{"id":11279,"date":"2021-02-07T19:49:01","date_gmt":"2021-02-07T19:49:01","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11279"},"modified":"2023-02-23T14:47:00","modified_gmt":"2023-02-23T13:47:00","slug":"mika-35-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mika-35-8\/","title":{"rendered":"Mika 3,5-8"},"content":{"rendered":"
\n

Mika 3,5-8; Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen<\/h3>\n
\n

Jeg klipper somme tider noget ud af avisen, som jeg l\u00e6gger i en bunke p\u00e5 mit skrivebord og t\u00e6nker, at jeg kan bruge en anden gang, i en eller anden sammenh\u00e6ng. N\u00e5r bunken er vokset sig s\u00e5 stor, at nu bliver jeg n\u00f8dt til at smide noget af den ud, s\u00e5 kasserer jeg det meste igen, men hist og her l\u00e6ser jeg jo lidt under oprydningen, og forleden blev jeg h\u00e6ngende ved et udklip hvori en voksen vinde fort\u00e6ller om et par gamle tanter, der engang var i hendes familie.<\/p>\n

Tanterne var ugifte, de var ogs\u00e5 barnl\u00f8se og havde op igennem deres liv v\u00e6ret ganske velhavende. Det var de ikke s\u00e5 meget mere, nu i deres alderdom, men de troede det stadig og det var skidt. De troede nemlig, at alle andre var ude efter deres rigdomme. Og det blev de ensomme af. N\u00e5r man bes\u00f8gte dem \u2013 fort\u00e6ller niecen – kom man uundg\u00e5eligt under mistanke for at ville fedte sig ind, af beg\u00e6r efter deres kaffestel og porcel\u00e6nsfigurer.<\/p>\n

Tanterne var efterh\u00e5nden blevet d\u00f8ve og de troede m\u00e6rkeligt nok, at det var alle andre ogs\u00e5. Derfor var det ikke sv\u00e6rt at h\u00f8re, n\u00e5r man bes\u00f8gte dem, hvad det var, de t\u00e6nkte om ens motiver. Hvem skulle have lyst til at bes\u00f8ge s\u00e5dan nogle som dem – r\u00e5bte de til hinanden mens de troede at de hviskede – hvis ikke det var for at indynde sig med henblik p\u00e5 den arv, de stadig mente var noget v\u00e6rd?<\/p>\n

Vi unge \u2013 fort\u00e6ller niecen \u2013 ville jo s\u00e5dan set gerne have inddraget vores gamle tanter i vores s\u00f8gen efter m\u00f8nster og mening i vores eget og familiens liv. Der var jo meget, de kunne fort\u00e6lle os, som vi var nysgerrige efter at h\u00f8re. Vi ville ogs\u00e5 gerne v\u00e6re gode, udvise lidt omsorg og v\u00e6re tanterne en smule til gl\u00e6de i deres ensomme og indelukkede liv, og for os var det s\u00e5m\u00e6nd bel\u00f8nning nok. Og i hvert fald: der var ingen af os, der kom for s\u00f8lvkaffekandens og porcel\u00e6nets skyld. Men tanterne troede det. Og derfor holdt vi til sidst op med at komme.<\/p>\n

Tanterne d\u00f8de i ensomhed, fordi de ikke turde tage imod vore bes\u00f8g og anse dem for det, de var. Vores oprigtige interesse, siger niecen \u2013 og den omsorg, der ogs\u00e5 var deri – blev gjort til intet, ja til sin mods\u00e6tning, og det var naturligvis \u00f8del\u00e6ggende for livet imellem os.<\/p>\n

Kvinden, der fort\u00e6ller, er siden blevet pr\u00e6st, og hun slutter sin fort\u00e6lling med at sige, at hun i det mindste l\u00e6rte det af det, at hun aldrig viste interesse for folks m\u00f8bler og prydgenstande, n\u00e5r hun kom ud i sine sogneb\u00f8rns private hjem, for at de ikke skulle f\u00e5 det samme blik i \u00f8jnene som tanterne.<\/p>\n

N\u00e5r vi pr\u00e6ster pr\u00e6diker, s\u00e5 kan vi somme tider – m\u00e5ske vildledt af visse af vore pr\u00e6diketekster, men alligevel – komme til at give det indtryk fra os, at Gud ligner en s\u00e5dan arvetante, der mist\u00e6nker os for at v\u00e6re ude p\u00e5 noget. I alt fald er der megen teologi, der er v\u00e6ldig optaget af, hvilke motiver vi nu har til det ene og det andet, om det er god mand der g\u00f8r gode gerninger eller gode gerninger, der g\u00f8r god mand, som nu Luther formulerer sagen. Ingen skarphed er blevet sparet n\u00e5r det g\u00e6lder skildringen af det menneskelige hykleri, det med at vi helst skal have alting til at tage sig ud af mere end det end, ingen sk\u00e5nsel er blevet den til del, der i det ydre ligner det fromme lam men i sit indre er som den glubske ulv.<\/p>\n

Og naturligvis er der mening i at v\u00e6re p\u00e5 vagt over for hykleri og fromme falbelader. Og hvad gerningsretf\u00e6rdighed nu ellers skaber.<\/p>\n

Men det er jo skidt, hvis vi er blevet d\u00e5rligere til at give, fordi vi er blevet bange for, at nogle skal tro, at vi er ude p\u00e5 noget. Det er skidt, hvis vi er blevet bange for at tage imod, fordi giveren kunne have urene h\u00e6nder, s\u00e5 vi kom i et afh\u00e6ngighedsforhold til hinanden.<\/p>\n

Og s\u00e5dan er det m\u00e5ske, n\u00e5r vi hellere vil betale en h\u00f8j timel\u00f8n hos en psykolog end drikke kaffe med naboen og fort\u00e6lle ham eller hende historien. For de professionelle er vi jo fri af, n\u00e5r vi har k\u00f8bt deres ydelse. Samtidig er der l\u00e6ger og psykologer, der siger, at det indg\u00e5r i behandlingen, at der skal betales, for derved satser man noget p\u00e5 sin egen helbredelse, og s\u00e5 er det lige f\u00f8r, vi kan frelse os selv ved egen kraft. S\u00e5 vi ikke kommer til at skylde nogen noget.<\/p>\n

Men det er ikke gerningerne, Jesus har noget imod, n\u00e5r han i teksten i dag ikke vil kendes ved dem, som kommer og siger, at de har gjort det ene og det andet i hans navn. Gerningerne er i sig selv gode nok, ja de er s\u00e5dan set n\u00f8dvendige.<\/p>\n

Det handler om at h\u00f8re og s\u00e5 handle.<\/p>\n

Enhver der h\u00f8rer disse ord og handler efter dem, siger Jesus, han ligner en klog mand, der har bygget sit hus p\u00e5 klippen. Men enhver som h\u00f8rer disse ord og ikke handler efter dem, han ligner en t\u00e5be, der har bygget sit hus p\u00e5 sand.<\/p>\n

Det handler om f\u00f8rst at h\u00f8re, og s\u00e5 at handle.<\/p>\n

Og det, vi skal h\u00f8re, det er jo, hvad der derefter s\u00e6tter handlingen fri.<\/p>\n

Efter f\u00f8rste tekstr\u00e6kke handler teksterne til s\u00f8ndagen i dag om falske profeter, forkyndere der kommer til jer – siger Jesus \u2013 i f\u00e5rekl\u00e6der, men indeni er glubske ulve. I teksten, vi h\u00f8rte fra alteret i dag var den problematik ogs\u00e5 h\u00f8rbar: Mika taler om nogle profeter, der lader sig styre \u2013 ikke af sandhed og evangelium, men – af, hvad der giver dem mest at tygge p\u00e5, en slags levebr\u00f8dspr\u00e6ster kunne man sige.<\/p>\n

S\u00e5 naturligvis er der kamp om ordet, det er der jo ogs\u00e5 hos os; der er i Grosb\u00f8ll-sagen nu meldt ud med en ny l\u00e6resag – \u00e5nderne skal pr\u00f8ves om de er fra Gud, som Johannes siger et sted \u2013 for kristendom er ikke hvad som helst. Skal man handle p\u00e5 det \u2013 leve p\u00e5 det – s\u00e5 er det vigtigt, hvad det er, der er at h\u00f8re. P\u00e5 deres frugter skal I kende dem, siger Jesus.<\/p>\n

Som jeg h\u00f8rer det \u2013 og synes, jeg selv kan b\u00e5de leve og handle p\u00e5 det \u2013 s\u00e5 er der med kristendommen f\u00f8rst og fremmest givet os den fris\u00e6tning, der ligger i at det at v\u00e6re barn hos Gud. Jesus tegner – med b\u00e5de sit liv og med d\u00e9t han siger – Gud i en faders billede. \u201dMin far og jeres far\u201d siger han. Det er s\u00e5dan, vi er blevet givet at t\u00e6nke om den Gud, vi naturligvis ikke ellers kan t\u00e6nke.<\/p>\n

Og hvilken frihed er der ikke i det, i fra sit livs begyndelse og frem gennem alting at v\u00e6re til for Gud som b\u00f8rn er til for deres for\u00e6ldre, det vil sige i k\u00e6rlighed. N\u00e5r man er barn, s\u00e5 ved man, at hvor meget man end m\u00e5tte tabe i livets mange spil, sine for\u00e6ldres barn er man stadig, fastholdt i den anerkendelse p\u00e5 forh\u00e5nd, der er livets eneste rigtige mulighed, den anerkendelse der giver handlingen fri til at v\u00e6re handling for sin egen skyld alene, til nytte og til gavn, til gl\u00e6de for n\u00e6sten eller hvad det nu er, den retter sig imod.<\/p>\n

Mods\u00e6tningen er, at vi skal bruge det, vi g\u00f8r, til optjening af point p\u00e5 en eller anden skala. Og det er den model, der g\u00e5r ford\u00e6rv i. J\u00e6vnf\u00f8r tanterne og en masse andre af vore egne mistr\u00f8stige erfaringer.<\/p>\n

Det er ikke gerningerne, der er noget i vejen med, men hvad vi bruger eller misbruger dem til. De har det bedst, om vi lader dem udrette det, de skal, og ellers ikke bruger dem til noget. Det er s\u00e5dan, vore gerninger kan blive til gaver. Og det er s\u00e5dan, vi selv kan blive nogle, der godt t\u00f8r tage imod, hvad andre g\u00f8r for os.<\/p>\n

Det er denne den frisatte handling, Jesus peger p\u00e5 med sin lignelse i dag. Det handler om at h\u00f8re og derefter om at g\u00f8re. For verdens skyld og vores.<\/p>\n

Og han befaler jo ikke ud i den bl\u00e5 luft. Han peger med sin tale om den klippegrund der alene dur, n\u00e5r et hus skal kunne holde til skybrud og voldsom storm, p\u00e5 sig selv og det, som han er kommet for at v\u00e6re: Guds tilsagn om den k\u00e6rlighed hos ham, der g\u00e6lder enhver og holder til alt, den k\u00e6rlighed d\u00e5ben er blevet os pantet p\u00e5.<\/p>\n

N\u00e5r jeg viser nogen rundt i kirken her, s\u00e5 viser jeg dem altid ogs\u00e5 med en s\u00e6rlig forn\u00f8jelse billederne p\u00e5 d\u00f8befonten. Og hvor mange har lagt m\u00e6rke til dem?<\/p>\n

P\u00e5 d\u00f8befontens sokkel sidder hugget ud i sten de fire evangelister og skriver. Markus sidder der med l\u00f8ven liggende under bordet ved sine f\u00f8dder – som havde det v\u00e6ret en hund – Lukas med oksen, Johannes med \u00f8rnen og Matt\u00e6us med englen, og s\u00e5dan b\u00e6rer de d\u00e5bens kar, stedet hvor Gud k\u00e6rtegner sit menneske til en god begyndelse, fort\u00e6llende om alt, hvad de s\u00e5 og h\u00f8rte, s\u00e5dan er d\u00e9res ord om Kristus der kom blevet et stykke af den klippe, som huset her er bygget om. Og som vi er blevet givet at kunne handle p\u00e5.<\/p>\n

V i kan ikke m\u00f8de op ved himmerigets port med karakterbog og medaljer og p\u00e5 det grundlag regne med at blive lukket ind. Men vi skal det heller ikke. Det er pr\u00e6cis, hvad vi i kristentroen er blevet frigjort fra.<\/p>\n

Pr\u00f8vede vi ville vi ikke kunne. S\u00e5 ville vi lukke os selv ude og kun skubbe gudsriget fra os, ligesom vi ogs\u00e5 jager k\u00e6rligheden p\u00e5 flugt, hvis vi begynder at ville k\u00f8be os til den.<\/p>\n

Vi har kun at tage imod, hvad der skal v\u00e6re klippe i vort liv.<\/p>\n

Og som vi skal synge til sidst i dag<\/p>\n

Han er sandhed, liv og vej,<\/p>\n

stend\u00f8d er den grundvold ej,<\/p>\n

d\u00f8dt vil den ej b\u00e6re,<\/p>\n

hus af syld, som tr\u00e6 af rod,<\/p>\n

og af v\u00e6ld den klare flod,<\/p>\n

vokser op med \u00e6re.<\/p>\n

Det er kringlet sagt. Men det handler om at v\u00e6re plantet et godt sted. Om at have fundamentet i orden. Og s\u00e5ledes at kunne vokse.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen <\/strong>
\nHyrdestr\u00e6de 5
\nDK-6000 Kolding
\nTel.: +45 75 52 06 61
\nE-mail: haoj@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mika 3,5-8; Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen Jeg klipper somme tider noget ud af avisen, som jeg l\u00e6gger i en bunke p\u00e5 mit skrivebord og t\u00e6nker, at jeg kan bruge en anden gang, i en eller anden sammenh\u00e6ng. N\u00e5r bunken er vokset sig s\u00e5 stor, at nu bliver jeg n\u00f8dt til at smide noget af den ud, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15891,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[30,2,727,157,853,108,111,1180,460,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11279","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-micha","category-at","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hans-ole-jorgensen","category-kapitel-03-chapter-03-micha","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11279","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11279"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11279\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17090,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11279\/revisions\/17090"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15891"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11279"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11279"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11279"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11279"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11279"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11279"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11279"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}