{"id":11239,"date":"2021-02-07T19:48:56","date_gmt":"2021-02-07T19:48:56","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11239"},"modified":"2023-02-09T10:12:09","modified_gmt":"2023-02-09T09:12:09","slug":"mattaeus-5-43-48","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-5-43-48\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 5, 43-48"},"content":{"rendered":"
\n

4<\/span><\/strong>. s\u00f8ndag efter trinitatis, 9.7.2006
\nMatt\u00e6us 5, 43-48, Elisabeth Birgitte Siemen<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

En and havde f\u00e5et et hold \u00e6llinger. Og allerede p\u00e5 deres f\u00f8rste levedag, skulle de l\u00e6re at beg\u00e5 sig. \u201dRap jer , sagde deres mor, ikke ind til bens. En velopdragen \u00e6lling s\u00e6tter benene vidt fra hinanden, ligesom far og mor.
\nNej nu med halsen, og sig Rap! Det gjorde de, mens de andre \u00e6nder rundt om s\u00e5 p\u00e5 dem og sagde ganske h\u00f8jt: Se s\u00e5, nu skal vi have et sl\u00e6ng til! Ligesom vi ikke var nok alligevel; og fy, hvor den ene \u00e6lling ser ud, ham vil vi ikke t\u00e5le \u2013 og straks fl\u00f8j der en and hen og bed den i nakken.
\nLad ham v\u00e6re, sagde moderen, han g\u00f8r jo ikke noget.
\nJa, men han er for stor og for aparte ! sagde anden der bed, og s\u00e5 skal han n\u00f8fles\u201d
\nDen stakkels \u00e6lling som sidst var kommet ud af \u00e6gget og s\u00e5 s\u00e5 f\u00e6l ud, blev bidt, puffet og gjort nar af. Han er for stor, sagde de.
\nDen stakkels \u00e6lling vidste hverken hvor den turde st\u00e5 eller g\u00e5, den var s\u00e5 bedr\u00f8vet, fordi den s\u00e5 s\u00e5 styg ud. Den blev jaget af dem alle sammen.
\nDens s\u00f8skende var onde imod ham og de sagde: Gid katten ville tage dig! Og moderen sagde: Gid du bare var langt borte!.
\n\u00c6nderne bed ham, h\u00f8nsene huggede ham og pigen som skulle give dyrene mad, sparkede til ham med foden\u201d.<\/p>\n

Det er selvf\u00f8lgelig HC Andersens \u201dDen grimme \u00e6lling \u201d jeg her har citeret et stykke fra.
\nOg det er en glimrende illustration af udgangspunktet for dagens evangelium, hvor Jesus g\u00f8r op med den opdeling i ven og fjende, i medmenneske og modmenneske, som enhver af os fra det f\u00f8rste \u00f8jeblik, er tilb\u00f8jelige til at foretage.
\nFor det er jo s\u00e5dan det er, intet styrker sammenholdet mere, end en f\u00e6lles ydre fjende, hvad enten det s\u00e5 er i fodbold, eller i mere alvorligere forhold, som nabostrid, fejder eller krig.
\nJo, det er n\u00e6sten som om det var en naturlov, at jo mere skridende jeg-bevidstheden er, jo mere behov for gruppetilh\u00f8rsforhold og klart markerede afgr\u00e6nsning i forhold til andre grupper kr\u00e6ves der.
\nS\u00e5dan t\u00e6nker vi. S\u00e5dan synes vi det er.
\nOg derfor m\u00e5 vi sige, at nok er ordene vi h\u00f8rer her i dag gamle, men det er dog en helt ny og ubegribelig tanke, n\u00e5r Jesus opfordrer til, at vi skal opgive vores selvh\u00e6vdende jeg-sikring, og i stedet erstatte den med k\u00e6rlighed, tilgivelse og vilje til fred.
\n\u201dElsk jeres fjender, siger han, \u201dvelsign dem, der forbander jer. G\u00f8r godt mod dem, der hader jer, og bed for dem, der forf\u00f8lger jer\u201d.<\/p>\n

Ja, det er h\u00e5rde \u2013 rent ud sagt \u2013 umulige ord, der er ingen tvivl om, at det er ord fra Bjergpr\u00e6diknen, vi h\u00f8rer i dag.
\nElsk jeres fjender. S\u00e5dan !
\nJamen det kan vi ikke, siger vi.
\nDet er jo absurd , for had og k\u00e6rlighed er netop f\u00f8lelser, og dem behersker vi som bekendt ikke, ogs\u00e5 selvom vi m\u00e5ske gerne ville.
\nEt menneske er i sine f\u00f8lelsers vold, siger vi jo, og det er jo netop udtryk for, at vi er underlagt noget der er st\u00e6rkere end os selv.
\nHad og k\u00e6rlighed er f\u00f8lelser der kan overv\u00e6lde os, men det er ikke f\u00f8lelser vi kan fremmane gennem en viljesakt eller en beslutning.
\nVi kan m\u00e5ske nok, med lidt god vilje mande os op til at behandle vore fjender anst\u00e6ndigt. Ja, vi kan m\u00e5ske endda komme s\u00e5 langt som til at l\u00e6re at tolerere dem. Men der er langt \u2013 meget langt \u2013 fra tolerance og anst\u00e6ndig opf\u00f8rsel, og s\u00e5 til k\u00e6rlighed.
\nVi kan m\u00e5ske ogs\u00e5 l\u00e6re at sl\u00e5 koldt vand i blodet, s\u00e5 k\u00e6rligheden ikke l\u00f8ber af med os, men det har lige s\u00e5 meget med had at g\u00f8re, som tolerance og anst\u00e6ndighed, har med k\u00e6rlighed at g\u00f8re.
\nJamen helt \u00e6rligt \u2013 hvad handler det s\u00e5 om?
\nSt\u00e5r vi ikke atter engang overfor det uopfyldelige krav, som ingen, uden han der selv formulerede det, nogensinde har kunnet opfylde?<\/p>\n

Vi kunne nu ogs\u00e5 pr\u00f8ve at n\u00e6rme os sagen fra en anden vinkel.
\nJeg vil l\u00e6se et stykke fra NT, s\u00e5dan et meget smukt stykke, et stykke der vil g\u00f8re sig, i enhver vielsestale.
\n\u201dI elskede, lad os elske hinanden, for k\u00e6rligheden er af Gud, og enhver som elsker er f\u00f8dt af Gud og kender Gud. Den der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er k\u00e6rlighed.
\nDerved er Guds k\u00e6rlighed \u00e5benbaret iblandt os, at gud har sendt sin s\u00f8n den eenb\u00e5rne, til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri best\u00e5r k\u00e6rligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin S\u00f8n til soning for vore synder. I elskede, n\u00e5r Gud s\u00e5ledes elsker os, s\u00e5 er vi ogs\u00e5 skyldige at elske hinanden.\u201d<\/p>\n

Elsk hinanden.
\nAlts\u00e5 ikke engang fjenderne, men hinanden.
\nOg allerede her synes vi, kravet er overm\u00e5de stort. For vi aner, at d\u00e9t at elske hinanden, ikke bare drejer sig om vore for\u00e6ldre, \u00e6gtef\u00e6lle eller b\u00f8rn \u2013 for dem er det jo heldigvis i reglen ingen sag at elske. Nej, elsk hinanden, det betyder det samme som \u2013 du skal elske din n\u00e6ste som dig selv.
\nOg n\u00e6sten, det er enhver som du kommer i ber\u00f8ring med, og som har brug for dig.
\nOg s\u00e5 er vi tilbage hvor vi begyndte \u2013 jamen, det kan vi da ikke.
\nVi kan ikke bestemme over vore f\u00f8lelser, vi kan da ikke elske hvem som helst.
\nOg nej, s\u00e5dan som vi almindeligvis opfatter k\u00e6rligheden, som den st\u00e6rkeste af alle menneskelige f\u00f8lelser, men tilgeng\u00e6ld ogs\u00e5 \u00e9n, som vi n\u00e6rer for ganske f\u00e5 udvalgte personer, som enten er vort eget k\u00f8d og blod, eller som tiltr\u00e6kker os, s\u00e5 vi slet ikke kan lade v\u00e6re med bare at elske dem \u2013 forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, kan vi naturligvis ikke enhver af vore medmennesker.<\/p>\n

Men – og nu kommer det sp\u00e6ndende \u2013 det er heller ikke den slags k\u00e6rlighed der er tale om, hverken her, eller i dagens evangelium.
\nDen k\u00e6rlighed Gud kr\u00e6ver af os, og som Jesus taler om skal g\u00e6lde selv voters fjender, det er netop ikke en f\u00f8lelse.
\nDet er derimod en livsholdning, en indstilling til verden og de mennesker vi m\u00f8der i vores liv.
\nDet er kort sagt ikke en f\u00f8lelse, det er en holdning, der giver sig udtryk i handling.
\nKonkret handling, i stedet for alle de smukke ord, vi ynder at pynte os med, som l\u00e5nte fjer, og som desv\u00e6rre ikke altid kan tages for p\u00e5lydende.<\/p>\n

Jeg orker ikke flere ord
\nnu beder jeg om handling.
\nFor kun i den al \u00e6gthed gror,
\nal levende forvandling. (Johs. Johansen)<\/p>\n

Det handler om en livsholdning der udm\u00f8nter sig i konkret handling. Der, hvor nogen beh\u00f8ver vores hj\u00e6lp eller opm\u00e6rksomhed, der gives vi dem det de beh\u00f8ver, der vender vi ikke bare ryggen til, og t\u00e6nker p\u00e5, om det nu ogs\u00e5 kan betale sig for os, at bruge tid p\u00e5 disse mennesker.<\/p>\n

Men selv s\u00e5dan forst\u00e5et, er kravet om at elske hinanden for stort for de fleste af os. Fordi vi har s\u00e5 evig nok i os selv og vort eget.
\nS\u00e5 der skal forvandling til, hvis vi med Jesu ord , skal v\u00e6re fuldkomne, som vores himmelske fader er fuldkommen.
\nK\u00e6rlighed er alts\u00e5 ikke kun en f\u00f8lelse, men en holdning, der i sidste ende kan forvandle et menneske.
\nMen det glemmer vi s\u00e5 tit.
\nVi definerer gerne k\u00e6rligheden som en f\u00f8lelse eller et forhold, der er rettet imod en ganske bestemt person.
\nOg det er lige her, vi g\u00e5r galt i byen!
\nFor hvis et menneske kun elsker eet andet menneske, og er ligeglad med alle andre, s\u00e5 er k\u00e6rligheden ikke l\u00e6ngere k\u00e6rlighed, men snarere en form for udvidet egoisme.
\nOg dog tror de fleste af os, at k\u00e6rligheden bygger p\u00e5 dens genstand og ikke p\u00e5 evnen til at elske.
\n<\/em> Ja, vi tror ovenik\u00f8bet, at det er et tegn p\u00e5 styrke, hvis vi kun elsker \u201dden elskede\u201d.
\nMen hvis vi i virkeligheden forstod, at det at elske, er en aktiv handling, at det er evnen<\/em> til at elske, det handler om snarere, end at finde den rigtige genstand for vores k\u00e6rlighed, ja, s\u00e5 ville vi n\u00e6rme os Jesu krav om at kunne elske vores n\u00e6ste, og hvem ved? \u2013 M\u00e5ske endda ogs\u00e5 elske vores fjender.<\/p>\n

I sin geniale bog \u201dKunsten at elske\u201d skriver Erich Fromm, at grundlaget for al k\u00e6rlighed, er n\u00e6stek\u00e6rligheden.
\nOg hermed, siger han, t\u00e6nker jeg p\u00e5 ansvarsf\u00f8lelse, omsorg, respekt for og viden om ethvert andet menneske og \u00f8nsket om at hj\u00e6lpe det frem i livet.
\n\u201dI n\u00e6stek\u00e6rligheden oplever jeg foreningen med alle mennesker, menneskelig solidaritet, menneskelig enhed.
\nForskelle i talent, intelligens og kundskaber er ubetydelige i sammenligning med den menneskelige kerne, som er f\u00e6lles for alle. Hvis man vil opleve denne enhed, er det n\u00f8dvendigt at tr\u00e6nge fra overfladen ind i kernen.
\nHvis jeg kun ser et menneskes overflade, ser jeg v\u00e6sentlige forskelle der adskiller. Men hvis jeg kommer ind til kernen, ser jeg enheden mellem os, grundlaget for vort broderskab\u201d(p67)
\nOg han g\u00e5r videre til at sige, at k\u00e6rligheden til den hj\u00e6lpel\u00f8se, den fattige og den fremmede, er udgangspunktet for n\u00e6stek\u00e6rligheden.
\nOg s\u00e5 henvises der i \u00f8vrigt netop til det sted fra GT, som vi h\u00f8rte til indgangsl\u00e6sning i dag:
\nHusk at du selv var tr\u00e6l (dvs. fremmed) i Egypten.
\nDerfor befaler jeg dig at handle s\u00e5ledes.<\/p>\n

N\u00e5r man har medf\u00f8lelse for den hj\u00e6lpel\u00f8se, er grundlaget for n\u00e6stek\u00e6rligheden lagt, og i k\u00e6rligheden til sig selv elsker man ogs\u00e5 den, der tr\u00e6nger til hj\u00e6lp, det svage usikre medmenneske.
\nFor medf\u00f8lelse rummer elementer af medviden og identificering.
\nJo, I kender den fremmede, for I var selv fremmede i Egyptens land.
\nElsk derfor den fremmede.<\/p>\n

Og han har jo ret, den gamle Fromm. Vi ved det jo godt.
\nK\u00e6rlighed er en aktiv handling, og d\u00e9r hvor den s\u00e6tter sig igennem og bliver til andet og mere end k\u00f8nne ord, der sker en forvandling.
\nVi ved det.
\nOg Andersen vidste det, for da den grimme \u00e6lling endelig n\u00e5ede frem til det sted, hvor nogen gad se om bag al det ydre, og ikke kun s\u00e5 en gr\u00e5lig klumpedumpe, da foldede han sig ud og blev det han var \u2013 en smuk svane.<\/p>\n

Men nej, det kommer ikke af sig selv. Der skal vilje, handling, og tro, h\u00e5b, ansvarsf\u00f8lelse, omsorg og respekt til.
\nAlt dette h\u00f8rer k\u00e6rlighedens v\u00e6sen til, ellers er det ikke k\u00e6rlighed.
\nOg det er d\u00e9t, vi skal bestr\u00e6be os p\u00e5 at kunne rumme.<\/p>\n

\u201dS\u00e5 v\u00e6r da fuldkomne, som jeres himmelske fader er det.\u201d
\nJa, Guds fuldkommenhed best\u00e5r netop i, at han helhjertet elsker os alle, b\u00e5de ven og fjende, retf\u00e6rdige og uretf\u00e6rdige, gode og onde. Og han g\u00f8r det, fordi han elsker os – ikke p\u00e5 grund af hvad vi er, eller hvad vi g\u00f8r.
\nHan elsker os fordi vi er !
\n<\/em><\/p>\n

Og derfor tror jeg heller ikke dagens evangelium skal h\u00f8res som en dom over alle os, der ikke magter det uopfyldelige krav om at elske hinanden og fjenderne.
\nFor dommen kan ikke g\u00f8re andet end at tynge os til jorden og g\u00f8re os magtesl\u00f8se og indifferente.
\nNej, jeg h\u00f8rer det som en appel til den gode vilje vi alle har, en appel til handling, midt i den givne virkelighed.
\nFor \u00c5nden, k\u00e6rlighedens \u00c5nd, ogs\u00e5 kaldet Hellig\u00e5nden, s\u00e6tter sig igennem i begivenheder, hvor k\u00e6rligheden udf\u00f8res.
\nGud har skabt os med en vilje, og hans \u00c5nd bliver glimtvis synlig gennem vore bedrifter. De bedrifter der holder os alle oppe, og som g\u00f8r det godt og meningsfyldt at v\u00e6re til.
\nEller med Henrik Ponthoppidans ord , fra hans erindringer:<\/p>\n

\u201dAk fortjent eller ufortjent. Hvor ville vi mennesker alle v\u00e6re ilde farne, om vi skulle n\u00f8jes med det, som strengt retf\u00e6rdigt tilkom os. Alle g\u00e5r vi ud af livet som insolvente skyldnere.
\nFra vugge til grav opretholdes vi af k\u00e6rlighedsgaver.
\nDet menneske som ikke erfarer dette, har aldrig levet\u201d.
\nAmen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen
\nKirseb\u00e6rbakken 1
\nDK- 2830 Virum
\nTel.: +45 45 85 63 30
\ne-mail: ebsi@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

4. s\u00f8ndag efter trinitatis, 9.7.2006 Matt\u00e6us 5, 43-48, Elisabeth Birgitte Siemen En and havde f\u00e5et et hold \u00e6llinger. Og allerede p\u00e5 deres f\u00f8rste levedag, skulle de l\u00e6re at beg\u00e5 sig. \u201dRap jer , sagde deres mor, ikke ind til bens. En velopdragen \u00e6lling s\u00e6tter benene vidt fra hinanden, ligesom far og mor. Nej nu med […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16782,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,426,727,157,853,108,111,1184,150,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11239","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-4-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-5-chapter-5","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11239","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11239"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11239\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16853,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11239\/revisions\/16853"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16782"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11239"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11239"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11239"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11239"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11239"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11239"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11239"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}