{"id":11247,"date":"2021-02-07T19:48:58","date_gmt":"2021-02-07T19:48:58","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11247"},"modified":"2023-02-07T21:30:58","modified_gmt":"2023-02-07T20:30:58","slug":"mattaeus-16-13-26","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-16-13-26\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 16, 13-26"},"content":{"rendered":"
\n

5<\/span><\/strong>. s\u00f8ndag efter trinitatis, 16.7.2006
\nMatt\u00e6us 16, 13-26, Kirsten B\u00f8ggild<\/span><\/b><\/h3>\n

MODSIGELSER<\/p>\n

Da Jesus sp\u00f8rger disciplene om, hvem de tror han er, bryder Peter ud i begejstring: Du er Kristus, den levende Guds s\u00f8n. Det er en begejstring som en ny-forelskets. En henf\u00f8rt jubel. Som den eneste af disciplene tr\u00e6der Peter frem og besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5let. Det er som om dette svar har v\u00e6ret l\u00e6nge undervejs. Som om det har levet sit skjulte tavse liv i hans underbevidsthed al den tid, de har vandret sammen. Nu bryder det ud, som en fugl af sit bur. Som en k\u00e6rlighed af sin s\u00f8vn. Han bruger ingen omveje og forberedende forklaringer. Svaret kommer \u00f8jeblikkeligt, som en eksplosion. Endelig kan han sige det, som han l\u00e6nge har anet, men aldrig gjort sig klart. Af frygt for konsekvenserne, m\u00e5ske. Af skr\u00e6k for sine egne ufattelige tanker. Nu, hvor sp\u00f8rgsm\u00e5let rammer ham \u00e5bent og direkte, er muligheden der for at sige hvad han tror, og s\u00e5 g\u00f8r han det! Til sin egen gl\u00e6de og bekr\u00e6ftet af Jesus. S\u00e5 stor og ufattelig er den tro, at den ikke er kommet fra Peter selv, men fra Gud. \u00c5benbaret for hans indre syn. Som en guddommelig inspiration er troen vokset i ham, og nu er den blevet til offentlig bekendelse, fordi der er en der sp\u00f8rger ham. Nej, ikke en, men Jesus selv, ham om hvem sp\u00f8rgsm\u00e5let drejer sig. Det er et h\u00f8jst personligt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvem tror du jeg er? Svaret vil afg\u00f8re deres forhold til hinanden i fremtiden, om de skal skilles eller om de skal f\u00f8lges ad. Om de forst\u00e5r hinanden, om de elsker hinanden?<\/p>\n

Peters svar er kort og pr\u00e6cist. Men hvad betyder det? Det viser sig senere, at det ikke betyder det, som Jesus selv l\u00e6gger i det. For Peter l\u00e6gger sine egne dr\u00f8mme i det, han siger. Han taler som en forelsket ud af sin egen forelskelses forestillinger og indbildninger. Det er ikke kun en guddommelig \u00e5benbaring, det er ogs\u00e5 Peters egen fortolkning, og denne fortolkning er h\u00f8jst egensindig. At Jesus er Kristus, Guds sandhed, er for Peter en forventning om en stor og m\u00e6gtig fremtid. Et l\u00f8fte om at en lykkedr\u00f8m er ved at g\u00e5 i opfyldelse. Han l\u00e6gger i overbevisningen om, at Jesus er Guds S\u00f8n en forestilling om, at nu vil livet forme sig, som han selv l\u00e6nges efter at det skal forme sig. Han tror p\u00e5 en sk\u00e6bne, der er efter hans eget hoved. At n\u00e5r Jesus er Guds S\u00f8n, s\u00e5 har han magt til at skabe Guds Rige p\u00e5 jorden og Guds Rige er endnu for Peter det samme som hans egen menneskelige dr\u00f8m om et lykkeligt liv p\u00e5 jorden. Et liv, som ingen og intet nu kan tage fra ham, fordi Gud selv er garanten for at det vil komme. Han forbinder Jesus med magt til at g\u00f8re tilv\u00e6relsen til det, Peter \u00f8nsker den skal v\u00e6re, en tilv\u00e6relse efter hans egne forestillinger og indbildninger. Som en forelsket ekstatisk tror p\u00e5 et lykkeligt liv i uforandret k\u00e6rlighed. Som endnu ikke forestiller sig, at noget kan true eller dr\u00e6be den dr\u00f8m, der er v\u00e5gnet i ham. Han har forelsket sig i en Jesus, der ikke eksisterer. Jesus er ikke den, han tror. Men det ved han endnu ikke. For endnu lever han helt og aldeles i sin egen indbildnings verden. Som vi alle g\u00f8r fra tid til anden \u2013 m\u00e5ske det meste af vort liv? M\u00e5ske kun i ekstatiske gennembrud? Indbildningen om, at verden skal blive som vi vil have den?<\/p>\n

Efter at det er kommet frem, at Jesus er Kristus, forbyder Jesus dem at sige det til nogen. Det er lidt underligt. For hvorfor? Tavshedsbudet m\u00f8der vi mange gange i evangelierne. Men hvorfor ogs\u00e5 her? Er det et varsel om, at der er noget, de ikke har forst\u00e5et? At Jesus ikke er det lykkemenneske, de forestiller sig, og alts\u00e5 heller ikke kan eller vil give dem og verden det, de \u00f8nsker? At de ikke skal g\u00e5 rundt og sige noget, der ikke er hold i? Som s\u00e5 ofte m\u00f8der vi forbudet mod at tale om ham som Kristus uden yderligere begrundelser. Men een af grundene kunne m\u00e5ske v\u00e6re, at der ikke skal fort\u00e6lles forkerte ting, afgives falske forh\u00e5bninger. S\u00e5 l\u00e6nge de ikke ved, hvad Kristus-navnet betyder, skal de ikke g\u00e5 rundt og forbinde ham med det. For det f\u00f8rer kun til skuffelse og vrede, ikke til tro og h\u00e5b. Han er jo ikke den konge, der kommer og giver dem det lykkerige, de dr\u00f8mmer om. Han er ikke m\u00e6gtig og succesrig i menneskelig forstand.<\/p>\n

Tv\u00e6rtimod. Hans fremtid er ikke en menneskelig lykkedr\u00f8m som Peters, men lidelse og d\u00f8d. Ford\u00f8mmelse og henrettelse. Opstandelse ved Guds indgriben, ikke ved menneskers, ikke ved egen. Han ser det i \u00f8jnene. Han accepterer sin sk\u00e6bne. At han er Kristus har et andet indhold end disciplene aner. Det betyder ikke at have magt over tilv\u00e6relsen, s\u00e5 den bliver som man selv gerne vil, b\u00e5de for sig selv og sine. Nej, det betyder at b\u00f8je sig for sin sk\u00e6bne, for Guds vilje. Fordi Gud er Herre. Fordi Gud har retten til at bestemme over hans sk\u00e6bne. Fordi Gud er hans far, som i sin k\u00e6rlighed ved bedst. At Kristus skal lide og d\u00f8 kan et menneske ikke forst\u00e5, men det kan v\u00e6lge at acceptere det som sin uundg\u00e5elige fremtid. Som Guds vilje. Som et menneskeligt vilk\u00e5r, Guds S\u00f8n m\u00e5 underkaste sig for at v\u00e6re fuldt og sandt menneske og fuldt og sandt Gud. Guds vilje er et mysterium for mennesket. Det kan g\u00f8re opr\u00f8r \u2013 som Adam og Eva i Edens Have. Og det kan adlyde – som Jesus i Getsemane Have. Havde Jesus gjort opr\u00f8r, ville vi nok ikke kende ham i dag. For da ville han blot have gjort hvad millioner af andre mennesker har gjort. Men han accepterede sin sk\u00e6bne, adl\u00f8d Guds vilje og blev et modstykke til den ulydige Adam. Adam blev til d\u00f8d for menneskeheden, Jesus til liv. I begge tilf\u00e6lde var det skaberens vilje, de skulle forholde sig til. Skaberen som sk\u00e6bnens herre. I deres liv og i vores. For et sted fra er vore liv og sk\u00e6bner bestemt af noget st\u00f8rre og st\u00e6rkere end os selv. Af en vilje, der ikke er vores. Heller ikke vi styrer vor fremtid som vi selv \u00f8nsker den. Ogs\u00e5 vi m\u00e5 jo v\u00e6lge om vi vil g\u00f8re opr\u00f8r mod det Gud vil eller om vi vil adlyde og b\u00f8je os for den sk\u00e6bne der skal v\u00e6re vores. N\u00e5r sk\u00e6bne er det samme som Guds vilje og bestemmelse.<\/p>\n

Det g\u00e5r op for Peter, at han skal miste det menneske, han elsker mere end noget andet. At han som han i sin begejstring kalder Kristus skal d\u00f8. At hans egen indbildning om fremtiden skal g\u00f8res til skamme og at det er noget helt andet, der venter ham: Tab, sorg og fuldkommen vildrede med hvad det hele g\u00e5r ud p\u00e5. Bedst som han tror han har fundet sandheden, k\u00e6rligheden, livet som han l\u00e6nges efter at det skal v\u00e6re, f\u00e5r han at vide at det er en falsk forestilling. At det er en menneskelig \u00f8nskedr\u00f8m, som ikke holder i virkeligheden. Ja mere end det: Det er en satanisk fristelse! Fordi det kun er hvad han selv vil og ikke hvad Gud vil. Han troede, at Jesus som Guds S\u00f8n var alm\u00e6gtig, og da han bliver bel\u00e6rt om det modsatte, bryder hans forestillingsverden sammen. At sandheden udtrykkes i afmagt er en bitter pille at sluge, for Peter som for alle andre. \u2013 Man kan sige, at Peter i det \u00f8jeblik h\u00f8rer til de mennesker, der ikke vil acceptere deres sk\u00e6bne, ja hader den, fordi den ikke er som de selvforestiller sig den skal v\u00e6re. Mens Jesus h\u00f8rer til de mennesker, der accepterer, ja elsker deres sk\u00e6bne, fordi den er givet af Gud. Selv om den ser forf\u00e6rdelig ud. Det er to forskellige holdninger, som tager livtag med hinanden i hvert menneske og som vi m\u00e5 forholde os til. For det er vore egne vilk\u00e5r. Enten at hade vor sk\u00e6bne eller at elske vor sk\u00e6bne, ikke for det den ser ud til at v\u00e6re, men for det den er: Guds fordring om at elske og Guds n\u00e5de til at g\u00f8re det, selv om vi ikke forst\u00e5r hvorfor vilk\u00e5rene er og bliver som de er.<\/p>\n

Vi har et udtryk i sproget, der hedder \u201dat b\u00e6re sin sk\u00e6bne\u201d. Noget med at t\u00e5le og udholde det liv, man f\u00e5r, tage det som det er \u2013 uden bitterhed og vrede. Karen Blixen ville noget mere. Hun talte ikke kun om at b\u00e6re, men om at elske sin sk\u00e6bne. Hvorved det bliver muligt at elske livet, hvordan det end former sig. \u2013 I nadversalmen synger vi:<\/p>\n

O, du Guds lam
\nMed korsets skam
\nDu bar alverdens synder…<\/p>\n

Det gentager vi tre gange ved hver eneste altergang, som en meditation. Kristus b\u00e6rer vore synder ved at b\u00e6re sin sk\u00e6bne, den sk\u00e6bne at han skal d\u00f8 for vore synders skyld. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om han ogs\u00e5 elsker sin sk\u00e6bne? Om det altid er muligt at elske sin sk\u00e6bne? Hvad vi ved er evangeliernes overbevisning om, at han d\u00f8de af k\u00e6rlighed til Gud og til menneskene. At hans k\u00e6rlighed alts\u00e5 ikke d\u00f8de af den sk\u00e6bne han fik, men at det var omvendt: At det var hans k\u00e6rlighed, der gav ham sk\u00e6bne. \u2013 Vi er d\u00f8bt til at tilh\u00f8re ham, hans historie, hans sk\u00e6bne. Hans k\u00e6rlighed er vi d\u00f8bt til at tage ind i os og lade den forme vort liv og vor identitet. Som ufuldkomne mennesker, der livet igennem st\u00f8tter os til en k\u00e6rlighed, der er st\u00f8rre end vor egen. En k\u00e6rlighed, der frelser os fra at g\u00e5 til grunde i fortvivlelse over at livet ikke er den egensindige menneskelige dr\u00f8m, vi m\u00e5ske h\u00e5bede det var. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild<\/strong>
\nThun\u00f8gade 16<\/strong>
\nDK-8000 \u00c5rhus C<\/strong>
\nTel. +45 86124760<\/strong>
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

5. s\u00f8ndag efter trinitatis, 16.7.2006 Matt\u00e6us 16, 13-26, Kirsten B\u00f8ggild MODSIGELSER Da Jesus sp\u00f8rger disciplene om, hvem de tror han er, bryder Peter ud i begejstring: Du er Kristus, den levende Guds s\u00f8n. Det er en begejstring som en ny-forelskets. En henf\u00f8rt jubel. Som den eneste af disciplene tr\u00e6der Peter frem og besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5let. Det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16250,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,437,727,157,853,108,111,433,349,1227,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11247","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-5-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16","category-kasus","category-kirsten-boggild","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11247","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11247"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11247\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16743,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11247\/revisions\/16743"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16250"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11247"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11247"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11247"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11247"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11247"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11247"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11247"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}