{"id":11289,"date":"2021-02-07T19:49:06","date_gmt":"2021-02-07T19:49:06","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11289"},"modified":"2023-02-02T21:56:18","modified_gmt":"2023-02-02T20:56:18","slug":"lukas-181-8-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-181-8-4\/","title":{"rendered":"Lukas 18,1-8"},"content":{"rendered":"
\n

9. s\u00f8ndag efter trinitatis, 13.8.2006
\nLukas 18,1-8, Niels Henrik Arendt<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Evangeliet i dag slutter med et meget direkte sp\u00f8rgsm\u00e5l: Mon Jesus, n\u00e5r han kommer, overhovedet vil finde trop\u00e5 jorden ? Jesus stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let til sine disciple. Det m\u00e5 have sviet. De mente da om sig selv, at de troede.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let svier lige s\u00e5 meget, n\u00e5r det bliver stillet til os: findes troen hos os, er der overhovedet noget at komme efter? Har det, som vi opfatter som vores tro, overhovedet noget med tro at g\u00f8re? N\u00e5r det er vores tro, der er p\u00e5 v\u00e6gten, giver den s\u00e5 overhovedet noget udslag?<\/p>\n

S\u00f8ren Kierkegaard, der ikke havde megen fidus til alvoren i de fleste andre menneskers tro, funderede engang over Jesu sp\u00f8rgsm\u00e5l, om han til sin tid ville finde tro p\u00e5 jorden. Kierkegaard foruds\u00e5, at frafaldet fra kristendommen ville blive st\u00f8rre og st\u00f8rre. Til sidst ville der ikke v\u00e6re flere egentlige kristne tilbage, end der var allerf\u00f8rst (men selvf\u00f8lgelig masser af navnekristne). Det eneste opmuntrende, Kierkegaard kunne finde i denne misantropi var, at s\u00e5dan som han s\u00e5 frafaldet i sin egen tid, kunne den allersidste tid ikke v\u00e6re langt borte.<\/p>\n

Det er et alvorligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, Jesus stiller, et svidende, udfordrende sp\u00f8rgsm\u00e5l. Stiller vi os selv det i alvor, bliver vi klar over, at vi ikke har noget som helst at g\u00f8re os til af. Vi skulle m\u00e5ske stille det lidt tiere til os selv \u2013 hver gang vi begynder at f\u00f8le os lidt bedre end andre, hver gang vi stiller os selv til dommere, hver gang vi er bedrevidende eller overbeviste om, at vi har ret? Mon Jesus overhovedet vil kunne genkende noget som tro hos os, n\u00e5r vi st\u00e5r overfor ham?<\/p>\n

Nu er sp\u00f8rgsm\u00e5let stillet. Men hvis vi skal komme videre, m\u00e5 vi have klarhed over, hvad Jesus mener med tro. Og det giver han selv et pr\u00e6cist billede af med sin lille fort\u00e6lling om den udholdende enke. Stiller vi modsp\u00f8rgsm\u00e5let: hvad er denne tro?, n\u00e5r Jesus sp\u00f8rger til vores tro, s\u00e5 lyder svaret: der var en enke\u2026 Hun, der havde al mulig grund til opgivelse, til at sige: Nu er der ingen, der kan hj\u00e6lpe, hun gav ikke op. Hun holdt ud. S\u00e5 ved vi det om tro. Tro er udholdenhed.<\/p>\n

Enken er et billede p\u00e5 sand tro. Den uretf\u00e6rdige dommer er derimod ikke et billede p\u00e5 Gud. For Jesus g\u00e5r videre med at sige, at n\u00e5r den uretf\u00e6rdige kan b\u00e6re sig s\u00e5dan ad, hvor meget mere skulle da ikke Gud, den retf\u00e6rdige, komme sit barn til hj\u00e6lp. Det er det andet, vi l\u00e6rer om tro: det er tiltro til Gud. Tro er ikke at mene, at der er nok en gud et eller andet sted. Hvilken forskel g\u00f8r s\u00e5dan et udsagn overhovedet i vores liv ? Det handler ikke om meninger, men om at tro Gud, n\u00e5r han lover at st\u00e5 os bi. Tro er: at tro noget ganske bestemt om Gud \u2013 nemlig det, som Jesus fort\u00e6ller om ham. Og det g\u00f8r s\u00e5 en stor, en altafg\u00f8rende forskel i vores liv. Derfor er tro p\u00e5 Gud ogs\u00e5 at holde Jesus for trov\u00e6rdig i det, han giver til kende om Gud. At tro p\u00e5 Gud og at tro Jesus i det, han siger, kan ikke skilles ad i kristendommen.<\/p>\n

Udholdenheden og tilliden \u2013 det er den tro, Jesus overvejer om han vil finde. Og det er ikke s\u00e5 underligt, at han stiller sig det sp\u00f8rgsm\u00e5l, for netop der ved vi, at det kan knibe for os. Vi er ikke s\u00e5 st\u00e6rke, vi har let ved at give op, give efter for mismodet. V\u00e6rst er det om natten. Det tror jeg, mange kender. Da har vi sv\u00e6rt ved at fastholde troen. Vi bekymrer os. Vi t\u00e6nker, om det nu er i forhold til vores familie, eller i forhold til vores arbejde, eller i forhold til verden, eller i forhold til os selv \u2013 vi t\u00e6nker: hvordan skal det her dog g\u00e5, hvordan skal det ende godt? kunne du m\u00e5ske have gjort noget andet – hvorfor gjorde du det s\u00e5 ikke? Man ligger og roder sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i det, man bliver mere og mere trykket, downhearted. Jeg er ikke i tvivl om, at ogs\u00e5 m\u00f8rket er en akt\u00f8r i s\u00e5danne sk\u00e6bnetimer, som jeg synes, der bliver flere og flere af, jo \u00e6ldre man bliver.<\/p>\n

Aftensukket, nattegr\u00e5den, sj\u00e6lev\u00e5ndens r\u00e5dvildhed \u2013 s\u00e5dan begynder Grundtvig en salme. Han kendte det. Opgivelsen, tungsindet.<\/p>\n

N\u00e5r man har det s\u00e5dan, s\u00e5 er der to muligheder. Den ene er at give sig hen i det. At lade natten omlejre hjertet. At lade tr\u00e6theden og modl\u00f8sheden sejre og bare lade det kv\u00e6rne videre, indtil man d\u00f8ser hen, fordi kroppen heldigvis kr\u00e6ver sit. Den anden er ikke at give op, lade v\u00e6re med at blive tr\u00e6t \u2013 og at bede. Og for s\u00e5 ikke lige at blive misforst\u00e5et: m\u00f8rket, mismodet kan ogs\u00e5 tage os fangen ved h\u00f8jlys dag. Jesus fort\u00e6ller sin lignelse pr\u00e6cis til mennesker, der har det p\u00e5 den m\u00e5de. Han fortalte, at de altid skulle bede og ikke blive tr\u00e6tte, siger Lukas. Jesus m\u00e5 have vidst, hvor utrolig kort der er fra troens r\u00e5b: nu har jeg kun dig, Gud, men hvis jeg bare har dig \u2013 til vantroens suk: jeg har ingen, der vil hj\u00e6lpe mig. Og det kan n\u00e6rmest g\u00e5 begge veje. Det er som om, det bare er to sider af den samme r\u00e5dvildhed, og det er ikke til at sige, hvilken af dem, der kommer op.<\/p>\n

Udholdenhed og tillid, mistro og opgivelse \u2013 hvor skal det ende ? Men nu er det budskabet til os, at Jesus er alts\u00e5 ikke uber\u00f8rt af vores stumblen fremad i usikkerhed og r\u00e5dvildhed. Han vil m\u00e6gtigt st\u00f8tte udholdenhedens og tillidens svage spirer hos os. Vil han finde troen hos os ?, sp\u00f8rges der. Men hvis vi lytter efter i dag, h\u00f8rer vi, at han selv pr\u00f8ver at holde den fast. Vi har lov at bede Gud om at blive bevaret i tiltroen til ham og til livet. Og allerede idet vi g\u00f8r det, s\u00e5 har vi gjort det rigtige, s\u00e5 er vi underfuldt allerede det meste af vejen.<\/p>\n

Evangeliet i dag er virkelig en frimodighedens og en lovsangens kilde. At vi dag s\u00e5vel som nat kan se mod fremtiden med tiltro og fortr\u00f8stning. Gud er der. I stedet for at sp\u00f8rge: hvordan skal det ende godt, m\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let lyde: hvordan kan det ende andet end godt?<\/p>\n

Og n\u00e5r teksten stiller det direkte sp\u00f8rgsm\u00e5l: er der overhovedet den udholdenhed og tillid hos os, som Jesus kalder tro, ja, s\u00e5 beh\u00f8ver selv det sp\u00f8rgsm\u00e5l i al dets alvor ikke at bringe os til at ryste opgivende p\u00e5 hovedet. Gud giver os det, der skal til \u2013 han giver os den magt, som enken havde over den uretf\u00e6rdige dommer. Tror vi Jesus p\u00e5 hans ord, s\u00e5 har vi retten til at storme ind p\u00e5 Gud med alt det, vi ikke selv kan se os ud af. Han, der har al magt i himlen og p\u00e5 jorden, han giver os magt over sig selv. Udholdenheden og tilliden er ikke karakteregenskaber eller s\u00e6rlige evner \u2013 det er v\u00e5ben, som er givet os i h\u00e6nde, som vi kan bruge, og med hvilke vi har den st\u00e6rkeste p\u00e5 vores side, han, der straks befaler: Morgensol, bring til mine sm\u00e5, som gr\u00e6de, h\u00e5b med lys og sang med gl\u00e6de! Amen.<\/p>\n

\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\nRibe Landevej 37
\nDK-6100 Haderslev
\nTel.: +45 74 52 20 25
\nE-mail: nha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

9. s\u00f8ndag efter trinitatis, 13.8.2006 Lukas 18,1-8, Niels Henrik Arendt Evangeliet i dag slutter med et meget direkte sp\u00f8rgsm\u00e5l: Mon Jesus, n\u00e5r han kommer, overhovedet vil finde trop\u00e5 jorden ? Jesus stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let til sine disciple. Det m\u00e5 have sviet. De mente da om sig selv, at de troede. Sp\u00f8rgsm\u00e5let svier lige s\u00e5 meget, n\u00e5r […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13642,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,853,108,111,141,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11289","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11289","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11289"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11289\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16358,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11289\/revisions\/16358"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13642"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11289"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11289"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11289"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11289"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11289"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11289"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11289"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}