{"id":11331,"date":"2021-02-07T19:49:02","date_gmt":"2021-02-07T19:49:02","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11331"},"modified":"2023-02-07T14:42:59","modified_gmt":"2023-02-07T13:42:59","slug":"mattaeus-20-20-28-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-20-20-28-2\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 20, 20-28"},"content":{"rendered":"
\n

13. s\u00f8ndag efter trinitatis, 10.9.2006
\nMatt. 20, 20-28, Arne \u00d8rtved<\/span><\/b><\/h3>\n

Det er nu slet ikke s\u00e5 let at v\u00e6re mor sommetider. Det er ikke blot det, at man har alt besv\u00e6ret og smerterne ved at vente barnet og f\u00f8de det og st\u00e5 for meste af pasningen, mens de er sm\u00e5. Men det er ogs\u00e5 det, at man bindes s\u00e5 t\u00e6t til sine b\u00f8rn. M\u00e5ske er det indlagt i kvinder og m\u00f8dre fra Skaberens h\u00e5nd; m\u00e5ske opst\u00e5r det med ventetiden og f\u00f8dslen. De bindes i hvert fald s\u00e5 t\u00e6t sammen f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, at det n\u00e6sten ikke er til at rive i stykker.<\/p>\n

Moderf\u00f8lelse<\/em> kaldes det med et popul\u00e6rt ord; men det er meget mere end en f\u00f8lelse; det er ogs\u00e5 en n\u00e6sten uendelig omsorg og en bekymren sig langt ud over, hvad der er n\u00f8dvendigt, fordi b\u00f8rnene jo da p\u00e5 et vist tidspunkt for det meste kan klare sig selv. Ja, ikke bare kan<\/em>, men skal<\/em> klare sig selv.<\/p>\n

Det er n\u00f8dvendigt, at b\u00f8rnene, n\u00e5r tiden er inde, l\u00f8sriver sig fra deres mor, og at hun giver slip p\u00e5 dem. Det er ofte en h\u00e5rd proces for begge parter. Og sommetider g\u00e5r det s\u00e5 galt, at det ikke vil lykkes. Mor og barn bliver ved med at v\u00e6re afh\u00e6ngige af hinanden, s\u00e5 barnet aldrig bliver voksen, og aldrig for alvor kan vende sig mod et andet menneske og komme til at elske det helt og fuldt. Det kan der flyde megen ulykke af, som g\u00e5r ud over uskyldige parter i spillet.<\/p>\n

Mon ikke det var det, Jesus t\u00e6nkte p\u00e5, da han en gang i en diskussion om \u00e6gteskab og skilsmisse sagde, at en mand skal forlade sin far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal blive \u00e9t k\u00f8d. Den moderlige omsorg, som er s\u00e5 smuk og s\u00e5 n\u00f8dvendig til sm\u00e5 b\u00f8rn, kan udvikle sig til et ut\u00e5leligt og farligt tyranni. Ogs\u00e5 mange folkeeventyr handler om dette opg\u00f8r.<\/p>\n

Det er jo ikke, fordi m\u00f8drene er onde, at de g\u00f8r s\u00e5dan noget. Tv\u00e6rtimod; det er n\u00e6rmest, fordi de er for<\/em> gode. Det tager magten over dem og bliver en art bes\u00e6ttelse. De vil ikke slippe b\u00f8rnene, for s\u00e5 er de bange for, at de ikke har mere at leve for. De klamrer sig til moderrollen.<\/p>\n

Det starter med k\u00e6rligheden mellem en mor og hendes b\u00f8rn. Og det er da selveste livets mening, at man skal elske sin n\u00e6ste i stedet for sig selv; og den n\u00e6rmeste n\u00e6ste, en kvinde kan have, er da sit eget barn. Men s\u00e5 bliver hun bange for sin egen k\u00e6rlighed, fordi den er s\u00e5 stor og s\u00e5 kr\u00e6vende, og s\u00e5 forvandles den til sin mods\u00e6tning, – ikke had, men magt. Og m\u00f8dre st\u00e5r st\u00e6rkt, for de kan indgyde b\u00f8rnene en blivende skyldf\u00f8lelse, hvis de evig og altid f\u00e5r at h\u00f8re, hvor meget deres k\u00e6re mor har gjort for dem. De er kommet i bundl\u00f8s g\u00e6ld til hende; og hendes t\u00e5rer er altid, \u00e5h s\u00e5 berettigede.<\/p>\n

Nu lyder det m\u00e5ske, som om jeg har noget imod m\u00f8dre. Tv\u00e6rtimod! Jeg synes, at m\u00f8dre er en af Skaberens bedste opfindelser. Nej, dette her siges kun for at vise, hvor um\u00e5deligt sv\u00e6rt det er at v\u00e6re mor; og heldigvis slipper de fleste da fra det p\u00e5 bedste vis. Samtidig kan vi bedre forst\u00e5, hvorfor Zebed\u00e6uss\u00f8nnernes mor kommer til Jesus med sine to voksne s\u00f8nner for at sikre dem en plads i himlen i Guds n\u00e6rhed. Der er den moderlige omsorg da vist kammet over. For det f\u00f8rste er s\u00f8nnerne voksne; for det andet r\u00e6kker selv en mors kr\u00e6fter ikke til at s\u00f8rge for sine b\u00f8rn efter d\u00f8den og de sidste tider.<\/p>\n

Man kan godt undre sig lidt over, at denne lille begivenhed er blevet bevaret for eftertiden, for den er jo lidt pinlig, b\u00e5de for moderen og for s\u00f8nnerne og ikke mindst for disciplene, som bagefter bliver mopsede over mor-drengenes fors\u00f8g p\u00e5 at skaffe sig et forspring i den fremtidige salighed. Men beretningen st\u00e5r der jo alts\u00e5; og p\u00e5 denne s\u00f8ndag er det os, som godt kender til alt det, der r\u00f8rer sig mellem dem, som f\u00e5r den at h\u00f8re.<\/p>\n

Netop os! – Der er mange m\u00f8dre i kirke i dag – og mange s\u00f8nner, – og mange jaloux disciple. S\u00e5 det kunne faktisk ikke passe bedre. Her er stillet skarpt ind p\u00e5 en lovlig emsig mor, p\u00e5 et par s\u00f8nner, der skubber deres gamle mor foran sig, og p\u00e5 nogle sm\u00e5lige kammerater, som er bange for at g\u00e5 glip af noget. Hvad siger Jesus til dem? Hvad siger han til os?<\/p>\n

I ved slet ikke, hvad I beder om! Kan I m\u00e5ske t\u00f8mme den kalk, som jeg skal t\u00f8mme?<\/em> – Hvis vi overs\u00e6tter det til vores moderne verden, betyder det: Kan I g\u00e5 det igennem, som jeg skal igennem med korsf\u00e6stelse og d\u00f8d?<\/em> Jo! – Nej, men det var jo slet ikke det, vi spurgte om. Nej, men det kommer nu alligevel sagen ved, for vi kan ikke tage noget som helst med herfra, n\u00e5r vi engang skal d\u00f8. Hverken penge eller l\u00f8fter, hemmelige aftaler, fortjenester, fromhed, \u00e6re, charme, og hvad vi ellers kan smykke os med eller st\u00f8tte os til her p\u00e5 jorden. \u2013Alt sammen bliver til muld sammen med os, n\u00e5r vi d\u00f8r. Intet kan vi tage med os; intet kan vi bruge overfor Gud eller i k\u00e6rlighedens rige, som er det samme sted.<\/p>\n

Det er det, Jesus siger, til den k\u00e6re mor. End ikke en mors k\u00e6rlighed kan stille noget op der, fordi pladserne i Guds rige ikke er til salg for noget som helst, end ikke for noget s\u00e5 stort og st\u00e6rkt som moderk\u00e6rlighed. End ikke Jesus selv kan love de pladser bort til nogen, ikke fordi han ikke har magt og indflydelse i sin Faders rige; men fordi ingenting d\u00e9r g\u00e5r efter s\u00e5dan nogle regler, hvor man kan opn\u00e5 forh\u00e5ndsaftaler og andre fordele.<\/p>\n

Lige i f\u00f8rste omgang kan man godt blive skuffet, ja, m\u00e5ske ligefrem vred, n\u00e5r man h\u00f8rer det. Jeg mener: Hvor er vi s\u00e5 henne? S\u00e5 nytter det jo overhovedet ikke noget, at man bliver d\u00f8bt og g\u00e5r i kirke og opf\u00f8rer sig p\u00e6nt og holder sig gode venner med Jesus og tror rigtig meget p\u00e5 ham! – Nej, det nytter overhovedet ikke spor; man kan ingenting stille op.<\/p>\n

Men n\u00e5r man s\u00e5 f\u00e5r t\u00e6nkt sig om og set lidt n\u00f8jere p\u00e5 sig selv og sine v\u00e6ldige fortr\u00e6ffeligheder eller mangel p\u00e5 samme, s\u00e5 kan det da godt v\u00e6re, at man pludselig kan se, at det er godt, det ikke g\u00e5r efter de s\u00e6dvanlige regler i Guds rige; men at vi lader Ham suver\u00e6nt bestemme b\u00e5de pladserne og alt andet der.<\/p>\n

Der findes en anden m\u00e5de at se p\u00e5 mennesker p\u00e5 end vores, en anden m\u00e5de at bed\u00f8mme dem p\u00e5 end efter fortjeneste. Der findes en anden m\u00e5de at indrette et rige p\u00e5 end et, hvor man skaffer sig rettigheder p\u00e5 lovlig eller ulovlig vis. Der findes en anden m\u00e5de at leve med hinanden p\u00e5 end den, hvor man hele tiden skal mase sig frem foran de andre og skaffe sig position, magt, fordele.<\/p>\n

Guds rige er<\/em> helt anderledes end vores. P\u00e5 ethvert punkt. Alt indrettes og fungerer p\u00e5 en helt anden m\u00e5de, nemlig efter Guds sindelag og Guds m\u00e5lestok. Der er alting gennemsyret af k\u00e6rlighed; derfor ved man heller aldrig, hvem der f\u00e5r h\u00e6derspladserne; det ved kun Gud, n\u00e5r den tid kommer. Der drejer det sig hele tiden om at glemme sig selv i optagetheden af det andet menneske; det drejer sig om at tjene i stedet for at lade sig tjene.<\/p>\n

Det er der ingen fordele ved, undtagen for de sm\u00e5. Dem der her i vores verden hele tiden s\u00e6ttes ud af spillet eller taber i kampen om fordelene og magten. M\u00e5ske indser vi nu, hvilken vidunderlig lettelse det m\u00e5 v\u00e6re at kunne l\u00e6gge al den sammenbidte energi til side i et rige, hvor man bare kan leve livet for dets egen skyld, uden at opn\u00e5 noget, uden at mase sig frem, men frimodigt og muntert kan vende sig mod sin n\u00e6ste og dele livet med ham eller hende i k\u00e6rlighed.<\/p>\n

S\u00e5dan er der i Guds rige. Og det er allerede begyndt, n\u00e5r vi her f\u00e5r mod og tro til at slippe vort eget og overgive os til den Kristus, som levede hele sit liv p\u00e5 de vilk\u00e5r, og som vi er d\u00f8bt til at leve og d\u00f8 sammen med ved dag og nat. Amen.<\/p>\n

Pastor Arne \u00d8rtved
\nBirkeb\u00e6k 8
\nDK-7330 Brande
\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 18 10 98
\nE-mail: ortved@mail.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

13. s\u00f8ndag efter trinitatis, 10.9.2006 Matt. 20, 20-28, Arne \u00d8rtved Det er nu slet ikke s\u00e5 let at v\u00e6re mor sommetider. Det er ikke blot det, at man har alt besv\u00e6ret og smerterne ved at vente barnet og f\u00f8de det og st\u00e5 for meste af pasningen, mens de er sm\u00e5. Men det er ogs\u00e5 det, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16683,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,511,727,1170,157,853,108,111,139,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11331","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-13-so-n-trinitatis","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11331","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11331"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11331\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16684,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11331\/revisions\/16684"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16683"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11331"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11331"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11331"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11331"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11331"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11331"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11331"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}