{"id":11200,"date":"2021-02-07T19:49:04","date_gmt":"2021-02-07T19:49:04","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11200"},"modified":"2023-02-04T13:31:20","modified_gmt":"2023-02-04T12:31:20","slug":"matthaeus-28-18-20","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-28-18-20\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 28, 18-20"},"content":{"rendered":"
\n

Trinitatis s\u00f8ndag, 11.6.2006
\nMatt. 28, 18-20, Arne \u00d8rtved <\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Det lyder som en hel fanfare, der gjalder ud over den ganske verden. Ganske vist st\u00e5r Jesus p\u00e5 et bjerg i distriktet Samaria midt i Israel; og der er kun 11 tilh\u00f8rere, nemlig de tiloversblevne disciple, efter at den stakkels Judas har taget sit eget liv. Alligevel fremsiges disse flotte ord ubeskedent og med stor triumf.<\/p>\n

Ingen ved jo rigtig, hvordan denne Jesus har set ud den dag; men vi skal l\u00e6gge m\u00e6rke til, at det ikke er den historiske Jesus, der st\u00e5r der p\u00e5 bjerget. Det er den opstandne. Hvordan ser et menneske ud, der er opst\u00e5et fra de d\u00f8de? Har han en udstr\u00e5ling og en autoritet, der kan f\u00e5 s\u00e5dan nogle store ord til at lyde trov\u00e6rdige. Den var i hvert fald ikke g\u00e5et, mens han var i sin jordiske skikkelse. Da var han et ganske almindeligt menneske fra Nazaret. Selvom der ikke i evangelierne er givet nogen be\u00adskrivelse af hans udseende, s\u00e5 har vi dog en tydelig fornemmelse, at han ikke har set ud af noget s\u00e6rligt. M\u00e5ske snarere tv\u00e6rtimod: En fattig vejfarende, hvor man n\u00e6rmest kom til at tr\u00e6kke p\u00e5 smileb\u00e5ndet, n\u00e5r nogen p\u00e5stod, at han var Messias, folkets store frelser og befrier.<\/p>\n

Men det er ikke t\u00f8mrers\u00f8nnen, der her meddeler, at han har al magt i Himlen og p\u00e5 Jorden, og giver besked om, at alle mennesker udover jorden skal d\u00f8bes til at blive hans disciple og l\u00e6re hans befalinger at kende. Hvis han havde gjort det, ville nok selv hans disciple have f\u00e5et sig et billigt grin.<\/p>\n

Det er den opstandne Jesus, der taler her. Og det er noget helt andet. Hvis vi skal forestille os hans udseende, m\u00e5 det ske ved at beskrive ham i et s\u00e6rligt lys. Det er alts\u00e5 slet ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om st\u00f8rrelse eller udseende, men om udstr\u00e5ling. S\u00e5dan er han ogs\u00e5 ofte fremstillet p\u00e5 malerier. Enten er hele hans skikkelse omgivet af lys, eller ogs\u00e5 er der en glorie over hans hoved.<\/p>\n

Hvad er det for et lys? Det er troens lys! Det er nemlig kun troen, der kan se den opstandne Jesus. Det betyder, at troen alts\u00e5 ikke er noget, som mennesket har i sig, i hjertet eller hjernen. Troen er ikke noget, mennesket kommer anstigende med op p\u00e5 bjerget eller ind i kirken. Troen er s\u00e5 at sige et mellem\u00adv\u00e6rende mellem mennesket og Kristus. Den opst\u00e5r ved menneskets m\u00f8de med den opstandne.<\/p>\n

Det kan egentlig godt v\u00e6re sv\u00e6rt for os mennesker at forst\u00e5. Vores udgangspunkt er altid menneskets egne evner, meninger, bedrifter. Med det, man har i sig, m\u00f8der man omverdenen og bearbejder den. Vi lytter m\u00e5ske til nogle argumenter eller modtager nogle gode r\u00e5d; s\u00e5 bearbejder vi det i vores egen t\u00e6nketank, hvorefter vi tager stilling og handler.<\/p>\n

Ofte bruger man det udtryk, at en eller anden lod f\u00f8lelserne l\u00f8be af med sig; underforst\u00e5et: Hun havde alts\u00e5 ikke t\u00e6nkt sig godt nok om, og derfor handlede hun uhensigtsm\u00e6ssigt. Denne kommentar antyder dog, at der \u00e5benbart findes noget, som ikke direkte har os<\/strong>selv <\/strong>som udgangspunkt; men hvor vi bliver styret af noget, der l\u00f8ber af med os. Fornuften er sat ud af kraft, og f\u00f8lelserne kan f\u00f8re os ud i uberegnelige handlinger.<\/p>\n

Dette her kender vi ogs\u00e5 fra forelskelse. Normale hverdagsmennesker m\u00e5 sommetider ryste p\u00e5 hovedet ad forelskede mennesker, fordi de opf\u00f8rer sig s\u00e5 t\u00e5beligt. Dels er de ofte ved at suge indmaden ud af hinanden; og dels til\u00adsides\u00e6tter de alle hensyn til den omgivende verden: overholder ikke aftaler, sover ikke om natten, passer ikke deres arbejde ordentligt, osv. De forelskede har uanede kr\u00e6fter, kan udholde strabadser, bliver op\u00adfindsomme, smukke, snarr\u00e5dige.<\/p>\n

Det centrale her er, at de drives af noget, der har magt over dem, nemlig deres forelskelse. De er ikke ved deres fulde fem, og det har f\u00e5et en digter til at kalde forelskelse for en midlertidig sindssygdom. Det vil imidlertid v\u00e6re forkert at sige, at det er f\u00f8lelserne, der l\u00f8ber af med dem; for s\u00e5 er det jo, som om det er noget indeni dem selv. Nej, det er forelskelsen der l\u00f8ber af med dem.<\/p>\n

S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med troen: den er noget, der l\u00f8ber af med en. Ikke som i forelskelsen at man er helt fra sn\u00f8vsen; men den er ikke noget, man er i besiddelse af og er n\u00e5et frem til ved at bearbejde tingene i sin t\u00e6nketank. Troen bem\u00e6gtiger sig et menneske, s\u00e5 det kan h\u00f8re, se, forst\u00e5 ting, som det ikke kunne, f\u00f8r troen kom, eller n\u00e5r den er forsvundet. For ligesom forel\u00adskelse er noget, der kommer og g\u00e5r, s\u00e5 er det ogs\u00e5 s\u00e5dan med troen. Den er ikke noget, man er i besiddelse af hele tiden. Troen kan g\u00e5 over; og det kan godt v\u00e6re noget af en nedtur, fordi man bliver i tvivl om sin egen d\u00f8mmekraft.<\/p>\n

Men fanfaren gjalder ud over den ganske jord: Mig er givet al magt! G\u00e5 ud og g\u00f8r dem til mine disciple! D\u00f8b dem og l\u00e6r dem at holde mine befalinger! –<\/em> al tvivl til trods. Det smelder i alle afkroge. Tonen sk\u00e6rer klart igennem alle mislyde. Overd\u00f8ver al larm og alle h\u00e6se skrig og kommandoer!<\/p>\n

Det er n\u00e6sten 2000 \u00e5r siden, han stod p\u00e5 bjerget dernede midt i Israel og r\u00e5bte til sine 11 forsagte disciple. Hvem kunne ane, at fanfaren virkelig kunne h\u00f8res over den ganske verden. Det s\u00e5 beskedent, ja n\u00e6sten s\u00f8lle ud. Ligesom b\u00f8rn, der leger r\u00f8vere og soldater. Da kan man ogs\u00e5 udstede strenge befalinger og kommandere over v\u00e6ldige tropper, selvom det m\u00e5ske kun er 11 snottede skoleb\u00f8rn, der h\u00f8rer efter.<\/p>\n

Mon disciplene ogs\u00e5 har st\u00e5et s\u00e5dan den dag og troet, at det var en slags leg, Jesus arrangerede sammen med dem? Har de mon kunnet forestille sig, at det var ramme alvor. Han havde virkelig al magt. Og alle folkeslag skulle virkelig blive hans disciple. De kendte jo ikke meget til verden de 11. Havde ikke bev\u00e6get sig langt udenfor hjemlandets gr\u00e6nser. En tur i Libanon, et smut i Syrien, en enkelt havde m\u00e5ske v\u00e6ret helt i \u00c6gypten. Men de vidste da godt, at der var fjernere riger til: i Lilleasien, Gr\u00e6kenland og selveste Rom, hvorfra hele den kendte verden blev regeret. Det var landene omkring Middelhavet. Ret meget mere kendte de ikke til.<\/p>\n

Alt det tror jeg ikke, de har st\u00e5et og spekuleret over. De har i det hele taget ikke spekuleret den dag. De er blevet revet med af begejstringen og har ikke v\u00e6ret i tvivl om, at det Jesus her stod og r\u00e5bte ville g\u00e5 i opfyldelse. P\u00e5 den m\u00e5de har fanfaren ogs\u00e5 gjaldet i deres hjerter. Og det satte sandelig gang i dem; s\u00e5dan virkede troen p\u00e5 dem. F\u00e5 \u00e5r efter var de 11 blevet til 1100; kort efter 11.000; og det var slet ikke til at stoppe. 11 millioner, milliarder. Ned igennem \u00e5rhundrederne.<\/p>\n

I dag er det os, der h\u00f8rer den. N\u00e6sten 2000 \u00e5r efter og mange tusind kilometer derfra. Men \u00e5rene forsvinder og afstanden. Det er i dag<\/em>, han r\u00e5ber det til os. P\u00e5 mange m\u00e5der ligner vi jo de 11 s\u00f8lle disciple, i hvert fald hvad troen ang\u00e5r. Men vi ved selvf\u00f8lgelig noget mere om verden; og s\u00e5 har vi det store fortrin, at vi ved, at ordene gik og g\u00e5r i opfyldelse. Det blev ikke ved de 11. Masser af folkeslag er<\/em> gjort til hans disciple.<\/p>\n

Denne ekstra viden burde sk\u00e6rpe vores appetit efter at lytte til ordene og lade dem l\u00f8be af med os. Og det er da ogs\u00e5 i en vis forstand sket. De fleste af os, der sidder her, er formodentlig blevet d\u00f8bt til at tilh\u00f8re ham Ordene l\u00f8ber af med os. Det betyder ikke, at vi skal springe op og r\u00e5be halleluja og v\u00e6re helt ude af os selv. Nej, vi skal netop v\u00e6re os selv; stille og roligt som det nu passer til vores temperament, og som det er blevet vores skik p\u00e5 disse breddegrader. Hele vores gudstjeneste med dens salmer og b\u00f8nner og \u00f8vrige ritualer er gennem \u00e5rhundrederne blevet til som den ramme, hvorunder vi kan h\u00f8re ordene og blive revet med af dem. Og det betyder netop, at vi t\u00f8r tro p\u00e5 og leve p\u00e5 hans ord til os om, at selv om vi gang p\u00e5 gang mister magten over og i vores eget liv, s\u00e5 g\u00f8r det ikke noget, fordi han<\/em>har al magt i himlen og p\u00e5 jorden. Derfor er vi heller aldrig alene i og om vores liv, men han er med os alle dage indtil verdens ende<\/em>, s\u00e5dan som han lovede sine forskr\u00e6mte disciple det, den dag p\u00e5 bjerget i Galil\u00e6a, og som han har lovet os det, dengang vi blev d\u00f8bt. Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\nBirkeb\u00e6k 8
\nDK-7330 Brande
\nTlf.: ++ 45 – 97 18 10 98
\nE-mail: ortved@mail.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Trinitatis s\u00f8ndag, 11.6.2006 Matt. 28, 18-20, Arne \u00d8rtved Det lyder som en hel fanfare, der gjalder ud over den ganske verden. Ganske vist st\u00e5r Jesus p\u00e5 et bjerg i distriktet Samaria midt i Israel; og der er kun 11 tilh\u00f8rere, nemlig de tiloversblevne disciple, efter at den stakkels Judas har taget sit eget liv. Alligevel […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3860,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,1170,157,853,108,111,305,349,3,109,395],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11200","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-28-chapter-28","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-trinitatis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11200","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11200"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11200\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16453,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11200\/revisions\/16453"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3860"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11200"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11200"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11200"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11200"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11200"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11200"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11200"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}