{"id":11210,"date":"2021-02-07T19:48:52","date_gmt":"2021-02-07T19:48:52","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11210"},"modified":"2023-03-06T23:28:08","modified_gmt":"2023-03-06T22:28:08","slug":"lukas-1213-21-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1213-21-4\/","title":{"rendered":"Lukas 12,13-21"},"content":{"rendered":"
1.s\u00f8ndag efter trinitatis, 18.6.2006
\nLukas 12,13-21, Niels Henrik Arendt<\/span><\/b><\/p>\n
\n

Memento mori – husk at du skal d\u00f8. Det var de to eneste ord, middelalderens trapistmunke havde lov at sige til hinanden, n\u00e5r de m\u00f8dtes i klostrets gange. I en vis forstand er det en del af budskabet i Jesu lignelse om den rige bonde. For det var pr\u00e6cis, hvad han havde glemt. Og det er et budskab, som er endnu vigtigere at fremholde i dag, end det var i middelalderen. Vi taler ganske vist mere \u00e5bent om d\u00f8den, end man gjorde for bare en halv snes \u00e5r siden. Det er godt. Men i en anden forstand er denne kendsgerning: livets endelighed os fjernere end nogensinde. I meget af de seneste \u00e5rs optagethed af organtransplantation, screeninger af hele befolkningen, forskning omkring alderdomsgenet osv. – ligger en undertone af, at livet da ikke bare kan v\u00e6re forbi en dag. I hvert fald ikke f\u00f8r vi selv synes, vi er f\u00e6rdige med det.<\/p>\n

Jeg deltog for en tid siden i en debat om organtransplantation og kom til at bruge det udtryk, at der var \u201cmangel p\u00e5 organer\u201d. En af tilh\u00f8rerne reagerede prompte: der var ingen organmangel! S\u00e5 vidt han vidste, havde vi allesammen f\u00e5et de organer, vi skulle bruge, s\u00e5 der var pr\u00e6cis det antal organer, der skulle til. Problemet var, at vi ikke ville affinde os med, at de var leveret med begr\u00e6nset holdbarhed og derfor fors\u00f8gte at komme udenom denne kendsgerning ved at bruge nogle af dem to gange.<\/p>\n

Tag ikke fejl: jeg er ikke modstander af organtransplantation. Men jeg er foruroliget over den fortr\u00e6ngning af livets s\u00e5rbarhed<\/em>, som synes at v\u00e6re enten foruds\u00e6tning for eller f\u00f8lge af den moderne behandlingsteknologi. Indtil vor tid har mennesker kendt og anerkendt, at livet var s\u00e5rbart. Og det fik dem i hvert fald engang imellem til at bevare en opm\u00e6rksomhed i forhold til livet, som tit synes at g\u00e5 tabt i dag. Hvad sker der, n\u00e5r denne viden om livets s\u00e5rbarhed fortr\u00e6nges. Ja, s\u00e5 bliver vi – kort udtrykt – mindre egnede til at leve, til at tackle livet, hvis det forl\u00f8ber anderledes, end vi havde forudberegnet. Og vi bliver d\u00e5rligere til at v\u00e6re opm\u00e6rksomme overfor andre, der rammes. Det er omkostningen ved alt det, vi kan i dag.<\/p>\n

Vi tror, vi kan sikre os. Og vi fylder os med falsk tryghed. En l\u00e6ge har p\u00e5vist, hvorledes de enorme summer, der bruges p\u00e5 s\u00e5kaldt forebyggende screeninger, alts\u00e5 store befolkningsunders\u00f8gelser, her i landet, ikke betyder noget afg\u00f8rende med hensyn til vores sundhedstilstand, men ofte kun indgiver os en falsk tryghed eller en falsk skr\u00e6k, fordi de er beh\u00e6ftet med stor usikkerhed – det ved folk ikke noget om. I en mindre by lavede man 30 p\u00e5 hinanden f\u00f8lgende screeninger p\u00e5 tusind i \u00f8vrigt sunde mennesker. Man n\u00e5ede frem til at 90% af dem faktisk var i h\u00f8jrisikogruppen for en eller anden alvorlig sygdom. Havde man lavet er par unders\u00f8gelser mere ville man have ramt de 100%. Og det er selvf\u00f8lgelig videnskabeligt korrekt: vi er allesammen i h\u00f8jrisiko-gruppen for at d\u00f8 en dag. Folk vil have unders\u00f8gelserne alligevel, selvom de fylder deres liv med uro eller med sikkerhed p\u00e5 et tvivlsomt grundlag. Og<\/em>: selvom hele denne optagethed af livets kvantitave omfang drager deres opm\u00e6rksomhed bort fra det, som er<\/em>livet: n\u00e6rv\u00e6r, f\u00e6llesskab med andre mennesker, opm\u00e6rksomhed overfor, hvad Gud vil os.<\/p>\n

Og det er her, vi ligner den rige bonde fra Jesu lignelse. Vi agerer, som om livet er noget vi ejer, p\u00e5 samme m\u00e5de som han planlagde ud fra den forventning, at livet tilh\u00f8rte ham i samme grad, som hans korn og hans fyldte lader gjorde. Et dansk TV-drama fra 70\u2019erne rummer en overs\u00e6ttelse af lignelsen om den rige bonde til vor tid Danmark. I det stykke vil den sympatiske fabrikant Daniel, der livet igennem har slidt og sl\u00e6bt og er blevet en velhavende mand, til at l\u00e6gge op, nyde frugterne af de mange \u00e5rs travle foretagsomhed for at v\u00e6re sammen med den familie, han har set s\u00e5 alt for lidt til gennem de travle \u00e5r. Men da hans kone foresl\u00e5r ham at tegne en livsforsikring, viser l\u00e6geunders\u00f8gelserne at han har en svulst p\u00e5 hjernen og kun kort tid tilbage at leve i. Man f\u00f8lger ham i den pinagtige proces, hvor han bittert m\u00e5 erkende, at hans liv i mere end \u00e9n forstand, ikke var et godt liv, fordi han hele tiden blev ved med at udskyde dette at leve<\/em> sit liv, indtil det blev for sent. Daniel f\u00f8ler, at det er meningsl\u00f8st, at livet ikke har mere til ham, netop nu hvor han skal til at nyde det. Han er bitter og skuffet. Men det er jo pr\u00e6cis den rige bonde om igen, bortset fra at Daniel er et gennemsympatisk menneske, hvad vi ikke ved om den rige bonde var – men hvorfor ikke ? Daniel er ogs\u00e5 i meget h\u00f8j grad et billede af den almindelige dansker.<\/p>\n

Denne flittige og sympatiske dansker er, hvad evangeliet kalder en t\u00e5be, fordi han mener og indrettet sit liv, som om det er noget, han frit kan disponere over. Fordi han forventer, at det f\u00f8rst er forbi, n\u00e5r han har m\u00e6ttet sig helt. Men nu er det alts\u00e5 bare s\u00e5dan, at vi skal d\u00f8. Og at det burde f\u00e5 os til at rette opm\u00e6rksomheden mod, hvad vi bruger dette liv til, mens vi har det, i en helt anden grad end vi g\u00f8r nu.<\/p>\n

Jesus fort\u00e6ller ikke lignelsen om den rige bonde med den mindste skadefryd, eller som om han nu ville bel\u00e6re sine disciple om, hvordan alting ender til syvende og sidst g\u00e5r op i en h\u00f8jere balance.<\/p>\n

Den rige bonde skulle d\u00f8 – som enhver af os. Og det bet\u00f8d simpelthen, at livet ikke var hans eget, ikke var noget han kunne regne med eller g\u00f8re krav p\u00e5, og at han ikke kunne tage sin rigdom med sig. Hvor meget efterlod han sig ? blev engang en sagf\u00f8rer spurgt om en nylig afd\u00f8d. Det hele, svarede han.<\/p>\n

Det er den lektie, d\u00f8den burde l\u00e6re enhver af os. Det er den lektie, vi har vanskeligere ved at l\u00e6re end noget andet. Og det er bl.a. derfor, vi har s\u00e5 travlt med at l\u00e6gge \u00e5r til livet. Ikke at det i sig selv er forkert. Men det bliver det, hvis det bliver sagen selv. Hvis det, som livet skal bruges til, forsvinder i horisonten.<\/p>\n

Jesu lignelse er ikke s\u00e5 meget et \u201cmemento mori\u201d som et \u201cmemento vivere\u201d – husk at leve, og selvf\u00f8lgelig: leve p\u00e5 den rette m\u00e5de. Livet er ikke dit eget. Livet er ikke noget, du har ret til. Er der nogen rimelighed i, at jeg skal d\u00f8 nu, sp\u00f8rger bonden. Men det rigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l lyder selvf\u00f8lgelig: er der nogen rimelighed i, at vi lever ? At behandle livet, som noget man ejer, er at glemme at man skal d\u00f8. At huske at man skal d\u00f8, burde derimod f\u00e5 ogs\u00e5 til at blive v\u00e1r den urimelige, utrolige gave: at vi har livet i dette \u00f8jeblik, at bruge, at s\u00e6tte til af. For det er livets mening; det er Guds mening med livet, han som har sk\u00e6nket os det: at vi skal bruge det, at vi skal give ud, at vi skal s\u00e6tte til af det – ikke i morgen, men nu, i dag. S\u00e5 snart vi ikke vil s\u00e6tte til af det, fordi vi har andre planer for det., er vi fanget af den samme t\u00e5belighed som den rige bonde.<\/p>\n

D\u00f8 skal vi – men deraf kan vi l\u00e6re, at livet er en ufortjent gave. D\u00f8den er en p\u00e5mindelse om, hvem der alene har og vedblivende vil have al ret – i livet og over livet. D\u00f8den betyder, at vi bliver sat fra styret. Det fylder os med frygt. Men evangeliet vil have, at det skal fylde os med gl\u00e6de. Evangeliet vil have os til at erfare, \u201cat al m\u00f8rkhed svinder og sj\u00e6leve, blot jeg trygt vil sige: din vilje ske\u201d. N\u00e5r Gud griber styret, f\u00e5r vi lov at n\u00f8jes med at modtage livet og gl\u00e6de os over det. Og det gl\u00e6deligste er, at selv den dag, vi frygter mest, den dag hvor vi endegyldigt bliver sat fra styret, hvor Gud tager hvad der er hans, at den i grunden indeb\u00e6rer det samme; at han har magten og at vi i et og alt beror p\u00e5 ham. Amen.<\/p>\n

\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\nRibe Landevej 37
\nDK-6100 Haderslev
\nTel.: +45 74 52 20 25
\nE-mail: nha@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1.s\u00f8ndag efter trinitatis, 18.6.2006 Lukas 12,13-21, Niels Henrik Arendt Memento mori – husk at du skal d\u00f8. Det var de to eneste ord, middelalderens trapistmunke havde lov at sige til hinanden, n\u00e5r de m\u00f8dtes i klostrets gange. I en vis forstand er det en del af budskabet i Jesu lignelse om den rige bonde. For […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14832,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,402,727,157,853,108,111,400,349,3,1193,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11210","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-lukas","category-kasus","category-nt","category-niels-henrik-arendt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11210","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11210"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11210\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17275,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11210\/revisions\/17275"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14832"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11210"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11210"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11210"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11210"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11210"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11210"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11210"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}