{"id":11183,"date":"2021-02-07T19:49:10","date_gmt":"2021-02-07T19:49:10","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11183"},"modified":"2023-01-30T12:16:50","modified_gmt":"2023-01-30T11:16:50","slug":"johannes-14-15-21-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-14-15-21-2\/","title":{"rendered":"Johannes 14, 15-21"},"content":{"rendered":"
\n

Pinsedag, 4.6.2006
\nJoh. 14, 15-21, Erik Bredmose Simonsen <\/span><\/b><\/h3>\n
\n

I sproget bliver verden til. Barnet l\u00e6rer verden at kende gennem sproget. For det endnu sprogl\u00f8se barn er alting blot ubestemte former. Barnet ser en helt masse, men det ved endnu ikke, hvad det er, det ser. Denne viden opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r det begynder at skelne tingene fra hinanden og give de forskellige ting, det ser, navne.<\/p>\n

Ret beset er det en fantastisk proces eller udvikling, der sker med barnet efterh\u00e5nden som det bliver fortrolig med sprogets nuancer, hvormed det i stadig h\u00f8jere grad bliver i stand til at opdele alt hvad det ser i forskellige kategorier: mennesker, dyr, huse, biler osv..<\/p>\n

Nu starter barnet jo ikke med at l\u00e6re disse overordnede kategorier at kende. Det starter tv\u00e6rtimod i det helt n\u00e6re og konkrete, som det kan se, h\u00f8re, m\u00e6rke og f\u00f8le i det daglige: mor, far, mormor, farfar, s\u00f8ster Karen, hunden Fido osv.<\/p>\n

Og s\u00e5 udvikler det sig herfra: F\u00f8rst kalder det alle hunde, det ser, for Fido, men l\u00e6rer s\u00e5, at alle andre hunde end Fido, alts\u00e5 hedder hund; derp\u00e5 begynder barnet s\u00e5 med denne nyvundne indsigt at kalde alle firbenede v\u00e6sner for hund, hvorp\u00e5 det igen bel\u00e6res om, at de ikke alle sammen er hunde, men heste, k\u00f8er, f\u00e5r, katte og kaniner.<\/p>\n

Siden hen l\u00e6rer det yderligere at skelne, s\u00e5 det f.eks. inden for kategorien hund, finder ud af, at der er noget der hedder puddelhund, sch\u00e6ferhund, labrador osv.<\/p>\n

Barnets verden bliver stadig st\u00f8rre og stadig mere nuanceret efterh\u00e5nden som det vokser ind i sproget, og omvendt bliver barnet stille og roligt fortrolig med sin verden gennem sproget.<\/p>\n

Men sproget er ikke blot betegnelser for det, vi ser. I det kan vi ogs\u00e5 udtrykke vore behov, n\u00e5r vi er sultne eller t\u00f8rstige, n\u00e5r vi er s\u00f8vnige eller har ondt, og vi kan udtrykke f\u00f8lelser, n\u00e5r vi er glade, n\u00e5r vi er kede af det osv.<\/p>\n

Modersm\u00e5l er vort hjertesprog,
\nkun l\u00f8s er al fremmed tale,
\ndet alene i mund og bog
\nkan v\u00e6kke et folk af dvale.<\/p>\n

S\u00e5dan synger vi med Grundtvig i \u00e9n af hans folkelige sange. Modersm\u00e5let er det sprog, i hvilket vi er vokset op, i hvilket vi har vi har l\u00e6rt vores verden at kende og l\u00e6rt at udtrykke os i lyst og n\u00f8d, i medgang og modgang. Og via modersm\u00e5let deler vi vort liv med andre, n\u00e5r vi taler sammen.<\/p>\n

N\u00e5r Grundtvig siger: \u201ckun l\u00f8s er al fremmed tale\u201d, s\u00e5 ligger der ikke heri noget neds\u00e6ttende i forhold til andre sprog, men blot det helt element\u00e6re, at modersm\u00e5let for enhver, hvadenten man er tysker, russer, kineser eller dansker, er hjertesproget.<\/p>\n

Modersm\u00e5let er det sprog vi p\u00e5 alle m\u00e5der er indf\u00e6ldet i, det har formet os, og v\u00e6ret med til at g\u00f8re os til dem vi er; og det p\u00e5 vort modersm\u00e5l vi kan udtrykke os om alt af betydning, det h\u00f8je s\u00e5vel som det dybe.<\/p>\n

Det var alt dette, Gud tog h\u00f8jde for, da han sendte sin \u00c5nd til verden.<\/p>\n

Vi h\u00f8rte lige f\u00f8r fra alteret, hvordan Hellig\u00e5nden kom til de apostle, der sad bange, modl\u00f8se og forknytte i et hus i Jerusalem. Det vakte en del opsigt, for den kom, s\u00e5 det kunne b\u00e5de h\u00f8res og m\u00e6rkes: der kom fra himlen en lyd som af et kraftigt vindst\u00f8d, og den fyldte hele huset, hvor de sad, og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig p\u00e5 hver enkelt.<\/p>\n

Alt dette var i sig selv bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, men st\u00f8rst opsigt vakte dog virkningen af denne begivenhed, for med \u00e9t begyndte disciplene at pr\u00e6dike p\u00e5 andre tungem\u00e5l, s\u00e5 det kunne forst\u00e5s af alle de mange forskellige folk og nationaliteter, der var forsamlede i Jerusalem for at fejre pinsefest. Forundringen og forvirringen var stor, da enhver h\u00f8rte dem forkynde evangeliet p\u00e5 deres eget modersm\u00e5l.<\/p>\n

Og, jeg havde n\u00e6r sagt, s\u00e5dan m\u00e5 det naturligvis v\u00e6re, for evangeliet forbinder sig med verden som den er, og med mennesker i verden som de er og hvor de er.<\/p>\n

Hellig\u00e5nden skaber ikke en ny og \u00e5ndelig virkelighed, der h\u00e6ver os ud af eller op over den almindelige verden, og den betjener sig ikke af et specielt helligt eller guddommeligt sprog, men b\u00e6rer Guds ord ud i verden p\u00e5 vore modersm\u00e5l, for at enhver skal kunne h\u00f8re det og tage det til sig som levende og livgivende tale uden at der knyttes specielle evner eller forkundskaber dertil.<\/p>\n

Hellig\u00e5nden er kommet for at \u00e5bne vores \u00f8rer og \u00f8jne for den virkelighed og sandhed, der blev verden til del i Jesus Kristus. Og det kan naturligvis kun ske gennem vore hjertesprog – hvordan skulle vi ellers kunne forbinde noget som helst \u00e6gte og vedkommende dermed.<\/p>\n

Gennem sin s\u00f8n Jesus Kristus forbandt Gud sig helt konkret i k\u00f8d og blod med verden. Verden blev, midt i alt det der truer med at splitte den ad, til et godt sted at v\u00e6re. P\u00e5 den m\u00e5de sluttede Gud en ny pagt med menneskeheden. Vi h\u00f8rte i l\u00e6sningen fra alteret f\u00f8r, hvordan mennesket var ulydigt mod den gamle pagt, den som blev sluttet p\u00e5 Sinai\u2019s bjerg, dengang Moses fik overdraget de ti bud. Den gamle pagt beroede p\u00e5 et gensidigt forhold: mennesket skulle holde loven, s\u00e5 ville Gud v\u00e6re med dem. Men menneskeheden kunne alts\u00e5 ikke opfylde sin del af pagten.<\/p>\n

Som den gamle pagt var skruet sammen, s\u00e5 kunne man alts\u00e5 have forventet, at Gud blot ville opgive og forkaste det ulydige menneske. Det gjorde han dog ikke, dertil var hans k\u00e6rlighed til skabningen for stor. Gud vente s\u00e5 at sige den anden kind til og gav os en ny mulighed.<\/p>\n

Gud oprettede en ny pagt, der ikke byggede p\u00e5 gensidighed, men alene p\u00e5 hans k\u00e6rlighed. Han sendte sin s\u00f8n til verden, for at han i lydighed mod sin far i himlen p\u00e5 menneskehedens vegne skulle leve det liv, som mennesket ikke ville og kunne. Og denne pagt blev endegyldigt besejlet, da Jesus gav sit liv p\u00e5 korset. Han gav sit legeme og blod for os, som det hedder i vores nadverritual. Hver gang vi fejrer nadver, f\u00e5r vi understreget, at hans nye pagt med os st\u00e5r fast. Og vi skal ikke l\u00e6ngere pr\u00e6stere noget, for Kristus har gjort det hele for os. Det eneste vi skal er at tage imod det alt sammen og tro p\u00e5, at det han gjorde dengang, det ogs\u00e5 g\u00e6lder os her hos os i dag.<\/p>\n

Gud gjorde sig i Jesus Kristus til \u00e9t med verden, hvormed han sagde god for den. Og derigennem Gud fik s\u00e5 ogs\u00e5 sagt til os, at vi ikke skal hige og s\u00f8ge efter at l\u00e6gge verden bag os, men at vi tv\u00e6rtimod skal leve og g\u00f8re vores indsats her. Der findes ikke et bedre sted at v\u00e6re for et menneske, end netop her p\u00e5 Guds gr\u00f8nne jord. Det er her vi skal leve med hinanden i ansvar og k\u00e6rlighed, – og mener vi andet, ja, da svigter vi ikke blot vor n\u00e6ste, vi ringeagter ogs\u00e5 alt det Jesus Kristus har gjort for os.<\/p>\n

Hellig\u00e5nden forts\u00e6tter hvor Jesus slap, kunne vi sige.<\/p>\n

Da Jesus var faret til himmels, sendte han i stedet sin \u00e5nd til verden, for at han til stadighed kunne v\u00e6re os n\u00e6r, og for at den nye pagt kunne blive kendt i hele verden.<\/p>\n

Hellig\u00e5nden b\u00e6rer Guds ord videre i verden, og den er ikke underlagt begr\u00e6nsninger af nogen art, ja den nedbryder de gr\u00e6nser, der er.<\/p>\n

Som Jesus gik ind i denne tvetydige verden og forbandt sig med den, som den var, s\u00e5dan kommer ogs\u00e5 Hellig\u00e5nden til os uden fine fornemmelser. Ogs\u00e5 den forbinder sig med verden, som den er.<\/p>\n

Hellig\u00e5nden er ikke en h\u00e5ndgribelig st\u00f8rrelse, der kan fanges ind og iagttages, men dens virkninger bliver synlige og h\u00f8rlige derved, at den forbinder sig med mennesker og f\u00e5r dem til at tale og fort\u00e6lle det gl\u00e6delige budskab om Guds k\u00e6rlighed og den nye pagt videre, s\u00e5dan som det skete p\u00e5 pinsedagen dengang for to tusind \u00e5r siden, da apostlene pludselig begyndte at pr\u00e6dike p\u00e5 alverdens tungem\u00e5l.<\/p>\n

Hellig\u00e5nden betjener sig, som vi h\u00f8rer det, af det almindelige menneskesprog, det ganske almindelige j\u00e6vne dagligsprog, vi bruger, n\u00e5r vi i \u00f8vrigt taler med hinanden til daglig: modersm\u00e5let. Og gennem dette baner den sig vej i verden fra menneske til menneske.<\/p>\n

Derfor kan vi b\u00e5de h\u00f8re og forst\u00e5 dens tale om ellers vi vil \u00e5bne vores \u00f8ren for den. Vi skal med andre ord ikke s\u00e5 meget koncentrere os om, hvad vi skal forst\u00e5 ved Hellig\u00e5nden, men i stedet g\u00f8re os \u00e5bne for dens virkninger blandt os og i os. Det er gl\u00e6deligt nyt, den bringer os, og som den vil have os til at bringe videre. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Erik Bredmose Simonsen
\nPr\u00e6stebakken 11
\nDK-8680 Ry
\nTel.: +45 86 89 14 17
\nE.mail: ebs@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pinsedag, 4.6.2006 Joh. 14, 15-21, Erik Bredmose Simonsen I sproget bliver verden til. Barnet l\u00e6rer verden at kende gennem sproget. For det endnu sprogl\u00f8se barn er alting blot ubestemte former. Barnet ser en helt masse, men det ved endnu ikke, hvad det er, det ser. Denne viden opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r det begynder at skelne tingene […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5198,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,853,108,111,345,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11183","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11183","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11183"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11183\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16170,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11183\/revisions\/16170"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5198"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11183"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11183"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11183"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11183"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11183"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11183"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11183"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}