben kaldes vi et Guds barn. Vi er alle b\u00f8rn af nogen, bliver del af en historie og en tid, og vi b\u00e6rer det alt sammen med os, det lette som det tunge, men i d\u00e5ben bliver det s\u00e5 ogs\u00e5 sagt, at det liv vi lever og deler i godt og ondt, har sin rod og sin himmel i Gud. D\u00e5ben, g\u00f8r os til s\u00f8n og datter af Gud. Hvad enten vi er m\u00f8dre eller f\u00e6dre, konfirmander, unge eller gamle, er vi b\u00f8rn af Gud. Og dette at v\u00e6re barn af noget st\u00f8rre end os selv – at st\u00e5 i dette forhold til Gud, til livets skaber, evigheden, k\u00e6rligheden, frelseren og lyset – m\u00e5 det fortsat \u00e5bne verden for os!<\/p>\n

9. N\u00e5r vi nu skal synge salmen: „Sov s\u00f8dt barnlille“, s\u00e5 g\u00e6lder de ord, hvorom vi synger, jo netop ikke kun det lille barn – dengang I konfirmander l\u00e5 i vuggen – og vi for\u00e6ldre bar jer til d\u00f8befonten – eller da I selv ( som du Bonnie) kom her op og blev d\u00f8bt, – det er ord, som g\u00e6lder nu og altid, og det hvor gamle vi end er. Det er ord om, at vi intet har frygte, idet Guds k\u00e6rlighed er st\u00e6rkere end alt andet, hans n\u00e5de er st\u00f8rre end vore egne synder og domme over hinanden, hans velsignelse lyser fortsat over os. Her i denne salme skal vi synge med henvisning til hvad sker i d\u00e5ben: at vi intet skal frygte: Guds fingrene grande ( dvs. store)\/ slog kors for din pande,\/ Guds enb\u00e5rnes r\u00f8st\/ slog kors for dit bryst,\/ thi skal ingen dj\u00e6vel dig skade;\/ nu kan i din d\u00e5b\/ med saligheds h\u00e5b\/ din sj\u00e6l og dit hjerte du bade“. Vi er s\u00e5ledes alt givet: Jesus er lyset og livet, og i ham er vi givet n\u00e5den i favn<\/p>\n

10. St\u00e5r vi i dette forhold til Gud som et barn til sine for\u00e6ldre, til en mor og en far, s\u00e5 er vi samtidigt i Jesus givet et forhold til hinanden som s\u00f8skende. Ikke fordi vi i bogstaveligste forstand kan f\u00f8re vor sl\u00e6gt tilbage til en og samme familie. Men fordi den frihed, vi er givet i Gud ved Jesus Kristus, s\u00e6tter et f\u00e6llesskab st\u00f8rre end den, som findes i familien og i de g\u00e6ster vi nu hver is\u00e6r har inviteret til konfirmation her i dag. I ham, i Gud, gives vi del i et f\u00e6llesskab, som g\u00f8r s\u00e5vel familie, venner som fjender, – ja dem, vi deler samfund og verden med – ja hver et menneske til s\u00f8ster og bror. Det er s\u00e5ledes aldrig nok at tro sig sikker i sit eget og hytte sig selv og sit eget. Der ligger ogs\u00e5 en etisk appel i dette at v\u00e6re en bror og en s\u00f8ster. En af de tidligere pr\u00e6ster her ved kirken, salmedigteren Karl Laurids Aastrup slutter netop en af sine salmer – en af de, der er kommet med i de nye salmebog – med denne fordring til os: „Men husk: et menneske skal du v\u00e6re. Fra egne veje at kunne vige. En broders ansigt ved m\u00f8det kende. Det er p\u00e5 jorden Min faders rige.“ Heri ligger en v\u00e6sentlig erkendelse af, at vi mennesker er overdraget til hinanden og har ansvar for hinanden. Det er ogs\u00e5 den fordring, som st\u00e5r for os, idet vi i d\u00e5ben f\u00e5r Gud som far og Jesus som bror.<\/p>\n

11. Grundtvig kalder det for et himmelsk broderskab, eller kunne vi tilf\u00f8je „s\u00f8skendeskab“ eller „sl\u00e6gtsskab“, men det er derved hverken s\u00e6rlig luftigt eller kun for en sluttet \u00e5ndrig skare. Tv\u00e6rtimod! S\u00e5dan at v\u00e6re s\u00f8n og datter, barn af Gud og i Jesus have hinanden som s\u00f8skende er derimod at slippe for hele tiden at skulle t\u00e6nke p\u00e5, om jeg nu selv dur og sl\u00e5r til – for udgangspunkt, friheden at leve p\u00e5, er at Gud har sagt ja til os i d\u00e5ben og han bekr\u00e6fter det fortsat for os. Nu for jer, der konfirmeres i dag – og for os alle ved sit ord, ved d\u00e5b og nadver.<\/p>\n

12. Lev ved d\u00e5bens n\u00e5de. I Jesu navn. Amen<\/p>\n

Aldrig mer jeg nu vil t\u00e6nke
\nP\u00e5 hvad selv jeg g\u00f8re kan,
\nMen kun p\u00e5, hvad du vil sk\u00e6nke
\nLige god som Gud og mand;
\nIntet kan jeg uden dig,
\nAlt du g\u00f8re kan af mig,
\nN\u00e5r dit ord, som aldrig glipper,
\nJeg med troen aldrig slipper.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard <\/strong>
\nMarieh\u00f8j 17
\n<\/strong>DK-8600 Silkeborg
\n<\/strong>Tel.: +45 \u2013 86 80 08 15
\n<\/strong>E-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

4. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske (Kantate, konfirmationspr\u00e6pdiken), 14.5.2006 Johannes 8,28-36, Elof Westergaard 1. En statholder st\u00e5r foran en stor s\u00f8skendeflok. Han taler til dem alle, men ser kun n\u00f8je p\u00e5 den ene af disse s\u00f8skende: „Er det s\u00e5 jeres yngste broder, som I talte til mig om?“, sp\u00f8rger han. Og han henvender sig derefter direkte til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7506,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,175,233,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11145","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-08-chapter-08","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11145","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11145"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11145\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17106,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11145\/revisions\/17106"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7506"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11145"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11145"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11145"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11145"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11145"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11145"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11145"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}