{"id":11219,"date":"2021-02-07T19:49:09","date_gmt":"2021-02-07T19:49:09","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11219"},"modified":"2023-01-30T15:48:16","modified_gmt":"2023-01-30T14:48:16","slug":"lukas-14-25-35-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-14-25-35-3\/","title":{"rendered":"Lukas 14, 25-35"},"content":{"rendered":"
\n

2<\/span><\/strong>. s\u00f8ndag efter trinitatis, 25.6.2006
\nLukas 14, 25-35, Erik Bredmose Simonsen<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Det er ikke ualmindeligt at m\u00f8de mennesker, der synes, der sker for lidt til en gudstjeneste. Kirken er alt for p\u00e6n og magelig, og der tages jo ikke stilling til noget som helst.<\/p>\n

S\u00e5dan har man naturligvis ret til at mene, det st\u00e5r enhver frit for, sp\u00f8rgsm\u00e5let er blot, hvem det i grunden er, der er for p\u00e6n og magelig, n\u00e5r det kommer til stykket.<\/p>\n

Det er i hvert fald interessant at iagttage, at mange af de samme mennesker, der r\u00e5ber p\u00e5 farve, holdninger og stillingtagen, de kan ikke t\u00e5le mosten, n\u00e5r evangeliet taler r\u00e5t for us\u00f8det. N\u00e5r de m\u00f8der ord som dem i dagens evangelium, s\u00e5 st\u00e5r de af, for s\u00e5 bliver det for groft for dem.<\/p>\n

Mange af dem der finder kirken for p\u00e6n, de vil, n\u00e5r det kommer til stykket, helst g\u00e5 liges\u00e5 velfriserede fra den, som da de kom. N\u00e5r forkyndelsen kradser og forstyrrer alle de gode idealer og den gode stemning, man gik til kirken med, ja, s\u00e5 forarges man, og for nogles vedkommende s\u00e5 kommer de kun modvilligt i kirken igen.<\/p>\n

Mange vil godt ha‘ med kirken og kristendommen at g\u00f8re, n\u00e5r den taler om k\u00e6rlighed og om, at vi skal v\u00e6re gode ved hinanden, for s\u00e5 udtrykker den jo alt det, man ogs\u00e5 selv synes er godt og rigtigt. Men kirken burde undlade at tale om alle de mere kedelige ting som synd, syndernes forladelse og den slags, for det er s\u00e5 trist at h\u00f8re p\u00e5, og det er de f\u00e6rreste i dag, der forst\u00e5r sig selv som en synder.<\/p>\n

Imidlertid lader det sig ikke g\u00f8re at hugge evangeliet af og klippe det til, s\u00e5 alt det ubehagelige bliver udeladt, uden at man derved forr\u00e5der det, ja, man f\u00e5r i s\u00e5 fald noget helt andet ud af det end det det egentlig handler om.<\/p>\n

Derfor kan vi alts\u00e5 heller ikke springe dagens evangelium over blot fordi det forekommer os ubehageligt. Vi f\u00e5r det smidt i hovedet i al dets tilsyneladende brutalitet, og det er Jesus, der udtaler de kradse ord til de store skarer, der fulgtes med ham: „Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og b\u00f8rn br\u00f8dre og s\u00f8stre, ja, sit eget liv, kan han ikke v\u00e6re min discipel.“<\/p>\n

Det er un\u00e6gtelig en h\u00e5rd omgang, men i og med det alts\u00e5 er Jesus selv der udtaler sig p\u00e5 denne m\u00e5de tvinges vi til at stoppe op og lytte, i hvert fald her i kirken, for det kunne jo godt v\u00e6re, der var en mening midt i den tilsyneladende galskab.<\/p>\n

Men inden vi overhovedet kaster os ud i et fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 udsagnet, er det vigtigt at sl\u00e5 fast, at det ikke m\u00e5 l\u00f8srives fra evangeliet fra NT i \u00f8vrigt, for s\u00e5 bliver det for alvor meningsl\u00f8st.<\/p>\n

Vi er jo ikke ligefrem uvante med at Jesus siger og g\u00f8r ting, der strider mod almindelig menneskelig normaltankegang, at han vender vore forestillinger og v\u00e6rdier p\u00e5 hovedet og tr\u00e6kker t\u00e6ppet v\u00e6k under vor skr\u00e5sikkerhed, men normalt g\u00f8r han det, idet han udfolder og forkynder k\u00e6rligheden, som det der skal drive vor tilv\u00e6relse, og normalt er det vores utilstr\u00e6kkelighed i forhold til k\u00e6rligheden, han afsl\u00f8rer.<\/p>\n

Det forst\u00e5r vi ikke altid helt, dvs. jo, det med k\u00e6rligheden, det synes vi jo nok vi forst\u00e5r – og det billiger vi tilmed; men vi forst\u00e5r ikke at vi altid skal foreholdes vore egne begr\u00e6nsninger.<\/p>\n

N\u00e5r Jesus udfolder den k\u00e6rlighed, som vi mener at kunne genkende fra vort eget liv, s\u00e5 passer han til vort idealbillede af kristendommen, som f\u00f8rst og fremmest en k\u00e6rlighedsreligion. S\u00e5 ligger kristendommen flot i forl\u00e6ngelse af os selv, synes vi.<\/p>\n

Men i dag taler Jesus alts\u00e5 ikke om at elske, men om at hade – og ikke bare dem vi hader i forvejen, men ogs\u00e5 dem vi elsker, dem der betyder alt for os, og s\u00e5 g\u00e5r der un\u00e6gteligt sk\u00e5r i vort kristendomsbillede.<\/p>\n

Hvad er egentlig meningen?<\/p>\n

Det hele bliver jo ganske umenneskeligt!<\/p>\n

Ja, og m\u00e5ske er det p\u00e5 en m\u00e5de det Jesus er ude p\u00e5, at vise at den sande k\u00e6rlighed er umenneskelig. Ikke umenneskelig i den forstand, at den strider mod det, som mennesket rettelig er skabt til at v\u00e6re, men i den forstand, at den g\u00e5r i rette med det som mennesket har gjort sig selv til. For den sande, gudvillede k\u00e6rlighed er ikke uden videre den samme som den menneskelige k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Hvorfor det?<\/p>\n

Fordi den menneskelige m\u00e5de at prioritere sine forhold p\u00e5 altid vil have centrum i mennesket selv, hvorimod den sande k\u00e6rlighed har sit centrum i – ja, naturligvis i k\u00e6rligheden selv, i Gud, altings ophav og endem\u00e5l.<\/p>\n

„Du m\u00e5 ikke have andre guder“ siger det f\u00f8rste bud, du m\u00e5 ikke s\u00e6tte noget andet f\u00f8r Gud. Det er det Jesus taler om, n\u00e5r han taler om at hade.<\/p>\n

At hade betyder i GT at tilsides\u00e6tte eller at forskyde, og det er i denne betydning, ordet skal forst\u00e5s hos Jesus. Han siger med andre ord, at den, der ikke tilsides\u00e6tter sin far og mor, sine b\u00f8rn, \u00e6gtef\u00e6ller, ja, endog sig selv over for Gud, han kan ikke v\u00e6re hans discipel.<\/p>\n

Det man s\u00e6tter f\u00f8rst i tilv\u00e6relsen er egentlig ens gud. Der er ikke tale om et indl\u00e6g mod kernefamilien el.lign., men om at Jesus simpelthen s\u00e6tter tingene og proportionerne p\u00e5 plads. Han n\u00e6vner det, som normalt er det h\u00f8jeste for et menneske, „alle gode navne som bedst jeg ved: Moder, s\u00f8ster, elskte: min k\u00e6rlighed!“, og s\u00e5 siger han: S\u00e5 l\u00e6nge det er det h\u00f8jeste for dig, kan du ikke v\u00e6re min discipel. Derved rammes vi alle sammen, ingen af os kan – stillet over for dette umulige – rose os af, at netop vi er Jesu sande disciple.<\/p>\n

Men hvorfor nu den slags absolutte – og umulige – fordringer?<\/p>\n

Fordi vi her kan se os selv, som dem vi er, fangede og indspundne som vi er i alt vores eget \u2013 og dermed i vores egen selvcentrering. Netop her i forholdet til det absoluttes umulighed, kan vi m\u00f8de os selv i det rette forhold til k\u00e6rligheden. Den k\u00e6rlighed, der ikke blot elsker sig selv og sine n\u00e6rmeste, men som spr\u00e6nger alle famili\u00e6re og venskabelige begr\u00e6nsninger.<\/p>\n

I forhold hertil kommer vi alle til kort. Men kristendommen har heldigvis mere p\u00e5 hjertet end dette at afsl\u00f8re os i vor uform\u00e5enhed. Vorherre st\u00e5r ikke blot ved sidelinien og morer sig med at komme med h\u00e5nende tilr\u00e5b, n\u00e5r vi er p\u00e5 banen. I stedet lyder det til os, at vi midt i vor egen k\u00e6rligheds afmagt og begr\u00e6nsninger er uendeligt elskede af ham, fra hvem al k\u00e6rlighed udg\u00e5r.<\/p>\n

Jamen, hvad nu med hadet, og dermed tilsides\u00e6ttelsen af sine n\u00e6rmeste elskede, det kan da ikke v\u00e6re rigtigt, at vi ideelt set s\u00e5dan helt og fuldt skal s\u00e6tte dem til side? Jo, i f\u00f8rste omgang og fundamentalt set, for vi m\u00e5 ikke have andre guder, men s\u00e5 skal det tilf\u00f8jes, at skulle det umulige ske, at vi form\u00e5ede at elske Gud, f\u00f8r alt andet i vores liv, s\u00e5 vi retm\u00e6ssigt kunne kaldes Jesu disciple, ja, s\u00e5 ville vi ogs\u00e5 leve vort liv i k\u00e6rlighed, s\u00e5 sandt som livet i Kristus er et liv i k\u00e6rlighed, og dermed ville vi elske vore n\u00e6rmeste s\u00e5vel som alle de andre, som vi ellers ikke finder v\u00e6rdige.<\/p>\n

At elske Gud f\u00f8r alt andet betyder at fortegnet for vor k\u00e6rlighed forskydes. Den har ikke l\u00e6ngere os selv som centrum, og kun som s\u00e5dan bliver den sand og \u00e6gte.<\/p>\n

Stillet over for denne umulige fordring fra Jesu side n\u00f8des vi til at g\u00f8re den indr\u00f8mmelse, at vi kun kan tillade os at kalde os kristne og disciple ved at indr\u00f8mme, at vi ikke magter det selv, – at vi hverken kan eller vil opgive alt det, der giver os sikkerhed og tryghed til daglig – alt det, vi ikke kan leve uden: familie, hus, hjem, arbejde.<\/p>\n

Med andre ord: skulle vi selv komme til Gud, selv g\u00f8re os til kristne, ja, s\u00e5 blev det intet til.<\/p>\n

Men evangeliet, det gl\u00e6delige budskab, er nu, at netop derfor, netop p.gr.a. vor uform\u00e5enhed, blev Gud menneske. Da vi ikke magter at komme til ham, kom han i stedet til os. Da vi ikke er i stand til at s\u00e6tte ham f\u00f8r alt andet i vort liv, kom han til os, fordi han s\u00e6tter os f\u00f8r alt andet.<\/p>\n

Jesu ord i dag er med andre ord ikke en opskrift p\u00e5, hvordan vi skal leve, for s\u00e5dan kan ingen af os leve – det kunne kun Jesus selv! Ordene er derimod ment som skarpe replikker til os. De er ment som en tiltr\u00e6ngt provokation, der skal f\u00e5 os til at indse, hvad livet er og beror p\u00e5: Vi lever af og p\u00e5 alt det, vi f\u00e5r givet! Amen!<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Erik Bredmose Simonsen
\nPr\u00e6stebakken 11
\nDK-8680 Ry
\nTel.: +45 86 89 14 17
\nE.mail: ebs@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag efter trinitatis, 25.6.2006 Lukas 14, 25-35, Erik Bredmose Simonsen Det er ikke ualmindeligt at m\u00f8de mennesker, der synes, der sker for lidt til en gudstjeneste. Kirken er alt for p\u00e6n og magelig, og der tages jo ikke stilling til noget som helst. S\u00e5dan har man naturligvis ret til at mene, det st\u00e5r enhver […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16040,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,853,108,111,413,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11219","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11219","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11219"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11219\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16183,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11219\/revisions\/16183"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16040"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11219"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11219"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11219"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11219"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11219"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11219"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11219"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}