{"id":11298,"date":"2021-02-07T19:49:09","date_gmt":"2021-02-07T19:49:09","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11298"},"modified":"2023-02-02T08:54:54","modified_gmt":"2023-02-02T07:54:54","slug":"mattaeus-1116-24-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-1116-24-2\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 11,16-24"},"content":{"rendered":"
\n

10<\/span>. s\u00f8ndag efter trinitatis, 20.8.2006
\nMatt\u00e6us 11,16-24, Kirsten B\u00f8ggild<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

MELANKOLI<\/p>\n

Vi bl\u00e6ste p\u00e5 fl\u00f8jte for jer,
\nog I dansede ikke;
\nvi sang klagesange,
\nog I jamrede ikke.<\/p>\n

Bebrejdelserne h\u00e6nger tykt i luften. Denne sl\u00e6gt har ikke taget imod opfordringen til dans. Denne sl\u00e6gt er pr\u00e6get af en s\u00e6r modvilje. Der er ikke noget eller nogen, der kan g\u00f8re den tilpas. Johannes D\u00f8ber, som var en asket, betragtes som anderledes og vanvittig. Jesus, som ikke er asket, men spiser og drikker og fester med mennesker, som de fleste ikke vil omg\u00e5s, v\u00e6kker forargelse. Denne sl\u00e6gt holder sig selv udenfor, betragter p\u00e5 afstand det, der sker. Og ligegyldigt hvad v\u00e6kker det dens modvilje. Den kritiserer \u2013 og derved forbliver den p\u00e5 afstand. Bevarer sig selv mod indblanding. Beskytter sig selv mod forpligtende begejstring. Mod deltagelse i det f\u00e6lles liv. Det er som med vor tids TV-kikker: Der er ikke noget ved noget, synes man, men man vil da godt se det i fjernsynet, fra l\u00e6nestolens behagelige dyb. P\u00e5 afstand af begivenhederne selv. Selv uden for verdens gang. Hele det drama, som man betragter som underholdning. Nu hvor verdens tragedier er blevet til underholdning p\u00e5 sk\u00e6rmen. Man tror sig m\u00e5ske ikke involveret, sk\u00f8nt man er det. For mens verden g\u00e5r sin sk\u00e6ve gang og du hygger dig i l\u00e6nestolen, g\u00f8r du intet til at forhindre, at tingene g\u00e5r i den forkerte retning.<\/p>\n

At se passivt til er en moderne livsform. Det f\u00e6lles liv \u2013 samfund, milj\u00f8, demokrati, globalisering \u2013 det er blevet s\u00e5 indviklet og uoverkommeligt, s\u00e5 uoverskueligt for den enkelte, at det er blevet tillokkende at melde sig ud af det hele og se passivt til som om det hele er underholdning, der ikke kr\u00e6ver min medspillen, min indsats. P\u00e5 den ene side er oplysning om verdens tilstand og medmenneskets n\u00f8d, om krig og sult og sygdom , mere omfattende end nogensinde. P\u00e5 den anden side er den enkeltes mulighed for at g\u00f8re noget forsvindende lille. S\u00e5dan oplever vi verdens tilstand gennem medierne \u2013 og bliver passive af det. H\u00e5bl\u00f8se pessimister. Ikke alle. Men det er en tendens og det er en forst\u00e5elig tendens. Det nytter bare ikke noget! Verden bliver ikke bedre af, at vi er passive. Og vi selv bliver elendige mennesker af ikke at involvere os i det f\u00e6lles liv. For hvad er et menneske? Hvordan bliver et menneske sig selv? Det g\u00f8r det ved at tage ansvar for det medmenneske, det er sat til at leve sammen med \u2013 og det ikke bare i sn\u00e6vreste forstand, men i allervideste forstand. Ansvaret er gr\u00e6nsel\u00f8st, det er kun at begynde et sted fra, dit sted \u2013 og s\u00e5 se dig ud i tiden og rummet. Ud i den vidunderligt skabte verden og tage vare p\u00e5 den med dig selv og dit liv.<\/p>\n

Hvorfor ville denne sl\u00e6gt s\u00e5 ikke danse? Ikke s\u00f8rge? Ikke v\u00e6re med til noget som helst? Hvad er det for en melankoli, der pr\u00e6ger tidens mennesker? Det kan der nok gives mange bud p\u00e5, men egentlig er melankoli lige s\u00e5 uforklarlig som k\u00e6rlighed. Dette indadvendte sind, dette tillukkede v\u00e6sen, dette sortsyn indtil vanvid. Tungsind, som strider mod den gl\u00e6de, som er tanken med alt det levende.. N\u00e5r et menneske altid vender ryggen til sit medmenneske, altid ser ned og ser v\u00e6k og ser forbi det andet menneske. N\u00e5r det altid bare g\u00e5r sin vej, lukker sin d\u00f8r, tr\u00e6kker gardinet for. Det er s\u00e5 selvdestruktivt, at det er uforklarligt. Melankoli er lige s\u00e5 meningsl\u00f8s som k\u00e6rlighed og gl\u00e6de er meningsfulde. Den passive indelukkethed i sin egen verden er lige s\u00e5 livsfjendsk om den aktive udadvendte handlen i den f\u00e6lles verden er livsglad. Det er bare ikke s\u00e5 enkelt. Melankoli er en side af menneskets v\u00e6sen, en dunkelhed vi lever og k\u00e6mper med, fordi den har sin egen magt. Dens overmagt bek\u00e6mpes kun ved at tage den alvorligt og ved at elske den bort. Kun k\u00e6rlighed har magt til at overvinde den. Og derfor s\u00f8ger den ogs\u00e5 ubevidst k\u00e6rlighed. Men s\u00e5 er den s\u00e5 paradoksal, at den flygter fra den, gemmer sig for den, vender sig imod den… Den vil ikke danse, n\u00e5r k\u00e6rligheden spiller p\u00e5 fl\u00f8jte. Den vil ikke s\u00f8rge, n\u00e5r k\u00e6rligheden synger klagesange. Den tr\u00e6kker sig sky ind i sig selv og bliver derinde. Den k\u00e6rlige kan ikke n\u00e5 derind.<\/p>\n

Det, Jesus altid kritiserede, var menneskers m\u00e5de at forholde sig til hinanden p\u00e5. Den kulde, der kunne v\u00e6re mellem dem. Den ligegyldighed, den undertrykkelse og udnyttelse, den lyst til ford\u00f8mmelse. Selviskheden i alle dens afskygninger. Ogs\u00e5 melankolien har et egoistisk aspekt. Ufrivilligt m\u00e5ske, men en konsekvens af, at man bliver i sin egen indre verden, optaget af egne f\u00f8lelser og problemer, inden for egne v\u00e6gge med verden udenfor, kan v\u00e6re, at man ikke \u00e6nser mennesket p\u00e5 den anden side af v\u00e6ggen. Om han er lykkelig eller ulykkelig? Om han har brug for hj\u00e6lp eller om han ikke har? N\u00e5r vi ikke er opm\u00e6rksomme, n\u00e5r vi ikke er interesserede, overlader vi hinanden til ensomhed. \u2013 Hvad har det med dagens tekst at g\u00f8re, kunne vi sp\u00f8rge? Jo, den knusende dom Jesus f\u00e6lder over sit folk, sin samtid, er en ford\u00f8mmelse af dens mangel p\u00e5 tro p\u00e5 ham. Og det vil sige mangel p\u00e5 medf\u00f8lelse. N\u00e5r han appellerer til at man skal elske sin n\u00e6ste som sig selv , s\u00e5 er det medf\u00f8lelse med mennesket uden for v\u00e6ggene, det handler om. Og n\u00e5r samtiden ikke vil danse efter hans fl\u00f8jte, ja s\u00e5 betyder det, at den ikke vil tro p\u00e5 hans budskab om at vi skal elske hinanden uden forbehold. I stedet vender man sig ind i sig selv og sp\u00f8rger sig selv: Hvordan elsker jeg mig selv bedst? Som om man helt er i individualismens vold.<\/p>\n

Jesus gik rundt i landet og forkyndte Guds ord \u2013 som profeterne f\u00f8r ham. Men han talte p\u00e5 sin egen m\u00e5de. Han kom med Guds barmhjertighed, syndernes forladelse. Og han holdt sig ikke strengt til j\u00f8derne, sine egne landsm\u00e6nd. Hans budskab var universelt. Han ville, at folk skulle tro p\u00e5 barmhjertighedens ret. At ingen var uden for Guds k\u00e6rligheds r\u00e6kkevidde, og derfor skulle heller ingen v\u00e6re uden for menneskers k\u00e6rligheds r\u00e6kkevidde. Men hvad folk gerne ville have for sig selv: Guds tilgivelse, det ville de ikke unde andre og slet ikke dem, der boede i et andet land og havde en anden religion. Inspirationen fra Jesu forkyndelse af Guds rige med syndernes forladelse blev ikke taget op. Den virkede ikke p\u00e5 lederne af det folk, han tilh\u00f8rte. Det er en inspiration, som vil \u00e6ndre et menneskes forst\u00e5else af sit gudsforhold til ogs\u00e5 at omfatte sit forhold til det andet menneske. Fra at v\u00e6re et individuelt forhold til at v\u00e6re et socialt, et medmenneskeligt. Men inspirationen blev afvist. Det bliver den, n\u00e5r vi ikke vil. N\u00e5r vi ikke vil tilgive, n\u00e5r vi ikke vil have noget med det andet menneske at g\u00f8re.<\/p>\n

Og dommen er h\u00e5rd. S\u00e5 h\u00e5rd, at det er sv\u00e6rt at se Guds barmhjertighed over for det menneske, der afviser den. Men dommen er en n\u00e5desl\u00f8s afsl\u00f8ring af afvisningen. Man tvinges til at se sin selviskhed i \u00f8jnene. Man ser resultatet af hjertets kulde og \u00e5ndens passivitet. Alverdens n\u00f8d og elendighed, gr\u00e5d der aldrig standser, l\u00e6ngsler der aldrig opfyldes, ensomhed indtil vanvid.. Alt glider forbi det indre blik i en sidste h\u00e5bl\u00f8s r\u00e6dsel over alt det, man har svigtet. Profeten Jesus taler dommedagsord som profeterne f\u00f8r ham. Og skal vi forbinde dem med vort eget liv, s\u00e5 s\u00e6tter de ord p\u00e5 frygten for at ende som et f\u00f8lelseskoldt umenneskeligt v\u00e6sen, der ikke g\u00f8r sine medmennesker noget godt. Domsordene er en advarsel om at v\u00e5gne op og se sig selv og sit liv i \u00f8jnene mens tid er \u2013 inden det er for sent.<\/p>\n

Jamen, er Gud s\u00e5 h\u00e5rd, at noget nogensinde er for sent? Ja, i dette liv s\u00f8rger vi selv for at \u00f8del\u00e6gge mange livsmuligheder. Vi er selv skyld i, at noget er blevet for sent \u2013 og hvis vi i vort livs sidste \u00f8jeblik erkender, at vi aldrig elskede andre end os selv, s\u00e5 er det i menneskelig forstand for sent. \u2013 Hvad er da syndernes forladelse, Guds barmhjertighed i alt dette? For det f\u00f8rste tager dommen menneskelivet alvorligt, b\u00e5de det menneske, som ikke elskede, og det menneske, som gik glip af den andens k\u00e6rlighed. Gud er ikke bare ligeglad. Og denne alvor i forhold til b\u00e5de den ene og den anden, er den dog ikke et l\u00f8fte om, at hvad vi mennesker ikke form\u00e5r, at tilgive os selv, det form\u00e5r Gud i sin evighed? Jesus forkyndte ikke h\u00e5bl\u00f8shed, men h\u00e5b ud over enhver gr\u00e6nse. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild
\nThun\u00f8gade 16
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel. +45 86124760
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

10. s\u00f8ndag efter trinitatis, 20.8.2006 Matt\u00e6us 11,16-24, Kirsten B\u00f8ggild MELANKOLI Vi bl\u00e6ste p\u00e5 fl\u00f8jte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I jamrede ikke. Bebrejdelserne h\u00e6nger tykt i luften. Denne sl\u00e6gt har ikke taget imod opfordringen til dans. Denne sl\u00e6gt er pr\u00e6get af en s\u00e6r modvilje. Der er ikke noget eller nogen, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16295,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,853,108,111,408,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11298","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11298","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11298"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11298\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16296,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11298\/revisions\/16296"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16295"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11298"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11298"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11298"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11298"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11298"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11298"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11298"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}