{"id":11167,"date":"2021-02-07T19:49:07","date_gmt":"2021-02-07T19:49:07","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11167"},"modified":"2023-02-02T10:40:06","modified_gmt":"2023-02-02T09:40:06","slug":"lukas-24-46-53-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-24-46-53-2\/","title":{"rendered":"Lukas 24, 46-53"},"content":{"rendered":"
\n

Christi Himmelfahrt, 25.5.2006
\nLukas 24, 46-53, Hans-Ole J\u00f8rgensen<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Anne har de f\u00f8rste \u00e5r af sit liv levet p\u00e5 forskellige b\u00f8rnehjem under ret gl\u00e6desl\u00f8se omst\u00e6ndigheder, men p\u00e5 et tidspunkt bliver hun adopteret af et \u00e6ldre s\u00f8skendepar p\u00e5 landet, hos hvem hun kommer til at opleve megen lykke. Det foreg\u00e5r i England i den filmatiserede fort\u00e6lling, der hedder Anne fra Gr\u00f8nnebakken.<\/p>\n

Med til Annes lykke i de nye omst\u00e6ndigheder h\u00f8rer, at hun f\u00e5r sig en rigtig hjerteveninde, en pige som bor et sted i n\u00e6rheden og med hvem hun dagligt tilbringer megen herlig tid sammen, i leg s\u00e5vel som i alvor – indtil der en dag sker noget, der s\u00e6tter en stopper for det.<\/p>\n

Det er meget uskyldigt, det der sker – og ingen af pigerne kan s\u00e5dan set g\u00f8re for det – men venindens for\u00e6ldre forbyder dem herefter at se hinanden. Forbuddet er urimeligt. Men for\u00e6ldrenes vilje st\u00e5r ikke til at \u00e6ndre og pigerne m\u00e5 finde sig i deres ulykkelige sk\u00e6bne.<\/p>\n

De m\u00f8des dog kort efter en enkelt gang i skoven, i ly af m\u00f8rket, s\u00e5 de ikke bliver set. De m\u00f8des for at sige farvel. De gr\u00e6der sammen og de erkl\u00e6rer hinanden evig troskab.<\/p>\n

Og her falder s\u00e5 ordene, de ord der er lige s\u00e5 m\u00e6rkelige som det med Kristi Himmelfart, men som dog er fulde af forst\u00e5elig mening og sandhed: „Gr\u00e6d ikke“ siger Anne til sin veninde. „Jeg vil altid v\u00e6re hos dig. Jeg vil f\u00f8lge dig altid, ogs\u00e5 om vi ikke mere kan ses. I mit hjerte vil du altid bo!“<\/p>\n

Og veninden forst\u00e5r ordene, naturligvis. Ved, at de er sande. Og tager dem med sig som en styrke i sindet. Til den sv\u00e6re vej.<\/p>\n

For selvom vi vil foretr\u00e6kke den form for n\u00e6rv\u00e6r, der udfolder sig i det synlige, s\u00e5 ved vi godt, at ogs\u00e5 dette \u00e1ndet findes: n\u00e6rv\u00e6r i det usynlige, n\u00e6rv\u00e6r p\u00e5 trods af den fysiske adskildthed.<\/p>\n

Det vidste de disciple ogs\u00e5, der var t\u00e6t p\u00e5 Kristi himmelfart.<\/p>\n

For t\u00e6nker vi over, hvad den himmelfart kom til at betyde for dem, s\u00e5 var det jo kun p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de d\u00e9t, at nu blev Jesus taget fra dem og at nu m\u00e5tte de selv til at st\u00e5 inde for, hvad de videre skulle g\u00f8re. Den anden side af sagen var, at nu fik de ham f\u00f8rst rigtig for alvor, at nu blev han – siddende ved Faderens h\u00f8jre h\u00e5nd – f\u00f8rst den h\u00e9le skabning n\u00e6r.<\/p>\n

I f\u00f8rste omgang kunne det hele godt tage sig ud som et tab, som d\u00e9t s\u00f8rgelige at nu forsvandt den Jesus som havde v\u00e6ret deres herre og mester, som de havde fulgt og knyttet sig til. Men s\u00e5dan oplever de det ikke bare. Alle teksterne fort\u00e6ller, at himmelfarten skabte gl\u00e6de hos de tilbageblevne disciple. Ikke sorg, men gl\u00e6de.<\/p>\n

Selve begivenheden skildres ikke med mange detaljer. Stort set fort\u00e6lles det kun, at Jesus opl\u00f8ftedes til himlen og at en sky tog ham bort fra deres \u00f8jne – som for at sige, at hertil og ikke l\u00e6ngere kan vi f\u00f8lge med. Hvad de selv har t\u00e6nkt i detaljer ved d\u00e9t, de skildrer s\u00e5dan, det ved vi ikke, men d\u00e9t ene ved vi: de blev ramt af en stor og forunderlig gl\u00e6de – en gl\u00e6de, der f\u00f8rst fik dem til at g\u00e5 tilbage til Jerusalem, hvor de i helligdommen priste Gud, og som siden i et ubrudt forl\u00f8b fremad mod os fik dem til at g\u00e5 ud i verden, som de jo som det sidste havde f\u00e5et besked om og velsignelse til, ud i verden med evangeliets ord og gerninger.<\/p>\n

Og den gl\u00e6de, ja den lader sig ikke forklare, hvis Kristi himmelfart handler om tab og adskillelse. Den lader sig kun forklare fordi det, som disse disciple oplever ved dagen er begyndelsen p\u00e5 et st\u00f8rre og st\u00e6rkere n\u00e6rv\u00e6r end det hidtidige med h\u00e1m, de vidste sig afh\u00e6ngige af. De mister ham ikke. For som Grundtvig senere siger det – i salmen vi skal synge under altergangen – : „N\u00e6r som sit ord i allen stund, er han (nu) vort hjerte og vor mund, drot over tiden og rummet!“ F\u00f8r sin himmelfart var ogs\u00e5 Kristus bundet af tid og sted, som vi andre er det. Nu kan han – som drot over tiden og rummet – m\u00f8des alle vegne til enhver tid. Det usynlige rummer hans n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n

Himlen er Guds bolig, ordet og stedet og rummet for alt godt. Og der h\u00f8rer ogs\u00e5 Kristus hjemme.<\/p>\n

Det er ikke noget indhegnet sted og selv om det ikke er her, s\u00e5 oplever vi ogs\u00e5 i vores liv, at noget kan v\u00e6re himmelsk, at himlen s\u00e5 at sige kan v\u00e6re ut\u00e6t og l\u00e6kke, at den kan „dryppe af sin fedme“ som det undertiden siges i Det gamle Testamente. Men n\u00e5r b\u00f8rn sp\u00f8rger, hvor Gud mon bor, og vi svarer ved at sige, at han bor i himlen, s\u00e5 er det stadig godt at pege opad, bort fra os selv. Det er uden betydning, at vi ikke n\u00e6rmere kan pege stedet ud. Det afg\u00f8rende er, at han ikke er en, der bor i os. For var han det, s\u00e5 kunne han ikke „l\u00f8fte sit \u00e5syn p\u00e5 os og give os sin fred“. Og alt det andet.<\/p>\n

Skulle vi p\u00e5 vore egne eller i hvert fald p\u00e5 vor egen tids mest udbredte pr\u00e6misser indhegne himlen og placere Gud et sted, s\u00e5 ville tendensen g\u00e5 ind ad, ind ad i os selv. Gud ville blive forskrevet til noget indre-menneskeligt, til en f\u00f8lelse eller en kraft inden i os. Det ville han, dels fordi det giver os sten i skoen, n\u00e5r vi kaster os ud p\u00e5 de store vidder og lader noget v\u00e6re helt ubegribeligt for os, og dels fordi alting af det, der g\u00e5r os til hjertet, jo ogs\u00e5 g\u00e5r indenom s\u00e5 at sige. Men g\u00f8r vi Gud til en del af os selv – om det nu ellers var muligt – s\u00e5 ville vi tage livet af ham. Vi ville save i den gren, vi selv sidder p\u00e5, vi ville afskrive os muligheden for at m\u00f8de noget andet i Gud end i os selv, det ville blive som n\u00e5r folk tager p\u00e5 h\u00f8jskole for at finde sig selv, og bliver v\u00e6ldig skuffede n\u00e5r de g\u00f8r det. For var det ikke andet? Nej, det var det jo netop ikke. Det var kun dig selv.<\/p>\n

Velsignelse foruds\u00e6tter en anden, det m\u00e5 komme et andet sted fra, det der skal du til noget.<\/p>\n

Det er rigtigt, som det s\u00e5 tit er blevet fremh\u00e6vet, at retningen i Kristi himmelfartsdagens begivenhed ender med at g\u00e5 nedad. Det g\u00f8r den for disciplene og for os. For de m\u00e6nd, der st\u00e5r med deres himmelvendte \u00f8jne og ser Jesus forsvinde opad mod himlen, de f\u00e5r hurtigt at vide, at det skal de ikke blive ved med, de skal ud i verden og g\u00f8re godt med den velsignelse i ryggen, de som det sidste har f\u00e5et af deres herre og mester. Og det skal vi ogs\u00e5. Men for Jesus er bev\u00e6gelsen opad. For nu skal han hjem. Efter endt gerning vender han nu tilbage til sit udgangspunkt, som er hos Gud i himlen.<\/p>\n

Og derfra kommer han nu, hver gang han lader sit n\u00e6rv\u00e6r fylde i verden. Derfra er det, at han nu sender sin \u00e5nd og i den er sin skabning n\u00e6r, med sin gl\u00e6de n\u00e5r livet blomstrer og er hos \u00f3s, hvad det sk\u00e1l v\u00e6re, med sin sorg n\u00e5r det sl\u00e5s i stykker og l\u00e6gges \u00f8de af ulykke og ondskab, og altid med det ord, vi har bygget vore kirker om, det ord der er for et menneske, hvad vandet er for den t\u00f8rstende.<\/p>\n

Ordet beh\u00f8ver vi fordi vi ikke mere lever i paradiset og der derfor hos os er b\u00e5de synd og d\u00f8d og adskillig anden slags m\u00f8rke, der skal siges imod, om vi skal kunne leve med det. Ordet beh\u00f8ver vi, fordi vi ikke bare kan f\u00f8le os til de kr\u00e6fter, vi har brug for. Men ogs\u00e5 skal h\u00f8re og forst\u00e5. Ordet beh\u00f8ver vi fordi vi – p\u00e5 enhver m\u00e5de – er mennesker.<\/p>\n

Her er retningen oppe fra og ned. Og Gud er, at der er et oppe.<\/p>\n

Vi har bygget vore kirker som huse til den Gud, der ikke bor i huse, som h\u00e6nder mon bygge. Det kan godt ligne en modsigelse. Men s\u00e5dan er det som en indr\u00f8mmelse til vor menneskelighed, s\u00e5dan er det fordi vi ikke er drotter over tid og rum, men mennesker af k\u00f8d og blod og derfor har brug for steder at m\u00f8des og for tider at g\u00f8re det p\u00e5. Hvis det skal blive til noget med det m\u00f8de med Gud, der b\u00e6res af ord og sakramenter.<\/p>\n

Lad dit ord med gl\u00e6den springe
\ni vor h\u00f8je g\u00e6stehal!<\/p>\n

S\u00e5dan skal vi synge i den n\u00e6ste salme. Som er en af de nye i salmebogen. Om det, som kirkehuset er. Et sted for Gud at g\u00e6ste sit folk. I de ord og med de sakramenter, han har efterladt os. For hvor \u00e5ndeligt det end er, og hvor meget det end skal ind om det indre menneske for at kunne virke: det er godt at f\u00e5 det b\u00e5ret af tydelige ord eller af noget, der er til at tage og f\u00f8le p\u00e5.<\/p>\n

Havde Anne fra Gr\u00f8nnebakken og hendes veninde givet hinanden en ting, da de m\u00e5tte skilles – jeg husker ikke, om de gjorde det, for det er l\u00e6nge siden vi s\u00e5 den slags film med b\u00f8rnene – en sten, de samledes op fra skovbunden, et smykke m\u00e5ske eller en kr\u00f8llet stump papir med de st\u00e6rkeste af ordene, s\u00e5 ville det ogs\u00e5 for dem have v\u00e6ret en god ting, noget at lade deres fortsatte n\u00e6rv\u00e6r hos hinanden b\u00e6re af.<\/p>\n

Hvad er det s\u00e5 for et n\u00e6rv\u00e6r, det handler om? Hvad er det for et n\u00e6rv\u00e6r, der f\u00e5r Grundtvig til at synge, som vi gjorde i den f\u00f8rste salme i dag, at „jorden l\u00f8ftet er mod himlen, himlen s\u00e6nket er mod jord“ – at det med andre ord er blevet bedre at v\u00e6re menneske her, mere himmelsk end f\u00f8r, fordi Kristus kom? Ja, velsignelsen kunne v\u00e6re et ord at sige det med. Det sidste, den himmelfarne giver fra sig til sine disciple. Og det sidste, der samler tingene, ved enhver gudstjeneste.<\/p>\n

N\u00e5r vi sammen rejser os ved slutningen af en hvilken som helst kirkelig handling og lader os ramme af velsignelsens ord: „Herren lade sit ansigt lyse over dig!“ – s\u00e5 er det himlen, der kommer os en smule n\u00e6rmere, eller \u00e5bner sig s\u00e5 det drypper med gode sager. For s\u00e5dan er det at blive ramt af det lys der er i det, ikke bare at v\u00e6re set men at v\u00e6re det af Gud.<\/p>\n

For som vi h\u00f8rte det fra alteret: Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og p\u00e5 jord, s\u00e5 h\u00f8jt han troner, s\u00e5 dybt ned som han ser? Fra st\u00f8vet rejser han den svage, fra skarnet l\u00f8fter han den fattige, han s\u00e6tter ham blandt fyrster.<\/p>\n

I det Guds n\u00e6rv\u00e6r hos sin skabning, der for os bliver b\u00e5ret af ord og sakramenter, n\u00e5r vi m\u00f8des til gudstjeneste, er du da givet, ogs\u00e5 denne dag at tage imod dit liv som en der ligger Gud p\u00e5 sinde og at g\u00e5 ud i det som en velsignet.<\/p>\n

„Jeg vil v\u00e6re hos dig altid!“ Det er et udsagn om k\u00e6rligt n\u00e6rv\u00e6r. P\u00e5 trods af al adskilthed. Vi siger det undertiden til hinanden. Og det er fuld af mening og gode kr\u00e6fter. Men det var ogs\u00e5 det, den himmelfarne sagde. Med evighedens betydning over sig. For at vi tr\u00f8stigt skulle leve ved det.<\/p>\n

Tak at huset her blev bygget
\nsom en sang om Paradis,
\nsom et skaberglimt nedrykket i vort lavlands t\u00e5gedis.
\nKom og bo her! Alt du kan,
\nLivets Gud og skabermand.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen <\/strong>
\nHyrdestr\u00e6de 5
\n<\/strong> DK-6000 Kolding
\n<\/strong>Tel.: +45 75 52 06 61
\n<\/strong>E-mail: haoj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Christi Himmelfahrt, 25.5.2006 Lukas 24, 46-53, Hans-Ole J\u00f8rgensen Anne har de f\u00f8rste \u00e5r af sit liv levet p\u00e5 forskellige b\u00f8rnehjem under ret gl\u00e6desl\u00f8se omst\u00e6ndigheder, men p\u00e5 et tidspunkt bliver hun adopteret af et \u00e6ldre s\u00f8skendepar p\u00e5 landet, hos hvem hun kommer til at opleve megen lykke. Det foreg\u00e5r i England i den filmatiserede fort\u00e6lling, der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16044,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,853,108,111,319,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11167","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-24-chapter-24","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11167","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11167"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11167\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16326,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11167\/revisions\/16326"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16044"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11167"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11167"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11167"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11167"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11167"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11167"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11167"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}