{"id":11338,"date":"2021-02-07T19:49:05","date_gmt":"2021-02-07T19:49:05","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11338"},"modified":"2023-02-04T09:09:09","modified_gmt":"2023-02-04T08:09:09","slug":"johannes-51-15-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-51-15-3\/","title":{"rendered":"Johannes 5,1-15"},"content":{"rendered":"
\n

14. s\u00f8ndag efter trinitatis, 17.9.2006
\nJohannes 5,1-15, Hans-Ole J\u00f8rgensen<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Jeg h\u00f8rte engang i en radioudsendelse den nu afd\u00f8de forfatter Egon Nielsen fort\u00e6lle om et gravsted p\u00e5 en kirkeg\u00e5rd et sted ved den jyske vestkyst, hvor han havde sit bagland. Gravstedet tilh\u00f8rte en husmandsfamilie i det lille sogn, og der var p\u00e5 det tre sm\u00e5 kors, sat til minde om de tre sm\u00e5 b\u00f8rn, som de i den familie havde m\u00e5ttet b\u00e6re til graven i utide. For det h\u00e6nder jo, at mennesker m\u00e5 det. P\u00e5 et af korsene var der s\u00e5 anbragt de bibelske ord: Herren gav, Herren tog.<\/p>\n

De ord kunne folk p\u00e5 den egn ikke lide, fort\u00e6ller Egon Nielsen. For der manglede noget. Det bibelske citat var ikke taget med i sin fulde l\u00e6ngde. For i Jobs Bog, hvor det stammer fra \u2013 og det vidste folk i d\u00e9t sogn godt \u2013 st\u00e5r der: Herren gav, Herren tog, Herrens navn v\u00e6re lovet!<\/p>\n

Det sidste \u2013 Herrens navn v\u00e6re lovet \u2013 det havde for\u00e6ldrene til de tre sm\u00e5 d\u00f8de b\u00f8rn ikke kunnet f\u00e5 sig til at skrive p\u00e5 deres grave. For det svarede ikke til, hvad de selv f\u00f8lte. De syntes ikke, at Herrens navn var at love for det, der var h\u00e6ndt dem. De syntes, at om det var Herren, der havde taget, s\u00e5 var det i hvert fald i urimelig utide. S\u00e5 l\u00e6ngere kunne den tekst ikke blive for deres vedkommende: Herren gav, Herren tog. S\u00e5 m\u00e5tte folk mene, hvad de ville.<\/p>\n

Hvad der r\u00f8rer sig i en s\u00e5dan sag, har med vores gudsbillede at g\u00f8re. Hvad disse for\u00e6ldre i deres sorg over deres d\u00f8de b\u00f8rn s\u00e5 forst\u00e5eligt protesterer imod er den t\u00e6nkning om Gud, der ikke blot lader det v\u00e6re hans vilje og gerning, alt hvad der sker, men som ogs\u00e5 forlanger af os, at vi skal tage imod det uden at kny, ja med taknemmelige sind, i sorg som i gl\u00e6de og ganske uanset om vi nu ellers menneskeligt og naturligt f\u00f8ler det ene eller det andet ved det.<\/p>\n

Det er i det gudsbillede, Job i Det gamle Testamente siger: Herren gav, Herren tog, Herrens navn v\u00e6ret lovet.<\/p>\n

Men har for\u00e6ldrene ikke ret? Bliver Gud ikke en kynisk Gud, hvis vi skal t\u00e6nke det s\u00e5dan? En Gud, der er ligeglad med sit menneske? Med hvad vi menneskeligt og naturligt oplever, n\u00e5r vi lever vores liv og rammes af s\u00e5 det ene og s\u00e5 det andet forf\u00e6rdelige?<\/p>\n

Jo, det g\u00f8r han. Og derfor passer den t\u00e6nkning heller ikke med Jesus.<\/p>\n

Den passer med Det gamle Testamente. Eller med sider af Det gamle Testamente. D\u00e9r kan vi nemt finde tr\u00e6k bevidnet af en Gud, der er altings ophav, s\u00e5vel det gode som det onde, af en Gud der med sk\u00e6bnens tilskikkelser i sin magtfulde h\u00e5nd b\u00e5de gavmildt bel\u00f8nner og grufuldt straffer sine skabninger, og som endda ogs\u00e5 somme tider lunefuldt og despotisk og efter et s\u00e6rt forgodtbefindende kan handle med mennesker s\u00e5 meningsl\u00f8shed og urimelighed skriger til himlen derover. Vi har ogs\u00e5 i dag h\u00f8rt ansatser til s\u00e5danne tanker om Gud. De var i teksten, jeg l\u00e6ste fra alteret. \u201dDet er dig, der har forvoldt det\u201d siger salmisten til Gud om sin lidelse.<\/p>\n

Men med Jesus passer det ikke. Og derfor har ogs\u00e5 vi lov at sl\u00e5 f\u00f8lge med alverdens lidende for\u00e6ldre i deres sorg over mistede b\u00f8rn – og der er s\u00e5m\u00e6nd nok at t\u00e6nke p\u00e5 – eller i hvad anden urimelig smerte, der nu end har ramt mennesker, at sl\u00e5 f\u00f8lge med dem i den tr\u00f8st, at hvad der end har ramt dem og m\u00e5ske ogs\u00e5 os selv af ondt og forf\u00e6rdeligt, det er ikke Gud, der har villet det s\u00e5dan.<\/p>\n

Vel er det altid en foruds\u00e6tning, n\u00e5r vi g\u00f8r os tanker og taler om Gud, at der er hemmeligheder hos ham, som det ikke er besk\u00e5ret mennesker at tr\u00e6nge ind i. Men den Gud, der har givet sig til kende i Jesus, han ser anderledes ud.<\/p>\n

Engang imellem skal vi derfor nok ogs\u00e5 minde hinanden om, at n\u00e5r vi l\u00e6ser af de gammeltestamentlige tekster i vore gudstjenester, s\u00e5 er det undertiden mere for at provokere eller s\u00e6tte i relief det, der bringes p\u00e5 bane med Jesus, end for at udsige den endegyldige sandhed om noget. J\u00e6vnligt h\u00f8rer vi i disse gammeltestamentlige tekster noget, der korrigeres voldsomt og afg\u00f8rende af evangelieteksten, n\u00e5r vi n\u00e5r frem til den. Og s\u00e5dan er det f.eks. i dag.<\/p>\n

For havde Jesus t\u00e6nkt om den syge mand ved Betesda Dam, der havde ligget syg der i 38 \u00e5r, at hans lidelse var blevet ham p\u00e5f\u00f8rt af Gud, s\u00e5 ville han n\u00e6ppe have grebet ind og have helbredt ham.<\/p>\n

Nogle af de ramte \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 manden selv \u2013 har muligvis selv t\u00e6nkt, at de i deres lidelse var ramt af Guds straf, hans vrede, ugunst eller glemsel. For de var t\u00e6t p\u00e5 Det gamle Testamentes verden. Men i beretningen selv \u2013 som den er fortalt i Det nye Testamente \u2013 er sygdommen og lidelsen forst\u00e5et, ikke som noget Gud har sendt, men som noget der ogs\u00e5 er h\u00e1m fjendtligt og imod. Ellers ville Jesus ikke have haft grund til at gribe ind.<\/p>\n

Vi st\u00e5r her ved en afg\u00f8rende korrektion af de tanker, der i Det gamle Testamente t\u00e6nkes om Gud. Og den er vigtig. For f\u00e5r vi ikke den med, s\u00e5 kan vi ikke holde ulykken og dens h\u00e6rgen, lidelsen og alle dens urimelige og tilf\u00e6ldige nedslag iblandt os ude fra det, der er Guds vilje og gerning. Og s\u00e5 kan vi ikke protestere, n\u00e5r vi rammes. Knap nok kan vi tillade os at s\u00f8rge. For er det Gud, der sender det alt sammen over os, s\u00e5 har vi ydmygt at b\u00f8je os for det.<\/p>\n

At sige Herrens navn v\u00e6re lovet, ogs\u00e5 n\u00e5r livet bliver os tungt og umedg\u00f8rligt og vi menneskeligt og naturligt kun kan s\u00f8rge og gr\u00e6de eller skrige af smerte.<\/p>\n

Skulle vi give afkald p\u00e5 det, ville vi blive umennesker. Og det er ikke kristendommens mening.<\/p>\n

Ved Betesda Dam ser vi i et uhyggeligt koncentrat den verden hos os, der er alt for fuld af blind tilf\u00e6ldighed og ubegrundet lidelse.<\/p>\n

Vi ser det p\u00e5 de syge. P\u00e5 dem, der her nu p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de s\u00e5 tilf\u00e6ldigt er blevet ramt. Men vi ser det ogs\u00e5 p\u00e5 dem, der bliver helbredt. Vi kan ikke komme fri af det sp\u00f8rgsm\u00e5l: hvorfor netop dem?<\/p>\n

Og vi kunne forts\u00e6tte med hver vore egne eksempler, eksempler fra vort eget liv eller vore k\u00e6res liv, fra den forf\u00e6rdelige tragedie med de mange b\u00f8rn i Rusland, fra flygtningelejre og f\u00e6ngsler ud over jorden og hvad ved jeg, hver dag har alt for meget at byde p\u00e5 af det, der ikke kan v\u00e6re sendt over mennesker fra den Gud, der i Jesu liv har vist sig som en barmhjertighedens Gud.<\/p>\n

Det vi skal synge i den sidste salme i dag om Gud, at han lod snefald hegne mod frosten barsk og h\u00e5rd, og lod det t\u00f8 og regne og varme mildt i v\u00e5r, det kan vi almindeligvis godt synge hos os i Danmark. Men andre steder i verden kan det undertiden v\u00e6re ganske sv\u00e6rt. For der gik det m\u00e5ske ikke med h\u00f8sten som hos os. Og hvad skal de s\u00e5 t\u00e6nke om Gud? Skal de s\u00e5 t\u00e6nke, at s\u00e5 er han \u00e9n, der ikke vil d\u00e9m det godt? Det kan de let komme til, men det er ikke det, der er kristendom.<\/p>\n

Kristendom er, hvad der st\u00e5r lidt l\u00e6ngere nede i salmen, at Gud er en Gud, der r\u00f8res selv af ravnes n\u00f8d. Og ikke vil, at nogen af hans skulle savne dagligt br\u00f8d.<\/p>\n

Og n\u00e5r virkeligheden s\u00e5 er en anden, s\u00e5 er det af andre grunde. S\u00e5 er det fordi noget er g\u00e5et i stykker. Og fordi heller ikke Gud har magt nok at s\u00e6tte bag sin barmhjertighed.<\/p>\n

Om manden ved Betesda Dam m\u00e5 vi g\u00f8re os lignende tanker. For han blev ramt af Guds barmhjertighed, men hvad med de andre?<\/p>\n

Og derfor m\u00e5 vi ogs\u00e5 ende ved det, der er at sige om alle Jesu underfulde gerninger, at var der ikke m\u00e9re at hente i dem end det, de var som konkrete velgerninger mod d\u00e9 bestemte mennesker, de ramte, s\u00e5 var det for lidt til at danne grund under nogen varende gl\u00e6de hos os. Og derfor m\u00e5 vi se dem, disse underfulde gerninger,<\/p>\n

som det de \u00f3gs\u00e5 var: tegn p\u00e5 Guds vilje og v\u00e6sen.<\/p>\n

Jesu underfulde gerninger var ikke nok. De nyttede ikke stort i en verden, der b\u00e5de dengang og nu er fuld af n\u00f8d og d\u00f8d og elendighed. Men som de tegn, disse handlinger \u00f3gs\u00e5 var \u2013 tegn p\u00e5 Guds vilje og v\u00e6sen \u2013 blev de grundlag for en tro hos mennesker, som er god at have med sig, n\u00e5r et menneskeliv skal leves, og ikke mindst n\u00e5r det skal leves i kamp og den fornemmelse truer med at overmande os, at vi ikke er nogle, der er \u00f8nskede her.<\/p>\n

I den tro, som Jesus p\u00e5 den m\u00e5de har rakt os, er den fornemmelse modsagt s\u00e5 kraftigt, som det overhovedet er muligt. For lader vi de tegn, der var i Jesu liv \u2013 det tegn, der i d\u00e5ben mere end noget andet sted g\u00f8res tydeligt som et k\u00e6rtegn \u2013 lader vi det v\u00e6re sandhedens fundament i vort liv, s\u00e5 vi i al vor sk\u00e6bne ved os fulgt p\u00e5 vore veje af \u201dfaderens k\u00e6rlige sind\u201d \u2013 som det hedder i en salme – s\u00e5 er vi bedre rustede til det, vi skal magte og t\u00e5le, end ellers.<\/p>\n

For det k\u00e6rtegn, der bevidner for os den Guds gode vilje, der nok kan vakle i sin magt men aldrig i sin agt, er det godt og sandt at love Herrens navn. Det er det ogs\u00e5 naturligvis for det liv, vi f\u00e5r \u2013 og dets gaver – om det passer med, hvad vi menneskeligt og naturligt f\u00f8ler.<\/p>\n

Men g\u00e5r det i stykker for dig, har du lov at gr\u00e6de.<\/p>\n

Gud vil engang g\u00f8re ende p\u00e5 al lidelse. Hvordan og hvorledes er det ikke givet os at v\u00e6re inde i, ej heller hvorn\u00e5r. Indtil videre skal vi leve det liv, vi kender, de gode dage som de onde, k\u00e6mpe vore kampe, og ogs\u00e5 dem, der g\u00e6lder de andre, s\u00e5 tappert og muntert som vi nu kan. Men d\u00e9t er vi blevet givet som en styrke i kampen: aldrig at tro, at vi glemmes af den Gud, der fra begyndelsen skabte os til et liv, der var s\u00e5re godt, og som stadig har det i sinde.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Hans-Ole J\u00f8rgensen
\nHyrdestr\u00e6de 5
\nDK-6000 Kolding
\nTel.: +45 75 52 06 61
\nE-mail: haoj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

14. s\u00f8ndag efter trinitatis, 17.9.2006 Johannes 5,1-15, Hans-Ole J\u00f8rgensen Jeg h\u00f8rte engang i en radioudsendelse den nu afd\u00f8de forfatter Egon Nielsen fort\u00e6lle om et gravsted p\u00e5 en kirkeg\u00e5rd et sted ved den jyske vestkyst, hvor han havde sit bagland. Gravstedet tilh\u00f8rte en husmandsfamilie i det lille sogn, og der var p\u00e5 det tre sm\u00e5 kors, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7071,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,512,727,853,108,111,526,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11338","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-14-so-n-trinitatis","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-05-chapter-05-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11338","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11338"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11338\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16437,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11338\/revisions\/16437"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7071"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11338"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11338"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11338"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11338"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11338"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11338"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11338"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}