{"id":11309,"date":"2021-02-07T19:49:01","date_gmt":"2021-02-07T19:49:01","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11309"},"modified":"2023-02-06T12:26:52","modified_gmt":"2023-02-06T11:26:52","slug":"lukas-7-36-50-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-7-36-50-8\/","title":{"rendered":"Lukas 7, 36-50"},"content":{"rendered":"
\n

11. s\u00f8ndag efter trinitatis, 27.8.2006
\nLukas 7, 36-50, Arne \u00d8rtved<\/span><\/b><\/h3>\n

Er k\u00e6rligheden hjeml\u00f8s i denne verden? Eller er denne jord dens rette element? Der er noget der taler for begge dele. Og den bedste illustration af det findes netop i dagens tekst. Der st\u00f8der de to p\u00e5stande h\u00e5rdt sammen. K\u00e6rlighed, der er hjeml\u00f8s, og k\u00e6rlighed, der folder sig ud!<\/p>\n

B\u00e5de Matt\u00e6us og Johannes fort\u00e6ller den samme episode; men de har en helt anden pointe. For det f\u00f8rste er der hos dem ikke tale om en synderinde, men blot om en kvinde hos den ene og hos den anden \u201dMaria i Betania\u201d. Hende der valgte den gode del. Hende kunne Johannes nu s\u00e5 godt lide. I de to historier opst\u00e5r der forargelse over kvindens \u00f8dselhed, for salven kunne jo v\u00e6re solgt og pengene givet til de fattige. Men Jesus tager kvinden i forsvar og siger, at de fattige har I jo altid hos jer<\/em>. Samtidig bliver salvingen en forberedelse til hans jordef\u00e6rd nogle dage senere.<\/p>\n

Det er slet ikke med i dagens tekst, som jo er skrevet af evangelisten Lukas. Der opstilles straks en skarp mods\u00e6tning mellem v\u00e6rten, faris\u00e6eren Simon og en synderinde, hvilket formodentlig vil sige en luder. De repr\u00e6senterer virkelig p\u00e5 hver deres m\u00e5de den hjeml\u00f8se k\u00e6rlighed. Faris\u00e6erne med deres skrappe retf\u00e6rdighedssans og deres d\u00f8mmesyge. Synderinden som er udst\u00f8dt af det p\u00e6ne selskab og aldrig kan g\u00f8re sig h\u00e5b om at komme ind i det igen. Hun s\u00e6lger sig selv og sin krop, netop fordi k\u00e6rligheden er hjeml\u00f8s og finder sin tr\u00f8st i det mest k\u00e6rlighedsl\u00f8se m\u00f8de mellem mand og kvinde, som t\u00e6nkes kan.<\/p>\n

Men faris\u00e6eren har alligevel inviteret k\u00e6rlighedens st\u00e6rke udsending, Jesus, til middag i sit hus. Det er en stor gestus, fordi det f\u00e6lles m\u00e5ltid bet\u00f8d en slags broderskab mellem dem. Det var ikke bare en h\u00f8flighedsgestus, men man delte faktisk liv og sk\u00e6bne med hinanden ved at spise sammen. Man bandt sig s\u00e5 at sige til hinanden.<\/p>\n

Derfor bliver det ogs\u00e5 et chok for den fine faris\u00e6er, da synderinden pludselig tr\u00e6der ind. Traditionen vil vide, at det er Maria Magdalene, men det st\u00e5r der dog ikke direkte. Der st\u00e5r hun denne sm\u00e6kre kvinde med sin alabastkrukke i favnen. Hun knejser lidt med nakken for at skjule sin forlegenhed.<\/p>\n

Duften af nardus spreder sig i rummet. Det er kostbare sager. Det ved enhver. En \u00e5rsl\u00f8n for en almindelig arbejder kunne s\u00e5dan en krukkefuld nardus let koste. Men den slags kvinder tjener m\u00e5ske godt! Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re en anden forklaring: Enhver ung pige samlede p\u00e5 den slags salve for at have den klar til deres bryllup. S\u00e5 skulle deres brudgom salves med den til brudenatten. Det var en k\u00e6rlighedsgestus; og jo mere salve des mere k\u00e6rlighed. M\u00e5ske har denne kvinde samlet salven, f\u00f8r hun er blevet en falden kvinde. M\u00e5ske er hun faldet ved at blive svigtet af sin tidligere elskede eller ved at blive voldtaget. N\u00e5r en kvinde skulle udst\u00f8des, spurgte man ikke til retf\u00e6rdigheden, og da slet ikke til k\u00e6rligheden. Kun til d\u00f8mmesygen!<\/p>\n

Der st\u00e5r hun. Kun et kort \u00f8jeblik, der f\u00f8les som en evighed. S\u00e5 bev\u00e6ger hun sig gennem rummet hen mod pladsen, hvor Jesus ligger. Hvad skal der ske? Hvorfor er der ingen, der griber ind? Hvem skal g\u00f8re det? Da hun n\u00e5r hen til Jesus, kn\u00e6ler hun ned, bryder krukken itu og begynder at gnide ham ind i salven. Det er p\u00e5 \u00e9n gang smukt og skaml\u00f8st. Hvad bilder hun sig ind? At over\u00f8se mesteren fra Nazaret med salve og dermed ogs\u00e5 med k\u00e6rlighed. Og hun g\u00e5r helt over gevind. Gr\u00e6der sine t\u00e5rer udover hans f\u00f8dder og t\u00f8rrer dem med sit lange smukke glinsende h\u00e5r. Det forts\u00e6tter med al disse tegn p\u00e5 hengivelse, som h\u00f8rer til i det private rum p\u00e5 brudenatten. K\u00e6rligheden har fundet et hjemsted i vores verden.<\/p>\n

Da m\u00e5 omsider faris\u00e6eren Simon gribe ind. Det er i den grad en forstyrrelse af \u201dden offentlige orden\u201d, hvis man kan bruge det udtryk. Her har han efter lange spekulationer overgivet sig og indbudt Jesus til at spise m\u00e5ltid i hans hus; og s\u00e5 afsl\u00f8rer Jesus sig selv som ganske ukvalificeret. Hvad er det da for noget? Simon t\u00f8r dog ikke sige noget h\u00f8jt. Mumler det n\u00e6rmest hen for sig: Hvis denne mand var en profet, ville han vide, hvad slags kvinde det er, som r\u00f8rer ved ham, at hun er en synderinde!<\/em><\/p>\n

Naturligvis kan Jesus h\u00f8re det. Simon havde s\u00e5m\u00e6nd blot beh\u00f8vet at t\u00e6nke det, for at Jesus vidste, hvad der var p\u00e5 f\u00e6rde. Nu skal k\u00e6rligheden igen d\u00f8mmes fredl\u00f8s. Som s\u00e5 mange gange f\u00f8r. \u00c5h, disse nidk\u00e6re mennesker, der har s\u00e5 travlt med deres moral og deres delen mennesker op i gode og d\u00e5rlige, rigtige og forkerte, frelste og ford\u00f8mte. Kan de dog aldrig bare overgive sig?<\/p>\n

Da fort\u00e6ller Jesus den meget enkle lignelse om de to skyldnere, der f\u00e5r eftergivet deres g\u00e6ld. Den ene 50 denarer den anden 10 gange s\u00e5 mange. Hvem af dem vil elske herren mest. Der er jo ingen tvivl! Er livet virkelig s\u00e5 enkelt? Er k\u00e6rlighedens love s\u00e5 enkle? Ja, s\u00e5 enkelt er det. Og de har alle sammen just v\u00e6ret vidner til det hele: Kvinden der salver Jesus imod alle fordomme.<\/p>\n

K\u00e6rligheden har<\/strong> hjemsted i vores verden. Der hvor der er hengivelse og tilgivelse. Der hvor man opgiver al sit hovmod, sine rettigheder, sine moralske fordomme. Der, hvor synderne forlades. Ja, det er jo det, der er sp\u00f8rgsm\u00e5let: Kan synderne forlades? Findes der en, der kan forlade synder? Er Jesus den, der har magt til det? At forlade synder er ikke blot et sp\u00f8rgsm\u00e5l om overb\u00e6renhed og et venligt skulderklap. Det er ikke blot et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at sige nogle ord, som kan lires af, fordi det er en lektie, man har l\u00e6rt et sted.<\/p>\n

Ret beset er det kun Gud, der kan forlade synder, fordi det handler om ens liv. At blive sat fri til at leve. At forlade alt det gamle. Ikke bare forbedre sig ligesom at holde op med at ryge. Men forlade det gamle. Skammen. Samvittigheden. H\u00e5bl\u00f8sheden. Udst\u00f8dtheden. Begynde p\u00e5 en frisk. Ikke p\u00e5 tilf\u00e6ldige menneskers n\u00e5de og barmhjertighed, men p\u00e5 Guds. Det er det, der er s\u00e5 vigtigt: Bagefter skylder man kun \u00e9n sin taknemmelighed: Gud.<\/p>\n

Det er altid Ham, der skaber nyt liv. Vi andre kan kun leve det. Det er heller ikke s\u00e5 lidt, for det liv han skaber, er just k\u00e6rlighedens liv. Han g\u00f8res vores jord til k\u00e6rlighedens hjemsted. S\u00e5dan var det ogs\u00e5 fra begyndelsen, men vi \u00f8del\u00e6gger det hele tiden ved alle vores sm\u00e5 og store numre. Vi mener, at livet skal udfolde sig p\u00e5 vores betingelser. Mener, at vi er bedre til det end Gud, som er alt for sk\u00f8desl\u00f8s. Alt for \u00f8dsel. N\u00e6, lad os komme til. Med vores orden og retf\u00e6rdighed. Ganske vist er der hele tiden nogen, der ikke vil indordne sig, men s\u00e5 m\u00e5 de b\u00f8de for det. Og ganske vist tager vi fejl en gang imellem; og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at registrere alle de sm\u00e5 numre bag gardinerne, bag flosklerne, bag de fromme lader, bag de \u00e6dle motiver, bag de strenge regler. Men orden m\u00e5 der v\u00e6re, hvor er vi ellers henne? Og hvor er Gud ellers henne?<\/p>\n

Ja, han er i hvert fald ikke d\u00e9r! Han er kun der, hvor k\u00e6rligheden ogs\u00e5 har vundet hjemsted. Han er der, hvor synderindens nardusduft breder sig i rummet og g\u00f8r m\u00e5ltidet til et k\u00e6rlighedsm\u00e5ltid. M\u00e5tte det blot ske for os, n\u00e5r vi om et \u00f8jeblik g\u00e5r til bords med mesteren, for at k\u00e6rligheden kan finde et hjemsted i vores syndige verden. Amen.<\/p>\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\nBirkeb\u00e6k 8
\nDK-7330 Brande
\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\nE-mail: ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

11. s\u00f8ndag efter trinitatis, 27.8.2006 Lukas 7, 36-50, Arne \u00d8rtved Er k\u00e6rligheden hjeml\u00f8s i denne verden? Eller er denne jord dens rette element? Der er noget der taler for begge dele. Og den bedste illustration af det findes netop i dagens tekst. Der st\u00f8der de to p\u00e5stande h\u00e5rdt sammen. K\u00e6rlighed, der er hjeml\u00f8s, og k\u00e6rlighed, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16166,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,480,727,1170,157,853,108,111,484,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11309","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-11-so-n-trinitatis","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-07-chapter-07-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11309","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11309"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11309\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16587,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11309\/revisions\/16587"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16166"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11309"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11309"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11309"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11309"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11309"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11309"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11309"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}