{"id":11173,"date":"2021-02-07T19:49:01","date_gmt":"2021-02-07T19:49:01","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11173"},"modified":"2023-02-06T11:54:24","modified_gmt":"2023-02-06T10:54:24","slug":"johannes-17-20-26","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-17-20-26\/","title":{"rendered":"Johannes 17, 20-26"},"content":{"rendered":"
\n

Exaudi (6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske), 28.5.2006
\nJohannes 17, 20-26, Niels Henrik Arendt<\/span><\/b><\/h3>\n

Ensomhed er det h\u00f8jtudviklede samfunds st\u00f8rste plage: mennesker, der af den ene eller den anden grund f\u00f8ler sig sat udenfor, og som ofte s\u00f8ger den fattigste kompensation herfor, f.eks. foran sk\u00e6rmen. Tilsvarende er f\u00e6llesskab<\/em> det, alle tragter efter. F\u00e6llesskaber er gode for dem, der er indenfor. Men de er forf\u00e6rdelige for dem, der ikke kan finde ind i dem – vidnesbyrd om deres ensomhed og anderledeshed. I trosbekendelsen bekender vi troen p\u00e5 \u00bbde helliges f\u00e6llesskab\u00ab. Det er det f\u00e6llesskab, som etableres af det gl\u00e6delige budskab, som er for alle, \u00bbfor hele folket\u00ab. Men ofte kritiseres kirken, ogs\u00e5 af folk, der har en positiv holdning til den, for at man m\u00e6rker for lidt til f\u00e6llesskabet herinde. Hvis folk virkelig oplevede et st\u00e6rkt f\u00e6llesskab blandt kirkeg\u00e6ngerne, skulle de nok komme i kirke, hedder det. Det er nok sandt, at der kunne findes m\u00e5der at lade f\u00e6llesskabet tr\u00e6de tydeligere frem i kirken. Men det helt <\/em>afg\u00f8rende ved det f\u00e6llesskab, der bliver til her i kirken, i mods\u00e6tning til alle andre f\u00e6llesskaber, vi kender, er, at det ikke er og aldrig m\u00e5 blive et lukket f\u00e6llesskab, at det alts\u00e5 ikke s\u00e6tter skel og siger: vi herinde i kirken er noget, som de, der er udenfor, er lukket ude fra. Hellere n\u00f8jes med de f\u00e5 synlige tegn p\u00e5 f\u00e6llesskab, vi har, n\u00e5r vi rejser os sammen for at lytte eller n\u00e5r vi synger sammen – end skabe noget, der kan give en eneste udefra kommende den fornemmelse, at her er der noget, som han\/hun ikke kan v\u00e6re med i. N\u00e5r vi taler om det kristne f\u00e6llesskab og hvad vi kunne g\u00f8re for at lade det tr\u00e6de tydeligere frem, s\u00e5 er den st\u00f8rste fare af alle, at det kommer til at fremst\u00e5, som om det store skel g\u00e5r imellem os<\/em>, der har del i det, og de<\/em>, der ikke har. Det er den m\u00e5de, man alle andre steder s\u00e6tter skel: vi<\/em> og de andre<\/em>. Og derved skaber disse andre h\u00f8jt besungne f\u00e6llesskaber isolation, fremmedg\u00f8relse og ensomhed. Vi, der er unge – og alle de gamle. Vi, der har arbejde – og alle dem, der ikke gider lave noget. Vi, der er medlemmer af foreningen – og alle dem, der st\u00e5r udenfor. Vi danskere – og alle de fremmede. Vi, som kender Gud – og alle dem, der ikke g\u00f8r det.<\/p>\n

I de ord af Jesus, som netop blev l\u00e6st, er der ikke dette store skel mellem den ene og den anden slags mennesker. Jesus siger til Gud: \u00bbVerden har ikke kendt dig\u00ab. Det er noget, som alle<\/em> mennesker er f\u00e6lles om: at de ikke har kendt Gud. Og s\u00e5 forts\u00e6tter han med at sige: \u00bbMen jeg har kendt dig.\u00ab Det vil sige: det store skel g\u00e5r ikke mellem de kristne p\u00e5 den ene side og verden p\u00e5 den anden side, nej, det store skel g\u00e5r imellem alle mennesker (kristne som ikke-kristne) p\u00e5 den ene side – og Jesus p\u00e5 den anden side. Mellem dem, der ikke har kendt Gud, og den ene, der har<\/em> kendt ham.<\/p>\n

Hvad vil det sige, at verden ikke har kendt Gud<\/em>? Folk troede da ogs\u00e5 p\u00e5 Gud, f\u00f8r Jesus kom. Og hvad vil det sige, at vi, som nu er her i dag, ikke har kendt Gud? G\u00e5r skellet ikke mellem os, som kender Gud, og de, som ikke g\u00f8r det, men som m\u00e5ske kan komme til det og i s\u00e5 fald kan komme indenfor? Nej, skellet g\u00e5r mellem alle mennesker og Jesus. At kende Gud er ikke det samme som at tro, at han er til. Det ord kende<\/em> betyder i bibelen noget helt anderledes omfattende end i vores sprogbrug. F.eks. bruges det i det gamle testamente om samlejet. At kende<\/em> angiver i bibelen en afh\u00e6ngighed og en sammenh\u00e6ng af s\u00e5 grundl\u00e6ggende og selvf\u00f8lgelig karakter, som den kun findes mellem elskende eller mellem en mor og hendes sp\u00e6de barn. I evangeliet forklares det at kende Gud ogs\u00e5 med at \u00bbv\u00e6re \u00e9t med ham\u00ab. Og i en s\u00e5 grundl\u00e6ggende og indlysende sammenh\u00e6ng og afh\u00e6ngighed af Gud lever ingen mennesker. Men Jesus gjorde<\/em>. Det er det, som s\u00e5 klart kommer til udtryk i den b\u00f8n, han bad, og som vi h\u00f8rte f\u00f8r. Det er forskellen mellem ham og os. Det er den store forskel, som f\u00e5r alle forskelle mellem os<\/em> og dem<\/em>, til at svinde ind.<\/p>\n

Hvordan viser det sig, at vi ikke kender Gud – i den betydning af ordet, at vi alts\u00e5 ikke lever ham s\u00e5 n\u00e6r, som Jesus gjorde? Ja, man kan pege p\u00e5, at vi ikke lever vores tilv\u00e6relse i tryghed og ubekymrethed. Utryghed og rastl\u00f8se bestr\u00e6belser p\u00e5 at bj\u00e6rge, hvad vi tror kan sikre vores liv, pr\u00e6ger os. Eller man kan n\u00e6vne det moderne menneskes vanskelighed ved at tage imod tilv\u00e6relsen, s\u00e5dan som den er, og som bl.a. viser sig i ensomhedsf\u00f8lelsen. Vi skal arbejde med vores tilv\u00e6relse, bliver vi bel\u00e6rt, vi skal bearbejde vores sorg eller vores angst, vi skal v\u00e6re kreative og skabende – og selvom der kan ligge nogen rimelighed i s\u00e5danne udtryk, angiver de dog alle sammen, at tilv\u00e6relsen er ikke god nok, som den er. Den rummer sider, som i vore \u00f8jne er urimelige, uretf\u00e6rdige, utilstedelige, uordentlige. Og som ikke sj\u00e6ldent medf\u00f8rer en f\u00f8lelse af at v\u00e6re ofre – medf\u00f8rer bitterhed eller i hvert fald utilfredshed. Ogs\u00e5 det viser, at vi ikke lever ud af det kendskab til Gud som Jesus gjorde. Eller hvis man vil n\u00e6vne \u00e9n enkelt ting, hvorved det viser sig, at vi ikke kender Gud: i hvor ringe grad er gl\u00e6den<\/em> vores grundstemning?<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste f\u00f8lgende s\u00e6tning: \u00bbStatistisk set er sandsynligheden for vores tilblivelse s\u00e5 lille, at man skulle tro, at den kendsgerning at vi hver is\u00e6r findes, ville f\u00e5 os alle til at g\u00e5 rundt i en evig tilstand af tilfreds m\u00e5ll\u00f8shed og glad forbl\u00f8ffelse.\u00ab Grundl\u00e6ggende burde gl\u00e6den over simpelthen at v\u00e6re til b\u00e6re os igennem livet, men for os skal gl\u00e6den altid have en s\u00e6rlig \u00e5rsag; eller den m\u00e5 overraske os, for overhovedet at skaffe sig plads i vores tilv\u00e6relse, overrumple os, f\u00f8r vi giver efter for den.<\/p>\n

Lidt kort kunne man godt sige: At kende Gud er altid at gl\u00e6de sig. Eller f\u00f8le sig taknemmelig. S\u00e5dan som ogs\u00e5 apostlen Paulus formaner sine menigheder til det. Gl\u00e6d jer altid, siger han. For I har l\u00e6rt Gud at kende. Men s\u00e5dan har verden ikke kendt Gud, siger Jesus. Uanset hvilke forskelle, vi kan finde p\u00e5 at n\u00e6vne imellem mennesker, er der alts\u00e5 denne enhed imellem dem: at de ikke har kendt Gud. Men nu kommer s\u00e5 evangeliet i dag og siger, at der er en mulighed for en anden enhed: enheden i troen p\u00e5 ham, som Gud har sendt. Det er kristendommens m\u00e5de at kende Gud p\u00e5: at tro, at Jesus er sendt af Gud. I det, som Jesus siger, er det understreget, at menigheden, kirken, de kristne er der ikke for at s\u00e6tte et skel mellem sig og de andre, men som det hedder \u00bbfor at verden m\u00e5 tro, at du har sendt mig\u00ab. Menigheden kan ikke sige: vi har kendt Gud, det har I ikke. Men den kan pege hen p\u00e5 Jesus og sige: d\u00e9r kan vi sammen l\u00e6re Gud at kende, for han er sendt af Gud, og han kender ham, og hvad han siger og g\u00f8r, viser os Gud. Ja, han kender ham i den betydning af ordet, at han er \u00e9t med ham.<\/p>\n

At tro at Jesus er sendt til verden af Gud, det er ikke bare at blive anbragt i enheden af alle dem, der ikke har kendt af Gud. Men det er ogs\u00e5 at f\u00e5 plads i en ny enhed, alle dem, som Gud elsker. Det er ikke blot at opleve at skellet mellem os<\/em> og dem<\/em> forsvinder, for det skel har der aldrig rigtig v\u00e6ret noget grundlag for.<\/p>\n

Men det er at opleve det ganske uventede, at skellet mellem os og ham<\/em> svinder ind. Det er det, Jesus beder om i teksten i dag: at vi<\/em> m\u00e5 blive lukket ind i det f\u00e6llesskab, der er imellem ham og Gud. Med mange forskellige ord er det det, der hele tiden vender tilbage: at skellet mellem os og Jesus skal forsvinde, ikke ved vores indsats, men ved hans, gennem hans offer og ved hans b\u00f8n, at vi skal f\u00e5 del i hans herlighed, ikke nogen herlighed vi har i os selv, men den herlighed, Jesus har fra Gud. Jeg i dem og du i mig, hedder det – eller: hvor jeg er, skal ogs\u00e5 de, som du har givet mig v\u00e6re. Skellet mellem os og ham afl\u00f8ses af f\u00e6llesskabet mellem os, ja, ikke bare mellem ham og os, men derigennem mellem Gud og os, det f\u00e6llesskab, hvor alle forskelle mellem mennesker smelter hen, og hvor al menneskelig isolation og ensomhed og fremmedhed svinder bort, det f\u00e6llesskab, hvor gl\u00e6den ikke bare er en forbig\u00e5ende overraskelse, men grundtonen. Amen<\/p>\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\nRibe Landevej 37
\nDK-6100 Haderslev
\nTel.: +45 74 52 20 25
\nE-mail: nha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Exaudi (6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske), 28.5.2006 Johannes 17, 20-26, Niels Henrik Arendt Ensomhed er det h\u00f8jtudviklede samfunds st\u00f8rste plage: mennesker, der af den ene eller den anden grund f\u00f8ler sig sat udenfor, og som ofte s\u00f8ger den fattigste kompensation herfor, f.eks. foran sk\u00e6rmen. Tilsvarende er f\u00e6llesskab det, alle tragter efter. F\u00e6llesskaber er gode for dem, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8326,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,377,366,349,3,1193,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11173","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-exaudi","category-kapitel-17-chapter-17","category-kasus","category-nt","category-niels-henrik-arendt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11173","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11173"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11173\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16582,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11173\/revisions\/16582"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8326"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11173"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11173"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11173"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11173"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11173"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11173"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11173"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}