{"id":11387,"date":"2021-02-07T19:48:59","date_gmt":"2021-02-07T19:48:59","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11387"},"modified":"2023-02-07T16:52:28","modified_gmt":"2023-02-07T15:52:28","slug":"johannes-151-11-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-151-11-3\/","title":{"rendered":"Johannes 15,1-11"},"content":{"rendered":"
\n

18. s\u00f8ndag efter trinitatis, 15.10.2006
\nJohannes 15,1-11, Elisabeth Birgitte Siemen<\/span><\/b><\/h3>\n

Vintr\u00e6et ja, det hedder der jo ikke i virkeligheden. Det hedder vinstok, slet og ret. Ogs\u00e5 p\u00e5 gr\u00e6sk.
\nS\u00e5 hvorfor vi siger vintr\u00e6, er jo ikke godt at vide.
\nM\u00e5ske fordi det ikke er s\u00e5 poetisk med en stok.
\nJeg er vinstokken, I er stiklingerne\u2026. nej vel, det er der ikke s\u00e5 megen sus over.
\nMen m\u00e5ske handler det ogs\u00e5 om, at tr\u00e6et jo er et meget godt billede og et meget brugt billede, n\u00e5r man vil skildre forholdet mellem Gud og mennesker.
\nT\u00e6nk bare p\u00e5 den gamle nordiske mytologi, med Asken Yggdrasil, verdens st\u00f8rste tr\u00e6, der st\u00e5r midt i Asg\u00e5rd. Det er s\u00e5 stort, at stammen n\u00e5r fra himmel til jord, og grenene breder sig ud over himmelhv\u00e6lvingen.
\nAsken har tre r\u00f8dder som n\u00e5r til hver sin ende af verden.
\nDen ene rod er under Asg\u00e5rd gudernes bolig, den anden under Jotumheim \u2013 det er der hvor j\u00e6tterne bor og hvor Mimer nidk\u00e6rt vogter sin visdomsbr\u00f8nd, og den tredje n\u00e5r til Niflheim som er det t\u00e5gede d\u00f8dsrige.
\nRoden i Asg\u00e5rd str\u00e6kker sig helt til himmelen, og der er ved denne rod at Aserne samles for at holde ting.
\nS\u00e5dan str\u00e6kker livstr\u00e6et r\u00f8dderne ind i tre verdener, og s\u00e5ledes skal det st\u00e5, indtil verden g\u00e5r til grunde ved Ragnarok.
\nMen den hellige ask er truet. Nederst ved den ene rod gnaver slangen Nidhug og andre orme, og i grenene g\u00e5r fire hjorte og spiser af de nye friske skud. Men tr\u00e6et g\u00e5r dog ikke ud, for ved roden i Asg\u00e5rd sidder de tre Norner, der bestemmer menneskers livsl\u00e6ngde \u2013 de spinder tr\u00e5den \u2013 og de \u00f8ser hver dag hvidt slam op p\u00e5 Askens rod. Og herfra f\u00e5r det n\u00e6ring.
\nAsk Yggdrasil var om noget livets tr\u00e6, som det stod der, midt i gudernes verden, og n\u00e5ede fra jord til himmel, ja, i bogstaveligste forstand holdt den alt p\u00e5 plads.
\nOg det var jo en god historie at fort\u00e6lle sine b\u00f8rn, for man vidste jo, at skulle man bygge et ordentligt solidt hus, skulle der netop v\u00e6re en grundstamme, et suletr\u00e6, husets akse, der holder hele huset sammen.
\nOg s\u00e5dan havde man ogs\u00e5 brug for et suletr\u00e6 i livet, et livstr\u00e6.<\/p>\n

P\u00e5 n\u00e6sten samme tid som man her i Norden fortalte om Ask Yggdrasil, fortalte for\u00e6ldrene i en anden kultur, den j\u00f8diske , deres b\u00f8rn om et andet tr\u00e6, livets tr\u00e6 i Edens have. Og om endnu et \u2013 kundskabens tr\u00e6. Og kun dette ene tr\u00e6 m\u00e5tte Adam og Eva ikke spise af, men det gjorde de.
\nOg derfor kunne de ikke l\u00e6ngere spise og leve af livets tr\u00e6. Og dermed blev den mytologiske fort\u00e6lling pludselig til historien om enhver, fordi vi ikke vil n\u00f8jes med at v\u00e6re sm\u00e5 afh\u00e6ngige grene.
\nMen skilt fra tr\u00e6et kan vi ikke b\u00e6re frugt.<\/p>\n

Det ved vi jo godt for resten, p\u00e5 det personlige plan, i hvert fald.
\nVi ved godt, at vi ikke sv\u00e6ver frit i luften, og vi kan slet ikke leve og s\u00e6tte frugt, uden at vi er rundet af en familie, s\u00e5dan som vi jo netop selv er b\u00f8rn af en bestemt tid og sl\u00e6gt, land og kultur.
\nJa, p\u00e5 det strengt personlige plan ved vi godt, at vi er som grene p\u00e5 tr\u00e6et.
\nStamtr\u00e6et.
\nMen l\u00f8fter vi os ud over det strengt personlige plan, s\u00e5 er det som om Jesu ord om, at vi er som grene p\u00e5 tr\u00e6et, og at vi intet kan g\u00f8re uden ham, skurrer voldsomt i vore \u00f8rer.
\nNutidens moderne menneske, lever en langt mere opsplittet og s\u00e5ledes ogs\u00e5 langt mere isoleret tilv\u00e6relse, end generationerne f\u00f8r os. Og det synes for mig at se som om, at sammenh\u00e6ng eller sammenhold er en mangelvare i dag.
\nOg ofte bruger vi alle midler for at omst\u00f8de og opl\u00f8se f\u00e6llesskabet, vi er nemlig langt fra altid dem, som vil f\u00e6llesskabet.
\nVi t\u00e6nker tit, at f\u00e6llesskabet med andre er for anstrengende, eller vi f\u00f8ler os for gode til at deltage i det , der er jo forskel p\u00e5 folk!
\nS\u00e5dan er det, vi deler op og s\u00e6tter skel, den dag i dag.<\/p>\n

Og hvad afh\u00e6ngighed ang\u00e5r, ja, s\u00e5 oplever vi det i udstrakt grad, som noget negativt.
\nVi begr\u00e6der ofte den psykologiske afh\u00e6ngighed vi f\u00f8ler i forhold til vore for\u00e6ldre, afh\u00e6ngigheden af fortiden, af vores sociale situation.
\nOg m\u00e5let, det vi skal stile imod, bliver jo ogs\u00e5 derfor, den st\u00f8rst mulige uafh\u00e6ngighed.
\nVi vil v\u00e6re fritvoksende, og ikke bare s\u00f8lle grene p\u00e5 et tr\u00e6, vi ikke selv har valgt.<\/p>\n

De frugter vi skal b\u00e6re, skal v\u00e6re vore egne, vort eget ansvar, vores egen fortjeneste.<\/p>\n

Der er bare det ved det, at vi glemmer det mest fundamentale, nemlig at et menneske kan ikke og skal ikke skabe sit liv eller sin verden forfra.
\nVi er skabt ind i en verden, og livet f\u00e5r vi givet \u2013 det tar\u2019 vi alts\u00e5 ikke selv.
\nOg p\u00e5 den ene side, ja, s\u00e5 ved vi det godt, mens vi p\u00e5 den anden side af al magt s\u00f8ger at skubbe denne viden fra os.<\/p>\n

Disciplene havde n\u00e6ppe disse problemer. For dem var det umiddelbart forst\u00e5eligt at vi lever i og af en uafrystelig sammenh\u00e6ng og afh\u00e6ngighed, som grenene p\u00e5 de vinstokke de daglig s\u00e5 omkring sig.
\nFor dem var det et evangelium, et godt budskab.
\nMen der var mere end det.
\nFra de var sm\u00e5 havde de h\u00f8rt, at Israel var Guds egen vinranke \u2013 et billede vi kender fra GTs salme og profetlitteratur. I salme 80 hedder det, at Gud rykkede en vinstok op i Egypten, og plantede den i det nye land.
\nEller hos profeten Ezekiel, der taler om Israels fyrster der forfaldt til grusomhed, og hvor vinstokken blev rykket op, og kastet p\u00e5 jorden s\u00e5 den gik ud.
\nDer er ingen tvivl om, at disciplene har erindret sig hele Guds historie med det hovmodige folk og dets genstridige ledere; og netop derfor har der ogs\u00e5 ligget et l\u00f8fte om en ny fremtid i ordet om det sande vintr\u00e6.
\nDen vinstok der ikke skal rykkes op, men som skal b\u00e6re frugt til evig tid.<\/p>\n

De h\u00f8rte talen sk\u00e6rtorsdag aften, aftenen inden Langfredags korsf\u00e6stelse og d\u00f8d. Alle var de truede af kaos og katastrofe.
\nOg s\u00e5 meget st\u00e6rkere er det, at talens gennemg\u00e5ende ord er \u2013 bliv!
\nFor at blive, betyder jo b\u00e5de at forblive,<\/em> og at blive til.<\/em><\/p>\n

\u201dBliv i mig, s\u00e5 bliver jeg ogs\u00e5 i jer. Som faderen har elsket mig, s\u00e5ledes har jeg elsket jer \u2013 bliv i min k\u00e6rlighed. Og videre hedder det: \u201dDette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer\u201d<\/p>\n

At blive i Jesus vil alts\u00e5 sige, at blive i k\u00e6rligheden ved at b\u00e6re frugt i k\u00e6rlighed til n\u00e6sten.
\nDet begynder ikke med grenene, for grenene er intet uden tr\u00e6et.
\nVi begynder med tr\u00e6et.<\/p>\n

Det er meget betegnende, at hvor de 3 andre evangelister p\u00e5 denne sidste aften fort\u00e6ller om nadverens indstiftelse, s\u00e5 beretter Johannes om den lange afskedstale Jesus holder til sine disciple, den tale hvoraf dagens evangelium kun er en lille del.
\nMen f\u00e6lles for evangelisterne er, at de hver p\u00e5 deres m\u00e5de vil understrege, at vi er den del af det store f\u00e6llesskab, af Guds f\u00e6llesskab.
\nDe vil fort\u00e6lle os, at vi er b\u00e5ret og holdt oppe af en sammenh\u00e6ng, der er til f\u00f8r os \u2013 k\u00e6rlighedens sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

Hvad er meningen med livet, sp\u00f8rger vi ofte os selv og hinanden.
\nOg svaret der er s\u00e5 let at give, men s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5 og efterleve f\u00e5r vi her \u2013 k\u00e6rligheden er meningen. Det er den sammenh\u00e6ng hvori vi skal leve.
\nDet er s\u00e5 sv\u00e6rt at efterleve ja, for forst\u00e5 det, jo det g\u00f8r de fleste af os .
\nFor n\u00e5r vi st\u00e5r og ser p\u00e5 stamtr\u00e6et og vores plads p\u00e5 det, s\u00e5 ved vi jo med os selv, at uden k\u00e6rlighed da var vi her slet ikke.<\/p>\n

Men ved d\u00e5ben fik vi et nyt livstr\u00e6 \u2013 da blev vi \u201dindpodet i ham, som en lille kvist p\u00e5 den store stamme.
\nLige s\u00e5 dejligt det er, at vi ikke selv skal skabe os vores verden, men at den er givet p\u00e5 forh\u00e5nd, vi f\u00f8des ind i den, lige s\u00e5 stor en forbandelse kan det indimellem synes, at vi er bastet og bundet til den sk\u00e6bne vi fik f\u00f8r f\u00f8dslen.<\/p>\n

Behov for sikkerhed og tryghed \u2013 det har vi alle, og det kan v\u00e6re trygt og godt at st\u00e5 ved stamtr\u00e6et og se alle anerne f\u00f8r en selv.
\nOg s\u00e5dan er det jo., alle forestillinger om livets tr\u00e6 bunder jo i et behov for at sikre sig, at holde kaos p\u00e5 afstand og i stedet f\u00f8le sig tryg.
\nganske som forestillingen om Ask Yggdrasil, der jo skal holde verden sammen og oppe, indtid tidernes ende.
\nS\u00e5l\u00e6nge verden st\u00e5r, og Nornerne \u00f8ser det livgivende hvide slam op over roden, s\u00e5 f\u00e5r Nidhug og de andre orme ikke mulighed for, at gnave dets r\u00f8dder over.<\/p>\n

Men bliver vi i billedet om Jesus som det sande vintr\u00e6, det virkelige livets tr\u00e6, er han der modsatte af alle trygge livstr\u00e6er, for han er det tr\u00e6, der gik til grunde, blev hugget om, d\u00f8de p\u00e5 et kors af r\u00e5 bj\u00e6lker, men netop derfor blev han til det \u201dlivstr\u00e6 der skyder af korsets rod\u201d, som Grundtvig skriver det i vores store Advents salme.
\nOg det er netop f\u00f8rst p\u00e5 korset, at det afsl\u00f8res, at her er det sande livstr\u00e6, der kan spire ud af d\u00f8den.
\nI gammel billedkunst \u2013 ofte inspireret af Johannes evangeliets tale om det sande vintr\u00e6, kan man se, at korset bliver til en vinstok, med friske blade og drueklaser.
\nHer p\u00e5 korset, er det fuldbragt, og det er ogs\u00e5 her, det nye bliver til i det \u00f8jeblik, hvor magtens repr\u00e6sentanter stikker lansen i hans side, for at sikre sig, at han virkelig er d\u00f8d.
\nUden at vide det, g\u00f8r de nemlig det modsatte, idet de \u00e5bner for n\u00e5dens kilder, nemlig vandet og blodet \u2013 det der skal sikre hans fortsatte liv hos os.<\/p>\n

Kristus som livets tr\u00e6 er derfor et underligt tr\u00e6, som enhver gartner vil ryste p\u00e5 hovedet af. For tr\u00e6et er f\u00e6ldet, men midt i d\u00f8den b\u00e6rer det masser af blade og friske skud. Selv om det er f\u00e6ldet, giver det stadig liv. Og det er fyldt med alle mulige forskellige kviste, som er podet ind p\u00e5 dets stamme \u2013 lige s\u00e5 mange forskellige som der er d\u00f8bte til.
\nOg alle vokser side om side, og lever og trives og gror p\u00e5 den f\u00e6ldede d\u00f8de stamme, som f\u00e5r sin n\u00e6ring sit liv af Gud selv.
\nDet livstr\u00e6 giver ingen garanti for et langt og lykkeligt liv, men det vil i stedet l\u00e6re os, at livets mening er, at s\u00e6tte det til for andre, at give livet ud, og give det videre.
\nOg hvad mere er \u2013 i den forbundethed og n\u00e6rhed hvori vi lever, som grene p\u00e5 tr\u00e6et, vil Gud selv v\u00e6re tilstede: N\u00e5r vores liv med hinanden udfoldet p\u00e5 Jesu bud om at elske hinanden, s\u00e5 er Gud herliggjort og gl\u00e6den fuldkommen. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen
\nKirseb\u00e6rbakken 1
\nDK- 2830 Virum
\nTel.: +45 45 85 63 30
\ne-mail: ebsi@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

18. s\u00f8ndag efter trinitatis, 15.10.2006 Johannes 15,1-11, Elisabeth Birgitte Siemen Vintr\u00e6et ja, det hedder der jo ikke i virkeligheden. Det hedder vinstok, slet og ret. Ogs\u00e5 p\u00e5 gr\u00e6sk. S\u00e5 hvorfor vi siger vintr\u00e6, er jo ikke godt at vide. M\u00e5ske fordi det ikke er s\u00e5 poetisk med en stok. Jeg er vinstokken, I er stiklingerne\u2026. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8539,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,539,727,157,853,108,111,1184,347,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11387","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-18-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-15-chapter-15-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11387","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11387"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11387\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16703,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11387\/revisions\/16703"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8539"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11387"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11387"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11387"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11387"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11387"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11387"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11387"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}