{"id":11348,"date":"2021-02-07T19:49:08","date_gmt":"2021-02-07T19:49:08","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11348"},"modified":"2023-01-31T10:52:57","modified_gmt":"2023-01-31T09:52:57","slug":"lukas-10-38-42-6","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-10-38-42-6\/","title":{"rendered":"Lukas 10, 38-42"},"content":{"rendered":"
\n

15. s\u00f8ndag efter trinitatis, 24.9.2006
\nLukas 10, 38-42, Elof Westergaard <\/span><\/b><\/h3>\n
\n
    \n
  1. Jesu svar til Martha, at kun \u00e9t er forn\u00f8dent, er et svar p\u00e5 hendes kritik af s\u00f8steren Marie. Jesus er p\u00e5 bes\u00f8g hos disse to s\u00f8stre. Martha har travlt med at s\u00f8rge for Jesus, mens Marie sidder og lytter p\u00e5 ham. Martha er imidlertid ikke tilfreds. Hun skuler. Hun er irriteret og vred. Hun \u00f8nsker s\u00f8sterens hj\u00e6lp, og til sidste udbryder hun og siger til Jesus: \u201dHerre er du ligeglad med, at min s\u00f8ster lader mig v\u00e6re alene om at s\u00f8rge for dig.\u201d<\/li>\n
  2. Havde Martha forventet, at blive bekr\u00e6ftet i, at hendes irritation var berettiget – s\u00e5 m\u00e5 hun imidlertid blive skuffet. Jesus afviser hendes fordring om, at han skal irettes\u00e6tte Marie. Han svarer i stedet Martha med ordene: \u201dDu g\u00f8r dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men \u00e9t er forn\u00f8dent\u201d.<\/li>\n
  3. Det ene forn\u00f8dne, hvad er s\u00e5 det? Jo, Jesus tilf\u00f8jer, at Marie har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende. Det vil umiddelbart sige, at det er Marie, der g\u00f8r det ene forn\u00f8dne ved at s\u00e6tte sig og lytte til Jesus.<\/li>\n
  4. Dommen er for en umiddelbar betragtning faldet modsat ud. Den falder nu over Martha. Dommen har flyttet sig: Martha d\u00f8mmer Marie, og vi d\u00f8mmer nu Martha.<\/li>\n
  5. De to kvinder st\u00e5r med deres handlinger frem som mods\u00e6tninger, og vi kan spejle os selv i dem. Vort syn p\u00e5, hvad er vigtigt, kan vi ogs\u00e5 diskutere ud fra deres forskellige adf\u00e6rd. Den aktive husmor overfor den mere den passive, men deltagende selskabsdame, tjeneren overfor nyderen. Disse mods\u00e6tninger kan opstilles p\u00e5 en mangfoldig vis \u2013 alt efter, hvem sympatien mest ligger hos, og hvem forst\u00e5elsen er st\u00f8rst for: Martha eller Marie<\/li>\n
  6. At dyrke mods\u00e6tningen mellem de to s\u00f8stre, betone og understrege hvilke handlinger der er bedst, kan s\u00e5ledes v\u00e6kke diskussion, men s\u00e5danne diskussioner er imidlertid af sekund\u00e6r betydning. Hvis vi blot g\u00f8r en dyd ud af dette mods\u00e6tningsforhold mellem de to kvinder, g\u00f8r vi os det for let.<\/li>\n
  7. Jesus siger ganske vist: \u201dMaria har valgt den gode del\u201d, men han siger jo ikke dermed, at Martha har taget den d\u00e5rlige del ved at handle, som hun g\u00f8r, da Jesus kommer ind i huset. Det er en fejlslutning at g\u00f8re sig en s\u00e5dan dom. Jesus forholder sig ikke til Marthas aktivitet i huset, men derimod til hendes kritik af og dom over s\u00f8steren.<\/li>\n
  8. Marthas irritation og vrede over s\u00f8steren er ubegrundet. Hun g\u00f8r sig bekymringer og bliver irriteret uden grund, svarer Jesus. Martha har ikke ret til at sammenligne sin egen indsats, og heraf d\u00f8mme s\u00f8steren. En anden person, en figur i en af Jesus lignelser, tr\u00e6der her frem i erindringen og tydeligg\u00f8r, hvori Martha fejler ved sin kritik af sin s\u00f8ster. Det er faris\u00e6eren, som beder til Gud i templet med ord om alt det gode, han selv har gjort, og som s\u00e5 tilf\u00f8jer, at han heldigvis ikke er som alle de andre, som f.eks. den tolder, der ogs\u00e5 st\u00e5r i templet. Under Marthas irritation gemmer sig den samme rethaveriske tiltro til sig selv og sine egne handlinger, som vi finder hos faris\u00e6eren i lignelsen. Hun bekymrer sig om noget, hun dybest set ikke skal bekymre sig om. Hun irriteres over noget, som hun ret beset ikke burde irriteres over. Hun mangler den ydmyghed, som g\u00f8r at hun kan se og har sans for den mangfoldige m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi mennesker kan v\u00e6re til gl\u00e6de og gavn for hinanden. Det kan v\u00e6re ved at d\u00e6kke et fint bord, s\u00e6tte blomster i vaser og tilberede en ret. Det kan v\u00e6re samtalen og ved at lytte. N\u00e6rv\u00e6ret kan have mange dragter og udtryksformer. Det kan v\u00e6re s\u00e5vel tilstede i Marthas som Marias handlinger.<\/li>\n
  9. S\u00e5 lad os ikke ud fra denne beretning hverken d\u00f8mme den ene eller den anden s\u00f8ster. Lad v\u00e6re med at t\u00e6nke som Martha: det er da ogs\u00e5 irriterende, at hun sidder der og g\u00f8r ingenting. Eller omvendt lad os v\u00e6re med at brokke os over Martha, fordi hun s\u00f8rger for Jesu velbefindende ved at g\u00e5 omkring i huset og forberede mad og drikke. D\u00f8m ikke, men giv plads til dem begge, plads til mangfoldighed, plads til hver en d\u00f8bt, med hver vores svaghed og styrke. Det er lettere sagt end gjort, for vi g\u00f8r det hele tiden, d\u00f8mmer hinanden, vurderer hinanden og vurderes af hinanden. Men det blik Jesus rettere mod verden, Guds blik, s\u00e6tter imidlertid alle vore domme i et andet perspektiv, nemlig under Guds dom og n\u00e5de. Men kan man s\u00e5 indvende. Nok siger Jesus ikke, at Martha handler forkert, men han siger da, at kun et er forn\u00f8dent. Hvad betyder s\u00e5 dette med det ene forn\u00f8dne? Hvad er det ene forn\u00f8dne?<\/li>\n
  10. Hos Brorson i salmen, vi lige har sunget, h\u00f8rer vi: \u201d\u00c9t forn\u00f8dent er; det ene\/ l\u00e6r mig, Gud, at kende ret! \/Verden kan mig intet tjene,\/ sk\u00f8nt den synes fin og let,\/ den er kun en byrde, som nager og plager,…\u201d . Det ene forn\u00f8dne er her det modsatte af verden, af det hernede. Brorson forts\u00e6tter: \u201dVil du dette ene tage,\/ s\u00f8g det ej p\u00e5 denne jord,\/ lad, hvor jordisk er, tilbage,\/ s\u00f8g det oppe,..\u201d Det ene forn\u00f8dne er alts\u00e5 noget \u201doppe\u201d og \u201dikke af verden.\u201d Hvad er det for noget snak? Er det verdensforsagelse, himmelfart og pilgrimsf\u00e6rd, der er det forn\u00f8dne? Drejer det sig bare om at slippe livet her? Finde lykken hinsides? Nej.! Brorson forts\u00e6tter: \u201ds\u00f8g det oppe\/ s\u00f8g det, hvor at Guddom og manddom forenet sig finde,\/ og hvor al fuldkommenheds fylde er inde,\/ d\u00e9r, d\u00e9r er det ene n\u00f8dvendige ret, \/d\u00e9r, d\u00e9r er min ene, mit alting i \u00e9t.\u201d Hos Brorson holdes l\u00e6ngslen efter himlen \u2013 den er ogs\u00e5 del af vort h\u00e5b – i sp\u00e6nd af det, som allerede er givet her, nemlig den ene forn\u00f8dne, som er den i hvem guddom og manddom har forenet sig. Mere ligefrem sagt: Det er Jesus. Han er det ene forn\u00f8dne.<\/li>\n
  11. Han er det ene forn\u00f8dne, fordi han giver os del i Guds blik p\u00e5 verden. Dvs. han s\u00e6tter vore domme i et andet perspektiv. De st\u00e5r ikke blot alene pr\u00e6get af alle vore egne bekymringer, af vor misundelse, jalousi, af vor vrede, dumhed, bestialitet og uforstand. Vi stilles i ham under Guds dom og n\u00e5de.<\/li>\n
  12. Vi beh\u00f8ver s\u00e5ledes ikke l\u00e6ngere v\u00e6re bekymrede for noget. Han giver os plads og h\u00e5b om, at vi som Martha og Marie m\u00e5 f\u00e5 del i Guds n\u00e6rv\u00e6r og n\u00e5de. Som Jesus dengang kom ind i deres landsby og hus, s\u00e5ledes kommer han stadig med sit ord. I Jesu navn. Amen.
    \n
    \n<\/li>\n<\/ol>\n

    Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
    \nMarieh\u00f8j 17
    \nDK-8600 Silkeborg
    \nTel.: +45 \u2013 86 80 08 15
    \nE-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    15. s\u00f8ndag efter trinitatis, 24.9.2006 Lukas 10, 38-42, Elof Westergaard Jesu svar til Martha, at kun \u00e9t er forn\u00f8dent, er et svar p\u00e5 hendes kritik af s\u00f8steren Marie. Jesus er p\u00e5 bes\u00f8g hos disse to s\u00f8stre. Martha har travlt med at s\u00f8rge for Jesus, mens Marie sidder og lytter p\u00e5 ham. Martha er imidlertid ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16233,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,513,727,853,108,111,529,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11348","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-15-so-n-trinitatis","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11348","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11348"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11348\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16234,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11348\/revisions\/16234"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16233"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11348"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11348"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11348"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11348"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11348"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11348"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11348"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}