{"id":11377,"date":"2021-02-07T19:49:05","date_gmt":"2021-02-07T19:49:05","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11377"},"modified":"2023-02-03T15:52:57","modified_gmt":"2023-02-03T14:52:57","slug":"markus-2-14-22-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-2-14-22-3\/","title":{"rendered":"Markus 2, 14-22"},"content":{"rendered":"
\n

17. s\u00f8ndag efter trinitatis, 8.10.2006
\nMarkus 2, 14-22, Elof Westergaard<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

1. \u201dHvorfor sidder Jesus i tolderen Levis hus og spiser sammen med ham og andre toldere og syndere? Jesus! Hvorfor faster dine disciple ikke?\u201d I evangeliets beretning i dag, hos evangelisten Markus, stilles disse sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sp\u00f8rgsm\u00e5l til Jesus og hans disciples handlinger.<\/p>\n

2. Sp\u00f8rgsm\u00e5l kan v\u00e6kkes af vores forundring og af vores nysgerrighed. Der er noget, vi gerne vil have afd\u00e6kket, h\u00f8re mere om, – noget, som har vakt vor interesse, og som g\u00f8r, at vi f\u00f8ler, vi m\u00e5 s\u00f8ge svar.<\/p>\n

Men sp\u00f8rgsm\u00e5l kan ogs\u00e5 d\u00e6kke over en dybtg\u00e5ende skepsis eller vokse frem af en st\u00e6rk forargelse over en handling eller en adf\u00e6rd, som var uventet eller blev fundet forkert. Sp\u00f8rgsm\u00e5l stilles da for, at vi skal f\u00e5 bekr\u00e6ftet vores mistanke og ogs\u00e5 gerne f\u00e5 afsl\u00f8ret den, vi sp\u00f8rger ud.<\/p>\n

I de sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi har h\u00f8rt i evangeliets beretning i dag, ligger netop en s\u00e5dan underliggende tone af dyb skepsis. Det er den forargede, hvis sp\u00f8rgsm\u00e5l evangelisten giver plads.<\/p>\n

3. Jesus har forud for de ord, vi har h\u00f8rt her i dag, helbredt en lam mand. Det er en billedm\u00e6ssig st\u00e6rk scene, idet den syges venner endda br\u00f8d taget op, og firede den lamme ned, hvor Jesus sad. De kunne ikke komme til for den store folkem\u00e6ngde, der var forsamlet med Jesus indenfor i huset, s\u00e5 de valgte denne utraditionelle, men meget handlekraftige m\u00e5de p\u00e5 at komme Jesus n\u00e6r.<\/p>\n

De f\u00f8rste ord Jesus nu sagde til den lamme, og det inden han helbredte ham, var: \u201dS\u00f8n, dine synder forlades dig\u201d. Jesus gav den syge syndsforladelse.<\/p>\n

Det vakte de skriftkloges forargelse, s\u00e5 de m\u00e5tte sp\u00f8rge sig selv: \u201dHvor kan denne mand sige s\u00e5dan noget? \u201d<\/p>\n

4. Det var ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l, men et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som de selv mente at kende svaret p\u00e5, idet de t\u00e6nkte \u201dJesus taler gudsbespotteligt. For hvem kan forlade synder – kun een, nemlig Gud.\u201d<\/p>\n

Deres sp\u00f8rgsm\u00e5l var s\u00e5ledes et retorisk sp\u00f8rgsm\u00e5l. De mente allerede at kende svaret. Jesu ord havde vakt deres forargelse. Ordene var blasfemi og gudsbespottelse. De vakte anst\u00f8d.<\/p>\n

En forargelse og et anst\u00f8d, som i tiden, der fulgte, blot skulle stige i styrke indtil den dag, hvor en tilfangetagen Jesus stod foran ypperstepr\u00e6sten. Han skulle da rive sine kl\u00e6der i stykker af ren forargelse over tanken om Jesus som Guds s\u00f8n.<\/p>\n

5. Den samme tone af forargelse b\u00e6rer ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene i evangeliets beretning i dag:<\/p>\n

Hvorfor sidder Jesus i tolderen Levis hus og spiser sammen med toldere og syndere? Underforst\u00e5et det b\u00f8r han ikke g\u00f8re. For de er det d\u00e5rlige selskab. De er de ikke-regnede.<\/p>\n

Hvorfor faster Jesu disciple ikke? Det burde disciplene, for det g\u00f8r de selv, – selv Johannes D\u00f8berens disciple.<\/p>\n

De, der sp\u00f8rger, undrer sig over, hvorfor Jesus og hans disciple skiller sig ud fra de andre. Er Jesus en provokat\u00f8r, en rebel eller blot ualmindelig dum? Jesus og hans disciple bryder med normer og forventninger, med v\u00e6sentlige traditioner og med aspekter af det, som er datidens \u201dnormale\u201d religi\u00f8se praksis, s\u00e5 hvordan skal de se andet end med dyb skepsis og forargelse p\u00e5 Jesus og hans disciples handlinger.<\/p>\n

I. Forargelse og forundring <\/strong><\/p>\n

6. Forargelse, s\u00e5dan som vi m\u00f8der den, er en meget sikker f\u00f8lelse. N\u00e5r forargelse griber et menneske, mener vi os at v\u00e6re i vor gode ret til at blive vrede.<\/p>\n

Forargelse giver imidlertid sj\u00e6ldent plads til refleksion, idet den i stedet opsluger og griber en. Den bygger en selvretf\u00e6rdig mur op hos den, der forarges, – mellem den forargede og verden.Et skel mellem os og de andre, mellem synder og retf\u00e6rdig, mellem ren og uren, mellem lovoverholder og lovbryder, mellem indenfor og udenfor, mellem ven og fjende, mellem os og de andre, mellem n\u00e6r og fremmed. Forargelse s\u00e6tter skel, menneskeskabte skel.<\/p>\n

7. Forargelse beskytter s\u00e5 ganske vist ogs\u00e5, men det sker ved at afsondre. Forargelse kan siges at tjene til orden og til beskyttelse af det givne samfund, af familien, byen og landet, konfessionen og meningsf\u00e6llesskabet, men forargelse kv\u00e6ler p\u00e5 den anden side let fornemmelsen for og sansen for mangfoldighed.<\/p>\n

Den, der forarges, giver endvidere n\u00e6ppe plads til noget nyt og anderledes, – det, at noget uventet kan ske. Det bliver mest til ung og gammel vin p\u00e5 gamle s\u00e6kke.<\/p>\n

Forargelse kender ikke til \u00e5bning \u2013 den trives ganske vist godt med udsigt til andre verdener, – det t\u00e6nder den – men den vil helst v\u00e6re i et eget og derved lukket rum.<\/p>\n

8. P\u00e5 en bagvendt m\u00e5de kan Jesu svar i dag egentlig forekomme at st\u00e5 p\u00e5 linie med de forargedes tankem\u00e5de. Der er jo nogle, som Jesus betragter som st\u00e5ende udenfor. Han skelner ogs\u00e5.<\/p>\n

N\u00e5r Jesus p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor han er g\u00e5et ind i tolderen Levis hus og der spiser sammen med syndere og toldere, svarer han : \u201dDe raske har ikke brug for l\u00e6ge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retf\u00e6rdige, men syndere.\u201d<\/p>\n

Dette svar kan umiddelbart tolkes, som om Jesus nu forbliver indenfor denne skelnen mellem ren og uren, mellem det gode og det d\u00e5rlige selskab, for her skelner han jo ogs\u00e5 mellem den syge og den retf\u00e6rdige.<\/p>\n

Han, Jesus, er kommet for at frelse den syge, den til enhver tid udst\u00f8dte. Han er staklernes ven.<\/p>\n

9. Det er han! Jesus tager vor skelnen p\u00e5 sig, hvordan disse afgr\u00e6nsninger nu end s\u00e6ttes, mellem ren og uren, syg og rask, retf\u00e6rdig og uretf\u00e6rdig, indenfor og udenfor.<\/p>\n

Men Jesu anliggende er ikke at udbygge skellet, – det opbygger ikke hans v\u00e6sen – modsat overskrider han fortsat vore gr\u00e6nsedragninger og ford\u00f8mmelser af hinanden. Han g\u00e5r gerne ind i hvert et rum.<\/p>\n

Og det g\u00f8r en afg\u00f8rende forskel og rummer en meget opbyggelig pointe. Det s\u00e6tter et h\u00e5b for os alle.<\/p>\n

10. Med vores skelnen mellem dem udenfor og indenfor vores kreds, de gode og de onde, – og idet vi forarges over de andre – fristes vi, idet vi h\u00f8rer disse ord, let til at regne os selv som retf\u00e6rdige og p\u00e5 det gode hold.<\/p>\n

Det er en misforst\u00e5else<\/p>\n

Vi skal derimod g\u00f8re os klart, at vi ogs\u00e5 selv st\u00e5r p\u00e5 staklernes sted. Jesu ord betyder ikke, at vi som faris\u00e6eren i templet i Jesu lignelse kan pege fingre af de andre, og sige: \u201dVi er heldigvis ikke som de andre. Vi er hverken syge eller syndere. Vi er indenfor. Det er de andre, der er udenfor.\u201d Nej! Ogs\u00e5 vi har brug for Guds n\u00e6rv\u00e6r. Levis verden, toldernes og syndernes verden er vores verden. Vi sidder i det samme rum. Den, som forarges, er selv forargelig. Bj\u00e6lken sidder i mit \u00f8je.<\/p>\n

II Fasten og festen <\/strong><\/p>\n

11. Tilbage til sp\u00f8rgsm\u00e5lene: \u201dHvorfor er Jesus g\u00e5et ind i Levis hus, og hvorfor sidder han der sammen med toldere og syndere?\u201d Jesus svarer selv:<\/p>\n

Han spiser sammen med tolderne og synderne, med de udst\u00f8dte og det d\u00e5rlige selskab, fordi han ikke er kridtstregen, der skiller f\u00e5r og bukke ad, men han er l\u00e6gen, der heler s\u00e5rene.<\/p>\n

De forargedes skeptiske sp\u00f8rgsm\u00e5l besvares s\u00e5ledes med ordene: \u201dDe raske har ikke brug for l\u00e6ge. Det har de syge\u201d.<\/p>\n

Jesus er l\u00e6gen, der f\u00f8lger sit l\u00e6gel\u00f8fte. Han f\u00f8ler pligt til at v\u00e6re sammen med de svage og syge. Han f\u00f8lger sit kald. Han f\u00f8lger sin k\u00e6rlighed.<\/p>\n

12. \u201dJesus! Hvorfor faster dine disciple ikke?\u201d. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene forts\u00e6tter. Men med sit svar skifter Jesus nu billede. Disciplene skal ikke faste, s\u00e5 l\u00e6nge brudgommen er hos dem, svarer Jesus.<\/p>\n

Han er nu ikke blot l\u00e6gen, men han er ogs\u00e5 brudgommen, hvis entre betyder, at bryllupsfesten kan begynde. Jesu tilstedev\u00e6relse, hans n\u00e6rv\u00e6r betyder fest, og s\u00e5 m\u00e5 fasten s\u00e6ttes i bero.<\/p>\n

13. Jesus opstiller her med sit svar en mods\u00e6tning, eller m\u00e5ske rettere et modbillede mellem den foreskrevne faste og s\u00e5 den bryllupsfest, brudgommens n\u00e6rv\u00e6r bringer.<\/p>\n

Faste som fest er f\u00e6lles om at v\u00e6re hverdagens modbilleder. De sk\u00e6rper begge opm\u00e6rksomheden p\u00e5 livet som givet og verden som gave. Ligesom h\u00f8sten med de stubbede marker og de fyldte lader med korn, og de veld\u00e6kkede borde g\u00f8r. De sk\u00e6rper begge blikket for den taknemmelighed, vi som udgangspunkt, m\u00e5 n\u00e6re \u2013 hvad vi skylder Gud og vor n\u00e6ste.<\/p>\n

Fasten og bryllupsfesten er s\u00e5 imidlertid ogs\u00e5 indbyrdes mods\u00e6tninger. De er som alvoren overfor gl\u00e6den, natten overfor dagen.<\/p>\n

Fasten er en slags antifest, hvorunder de voldsomme forvandlinger, der kan finde sted i et menneskes liv, bliver synliggjort. Fasten som afholdenhed viser det n\u00f8gne liv frem, og dermed den dom, vi mennesker lever under.<\/p>\n

Fasten er i sig selv en bekendelse af vor skr\u00f8belighed, af synd og d\u00f8d i vor verden og i vort liv. Samtidig med, at fasten s\u00e5 ogs\u00e5 udtrykker, at noget er i vente. En dag skal fasten oph\u00f8re og festen begynder.<\/p>\n

Festen, som Jesus bringer, bryllupsfesten, er s\u00e5ledes opfyldelsen af den forventning, fasten med dens afsavn har sat.<\/p>\n

Vi skal se festen som en tid b\u00e5ret af gl\u00e6de og fornemmelse af h\u00f8jtid og fylde. Vel kan alting hos os krakelere, og selv festen udvikle sig til et mareridt. Men som udgangspunkt: ved den bryllupsfest, Jesus taler om, er bordet d\u00e6kket og et f\u00e6llesskab dannes af g\u00e6ster, v\u00e6rt, brud og brudgom.<\/p>\n

Festen er n\u00e6rv\u00e6r, og festen kaster lys ind over det liv, der deles – velsignelsens lys ind over menneskets liv og f\u00e6llesskab.<\/p>\n

Festen er n\u00e6rv\u00e6ret, det at vente med lysene t\u00e6ndt, at v\u00e5ge og v\u00e6rne om lyset.<\/p>\n

Festen fort\u00e6ller om Guds rige her, og ved festen l\u00e6gges en ny sang i munden p\u00e5 g\u00e6sterne. Ved bryllupsfesten skal de forargede blikke s\u00e6nkes og en anden tone h\u00f8res. En tone, som den vi h\u00f8rte i den gammeltestamentlige salme: \u201dJeg satte alt mit h\u00e5b til Herren, og han b\u00f8jede sig ned til mig, og h\u00f8rte mit r\u00e5b om hj\u00e6lp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod p\u00e5 klippen, s\u00e5 jeg stod fast. Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud.\u201d<\/p>\n

14. Ved festen vendes skepsis og forargelse til tillid, tro og h\u00e5b. Alt sammen pga. Gud. Han har b\u00f8jet sig ned mod mig. Dette h\u00e5b om Guds n\u00e6rv\u00e6r er ogs\u00e5 tilstede i selve m\u00e5den, hvorp\u00e5 evangelisten Markus lader os h\u00f8re historien i dag.<\/p>\n

Markus siger ikke blot med generelle vendinger, at Jesus spiste sammen med toldere og syndere, og at hans disciple ikke fastede. Som skete det alt sammen i en anden, fjern og mytisk verden. Nej. Jesus gik ind i en navngiven tolders hus, Levis, Alf\u00e6us s\u00f8ns.<\/p>\n

Guds komme, brudgommens komme, handler om verden og livet her, om Guds n\u00e6rv\u00e6r, Guds rige lige her mellem vore mistroiske blikke, midt i blandt vor skepsis og vore domme og skelnen.<\/p>\n

Det er begyndt. Midt iblandt os er Guds rige. Det sker i Jesu navn. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
\nMarieh\u00f8j 17
\nDK-8600 Silkeborg
\nTel.: +45 \u2013 86 80 08 15
\nE-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

17. s\u00f8ndag efter trinitatis, 8.10.2006 Markus 2, 14-22, Elof Westergaard 1. \u201dHvorfor sidder Jesus i tolderen Levis hus og spiser sammen med ham og andre toldere og syndere? Jesus! Hvorfor faster dine disciple ikke?\u201d I evangeliets beretning i dag, hos evangelisten Markus, stilles disse sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sp\u00f8rgsm\u00e5l til Jesus og hans disciples handlinger. 2. Sp\u00f8rgsm\u00e5l kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16250,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,853,175,561,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11377","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-elof-westergaard","category-kapitel-02-chapter-02-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11377","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11377"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11377\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16420,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11377\/revisions\/16420"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16250"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11377"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11377"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11377"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11377"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11377"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11377"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11377"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}