{"id":11321,"date":"2021-02-07T19:49:05","date_gmt":"2021-02-07T19:49:05","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11321"},"modified":"2023-02-03T11:36:41","modified_gmt":"2023-02-03T10:36:41","slug":"mattaeus-12-31-42","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-12-31-42\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 12, 31-42"},"content":{"rendered":"
\n

12. s\u00f8ndag efter trinitatis, 3.9.2006
\nMatt\u00e6us 12, 31-42, Lars Ole Gjesing<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Teksterne i dag danner et smukt m\u00f8nster med centrum i ordets magt. Matth\u00e6us har her i kap. 12 samlet nogle Jesusord, der handler om ords m\u00e6gtige betydning, og stykket fra Jakobs brev med de dramatiske billeder af, hvad tungen kan afstedkomme, er lagt oven i, s\u00e5 der er nok at tage fat p\u00e5.<\/p>\n

Men s\u00e5 kommer indledningen til evangeliestykket og v\u00e6lter l\u00e6sset ved at tale s\u00e5 voldsomt om den utilgivelige synd, at vi er n\u00f8dt til<\/em> at opholde os ved de ord. De suger opm\u00e6rksomhed til sig, og man kan ikke forsvare blot op l\u00e6se dem op uden at kommentere dem. S\u00e5 i dag m\u00e5 salmerne v\u00e6re alene om at kommentere temaet om ordene, og pr\u00e6dikenen vil grave sig ned i den utilgivelige synd.<\/p>\n

Det, der st\u00e5r f\u00f8rst, er, at \u201dAl synd og bespottelse skal tilgives menneskene\u201d. \u2013 I grunden en fantastisk s\u00e6tning, som v\u00e6lter al gammel lovreligion. Det er virkelig Jesu evangelium i en meget kort og kontant formulering. Men uanset, hvor fantastisk denne overskrift er, s\u00e5 tiltr\u00e6kkes al opm\u00e6rksomhed af den lille indskr\u00e6nkning: \u201dMen bespottelse mod \u00c5nden skal ikke tilgives\u201d. Og indskr\u00e6nkningen er tilstr\u00e6kkelig tvetydig til at kunne rumme alleh\u00e5nde forestillinger og spekulationer, og der er heller ikke nogen gr\u00e6nser for, hvad folk har forestillet sig.<\/p>\n

Men hvad betyder denne tilf\u00f8jelse: at den, der taler mod Hellig\u00e5nden ikke skal tilgives, hverken i denne verden eller i den kommende?<\/p>\n

Hvis vi forel\u00f8big bliver i det gamle kodesprog, s\u00e5 betyder d\u00e9t: ikke at blive tilgivet, det samme som at blive fortabt, at g\u00e5 glip af frelsen. Og for at komme ud af det gamle kirkelige kodesprog, s\u00e5 m\u00e5 vi g\u00e5 et skridt videre og sp\u00f8rge: Hvad er frelse? \u2013 N\u00e5r vi ser p\u00e5 Jesushistorierne og Jesu brug af disse ord og vendinger, ser p\u00e5 hans lignelser og helbredelser, hvad er det s\u00e5 der ligger i ordet frelse?<\/p>\n

Det bedste og tydeligste billede af d\u00e9t, er lignelsen om den fortabte s\u00f8n. Hvad er frelsen for den fortabte s\u00f8n? Det er, at han bliver modtaget med \u00e5bne arme, selv om han langt fra har fortjent det. Og der bliver holdt fest for ham og han bliver genindsat i al v\u00e6rdighed som s\u00f8n af huset, p\u00e5 trods af, at han har spildt sit liv og sine muligheder og i grunden h\u00e5net sin far og sin familie ved at kr\u00e6ve arven ud f\u00f8r tid.<\/p>\n

Denne historie fort\u00e6ller Jesus ene og alene for at illustrere, hvordan Gud selv har det med mennesker. Han ved, at menneskehedens lange historie handler om mange forbrydelser, udnyttelse af sm\u00e5folk, egoisme, vold, gr\u00e5dighed \u2013 selv om tilv\u00e6relsen i sin rigdom indbyder til gavmildhed og overb\u00e6renhed. Selv nok s\u00e5 mange love og bestemmelser og ti bud og straf og trusler havde ikke kunne g\u00f8re noget alvorligt ved menneskenes bedr\u00f8velige m\u00e5de at \u00f8del\u00e6gge tilv\u00e6relsen p\u00e5.<\/p>\n

Det radikalt nye i Jesu historier og i hans konkrete adf\u00e6rd over for mennesker er, at han erkl\u00e6rer, at Gud har hjerte som den gamle far i lignelsen. At han har en \u00e5ben favn, at han ser bort fra ford\u00f8mmelsen, lige meget hvor berettiget den er.<\/p>\n

Det er k\u00e6rnen og nerven i Jesu forkyndelse. Det er disse l\u00f8fter om, at Gud tager menneskene som de er. Der er ikke nogen mulighed for at falde uden for hans k\u00e6rlighed. Han ops\u00f8ger det fortabte, tr\u00f8ster de s\u00f8rgende og tilgiver dem, der vender om.<\/p>\n

Det er Jesu l\u00f8fter. At stole p\u00e5 dem er det, der hedder frelse.<\/p>\n

At stole p\u00e5 de l\u00f8fter det er at kunne smide hele fortidens byrde af sig, alt det, der er g\u00e5et forkert, og som vi ikke har magt til at rette op p\u00e5.<\/p>\n

At stole p\u00e5 de l\u00f8fter er at blive lettet, at f\u00e5 mulighed for at leve glad og ubekymret og tage fat p\u00e5 problemerne og sine egne mangler med fortr\u00f8stning. At s\u00e6tte sin lid til, at et menneske er Guds elskede, hvordan det end g\u00e5r. Det er frelse. At leve glad og taknemmelig ud af Guds n\u00e5de og anstrenge sig for at lade den n\u00e5de brede sig \u2013 det er frelse. At s\u00e6tte sin lid til, at Guds k\u00e6rlighed er en ubegr\u00e6nset magt, der ikke g\u00f8r holdt over for d\u00f8den selv. Det er frelse og det er nyt liv.<\/p>\n

Fortabelse er alt det modsatte. Det er at tro, at man ikke har andre udsigter end dem, man selv har skabt sig, at man for evigt h\u00e6nger p\u00e5 sine fejl og misgerninger, at der ikke er nogen magt i verden, som kan g\u00f8re d\u00f8den lille, og at alt g\u00e5r efter fortjeneste. Fortabelse er at g\u00f8re ligesom den sure storebroder i lignelsen, der m\u00e5ske aldrig kom ind til gildet og fik r\u00f8rt danseskoene, fordi han var s\u00e5 vred over, at faderen ikke lod alt g\u00e5 efter fortjeneste, men efter barmhjertighed.<\/p>\n

Hvordan kommer vi nu tilbage til bespottelsen mod \u00e5nden, som aldrig kan tilgives?<\/p>\n

Sammenh\u00e6ngen er helt enkel, for den, der siger: jeg tror ikke p\u00e5 Jesu l\u00f8fter; jeg tror ikke de er talt ud af Guds \u00e5nd; jeg tror ikke, de udtrykker tilv\u00e6relsens dybeste sammenh\u00e6ng \u2013 han har jo n\u00e6gtet at tage imod denne k\u00e6rlighed og gl\u00e6de og tilgivelse. At spotte \u00e5nden er at sige nej til, at tro Jesu l\u00f8fter, tro at de er talt ud af Guds \u00e5nd. At spotte \u00e5nden er alts\u00e5 i bund og grund det, at n\u00e6gte at lade sig tilgive og modtage med \u00e5bne arme. Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Det, der ikke er tilgivelse for, er det ikke at ville lade sig tilgive.<\/p>\n

S\u00e5 det, Jesus udtrykker med de opsigtsv\u00e6kkende ord om bespottelse mod Hellig\u00e5nden, er alts\u00e5 i grunden noget som er ret indlysende: Den, der ikke vil modtage tilgivelse, kan ikke f\u00e5 tilgivelse. Det kan d\u00e5rligt v\u00e6re anderledes s\u00e5 l\u00e6nge vi er mennesker med ret og pligt og frihed til at v\u00e6lge vores vej.<\/p>\n

Indledningss\u00e6tningen bliver alts\u00e5 st\u00e5ende: \u201dAl synd og bespottelse skal tilgives mennesker\u201d \u2013 tilf\u00f8jelsen er ikke nogen hemmelig og truende indskr\u00e6nkning \u2013 n\u00e6sten tv\u00e6rtimod. Den siger, at Guds k\u00e6rlighed, tilgivelse og gl\u00e6de st\u00e5r \u00e5ben for enhver, der vil tage imod.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing
\nS\u00f8ndergade 43
\nDK-5970 \u00c6resk\u00f8bing
\nTel.: +45 62 52 11 72
\nE-mail: logj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

12. s\u00f8ndag efter trinitatis, 3.9.2006 Matt\u00e6us 12, 31-42, Lars Ole Gjesing Teksterne i dag danner et smukt m\u00f8nster med centrum i ordets magt. Matth\u00e6us har her i kap. 12 samlet nogle Jesusord, der handler om ords m\u00e6gtige betydning, og stykket fra Jakobs brev med de dramatiske billeder af, hvad tungen kan afstedkomme, er lagt oven […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16274,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,853,496,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11321","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-bibel","category-kapitel-12-chapter-12-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11321","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11321"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11321\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16412,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11321\/revisions\/16412"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16274"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11321"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11321"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11321"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11321"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11321"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11321"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11321"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}