{"id":11257,"date":"2021-02-07T19:48:57","date_gmt":"2021-02-07T19:48:57","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11257"},"modified":"2023-02-08T13:34:27","modified_gmt":"2023-02-08T12:34:27","slug":"mattaeus-19-16-26-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-19-16-26-2\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 19, 16-26"},"content":{"rendered":"
\n

6. s\u00f8ndag efter trinitatis, 23.7.2006
\nMatt\u00e6us 19, 16-26, Lars Ole Gjesing <\/span><\/b><\/h3>\n

Det er en herlig samling af helt centrale bibeltekster, der er sat af til s\u00f8ndagen i dag. Tilsammen er de velegnede til at f\u00e5 sagt noget om det grundl\u00e6ggende i den m\u00e5de, kristendommen ser verden p\u00e5.<\/p>\n

Det kommer af, at det sp\u00f8rgsm\u00e5l, manden kommer og stiller Jesus er menneskehedens grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l til alle tider, selve sp\u00f8rgsm\u00e5let om tilv\u00e6relsens mening. Han formulerer det p\u00e5 sin m\u00e5de, som man gjorde inden for en j\u00f8disk horisont, n\u00e5r han sp\u00f8rger, hvad godt han skal g\u00f8re for at f\u00e5 evigt liv. Men meningen er jo den samme: Hvad er det, man skal fylde i sin tilv\u00e6relse? hvad er det, det kommer an p\u00e5 i livet? hvordan er et godt, et egentligt liv?<\/p>\n

Jesu svar lyder, at han skal holde budene. Det er selvf\u00f8lgelig det svar, der har gjort, at teksten fra 2. Mosebog, hvor de ti bud st\u00e5r, ogs\u00e5 er blevet l\u00e6st i dag, og Jesus citerer til overflod nogle budene.<\/p>\n

Og nu lurer s\u00e5 alle de gamle misforst\u00e5elser:<\/p>\n

At kristendommen g\u00e5r ud p\u00e5, at der er en r\u00e6kke bud, som en Gud af \u00e9n eller anden ufattelig grund har sat sig i hovedet, at mennesker skal overholde. Og g\u00f8r de det, f\u00e5r de Guds velvilje og bliver frelst, g\u00f8r de ikke, g\u00e5r de fortabt. F\u00e6rdig.<\/p>\n

Det har intet med kristendom at g\u00f8re. Det er tv\u00e6rtimod netop den form for indgroet gammel religion, som kristendommen er \u00e9t stort opg\u00f8r med.<\/p>\n

Lad os begynde med budene. N\u00e5r de stadig spiller en rolle, og optr\u00e6der i katekismer og konfirmandundervisning, s\u00e5 er det fordi, Jesus har besk\u00e6ftiget sig indg\u00e5ende med dem, og udlagt dem \u2013 s\u00e6rlig i bjergpr\u00e6dikenen som \u00e9t bestemt folks fors\u00f8g p\u00e5 at sige, hvordan man i praksis b\u00e6rer sig ad med at elske Gud og sin n\u00e6ste. Det er den udl\u00e6gning, Jesus giver af alle budene \u2013 ogs\u00e5 i dagens tekst, hvis man ser efter. De ti bud er ikke tilf\u00e6ldige uforst\u00e5elige bud, som Vorherre af uransagelige grunde har fundet p\u00e5 at opstille, men de er et begavet 3000-\u00e5rigt bud p\u00e5, hvad det er man skal g\u00f8re, hvis man vil elske Gud og sin n\u00e6ste.<\/p>\n

Lad os bare tage \u00e9t eksempel. Budet om at holde hviledagen hellig. Helt overfladisk er der nogle der siger: Hvorfor i alverden m\u00e5 man ikke arbejde om s\u00f8ndagen? Hvad nu, hvis man har lyst til det?<\/p>\n

Er det ikke noget, vi selv kan bestemme?<\/p>\n

Lige n\u00f8jagtig! Hvis man h\u00f8rer efter, hvordan budet om hviledagen bliver foldet ud i 2. Mosebog, s\u00e5 opdager man, at det er et bud til den voksne israelitiske mand, ham, der er husbond og har kone og b\u00f8rn og tyende og slaver og husdyr under sig. Det er ham, der f\u00e5r at vide, at han skal indskr\u00e6nke sin udnyttelse af dem. Mindst hver syvende dag skal de have for sig selv, da m\u00e5 han ikke s\u00e6tte dem i arbejde, de skal have lov at nyde livet og bestemme over sig selv. Budet er alts\u00e5 et bud, der beskytter den svage i samfundet. Det er et k\u00e6rlighedsbud. Det samme g\u00e6lder alle de andre, hvis man fordyber sig lidt i dem og forst\u00e5r dem efter deres hensigt. Og s\u00e5dan bliver de udlagt af Jesus overalt.<\/p>\n

Det vil sige, at n\u00e5r der kommer en mand og sp\u00f8rger Jesus, hvad han skal med sit liv, s\u00e5 svarer Jesus, at han skal elske Gud og sin n\u00e6ste.<\/p>\n

Og af alt, hvad der omgiver dette svar, af hans lignelser og alle hans opg\u00f8r med samtiden fremg\u00e5r det, at dette svar ikke er noget tilf\u00e6ldigt svar. Budet om k\u00e6rlighed er ikke grebet ud af den bl\u00e5 luft. Det kommer af, at ethvert menneske har f\u00e5et sit liv og sin verden ud af Guds k\u00e6rlighed. sm\u00e5b\u00f8rn bliver f\u00f8dt med alle sanser og deres for\u00e6ldres k\u00e6rlighed \u2013 til en bl\u00e5 himmel og gr\u00f8nt gr\u00e6s og alt, hvad menneskeliv byder p\u00e5 af herlighed og muligheder, uden at have givet det mindste for det. Der er kun \u00e9n m\u00e5de at svare p\u00e5 det p\u00e5: ved at elske igen.<\/p>\n

Er det s\u00e5 kristendom da? Nu har vi udryddet den gamle lovreligion. Er det s\u00e5 kristendom da, at g\u00e5 ud fra den kendsgerning, at al tilv\u00e6relsens velsignelse er en gave, der b\u00f8r besvares ved at vi anstrenger os for at give videre af velsignelsen til enhver vi m\u00f8der.<\/p>\n

Nej! Det er endnu ikke kristendom (eller kristentro).<\/p>\n

Men det er sandt alligevel. For kristendommen er det ikke nogen s\u00e6rlig tro. Det er n\u00e6rmest en selvf\u00f8lge, en naturlig foruds\u00e6tning.<\/p>\n

N\u00e5r menneskeliv er s\u00e5 velsignet med medmennesker, med to k\u00f8n, med sang og musik, med b\u00f8rn og for\u00e6ldre, med land og hav og historie og sk\u00f8nne byer og stjernehimmel, s\u00e5 er der ikke nogen vej uden om at bruge sit liv til at give videre af velsignelsen til enhver, der har f\u00e5et mindre. S\u00e5 er k\u00e6rligheden tilv\u00e6relsens mening.<\/p>\n

Men som sagt: Det er ikke det, der er den kristne tro. Men det er for den kristne tro en fuldst\u00e6ndig selvf\u00f8lge. Anderledes kan tilv\u00e6relsen ikke h\u00e6nge sammen i sin grund. Det er ikke nogen tro. Det er et indlysende grundlag for troen. At livet koster livet. Vi har f\u00e5et det for at give det v\u00e6k.<\/p>\n

L\u00e6g m\u00e6rke til, at s\u00e5 vidt er Manden, der kommer og sp\u00f8rger Jesus ogs\u00e5 enig. Det burde man ikke kunne strides om.<\/p>\n

Kristustroen kommer i grunden f\u00f8rst ind i det n\u00e6ste skridt. For det, som er s\u00e5 selvf\u00f8lgeligt og indlysende, at den velsignelse, vi er f\u00f8dt ind i, burde avle endnu mere velsignelse, s\u00e5 lykken bare vokser \u2013 det som skulle v\u00e6re s\u00e5 indlysende, det indtr\u00e6ffer ikke. I hvert fald: det indtr\u00e6ffer for sj\u00e6ldent.<\/p>\n

I denne historie f. eks. har den ellers s\u00e5 kloge mand en s\u00e5 stor k\u00e6rlighed til sin formue, at han ikke magter den gavmildhed, tilv\u00e6relsen udfordrer ham til.<\/p>\n

Og han er ikke den eneste. Det, som burde v\u00e6re s\u00e5 selvf\u00f8lgeligt: at vi besvarer den k\u00e6rlighed, vi er f\u00f8dt ind i, med ny k\u00e6rlighed, finder sted alt for sj\u00e6ldent. Tilb\u00f8jeligheden til at skrabe til sig af velsignelser i stedet for at dele ud af dem, er urimeligt st\u00e6rk og \u00f8del\u00e6ggende. Det er vores egen part af det, og den er massiv.<\/p>\n

Men velsignelsens selvf\u00f8lgelige kredsl\u00f8b bliver ogs\u00e5 afbrudt af andet end menneskers h\u00e5rdhjertethed. Det bliver ogs\u00e5 afbrudt s\u00e5 at sige af naturen – nemlig den del af naturen, som hedder sygdom, sv\u00e6kkelse, d\u00f8d. Velsignelsen i tilv\u00e6relsen forsvinder nogle gange af sig selv \u2013 eller store dele af den \u2013 uden nogens skyld, ved at vi bliver ramt af det ene og det andet og mister hinanden f\u00f8r eller siden. Og hvis man h\u00e6fter sig ved den kendsgerning, s\u00e5 kan man ende med at p\u00e5st\u00e5, at velsignelsens kredsl\u00f8b slet ikke er nogen selvf\u00f8lge.<\/p>\n

Jesu svar p\u00e5 det er, at han lover tilgivelse for den menneskelige ondskab, s\u00e5 velsignelsen kan genoprettes, og han lover, at Gud Fader selv vil genetablere sin velsignelse for alle, der mister den. Han vil ikke lade sv\u00e6kkelse og d\u00f8d f\u00e5 det sidste ord. \u2013 At stole p\u00e5 det l\u00f8fte er kristen tro.<\/p>\n

Og hvis I ikke tror p\u00e5 det, fordi Jesus har lovet det, s\u00e5 tro da p\u00e5 det p\u00e5 grund af al den urimelige velsignelse, I er f\u00f8dt ind i fuldst\u00e6ndig uden egen fortjeneste.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing
\nS\u00f8ndergade 43
\nDK-5970 \u00c6resk\u00f8bing
\nTel.: +45 62 52 11 72
\nE-mail: logj@km.dk<\/a><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

6. s\u00f8ndag efter trinitatis, 23.7.2006 Matt\u00e6us 19, 16-26, Lars Ole Gjesing Det er en herlig samling af helt centrale bibeltekster, der er sat af til s\u00f8ndagen i dag. Tilsammen er de velegnede til at f\u00e5 sagt noget om det grundl\u00e6ggende i den m\u00e5de, kristendommen ser verden p\u00e5. Det kommer af, at det sp\u00f8rgsm\u00e5l, manden kommer […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13427,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,440,727,157,853,108,111,441,349,1187,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11257","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-6-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-19-chapter-19-matthaeus","category-kasus","category-lars-ole-gjesing","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11257","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11257"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11257\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16785,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11257\/revisions\/16785"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13427"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11257"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11257"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11257"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11257"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11257"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11257"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11257"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}