{"id":11396,"date":"2021-02-07T19:49:10","date_gmt":"2021-02-07T19:49:10","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11396"},"modified":"2023-01-17T23:05:02","modified_gmt":"2023-01-17T22:05:02","slug":"johannes-135-51-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-135-51-3\/","title":{"rendered":"Johannes 1,35-51"},"content":{"rendered":"
\n

19. s\u00f8ndag efter trinitatis, 22.10.2006
\nJohannes 1,35-51, Niels Henrik Arendt<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Hvem er de egentlig, disse disciple, som Jesus kalder p\u00e5? Ja, meget v\u00e9d vi ikke om dem. Skal vi virkelig holde os til de historiske kendsgerninger, v\u00e9d vi om de fleste af dem kun deres navn, og s\u00e5 det, at de var Jesu disciple. Hvad de var, f\u00f8r<\/em> de blev Jesu disciple, v\u00e9d vi endnu mindre om. Og selv de, om hvem vi v\u00e9d lidt mere, kan have hele deres biografi st\u00e5ende p\u00e5 nogle f\u00e5 linjer i et leksikon. De er ikke af den slags, der ville have fundet optagelse i de registre over betydningsfulde m\u00e6nd, som man er begyndt at f\u00f8re i vor tid. Hos evangelisten Johannes dukker de s\u00e5dan omtrent ud af den bl\u00e5 luft, som vi h\u00f8rte det lige f\u00f8r. Evangelisten fort\u00e6ller ikke deres forhistorie, selvom han udm\u00e6rket kan have kendt den.<\/p>\n

Men selvf\u00f8lgelig havde de en forhistorie. Selvf\u00f8lgelig var de nogen. Deres for\u00e6ldre ville have kunnet fort\u00e6lle noget om dem, deres s\u00f8skende og deres venner ville have kunnet f\u00f8je noget til billedet, deres \u00e6gtef\u00e6ller ville ogs\u00e5 have kunnet sige noget, ja, selv deres fjender ville jo have haft deres bidrag at yde. Alt det har evangelisten kort og godt sprunget over. M\u00e5ske var det overfl\u00f8digt – de var m\u00e5ske kendte i de menigheder, han skrev for. Men den egentlige grund til, at han ikke pr\u00e6senterer dem, er, at for ham er deres identitet ikke knyttet til, hvad venner og fjender kunne have at berette om dem, men derimod til deres m\u00f8de med Jesus. Vi bruger ordet identitet<\/em>, n\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let er om, hvem et menneske er. Og om forskellige identiteter drejer sig i fort\u00e6llingen i dag, hvor de f\u00f8rste disciple m\u00f8der Jesus.<\/p>\n

F\u00f8rst drejer det sig om Jesu identitet – hvem er han? Alle mulige historier verserede om ham: at han var en profet, at han var en magiker, at han var en besat, at han var en konge, at han var den genkomne profet Elias. Alle mulige forestillinger havde folk om ham. Men nu siger Johannes D\u00f8beren: SE Guds lam! Og det siger D\u00f8beren ikke ud af den bl\u00e5 luft. Han har netop d\u00f8bt Jesus, og Gud har ved den lejlighed ladet ham se, hvem Jesus er, hvad Jesus er i Guds \u00f8jne. Og dermed er egentlig alt sagt om Jesus. Ogs\u00e5 Jesus har en forhistorie, men ingen af evangelisterne bruger heller megen plads p\u00e5 den, ja, hos en enkelt af dem (nemlig Markus) dukker han ligesom disciplene ud af den bl\u00e5 luft. Hvad hans mor, hvad hans venner og hans fjender, hvad folk i almindelighed kunne fort\u00e6lle om ham, kunne vel have v\u00e6ret interessant at vide – men der er kun antydninger deraf. For Gud er han den, der skal v\u00e6re Guds k\u00e6rlighed blandt mennesker, s\u00f8nnen, det sande menneske – det er Guds vilje med ham, og dermed er i grunden alt sagt. T\u00f8mrers\u00f8n fra Nazareth, en simpel galil\u00e6er, en farlig lovbryder – D\u00f8beren har set himlen \u00e5ben over ham, og det vil sige, at han har m\u00f8dt Gud i denne mand. Da den viden sank til bunds i D\u00f8berens og de andres sind, m\u00e5 det have v\u00e6ret et chok. Ingen havde nogensinde set Gud -men nu er der alts\u00e5 nogen, der har<\/em> set Gud. Der er ogs\u00e5 noget chokeret over den m\u00e5de, de f\u00f8rste disciple i det f\u00f8lgende l\u00f8ber rundt og pr\u00f8ver at v\u00e6kke opm\u00e6rksomhed om det, de har set – men dem venter vi lige lidt med.<\/p>\n

D\u00f8beren har m\u00f8dt Gud. Dermed er han ogs\u00e5 blevet klar over hvem han selv er. At m\u00f8de Gud er for D\u00f8beren at f\u00e5 kastet et fuldst\u00e6ndig gennemskinnende lys over sit eget liv og sin egen opgave i tilv\u00e6relsen. D\u00f8berens egentlige opgave, som han iflg. evangelisten f\u00f8rst bliver klar over, da han m\u00f8der Jesus, er ikke<\/em> at st\u00e5 og gale om dom og undergang ved Jordanfloden, men den at pege hen p\u00e5 Jesus for dem, der kommer til ham. Han opdager hvem Jesus er, og han opdager, hvem han selv er og hvad han skal. De to ting h\u00e6nger sammen.<\/p>\n

Og det g\u00f8r det ogs\u00e5 for de disciple, der dern\u00e6st fort\u00e6lles om. De m\u00f8der Gud – i Jesus. Og de m\u00f8der sig selv. De bliver pr\u00e6senteret for sig selv. De bliver ikke pr\u00e6senteret for deres egen fortid og baggrund, s\u00e5dan som man i vore dage har fundet p\u00e5 at pr\u00e6sentere kendte mennesker for arkivbilleder af dem selv for at h\u00f8re, hvordan de ser p\u00e5 sig selv. Nej, de bliver pr\u00e6senteret for sig selv som dem, de skal v\u00e6re. Det kommer helt bogstaveligt til udtryk for Simon Peters og Natanaels vedkommende ved, at f\u00f8r de n\u00e6sten har f\u00e5et sagt et ord, siger Jesus hvem de er, og hvad de skal v\u00e6re. Han kommer al deres viden om dem selv og alle andres forestillinger om dem i fork\u00f8bet. Nu bliver deres virkelige opgave i tilv\u00e6relsen stillet dem. Det bliver stillet foran dem, hvem de er i Guds \u00f8jne – og noget vigtigere og sandere kan de ikke f\u00e5 at vide. Ja, de f\u00e5r det ikke engang stillet foran sig som et ideal, de skal str\u00e6be efter, men som noget de er. Og som det nu er deres opgave at v\u00e6re. Og s\u00e5 er det, at de styrter hen til deres kammerater. Til dem siger de ikke: vi har fundet os selv – selvom de godt kunne have sagt det. Nej, for de har fundet noget, der er endnu mere forbl\u00f8ffende. De siger: vi har fundet messias, dvs. vi har m\u00f8dt Gud. Andre kan det jo ikke v\u00e6re, hvem andre end Gud kan fort\u00e6lle dem, hvem de virkelig er?<\/p>\n

De f\u00e5r identitet, da de m\u00f8der Jesus – uanset hvem de f\u00f8r har v\u00e6ret. Du er Kefas, klippen, siger Jesus til Simon, og det kan undre en, for med det lidt, vi v\u00e9d om Simon, v\u00e9d vi dog, at s\u00e6rlig klippefast og urokkelig var han ikke. Men Simon er<\/em> klippen, fordi han er det i Guds \u00f8jne. Og du er ham uden svig, siger Jesus til Natanael – sk\u00f8nt vores beskedne viden om disciplene dog ikke fort\u00e6ller om den mest enest\u00e5ende trofasthed. Men hvad vi v\u00e9d, er lige s\u00e5 lidt Peter som omgivelsernes kendskab til ham som en dum og enfoldig fisker fra Galil\u00e6a og er lige s\u00e5 lidt Natanael som omgivelsernes kendskab til ham som en t\u00f8r og fantasil\u00f8s skriftklog. Her er deres virkelige identitet, her er hvad de er i Guds \u00f8jne, de er dem, der i medgang og modgang, i svigten og nederlag skal v\u00e6re Jesu disciple.<\/p>\n

Evangelisten giver sig ikke til at pr\u00e6sentere dem, som en historiefort\u00e6ller normalt g\u00f8r med sine personer, nej, for selvom de ikke er ud af den bl\u00e5 luft, begynder deres historie i grunden f\u00f8rst i det \u00f8jeblik de f\u00e5r at vide, hvem de virkelig er. Ja, vi f\u00e5r at vide, at Andreas og den anden er disciple af D\u00f8beren, men det n\u00e6vnes netop som noget, der er definitivt forbi, noget de forlader for at begynde p\u00e5 deres egentlige historie. Opgaven er stillet dem. De skal ikke selv g\u00f8re sig til et eller andet, men de kaldes<\/em> til at v\u00e6re det – v\u00e6re det, som de er i Guds \u00f8jne. Og s\u00e5 kender de Jesus. Ikke p\u00e5 den m\u00e5de, at de ikke siden kommer i tvivl, de kommer jo ogs\u00e5 i tvivl med hensyn til den identitet, der her er blevet sk\u00e6nket dem selv. Nogle af dem kommer i tanker om det, de var f\u00f8r, og om det alligevel ikke er det, de skal holde sig til, andre af dem vil v\u00e6re andet og mere end det, Jesus kalder dem til. Men til sidst, da det virkelig st\u00e5r dem klart, at Jesus er, hvad Gud havde givet dem at se i ham, s\u00e5 v\u00e9d de ogs\u00e5 hvem de selv er, uimodsigeligt, at det, som Jesus har kaldet dem til at v\u00e6re, det er de og deri ligger deres opgave. Og s\u00e5 g\u00e5r de ud i alverden som hans disciple. Og s\u00e5 kalder de andre til at se det samme, som de selv har set (s\u00e5dan som det allerede begynder i fort\u00e6llingen i dag), og disse andre kalder igen p\u00e5 nogle, og s\u00e5dan n\u00e5r k\u00e6den frem til os. Til os lyder det igen: kom og se Gud, ham som ingen nogensinde har set! her kan I ikke desto mindre m\u00f8de ham. Kom og se jer selv, som I er i Guds \u00f8jne. Ogs\u00e5 for vores vedkommende er det kun Gud, der virkelig kan sige, hvem vi er – og deri ligger i grunden en utrolig befrielse, i forhold til alle de forestillinger, andre har om os, i forhold til den forhistorie, vi har bragt med os, i forhold til det, som vi selvsikre eller selvforagtende g\u00e5r og bilder os ind om selv. Alt det er jo meget godt. Eller skidt. Men m\u00f8det med Jesus betyder, at det bliver alligevel ikke det afg\u00f8rende. Evangeliets f\u00f8rste kapitel med os starter et andet sted – da vi bliver b\u00e5ret hen til d\u00f8befonten for at f\u00e5 at vide, hvad vi er i Guds \u00f8jne.<\/p>\n

For en del \u00e5r siden fandt man en stump rude i en klosterruin et eller andet sted her i Danmark. I ruden var indridset ordene: et menneske er, hvad det er i Guds \u00f8jne. Det ridsede et middelaldermenneske ind i ruden, og det er det gode budskab til os.<\/p>\n

Ud af den bl\u00e5 luft er ingen af os, vi er jo dog vores for\u00e6ldres b\u00f8rn og p\u00e5virkede af vores omgivelser, vi skal svigte og fejle og volde ondt, og n\u00e5r det altsammen er sket, har vi alligevel lov at holde fast ved, at hvad vi er i Guds \u00f8jne, er vi<\/em>. Vi er set af ham. Han har set os, f\u00f8r vi ser ham. Han har kastet k\u00e6rlighedens blik p\u00e5 os, f\u00f8r vi endnu fik lejlighed til at vise, hvem vi var. I det k\u00e6rlighedens blik rummes alt. Amen.<\/p>\n

\n

Biskop Niels Henrik Arendt
\nRibe Landevej 37
\nDK-6100 Haderslev
\nTel.: +45 74 52 20 25
\nE-mail: nha@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

19. s\u00f8ndag efter trinitatis, 22.10.2006 Johannes 1,35-51, Niels Henrik Arendt Hvem er de egentlig, disse disciple, som Jesus kalder p\u00e5? Ja, meget v\u00e9d vi ikke om dem. Skal vi virkelig holde os til de historiske kendsgerninger, v\u00e9d vi om de fleste af dem kun deres navn, og s\u00e5 det, at de var Jesu disciple. Hvad […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15983,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,853,108,111,497,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11396","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11396","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11396"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11396\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16099,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11396\/revisions\/16099"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15983"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11396"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11396"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11396"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11396"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11396"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11396"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11396"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}