{"id":11229,"date":"2021-02-07T19:48:58","date_gmt":"2021-02-07T19:48:58","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11229"},"modified":"2023-02-07T22:06:12","modified_gmt":"2023-02-07T21:06:12","slug":"lukas-15-11-32-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-15-11-32-4\/","title":{"rendered":"Lukas 15, 11-32"},"content":{"rendered":"
\n

3<\/span><\/strong>. s\u00f8ndag efter trinitatis, 2.7.2006
\nLukas 15, 11-32, Arne \u00d8rtved<\/span><\/b><\/h3>\n

Det er s\u00e5 sv\u00e6rt med s\u00f8skende; hvis de ikke kan komme op at sk\u00e6ndes om det ene, s\u00e5 kan de om det andet. Det starter allerede, medens de er b\u00f8rn. Hjemmet genlyder af drillerier og sk\u00e6ldsord. De kan komme op at toppes om de mest latterlige ting. Den store mopper den lille; og den lille sladrer og fl\u00e6ber for ingenting.<\/p>\n

Jalousien er som oftest den store drivkraft i dette spil; men det er sj\u00e6ldent, man erkender det. I stedet taler man om, at den store er uartig og den lille fork\u00e6let. En gang imellem, n\u00e5r der er ro i lejren, tror for\u00e6ldrene, at uoverensstemmelserne nok snart g\u00e5r over. Der er jo trodsalderen<\/em> og puberteten<\/em> og alle de andre krisealdre<\/em>, man bilder sig, b\u00f8rn genneml\u00f8ber. Men n\u00e6ste dag er den gal igen; og de k\u00e6re sm\u00e5 hader hinanden for et godt ord.<\/p>\n

Det v\u00e6rste er, at det sj\u00e6ldent g\u00e5r helt over. Barndommens jalousi sidder og br\u00e6nder i en helt til alderdommen. M\u00e5ske l\u00e6rer man at styre den nogenlunde; men sker der et eller andet, der kan f\u00e5 den til at blusse op, s\u00e5 bliver der snart en m\u00e6gtig ildebrand. Og s\u00e5 er det sm\u00e5ting, hvad de s\u00f8skende gjorde ved hinanden som sm\u00e5 i forhold til det, der sker nu. Fantasifuldheden blomstrer, n\u00e5r man skal finde p\u00e5, hvordan man kan genere den anden mest muligt.<\/p>\n

Ofte er det arvesager, der s\u00e6tter ild til b\u00e5let. Man kan godt have levet i en slags v\u00e6bnet neutralitet i mange \u00e5r og have syntes, at det gik da egentlig helt godt; men n\u00e5r den sidste af for\u00e6ldrene l\u00e6gges i graven, vender den gamle strid tilbage med fornyet kraft. En h\u00e6slig vase, et v\u00e6rdil\u00f8st maleri, en gammel sofa kan pludselig starte et sk\u00e6nderi, der ligner en ny verdenskrig. Selvom man er taget hjemmefra med den faste overbevisning, at den slags vil man virkelig ikke nedv\u00e6rdige sig til at sk\u00e6ndes om, s\u00e5 er det alligevel, som da man var barn: Pludselig har jalousi-opg\u00f8ret taget magten over en; og man kan slet ikke se, at det ikke l\u00e6ngere handler om en gammel sofa, men om retten til for\u00e6ldrenes k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Ja, s\u00e5 st\u00e6rk er for\u00e6ldrenes k\u00e6rlighed, s\u00e5 vigtig en faktor for b\u00f8rn, – ogs\u00e5 efter de er blevet voksne. For\u00e6ldrene tror, det er deres b\u00f8rn, der er noget i vejen med, n\u00e5r de ikke kan enes; men de har undervurderet betydningen af deres egen k\u00e6rlighed til dem. De har gjort forskel p\u00e5 dem; eller haft opm\u00e6rksomheden mere henvendt p\u00e5 den ene end p\u00e5 den anden; eller korrekset mere – m\u00e5ske med god grund.<\/p>\n

Vores b\u00f8rn er s\u00e5 forskellige!<\/em> siger de til andre, medens b\u00f8rnene selv h\u00f8rer p\u00e5 det. Og storebror lytter opm\u00e6rksomt efter den mindste antydning af, at han ikke er god nok i forhold til lillebroderen, den fork\u00e6lede rad. Et \u00f8jeblik efter napper han ham eller laver en anden vild ting i had mod det billede, der m\u00f8der ham overalt: Han er ikke god nok.<\/p>\n

Dengang storebroderen hed Kain, tog jalousien helt magten over ham en sk\u00f8nne dag; og han slog sin lillebror ihjel. Pludselig kogte det op i ham: Han hadede broderen, for\u00e6ldrene, sig selv, livet og Gud; og han greb en sten og smadrede den mod sin broders hoved; og han blev ved med at sl\u00e5, til der blev helt stille og r\u00f8dt omkring ham. En ejendommelig fred s\u00e6nkede sig, en stor ligegyldighed; han var bare helt tom; som om han ogs\u00e5 havde sl\u00e5et sig selv ihjel. Gud jog Kain ud i jalousi-landet \u00f8st for Paradis og gav ham et m\u00e6rke i panden, at ingen skulle sl\u00e5 ham ihjel. Og han lever endnu.<\/p>\n

Nogle \u00e5r efter hed storebroderen Esau. Ja, det vil sige: Han og Jakob var da egentlig tvillinger; men Esau blev f\u00f8dt f\u00f8rst. Historien fort\u00e6ller, at striden imellem dem allerede startede, da de l\u00e5 i Rebekkas mave; og da de blev f\u00f8dt, havde Jakob fat i h\u00e6len p\u00e5 Esau for at forhindre ham i at komme f\u00f8rst.<\/p>\n

Esau blev stor og st\u00e6rk og dominerende. Ret en dreng efter faderens hoved; m\u00e5ske af og til lovlig vild – ikke mindst med piger, da han kom i den alder. Til geng\u00e6ld tog moderen sig af Jakob; og det var nok s\u00e5 vigtigt og betydningsfuldt. Hun kunne aldrig blive tr\u00e6t af at fort\u00e6lle ham, hvor god og dygtig han var; og hvad han ville drive det til i denne verden. Og han havde ingen grund til komplekser overfor storebroderen, for han var meget dygtigere end ham, sagde hans gode mor til ham.<\/p>\n

Og det blev<\/strong> han; han var<\/strong> det m\u00e5ske ogs\u00e5. Ganske vist m\u00e5tte Jakob flygte hjemmefra i mange \u00e5r, for at det ikke skulle g\u00e5 ham, som det gik Abel; men han klarede sig overm\u00e5de godt i det fremmede; og han blev en m\u00e6gtig og rig mand. Alligevel sad frygten for broderens h\u00e6vn i ham til stadighed; og han m\u00e5tte fremtvinge b\u00e5de Guds velsignelse og al sin egen list for at overvinde Esau og komme til forlig med ham. P\u00e5 det tidspunkt havde for\u00e6ldrene v\u00e6ret d\u00f8de i mange \u00e5r, s\u00e5 der skulle ikke l\u00e6ngere v\u00e6re grund til jalousi; men den sad alligevel stadig i dem begge to.<\/p>\n

Fader! giv mig den del af formuen, som tilkommer mig!<\/em> Det kan godt minde om Jakobs situation mange \u00e5r f\u00f8r; men han er dog ikke s\u00e5 listig, at han tiltusker sig f\u00f8rstef\u00f8dselsretten. Bare han f\u00e5r det, han kan tilkomme, s\u00e5 er han tilfreds og vil rejse hjemmefra, inden det kommer til mere ballade mellem ham og hans broder. Det er da egentlig ganske klogt gjort; og ogs\u00e5 hans eneste mulighed for at skaffe sig et ordentligt liv.<\/p>\n

Storebroderen har et \u00f8je p\u00e5 hver finger under denne samtale! Sk\u00f8nt han ikke har spor at skulle have sagt endnu, s\u00e5 skulle han da n\u00f8dig g\u00e5 glip af noget. Den fork\u00e6lede kn\u00e6gt til lillebror har s\u00e5m\u00e6nd allerede f\u00e5et mere end nok. En doven slog har han altid v\u00e6ret og aldrig rigtig l\u00e6rt at bestille noget ligesom storebroderen.<\/p>\n

Jo, enden p\u00e5 historien er allerede indbygget i begyndelsen. Det g\u00e5r fuldst\u00e6ndig galt for ham, det bitte fjols. Han l\u00f8ber helt grassat med sine mange penge og sin frihed. Formuen bliver hurtig sat til, for den slags g\u00e5r virkelig hurtigt. Det s\u00f8de liv har en kostbar pris. Og s\u00e5 m\u00e5 han til at bestille noget; og det er han bestemt ikke s\u00e6rlig god til, for selvom han har hjulpet til derhjemme, s\u00e5 har det altid v\u00e6ret p\u00e5 lillebror-betingelser uden rigtig ansvar og energi.<\/p>\n

Helt nede p\u00e5 bunden, hvor ulykkerne og fiaskoen har gjort det helt af med hans fork\u00e6lelse, bliver han omsider ogs\u00e5 sin jalousi kvit. Han har ikke krav p\u00e5 mere – ikke engang p\u00e5 at v\u00e6re lillebror. Tjenestekarl m\u00e5ske, hvis han er heldig! Hans s\u00e5kaldte omvendelse er ikke resultatet af en kraftig beslutning; men den er en spinkel udvej p\u00e5 bunden af hans liv. Han g\u00e5r i sig selv<\/em>, som der st\u00e5r.<\/p>\n

Stor er derfor b\u00e5de overraskelsen og gl\u00e6den over den modtagelse, han f\u00e5r. Faderen falder ham om halsen og vil slet ikke h\u00f8re p\u00e5 hans undskyldninger og forklaringer. Retf\u00e6rdighed og fornuft er sat ud af spillet, fordi faderens k\u00e6rlighed fylder det hele. Omfavnelsen, t\u00f8jet, ringen, festen er alt sammen tegn p\u00e5 den k\u00e6rlighed, som ingen ende vil tage.<\/p>\n

Men udenfor st\u00e5r Abel og skumler. Den gode s\u00f8n som altid har sagt og gjort det rigtige. Som aldrig har gjort sine for\u00e6ldre til skamme. Som slet slet ikke har kr\u00e6vet eller f\u00e5et, hvad der tilkommer ham; – af gode grunde – for han skal jo engang arve det hele. Hos ham er fornuft og retf\u00e6rdighed bestemt ikke sat ud af spillet. Tv\u00e6rtimod! det g\u00f8r sig g\u00e6ldende som aldrig f\u00f8r. Hvad er der ved at v\u00e6re et p\u00e6nt menneske, hvis det ikke bliver bel\u00f8nnet? Hvad er der ved at v\u00e6re en god s\u00f8n, hvis det ikke g\u00e5r efter fortjeneste? Hvad er der ved, at lillebroderen kommer hjem som en ussel tigger, hvis han ikke f\u00e5r sin straf?<\/p>\n

Det er en meget menneskelig storebror. Man kan ikke andet end v\u00e6re enig med ham. Selvf\u00f8lgelig skal det g\u00e5 efter for\u00adtjeneste; ellers er det ikke nogen ordentlige for\u00e6ldre. Det er jo i det hele taget det, der altid har v\u00e6ret galt med for\u00e6ldre. De forst\u00e5r ikke det der med retf\u00e6rdigheden. Tilsyneladende holder de mere af den ene end af den anden! Det er en dum far og en dum historie. Selvf\u00f8lgelig er det godt nok, at de ikke afviser ham helt; men ligefrem bel\u00f8nne ham for hans forargelige og umoralske adf\u00e6rd. Det er for meget! Han skulle have v\u00e6ret tjenestekarl. Sikken man s\u00e5 kunne have g\u00e5et og hundset med ham. Nu kan han bare g\u00e5 rundt derhjemme, som om intet var h\u00e6ndt.<\/p>\n

S\u00e5, tag det nu bare roligt! Det er slet ikke virkelighed; det er kun en lignelse. Det er ikke en opskrift for for\u00e6ldre. Lignelsen handler om, hvordan Gud er. Jamen, det g\u00f8r det da sandelig ikke spor bedre. S\u00e5 er det jo ikke bare en familieepiso\u00adde, som vi kender alt for godt; men s\u00e5 er det jo selve livsprin\u00adcippet. Gud er alts\u00e5 slet ikke retf\u00e6rdig; livet er slet ikke retf\u00e6rdigt! Det g\u00e5r ikke efter fortjeneste; men efter Guds hjerte. Det er k\u00e6rligheden, der r\u00e5der i Himlen og p\u00e5 Jorden.<\/p>\n

Hvem har gl\u00e6de af det? Det har alle lillebr\u00f8drene.. og lilles\u00f8strene… og alle dem, der ikke er gode nok. Alle dem, der ikke l\u00e6ngere \u00f8nsker at pukke p\u00e5 retf\u00e6rdigheden; men indser, at Guds k\u00e6rlighed er uendeligt meget mere v\u00e6rd end retf\u00e6rdig\u00adheden, n\u00e5r det drejer sig om netop dem.<\/p>\n

K\u00e6re Abel! du er ikke d\u00f8d forg\u00e6ves, for nu har Gud taget din morderiske storebror til n\u00e5de. K\u00e6re Esau og Jakob! Jeres s\u00f8skendestrid har ikke v\u00e6ret uden betydning, for nu har Gud indset, at Han m\u00e5 feje al jeres jalousi til side og lade sin k\u00e6rlighed str\u00f8mme i rigt m\u00e5l udover jer begge to.<\/p>\n

K\u00e6re alle I br\u00f8dre og s\u00f8stre, som har jalousiens nagende gift i jeres sind! H\u00f8r, hvordan Gud elsker jer med alle jeres mangler, komplekser og nederlag! K\u00e6re for\u00e6ldre, som ikke kan f\u00e5 overblik over og kontrol med al det, I g\u00f8r ved jeres b\u00f8rn! Elsk dem frem for alt; og fort\u00e6l dem, at ogs\u00e5 Gud<\/strong> elsker dem, s\u00e5dan som de er – b\u00e5de store og sm\u00e5, artige og uartige, vellykkede og mislykkede. Bliv aldrig tr\u00e6tte af at sige til dem, at I elsker dem – dem alle sammen. Og husk, at I har k\u00e6rlighed nok, for I modtager selv al den k\u00e6rlighed, I kan tilkomme og mere til, fra Gud.<\/p>\n

Jalousien er d\u00f8d! K\u00e6rligheden lever! Amen.<\/p>\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\nBirkeb\u00e6k 8
\nDK-7330 Brande
\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\nE-mail: ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag efter trinitatis, 2.7.2006 Lukas 15, 11-32, Arne \u00d8rtved Det er s\u00e5 sv\u00e6rt med s\u00f8skende; hvis de ikke kan komme op at sk\u00e6ndes om det ene, s\u00e5 kan de om det andet. Det starter allerede, medens de er b\u00f8rn. Hjemmet genlyder af drillerier og sk\u00e6ldsord. De kan komme op at toppes om de mest […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5991,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,417,727,1170,157,853,108,111,415,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11229","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-3-so-n-trinitatis","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11229","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11229"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11229\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16747,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11229\/revisions\/16747"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5991"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11229"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11229"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11229"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11229"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11229"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11229"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11229"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}