{"id":11194,"date":"2021-02-07T19:49:04","date_gmt":"2021-02-07T19:49:04","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11194"},"modified":"2023-02-05T17:48:03","modified_gmt":"2023-02-05T16:48:03","slug":"johannes-6-44-51","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-6-44-51\/","title":{"rendered":"Johannes 6, 44-51"},"content":{"rendered":"
\n

Pinsedag, 5.6.2006
\nJohannes 6, 44-51, Elisabeth Birgitte Siemen<\/span><\/b><\/h3>\n

Det er Pinse. Og Pinse betyder \u00c5nd, sammenh\u00e6ng og f\u00e6llesskab. Og det er et godt og helt n\u00f8dvendigt budskab at h\u00f8re, her i disse tider, hvor mange mennesker f\u00f8ler, at sammenh\u00e6ngen, og sammenholdet er truet.<\/p>\n

Den norske digter Tarjei Vesaas siger et sted, at \u201dHvert menneske er en \u00f8\u201d. Og det er jo sandt, vi er \u00f8er, vi er hver for sig afgr\u00e6nsede, og ikke uden videre sammenh\u00e6ngende med andre. Somme tider kan vi have meget sv\u00e6rt ved at n\u00e5 hinanden, vi sidder i vore egne sm\u00e5 universer, afsk\u00e5ret fra andre. Og dybest set m\u00e5ske \u2013 uden tro p\u00e5, at andre forst\u00e5r verden, som vi g\u00f8r det. Hvert menneske er en \u00f8, siger digteren \u2013 men tilf\u00f8jer s\u00e5 \u2013 der findes broer! Og s\u00e5dan er det med Pinsen. For i Pinsen sl\u00e5r Gud bro fra sig og ned til os. Den bro hedder Hellig\u00e5nden, den \u00c5nd der giver os en \u00e6gte, levende forbindelse til Gud. Men ikke til Gud alene, Hellig\u00e5nden skal ogs\u00e5 sl\u00e5 bro fra det ene menneske til det andet.<\/p>\n

Der har her i de senere \u00e5r v\u00e6ret en tendens til, at g\u00f8re kristendom og danskhed til identiske st\u00f8rrelser. Indvandrerproblematikken har gjort, at man har s\u00f8gt sammen om en dansk identitet, danske skikke og dansk kultur, i et fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5, hvad det er, der g\u00f8r os forskellige fra de fremmede. Nogle har sl\u00e5et sig p\u00e5 den danske kultur, men da man godt er klar over, at det let bliver en broget sag, jeg mener ,- det er let at sige Andersen, Jensen, Hansen, Nielsen og Gade, men man kommer lige s\u00e5 let til at sige Weyse, Kuhlau, Oehlenschl\u00e4ger og Besekow \u2013 for bare at n\u00e6vne nogle f\u00e5 – ! Derfor har man s\u00e5 i stedet vendt sig til kristendommen, som den faktor, der g\u00f8r os forskellige fra de fremmede her i landet. Og det er selvf\u00f8lgelig rigtig nok, s\u00e5dan set udefra, men set i lyset af Pinsen, bliver det un\u00e6gtelig lidt underligt, for Pinse handler netop om det gr\u00e6nsespr\u00e6ngende, det sammensmeltende \u2013 ja, man kunne n\u00e6sten sige \u2013 det internationale.<\/p>\n

T\u00e6nk bare p\u00e5 apostlene pinsedag. De havde boet i sm\u00e5 landsbyer i Galil\u00e6a, hvor tiden havde st\u00e5et stille i \u00e5rhundrede. Og de fleste af dem var vant til, at holde sig langt v\u00e6k fra alt, som gr\u00e6kerne og romerne havde bragt ind i landet. Men efter pinsedag omgav de sig med j\u00f8der fra andre kulturer, med andre skikke og vaner og tankegange, ja endog andet sprog. Og i \u00e5rene efter bredte det sig ud til ogs\u00e5 at omfatte hedningerne \u2013 dvs. netop gr\u00e6kere og romere. Hellig\u00e5nden slog bro fra land til land, fra kultur til kultur, fra hjerte til hjerte. Nej, der var ingen gr\u00e6nser der.<\/p>\n

Da jeg var lille og gik i de mindre klasser i folkeskolen havde jeg en virkelig fantastisk l\u00e6rer \u2013 endda i regning, som bestemt ikke var mit bedste fag. Men hun var alligevel den bedste l\u00e6rer. De sidste 5-10 minutter af hver time, da l\u00e6ste hun h\u00f8jt for os. Og hun var god til det. Jeg husker endnu hvordan hun l\u00e6ste Astrid Lindgreen \u2013 og is\u00e6r den mest uhyggelige af dem alle \u2013 \u201dMio min Mio\u201d. Det meste har jeg jo glemt \u2013 men det handler bl.a. om kampen mellem to magter i landet \u2013 det gode og det onde: Det onde ledes af den uhyggelige sorte ridder Kato. Alle hans unders\u00e5tter er kendetegnet ved, at de har et hjerte af sten, og alle dem han tager til fange, f\u00e5r han magt over, ved at rive deres hjerte ud af kroppen og anbringe en sted i dets sted. Og selv om det er s\u00e5 mange \u00e5r siden, s\u00e5 husker jeg stadig hvordan vi g\u00f8s, da vi n\u00e5ede til det sted, hvor helten i bogen sidder fanget i den ondes borg, og ved, at n\u00e6ste morgen vil han f\u00e5 hjertet revet ud, og erstattet med en sten.<\/p>\n

En sten i stedet for et hjerte \u2013 det er et meget sigende billede. Vi taler jo netop om h\u00e5rdhjertede mennesker, og vi ved ogs\u00e5 hvad et forstenet menneske er \u2013 et h\u00e5rdt, koldt, og up\u00e5virkeligt menneske. Ridder Kato \u2013 ja, han h\u00f8rer hjemme i eventyret, men hvem af os oplever det ikke i vores liv, at f\u00e5 hjertet byttet ud med en sten ? I sorg, i vrede, i forbitrelse, i bekymring \u2013 da kender vi det fra os selv, denne fornemmelse af, at vores hjerte er blevet h\u00e5rdt. M\u00e5ske satte det sig ligefrem i hele kroppen p\u00e5 os, s\u00e5 vi forstenede, s\u00e5 kroppen blev som et h\u00e5rdt panser, hvor vi var utilg\u00e6ngelige for alle tiln\u00e6rmelser i ord eller handling.<\/p>\n

Ulykkeligt er det, n\u00e5r det bes\u00e6tter os, s\u00e5 vi bliver stenhjertede og h\u00e5rde. Men mere ulykkeligt er det, hvis forsteningen omfatter os i s\u00e5 h\u00f8j grad, at vi begynder at opfatte vores h\u00e5rdhed som det normale. Som en tilstand der skal opn\u00e5s, og vi derfor begynder at arbejde p\u00e5 at g\u00f8re andres hjerter s\u00e5 h\u00e5rde som vores eget. et er det vi ser for fuld udbl\u00e6sning i fx den ulyksalige problematik i Israel, hvor rabiate grupper i begge lejrer spekulerer i terror, bomber og d\u00f8d \u2013 bare for at f\u00e5 ret. Og at de altid rammer sagesl\u00f8se mennesker, ber\u00f8rer dem tilsyneladende ikke.<\/p>\n

Nej, for hjertet er stenh\u00e5rdt.<\/p>\n

Men s\u00e5 h\u00f8rer vi i dag i l\u00e6sningen fra GT, hvordan Gud taler til sit folk og siger: \u201dJeg giver dem et andet hjerte og en ny \u00e5nd i deres indre. Jeg tager stenhjertet ud af deres krop og giver dem et k\u00f8dhjerte. De skal v\u00e6re mit folk og jeg skal v\u00e6re deres Gud\u201d. Gud bringer sit folk det gl\u00e6delige budskab, at Han er med os, og at det er Hans vilje, at det ikke er stenhjerterne der skal herske over jorden, men derimod de bl\u00f8de hjerter af k\u00f8d, menneskehjerterne. Pinsedag sendte Gud sin \u00c5nd til menneskene for at rive stenhjertet ud af brystet p\u00e5 os, og i stedet give os et bankende varmt og k\u00e6rlighedsfuldt hjerte. Hellig\u00e5nden \u2013 dette for mange – lidt luftige begreb, betyder i al sin enkelthed, at Gud har sl\u00e5et bro mellem himmel og jord. Hellig\u00e5nden er, at sk\u00f8nt Jesus forlod verden, s\u00e5 blev vi ikke ladt ene tilbage. Han er i \u00c5nden bestandig n\u00e6rv\u00e6rende, og han bliver \u2013 s\u00e5 vi kan f\u00e5 indgydt nyt mod, ny styrke, varme og gl\u00e6de, tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed \u2013 i hjertet. Hellig\u00e5nden er, at evangeliet kommer os ved. At det bliver til det daglige br\u00f8d i vores liv. Hellig\u00e5nden giver os ny bevidsthed, nye hjerter at se med, s\u00e5 vi ser, hvordan Gud har skabt verden og al dens herlighed, s\u00e5 vi kan gl\u00e6des over den, og leve i ansvar og samh\u00f8righed. Men Hellig\u00e5nden g\u00f8r ogs\u00e5, at vi m\u00e6rker, at Guds s\u00f8n Jesus er n\u00e6rv\u00e6rende, s\u00e5 vi ser hans liv og sk\u00e6bne og h\u00f8rer hans ord \u2013 ikke blot som noget fortidigt, men som noget der har afg\u00f8rende betydning for vores liv for os selv og sammen med andre. Ja, for Hellig\u00e5nden er broen \u2013 b\u00e5de mellem Gud og mennesker, og mennesker imellem. Nu er der m\u00e5ske nogen der sidder og t\u00e6nker \u2013 jamen er det ikke Jesus der er broen fra himmel til jord? Gik ikke hele hans liv ud p\u00e5 at fort\u00e6lle os, at Gud elsker os, og at vi derfor skal leve i k\u00e6rlig hengivenhed til Ham og vor n\u00e6ste? Et budskab der blev taget un\u00e5digt op \u2013 eller med M\u00f8llehaves ord \u2013 Han fjernede gr\u00e6nser og slettede skel \u2013 og derfor slog de ham ogs\u00e5 ihjel. Jo, Jesus Kristus er broen, men det er Hellig\u00e5nden ogs\u00e5. For som der st\u00e5r i den gamle trosbekendelse vi h\u00f8rte f\u00f8r \u2013 Hellig\u00e5nden udg\u00e5r fra Faderen og fra S\u00f8nnen! Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd er eet. Og Hellig\u00e5ndens gerning er lige s\u00e5 m\u00e6gtig som de gerninger vi h\u00f8rer om i evangeliernes fort\u00e6llinger om Jesus fra Nazaret. Og de sker stadigv\u00e6k \u2013 ogs\u00e5 lige nu og her. Eksemplerne herp\u00e5 er legio \u2013 jeg skal n\u00f8jes med et enkelt!<\/p>\n

Den sydafrikanske \u00e6rkebiskop Desmond Tutu blev i 1995 udpeget af Nelson Mandela til at lede sandheds- og forsoningskommissionen i Sydafrika. Kommissionens m\u00e5l var, at forsone nationen efter \u00e5rtiers undertrykkelse og raceadskillelse. Og erfaringerne fra Sydafrika viser, at det er muligt for mennesker at leve side om side, selvom de har beg\u00e5et frygtelige handlinger mod hinanden. Men det kr\u00e6ver at man dybt i sit hjerte t\u00f8r h\u00e5be og arbejde for fred, forsoning og tilgivelse. Eller sagt med andre ord \u2013 det kr\u00e6ver at man t\u00f8r lade sig bev\u00e6ge af Hellig\u00e5nden, af sandhedens og k\u00e6rlighedens \u00c5nd, og f\u00e5 et \u00e6gte, levende menneskehjerte af k\u00f8d og blod.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen <\/strong>
\nKirseb\u00e6rbakken 1<\/strong>
\nDK- 2830 Virum <\/strong>
\nTel.: +45 45 85 63 30 <\/strong>
\ne-mail: ebsi@km.dk <\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pinsedag, 5.6.2006 Johannes 6, 44-51, Elisabeth Birgitte Siemen Det er Pinse. Og Pinse betyder \u00c5nd, sammenh\u00e6ng og f\u00e6llesskab. Og det er et godt og helt n\u00f8dvendigt budskab at h\u00f8re, her i disse tider, hvor mange mennesker f\u00f8ler, at sammenh\u00e6ngen, og sammenholdet er truet. Den norske digter Tarjei Vesaas siger et sted, at \u201dHvert menneske er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8326,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,853,108,111,250,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11194","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11194","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11194"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11194\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16482,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11194\/revisions\/16482"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8326"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11194"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11194"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11194"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11194"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11194"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11194"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11194"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}