{"id":11363,"date":"2021-02-07T19:48:58","date_gmt":"2021-02-07T19:48:58","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11363"},"modified":"2023-02-08T11:39:13","modified_gmt":"2023-02-08T10:39:13","slug":"johannes-1119-45-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1119-45-2\/","title":{"rendered":"Johannes 11,19-45"},"content":{"rendered":"
\n

16. s\u00f8ndag efter trinitatis (h\u00f8stgudstjeneste), 1.10.2006
\nJohannes 11,19-45, Erik Bredmose Simonsen<\/span><\/b><\/h3>\n

S\u00e5 er h\u00f8sten ved at v\u00e6re bj\u00e6rget for i \u00e5r – p\u00e5 trods kan man vel n\u00e6sten sige, for vejret har bestemt ikke v\u00e6ret s\u00e6rlig h\u00f8stvenligt.<\/p>\n

Dog, nu om stunder har vi p\u00e5 stort alle omr\u00e5der i vores forhold til naturen s\u00e5 mange hj\u00e6lpemidler, at vi i hvert fald i et vist omfang har gjort os uafh\u00e6ngige af dens luner. Mejet\u00e6rskede og kornt\u00f8rringsanl\u00e6g er blot nogle f\u00e5 af de redskaber, vi har f\u00e5et i h\u00e6nde, og som g\u00f8r h\u00f8sten ganske anderledes end den var det for blot en generation siden. Og det er formodentlig ogs\u00e5 derfor, man ikke har m\u00f8dt den store panik, selvom regn og byger blev ved med at h\u00e6rge vort land i her i h\u00f8stperioden.<\/p>\n

M\u00e5ske er denne tilsyneladende g\u00f8ren sig fri af naturen en stor del af baggrunden for, at ogs\u00e5 gudsfrygten er mere eller mindre forsvundet i vore dage. Vi frygter tilsyneladende ikke l\u00e6ngere hverken naturen eller Gud.<\/p>\n

Gud opleves ikke l\u00e6ngere som garant for noget som helst, h\u00f8jst som en mere eller mindre god ide eller et princip, som man kan forholde sig til, ligesom man forholder sig til alle mulige andre ideer eller principper. Man kan v\u00e6re for eller imod, som man kan v\u00e6re for eller imod s\u00e5 meget andet.<\/p>\n

Det er ikke ualmindeligt at h\u00f8re, at folk afviser Gud og siger, nej jeg g\u00e5r nu mere ind for, at vi selv skal bestemme el. lign.<\/p>\n

I grunden er det jo ganske grotesk at forholde sig til Gud p\u00e5 den m\u00e5de, som om han er \u00e9n man kan g\u00e5 mere eller mindre ind for eller som om det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt Gud eller vi selv skal bestemme. Der er noget utroligt naivt, ja, noget barnligt over en s\u00e5dan forst\u00e5else. Men s\u00e5dan er det alts\u00e5 nu om stunder, fordi Gud ikke l\u00e6ngere opfattes som alm\u00e6gtig, som \u00e9n man b\u00f8r frygte. Gud er i stedet blevet en ligev\u00e6rdig partner i tilv\u00e6relsen, m\u00e5ske rangerer han en anelse h\u00f8jere end vi opfatter os selv, m\u00e5ske p\u00e5 h\u00f8jde med Dronning Margrethe, men s\u00e5 i hvert fald heller ikke mere.<\/p>\n

Ikke s\u00e5 s\u00e6rt at stadig flere tilsyneladende f\u00f8ler, at deres tilv\u00e6relse er blevet flad og usp\u00e6ndende. N\u00e5r man ikke l\u00e6ngere vil lade sig noget sige, ja, s\u00e5 er der f\u00f8lgelig heller ikke l\u00e6ngere noget, der siger \u00e9n noget. Hvad skal vi med vores liv? Hvad er vi her overhovedet for?<\/p>\n

For s\u00e5 vidt er der ikke l\u00e6ngere noget, der hindrer os i at g\u00f8re lige pr\u00e6cis, hvad vi har lyst til. Mennesket har – i hvert fald her i den vestlige verden – f\u00e5et den frihed, det har tilstr\u00e6bt igennem mere end 200 \u00e5r, og alt skulle s\u00e5ledes synes at v\u00e6re i den sk\u00f8nneste orden. Vi burde v\u00e6re glade og tilfredse.<\/p>\n

Det synes dog ikke at v\u00e6re tilf\u00e6ldet. Jo, naturligvis oplever vi da \u00f8jeblikke, hvor vi f\u00f8ler os lykkelige; men det er nu ikke den generelle livsstemning, man m\u00f8der. Snarere synes det at v\u00e6re den, at de fleste mere og mere har en fornemmelse af, at livet er et andet sted – et andet sted end der, hvor de selv befinder sig. Mange dr\u00f8mmer om en anden tilv\u00e6relse end den de har forh\u00e5nden.<\/p>\n

Men hvorfor nu dette, n\u00e5r vi tilsyneladende har f\u00e5et det, som vi gerne vil ha‘ det? Ikke bare har vi f\u00e5et vores frihed, vi f\u00e5r ogs\u00e5 i vores del af verden alle vores behov d\u00e6kket, hvad ang\u00e5r f\u00f8de og andre forn\u00f8denheder, ja, mere til, meget mere til, vi kan i det daglige erhverve os forbrugsgoder, der r\u00e6kker langt ud over, hvad der kan kaldes forn\u00f8dent, langt ud over hvad vi har behov for.<\/p>\n

Vi burde s\u00e5ledes have det som blommen i \u00e6gget. Tilsyneladende har vi f\u00e5et skabt os vores eget paradis p\u00e5 jorden. – Og dog oplever vi det ikke s\u00e5dan.<\/p>\n

M\u00e5ske skyldes det, at det hele er blevet for let. Der er ikke mere noget at k\u00e6mpe for. Der er ikke noget perspektiv. Tilv\u00e6relsen klasker sammen for os, fordi den er blevet ulidelig i al sin lethed.<\/p>\n

Og m\u00e5ske har det alt sammen noget at g\u00f8re med, at vi slet ikke er blevet s\u00e5 frie, som vi g\u00e5r og bilder os ind. Vi er i hvert fald blevet mere bundet til os selv end mennesker nogen sinde tidligere i historien har v\u00e6ret det. Vi kan da godt sige, at vi nu har tilk\u00e6mpet os magten over tilv\u00e6relsen, s\u00e5dan som vi har dr\u00f8mt om det; men i stedet for at h\u00f8ste gevinsten heraf, m\u00f8der vi nu mere og mere bagsiden af vore dr\u00f8mme: den brutale virkelighed er nemlig den, at vi med afskaffelsen af troen p\u00e5, at vi beror p\u00e5 noget uden for os selv, noget andet end os selv, st\u00e5r i en situation, hvor vi s\u00e5 ogs\u00e5 m\u00e5 b\u00e6re alting selv. N\u00e5r vi vil selv, jamen s\u00e5 st\u00e5r og falder vores liv ogs\u00e5 med os selv. Alting beror p\u00e5 os selv.<\/p>\n

N\u00e5r vi har medgang i livet, n\u00e5r det g\u00e5r os godt, s\u00e5 har vi ikke det fjerneste imod at takke os selv herfor; og dog er det ikke ualmindeligt, at m\u00f8de mennesker, der pludselig oplever en s\u00e5 stor gl\u00e6de, at de har sv\u00e6rt ved at rumme den. Det at f\u00e5 et barn f.eks. opleves af mange som s\u00e5 overv\u00e6ldende, at det vil st\u00e5 dem meget fjernt blot at overveje at takke sig selv herfor. Men hvor skal de g\u00e5 hen, hvis alt er nedskrevet til at v\u00e6re noget, der beror p\u00e5 dem selv? hvor skal de f\u00e5 ord, der er store nok til at rumme deres gl\u00e6de og taknemmelighed? Til hvem skal de g\u00e5?<\/p>\n

S\u00e5vidt med den store gl\u00e6de.<\/p>\n

Bedre stedt er man ikke n\u00e5r modgang melder sig, n\u00e5r man st\u00e5r over for sygdom, sorg og d\u00f8d, n\u00e5r man st\u00e5r over for ensomhed, selvhad og fortvivlelse; til hvem skal vi s\u00e5 g\u00e5?<\/p>\n

Ja, vi kan selvf\u00f8lgelig fors\u00f8ge at hente tr\u00f8st i at t\u00f8rre noget af det altsammen af p\u00e5 andre, give samfundet skylden og lignende. Men den slags er jo n\u00e5r alt kommer til alt kun et elendigt d\u00e6kke over, at vi kun d\u00e5rligt kan klare det, n\u00e5r vi skal b\u00e6re det hele selv.<\/p>\n

Nederlag, modgang, sygdom og d\u00f8d passer sig ikke rigtig i den tilv\u00e6relse og det billede af os selv, vi har f\u00e5et bygget op, fordi vi her m\u00f8der vore egne begr\u00e6nsninger og gr\u00e6nser, det er her vi ikke selv sl\u00e5r til.<\/p>\n

Det ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at s\u00e5 mange mennesker i dag giver udtryk for livslede, fordi de har tabt meningen med det hele. For meningen med det hele, den kan vi jo ikke s\u00e5dan lige opfinde. Vi kan naturligvis godt have nogle forestillinger om, hvorfor vi er her og nogle gode ideer om, hvad vi skal her. Men netop fordi det kun er forestillinger og ideer, s\u00e5 er den slags slet ikke overbevisende nok til at jage menneskers angst for meningsl\u00f8sheden p\u00e5 flugt. Vi ved sikkert alle hvor lidt tyngde der er i vores ideer og forestillinger, n\u00e5r det kommer til stykket.<\/p>\n

Over for alt dette kan vi her i kirken holde fast i, at der er en mening med tilv\u00e6relsen og en mening med b\u00e5de dit og mit liv. En mening, der overhovedet ikke lader sig rokke af de indbildninger, vi lever i. En mening som vi er sat i, hvad enten vi s\u00e5 bryder os om det eller ej. Det kan godt v\u00e6re at meningen af og til kan forekomme skjult for hvermands \u00f8je, men den er der.<\/p>\n

Meningsgiveren er nemlig Gud selv. Hvor meget vi end fors\u00f8ger at g\u00f8re Gud til blot og bart en mere eller mindre god id\u00e9, hvor meget vi end fors\u00f8ger at overbevise os om, at Gud er d\u00f8d og borte og blot udtryk for gammel overtro, s\u00e5 er han der, og han har sin mening med alt det, der sker – ogs\u00e5 selvom det ikke i vore \u00f8jne ser s\u00e5dan ud.<\/p>\n

Vi kan jo da i hvert fald ikke udelukke, at Gud ogs\u00e5 har sin mening med, at vi mennesker i en kort periode i hans uendelige perspektiv, fors\u00f8ger at g\u00f8re sig fri af ham. Vi kan ikke udelukke, at vi midt i vores oppustede villen selv, optr\u00e6der n\u00f8jagtig efter Guds \u00f8nsker. Jeg siger ikke, at det n\u00f8dvendigvis er s\u00e5dan, men at det bestemt ikke kan udelukkes.<\/p>\n

For s\u00e5dan er Gud: suver\u00e6n og uendelig h\u00f8jt h\u00e6vet over at kunne tr\u00e6kkes ned af os; og samtidig er hans os uendelig n\u00e6r, ja, han er os n\u00e6rmere end vi er os selv, b\u00e5de n\u00e5r vi gl\u00e6des, n\u00e5r vi s\u00f8rger og n\u00e5r vi er fortvivlede. Han forlod sin himmel, og blev og k\u00f8d og blod i Jesus Kristus, for at v\u00e6re os helt n\u00e6r. Og da han selv for til himmels sendte han sin \u00e5nd, for at han til evig tid, kan v\u00e6re os alle n\u00e6r uanset hvor vi er.<\/p>\n

Han er den, der l\u00e6gger \u00f8re til os, b\u00e5de n\u00e5r vi oplever den store gl\u00e6de, og n\u00e5r vi rammes af modgang, sorg og fortvivlelse. Han er den, der ser os – endogs\u00e5 n\u00e5r vi rammes af lede ved os selv og knap vover at se os selv i \u00f8jnene. Han er herre over b\u00e5de liv og d\u00f8d, og han kan tale til os ind i det dybeste m\u00f8rke og kalde os tilbage til livet, s\u00e5dan som han i dag i dagens tekst kalder Lazarus ud af graven.<\/p>\n

Det er en fantastisk historie. Og det kald der lyder til Lazarus, er samtidig et kald til enhver af os, om at komme ud af det m\u00f8rke, der kan true vores liv og holde det nede, det er et kald til os om at komme ud af den kulde, vi kan omgive os med, et kald til os om at se vores medmennesker og komme vores ligegyldighed til livs. Et kald til os om at komme ud af den tro p\u00e5 egen magt og muligheder, der i sidste ende f\u00f8rer til selvopgivelse og resignation. I ham er den frihed vi s\u00f8ger, for han g\u00f8r os ikke blot fri i forhold til alt det, der tr\u00e6nger sig ind p\u00e5 os udefra, han g\u00f8r os f\u00f8rst og fremmest fri for bindingen til os selv.<\/p>\n

Og da det er livets giver, der taler s\u00e5ledes til os, hvem vil da fastholde meningsl\u00f8sheden. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Erik Bredmose Simonsen
\nPr\u00e6stebakken 11
\nDK-8680 Ry
\nTel.: +45 86 89 14 17
\nE.mail: ebs@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

16. s\u00f8ndag efter trinitatis (h\u00f8stgudstjeneste), 1.10.2006 Johannes 11,19-45, Erik Bredmose Simonsen S\u00e5 er h\u00f8sten ved at v\u00e6re bj\u00e6rget for i \u00e5r – p\u00e5 trods kan man vel n\u00e6sten sige, for vejret har bestemt ikke v\u00e6ret s\u00e6rlig h\u00f8stvenligt. Dog, nu om stunder har vi p\u00e5 stort alle omr\u00e5der i vores forhold til naturen s\u00e5 mange hj\u00e6lpemidler, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5991,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,514,727,157,853,1224,265,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11363","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-16-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-erik-bredmose-simonsen","category-kapitel-11-chapter-11","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11363","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11363"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11363\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16759,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11363\/revisions\/16759"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5991"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11363"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11363"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11363"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11363"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11363"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11363"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11363"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}