{"id":11268,"date":"2021-02-07T19:48:52","date_gmt":"2021-02-07T19:48:52","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11268"},"modified":"2023-03-06T22:18:49","modified_gmt":"2023-03-06T21:18:49","slug":"mattaeus-10-24-31","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-10-24-31\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 10, 24-31"},"content":{"rendered":"
\n

7<\/span>. s\u00f8ndag efter trinitatis, 30.7.2006
\nMatt\u00e6us 10, 24-31, Arne \u00d8rtved<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Angsten er et m\u00e6rkeligt f\u00e6nomen. Pludselig indfinder den sig. Ofte uden nogen tydelige \u00e5rsager. Man kan ikke selv fremkalde den; og man kan heller ikke skaffe sig af med den uden videre. Den bem\u00e6gtiger sig en og g\u00f8r sig til herre over en. Man kan selvf\u00f8lgelig nok k\u00e6mpe med den, men ikke for alvor stille noget op. Heller ikke andre mennesker kan g\u00f8re noget. De kan tr\u00f8ste en lidt; men det virker sommetider lige modsat, s\u00e5 man bliver endnu mere angst, end man var f\u00f8r.<\/p>\n

Og s\u00e5dan er det faktisk ogs\u00e5 med gl\u00e6den. Den g\u00f8r sig ogs\u00e5 til herre over en, og man kan synge og tralle og alting er bare fint! Andre menneskers surhed og angreb preller af p\u00e5 en, fordi man synes, det er s\u00e5 sm\u00e5t i forhold til den gl\u00e6de, som er over en. Gl\u00e6den kommer over en, – eller den vederfares<\/em> en, som de gamle sagde med et smukt ord.<\/p>\n

Hvorn\u00e5r l\u00e6rer et menneske angsten at kende? Det sker meget tidligt! M\u00e5ske allerede i fostertilstanden; men ellers sker det i f\u00f8dsels\u00f8jeblikket. Det er et m\u00e6gtigt chok for et menneske at blive f\u00f8dt, og da er angsten over det. Af gode grunde ved vi ikke meget om, hvordan det virker. Vi kan kun registrere reaktionerne. Men kan man ikke iagttage, at angsten bes\u00f8ger de sm\u00e5 helt fra begyndel\u00adsen? Pludselig gennemrystes deres lille krop af uforklarlige grunde, og de bryder ud i gr\u00e5d. Eller saligheden kommer over dem, og de grynter tilfredse.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden som de vokser op bliver det tydeligere: Angsten for at v\u00e6re alene. Angsten for m\u00f8rket, for vandet, for h\u00f8jden, for larmen, for stilheden, for det uforudsete, for d\u00f8den. Barndommen er fuld af angst, og det er en kraftig form for fortr\u00e6ngning, n\u00e5r man siger, at barndommen er lykkelig og harmonisk.<\/p>\n

Et menneske kender angsten helt fra f\u00f8dsels\u00f8jeblikket. Den er s\u00e5 at sige indbygget i livet, ikke som farer omkring os, men som en oplevelse af noget truende og tilintetg\u00f8ren\u00adde, som vi er v\u00e6rgel\u00f8se overfor og udleveret til. Vi kan ikke ryste det af os og ikke flygte fra det. Det er ikke det samme som at v\u00e6re bange, for da kan man som regel s\u00e6tte adresse p\u00e5 det, man er bange for, og m\u00e5ske ogs\u00e5 fjerne \u00e5rsagerne.<\/p>\n

Men s\u00e5dan kan man ikke g\u00f8re med angsten. Man kan selvf\u00f8lgelig t\u00e6nde lyset, hvis man er angst for m\u00f8rket. Men m\u00f8rket lurer alligevel bag ved lyset. Det skyldes, at det er ikke m\u00f8rket i sig selv, som er angstens \u00e5rsag, den har blot kaldt angsten frem i en. Angsten for det farlige, det lurende, det tilintetg\u00f8rende. Ja, til syvende og sidst er det vel angsten for d\u00f8den! Eller er det m\u00e5ske i virkeligheden angsten for Gud? At Han, som ude fra m\u00f8rket sk\u00e6nkede mig livet, pludselig vil tr\u00e6kke det tilbage igen.<\/p>\n

At blive voksen er ikke dette at l\u00e6re angsten at kende; men det er at overtage ansvaret for sit liv; og det giver angsten er s\u00e6rligt perspektiv. Med angsten opdager man nemlig, at der er ting man ikke kan klare, uanset hvor voksen og dygtig og st\u00e6rk og uddannet man bliver. Angsten er Guds g\u00e6rde mellem sig selv og menneskene. F\u00f8r ordet angst<\/em> blev opfundet, hed det Guds-frygt.<\/em><\/p>\n

I Det gamle Testamente er det beskrevet mange steder, hvad der sker, n\u00e5r mennesket n\u00e6rmer sig Gud eller omvendt. Mennesker sk\u00e6lver af frygt og forventning. De ved, at Guds kraft er m\u00e6gtig; og den indeholder b\u00e5de skabelse og tilintetg\u00f8relse. Derfor m\u00e5 intet menneske se Gud. Vi l\u00e6ser om, hvordan mennesker kaster sig n\u00e6segrus til jorden, n\u00e5r de h\u00f8rer eller fornemmer Guds n\u00e6rhed. T\u00e6nk blot p\u00e5 Moses foran den br\u00e6ndende tornebusk.<\/p>\n

Ogs\u00e5 fra andre folkeslags religi\u00f8se myter og beretninger kender vi guds-frygten. Alts\u00e5 en oplevelse af, at der udg\u00e5r en kraft fra guderne, som s\u00e6tter mennesket i en tilstand af afm\u00e6gtighed og udleverethed. Det er f\u00f8rst i moderne tid, at vi er begyndt at bortforklare gudsfrygten ved at kalde den angst. S\u00e5 er der g\u00e5et psykologi i det. Man mener, at angsten har mere eller mindre naturlige \u00e5rsager og er noget, der kan helbredes. Men kan man helbrede noget, der h\u00f8rer med til det at v\u00e6re menneske?<\/p>\n

Pr\u00e6dikeren sagde det p\u00e5 den m\u00e5de, efter at han f\u00f8rst havde remset alle livets gl\u00e6der og genvordigheder op: Jeg s\u00e5 den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har ogs\u00e5 lagt menneskene verdens gang p\u00e5 sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud g\u00f8r.<\/em> Ja, vi kan sandelig g\u00f8re livet indviklet ved alle vores spekulationer og forklaringer og bortforklaringer. Nok har vi f\u00e5et lagt verdens gang p\u00e5 sinde, men dermed har vi da ikke f\u00e5et til opgave at l\u00f8se alle tilv\u00e6relsens g\u00e5der, og da slet ikke at afskaffe Gud.<\/p>\n

Jesus sk\u00e6rer tv\u00e6rs igennem alle spekulationerne, som har st\u00e5et p\u00e5 siden Adam og Evas dage: Frygt ikke! S\u00e6lges ikke to spurve for en skilling? Og ikke \u00e9n af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men p\u00e5 jer er selv alle hovedh\u00e5r talt. Frygt derfor ikke, I er mere v\u00e6rd end mange spurve.<\/em><\/p>\n

S\u00e5 er der da ikke mere at diskutere eller bekymre sig over. Angsten er der, og den er \u00e5benbart ikke til at slippe udenom. Tv\u00e6rtimod! Igennem den l\u00e6rer vi virkelig vort livs vilk\u00e5r at kende. Det vilk\u00e5r, at vi skal d\u00f8. Livet har sin st\u00e6rke og uundg\u00e5elige mods\u00e6tning i d\u00f8den. Den lurer bag alle ting og kan kaste sin kolde skygge ind i livets lys. Angsten er rigtig nok; men Gud er st\u00f8rre end b\u00e5de angsten og d\u00f8den. Og mennesket er hans k\u00e6reste v\u00e6sen. S\u00e5 opm\u00e6rksomt f\u00f8lger han os, at selv vore hovedh\u00e5r er talt. Et billede p\u00e5 en uendelig omsorg og opm\u00e6rksomhed. –<\/p>\n

Men hvorfra kan vi nu vide, at det er rigtigt med den omsorg? Skal vi virkelig tro p\u00e5 det, bare fordi Jesus siger det? Er der noget, der tyder p\u00e5, at han har ret? At vi mennesker intet har at frygte; at vi bare kan leve hver dag, som om d\u00f8den og tilintetg\u00f8rel\u00adsen slet ikke er til; og n\u00e5r angsten kommer over os, skal vi bare overlade til Gud at hj\u00e6lpe os ud af den s\u00e5 hurtigt som muligt, for der er ingen grund til den?<\/p>\n

Ja, det skal vi. Vi skal tro det, sk\u00f8nt alt taler imod det, og der ikke findes noget tegn eller bevis p\u00e5, at Jesus har ret. Men hvordan b\u00e6rer man sig s\u00e5 ad med at komme til at tro s\u00e5dan nogle ord: Frygt ikke<\/em>? Vi skal lytte til ordene, tage dem til os, overgive os til dem. Det er vores eneste chance. Det er enten ham eller angsten. Enten har Jesus magt og myndighed til at sige: Frygt ikke!<\/em> eller ogs\u00e5 er kirken og d\u00e5ben og kristendommen det st\u00f8rste narrev\u00e6rk. Og s\u00e5 har<\/em> vi virkelig noget at frygte.<\/p>\n

Vores eneste chance ligger i at blive som b\u00f8rn. Ikke i at blive barnagtige eller barnlige. For vi \u00e9r jo voksne mennesker med ansvar for alt vores. Men vi skal i troen blive som sm\u00e5 nyd\u00f8bte b\u00f8rn, som ligger der i al deres v\u00e6rgel\u00f8shed og modtager korsets tegn til vidnesbyrd om, at de tilh\u00f8rer den korsf\u00e6stede og opstandne herre Jesus Kristus. Vi skal indse, at s\u00e5dan er vi alts\u00e5 ogs\u00e5 stillet her i livet midt i al vores voksenhed. Vi er helt prisgivet Gud og har brug for korsets tegn.<\/p>\n

Men den Gud vil os alt det bedste. Han mener, vi er mere v\u00e6rd end mange spurve, og han har talt vores hovedh\u00e5r. Han er k\u00e6rlighedens Gud; og den, der i dag pr\u00f8ver at overtale os til at slippe angsten, er hans egen s\u00f8n, der selv har pr\u00f8vet at leve dette udsatte liv og slutte det med d\u00f8den. Men med ham f\u00f8lger ogs\u00e5 opstandelsens st\u00e6rke budskab: P\u00e5 trods af angsten og d\u00f8den g\u00e5r det an at leve; ja, mere end det: det er en uforlignelig gave og opgave at leve. P\u00e5 det ord: Frygt ikke! <\/em>kan vi trodse angsten og d\u00f8den og leve dette liv i tro og k\u00e6rlighed. Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\nBirkeb\u00e6k 8
\nDK-7330 Brande
\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\nE-mail: ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

7. s\u00f8ndag efter trinitatis, 30.7.2006 Matt\u00e6us 10, 24-31, Arne \u00d8rtved Angsten er et m\u00e6rkeligt f\u00e6nomen. Pludselig indfinder den sig. Ofte uden nogen tydelige \u00e5rsager. Man kan ikke selv fremkalde den; og man kan heller ikke skaffe sig af med den uden videre. Den bem\u00e6gtiger sig en og g\u00f8r sig til herre over en. Man kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16051,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,454,727,1170,157,853,108,111,412,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11268","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-7-so-n-trinitatis","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11268","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11268"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11268\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17249,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11268\/revisions\/17249"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16051"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11268"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11268"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11268"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11268"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11268"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11268"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11268"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}