{"id":11411,"date":"2021-02-07T19:49:05","date_gmt":"2021-02-07T19:49:05","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11411"},"modified":"2023-02-03T12:59:58","modified_gmt":"2023-02-03T11:59:58","slug":"matthaeus-2128-44-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2128-44-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 21,28-44"},"content":{"rendered":"
\n

20. s\u00f8ndag efter trinitatis, 29.10.2006
\nMatth\u00e6us 21,28-44, Kirsten B\u00f8ggild<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

FRUGT<\/p>\n

Ving\u00e5rden er ikke s\u00e6rlig dansk, men alligevel er den et gammelt nedarvet billede p\u00e5 det paradisiske. En forestilling, et indre billede, som vi har fra Biblen. S\u00e5dan som vi har h\u00f8rt i dag b\u00e5de fra Det gamle og Det nye testamente. Og i et symbolsprog, som g\u00e5r igen i mange af vore salmer. \u2013 Ving\u00e5rden er Guds have og Guds rige. Men hvad betyder den? Som vi har h\u00f8rt, er det Guds tanke, at de mennesker, som han elsker, skal leve et liv, hvor der er gode og retf\u00e6rdige forhold. Hvor vi har omsorg for hinanden, og hvor de ulykkelige og de fattige ikke skriger fra jorden af lutter n\u00f8d og elendighed. At vi lever et liv, hvor vi ikke kr\u00e6nker hinanden ved at rage til os og overlade de andre til dem selv og deres fattigdom og afmagt. Guds ving\u00e5rd er t\u00e6nkt som et liv, hvor der hersker en retf\u00e6rdig godhed og hvor k\u00e6rlighed og barmhjertighed f\u00e5r gl\u00e6den og lykken til at blomstre og b\u00e6re frugt fra dag til dag. Paradis \u2013 mit land, siger Gud \u2013 er Himmel og jord, hvor k\u00e6rlighed bor. Frit citeret efter Grundtvig. Vi skal forestille os et liv, hvor vi alle arbejder p\u00e5, at gl\u00e6den m\u00e5 blive fuldkommen. Ikke kun vores egen gl\u00e6de, men den f\u00e6lles. For gl\u00e6de er noget, der opst\u00e5r og vokser mellem mennesker, i menneskers m\u00f8der med hinanden, i medf\u00f8lelsen, i det praktiske ansvar. Gl\u00e6den er ikke abstrakt, den er konkret i forholdet mellem menneske og menneske. Gl\u00e6de er noget, der kommer til os \u2013 det har vi h\u00f8rt s\u00e5 mange gange \u2013 gl\u00e6de er noget, der vederfares os, som de gamle sagde \u2013 men gl\u00e6den er ogs\u00e5 noget, vi selv skal arbejde med og tage ansvar for. Fordi den udspiller sig som k\u00e6rlighed mellem mennesker \u2013 og ikke kun som den enkeltes f\u00f8lelser i retning af den bl\u00e5 luft!<\/p>\n

Men ving\u00e5rden kan forfalde og druerne blive vilde og bitre. Eller h\u00f8sten kan blive stj\u00e5let.. Der er et v\u00e6ld af udtryk for, at det kan g\u00e5 galt med Guds have. Ja, ikke bare at det kan g\u00e5 galt, men at det er g\u00e5et galt. Gl\u00e6den er ikke fuldkommen. Nej, det kan opleves som om den n\u00e6sten ikke l\u00e6ngere er til. Som om mennesker ikke l\u00e6ngere kommer hinanden ved, men har mere end nok med at klare sig selv og sit eget. N\u00e5r profeten Esajas skriver, at der ikke \u2013 som ventet \u2013 kom vindruer, s\u00f8de dejlige druer, nej der kom i stedet vild-druer, sure, bitre druer, er det et udtryk for at livet leves forkert. At vi lever livet anderledes end Gud har t\u00e6nkt. At vi lever som vilde, uciviliserede mennesker, hvor ord og handlinger g\u00f8r mere ondt end godt. Fordi de er kommet s\u00e5 langt v\u00e6k fra Guds oprindelige tanke med os, at der n\u00e6sten ingen forbindelse er til den k\u00e6rlige hensigt, han havde med at s\u00e6tte os i verden. Vild-druerne, de er som den moderne vildrede i menneskers f\u00f8lelser og tanker. En vildrede, der sl\u00e5r ud i praktisk afmagt over for det vanskelige f\u00e6lles liv. Bitterheden, den er som den udbredte skuffelse over, at livet ikke viser sig at opfylde de l\u00e6ngsler, vi har, men som vi ikke l\u00e6ngere respekterer eller forst\u00e5r. Den er som det fordrejede udtryk i et menneskes ansigt og mund, n\u00e5r det g\u00f8r alt det, som det ikke vil, men som det alligevel g\u00f8r.<\/p>\n

Der er i alle ordene i dag lagt v\u00e6gt p\u00e5 menneskers rolle i det liv, vi har f\u00e5et: Det er at spille Guds arbejdere. Det er at give os selv, alt hvad vi er, til ham. N\u00e5r vi ind imellem sp\u00f8rger os selv eller hinanden, hvem vi er og hvorfor vi er her, svarer Jesu lignelser: Du er her for at elske Gud og din n\u00e6ste. Du er her for at arbejde for et gl\u00e6desfyldt liv. Og du er her for at tage dig af dit medmenneske og vise det den samme barmhjertighed som den, du selv lever af, Guds barmhjertighed. Det er en vildfarelse, at du ikke ved hvem du selv er eller hvorfor du er her. Det er en udbredt moderne forvirring. Det er i virkeligheden s\u00e5 enkelt: Du er skabt af Gud, skabt af k\u00e6rlighed \u2013 og derfor er det meningen at du selv skal v\u00e6re k\u00e6rlighed. Hvordan du skal v\u00e6re det \u2013 det er det din egen opgave at forst\u00e5. Det er det din egen gl\u00e6de at finde ud af. Det er din frihed. Den frihed \u2013 som du ikke skal misbruge til i stedet for kun at elske dig selv og derved svigte dit medmenneske. Den f\u00f8lelse af tomhed og skuffelse, som ligger og lurer p\u00e5 os i det moderne overfladiske hurtige liv, den f\u00e5r et hvast svar af Guds ord: Hvor kan du f\u00f8le dig tom og skuffet, n\u00e5r opgaven at elske er givet og der ikke er nogen anden end dig selv til at tage den op? Hvordan er det muligt at f\u00f8le sig afm\u00e6gtig og desorienteret, n\u00e5r der er s\u00e5 meget at g\u00f8re? Og du da ikke kan v\u00e6re i tvivl om, hvad det er du skal g\u00f8re?<\/p>\n

De to br\u00f8dre, som bliver bedt om at g\u00e5 ud i ving\u00e5rden for at arbejde, ved selvf\u00f8lgelig godt, hvad det betyder. Men de siger begge eet og g\u00f8r noget andet. Det afg\u00f8rende er imidlertid ikke hvad de siger, men hvad de g\u00f8r. Det er derfor verden mere og mere ligner en h\u00e6rget ving\u00e5rd. For ord har vi rigeligt af, men godhed i praksis har vi alt for lidt af. Troen p\u00e5 Gud er ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvad vi siger, men om hvad vi g\u00f8r. En mand fra vor egen tid har om den tro, der er s\u00e5 megen diskussion om, sagt:<\/p>\n

\u201dMan mister ikke troen. Den oph\u00f8rer med at forme ens liv, det er det hele.\u201d Troen, som ikke har konsekvenser i praksis, er d\u00f8d. Den m\u00e6rkes ikke mere. Er det det, som g\u00f8r os s\u00e5 tvivlende og sp\u00f8rgende? At det vi godt ved, at vi er elskede og at vi selv skal elske, at denne i og for sig selvf\u00f8lgelige viden eller tro, er oph\u00f8rt med at forme vort liv, s\u00e5 vi i praksis lever derefter? Eller pr\u00f8ver at leve derefter? Og at s\u00e5 er det kun, n\u00e5r vi n\u00e5r bunden af den indre tomhed eller yderpunktet af hj\u00e6lpel\u00f8shed og afh\u00e6ngighed \u2013 som tolderne og sk\u00f8gerne i Jesu lignelse \u2013 at vi vender tilbage til den viden og den tro, som vi er f\u00f8dt med? Er det kun i fortvivlelsen, vi indser hvem vi er og hvad vi skal g\u00f8re? Alts\u00e5 n\u00e5r vi tilsyneladende er allerl\u00e6ngst borte fra den gl\u00e6de vi er bestemt for, s\u00e5 er det vi tror p\u00e5 den, for s\u00e5 er det vi indser, at det er den, det hele kommer af og det hele vokser hen imod? Kan man miste troen og alligevel f\u00e5 den igen? Komme fra den ene yderlighed til den anden som broderen, der f\u00f8rst sagde eet og siden gjorde det modsatte af hvad han sagde? Kan man g\u00f8re det, man ikke tror \u2013 for ved hj\u00e6lp af det man g\u00f8r at vinde troen tilbage? Troen p\u00e5 godheden? P\u00e5 barmhjertighedens ret over det kolde rethaveriske sind?<\/p>\n

Men der er jo ogs\u00e5 en ondskab i verden, som er andet og mere end blot passivitet. End blot ikke at g\u00f8re noget og lade tro og indre vished forfalde. De vinb\u00f8nder, som slog og dr\u00e6bte Guds udsendinge og til sidst Guds egen s\u00f8n, gjorde det for egen vindings skyld. De lod den mest primitive egoisme, griskheden, f\u00e5 overtaget. Og ved deres handlinger dr\u00e6bte de ikke kun Guds s\u00f8n, men ogs\u00e5 troen p\u00e5 k\u00e6rligheden. S\u00f8nnen kom for at modtage frugten af alt det, som skulle v\u00e6re gjort for at gl\u00e6den kunne vokse og fylde verden. De slog ham ihjel og beholdt gl\u00e6den for sig selv. Undte ikke andre at f\u00e5 del i den. Det er den ondskab, vi i praksis udfolder over for hinanden, at vi ikke under hinanden at v\u00e6re lykkelige. At vi handler misundeligt. At vi stj\u00e6ler med arme og ben \u2013 ikke bare de materielle goder, men de andres livsgl\u00e6de. Ondskab har vi i synlige billeder, dagligt \u2013 men vi har den ikke mindst i os selv i de sm\u00e5 usynlige, um\u00e6rkelige tanker vi g\u00f8r os om hinanden. Alt det, som ikke vil de andres gl\u00e6de. – Jamen, s\u00e5dan er vi da ikke? Nej, s\u00e5dan er vi ikke kun, for s\u00e5 var vi ikke mere her, men s\u00e5dan er vi ogs\u00e5. Og vi kan ikke l\u00f8be fra det. Vi kan kun indr\u00f8mme det \u2013 og g\u00f8re hvad vi kan for at det gode i os, som vi vil, det g\u00f8r vi, men det onde i os, som vi ikke vil, det g\u00f8r vi heller ikke. For nu at spille p\u00e5 den ber\u00f8mte selvindsigt hos Paulus: At \u201ddet gode, som jeg vil, det g\u00f8r jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det g\u00f8r jeg. — Jeg elendige menneske..\u201d<\/p>\n

For det hedder til slut i evangeliet i dag, at den, der snubler over stenen, som er Kristus, som er barmhjertigheden \u2013 han kv\u00e6stes. Og det g\u00f8r ikke noget, for s\u00e5 l\u00e6rer han at passe bedre p\u00e5 og tage ansvar for hvor han g\u00e5r og hvad han g\u00f8r og hvad han t\u00e6nker p\u00e5. Men den, som stenen falder p\u00e5, han knuses. Han bliver \u00f8delagt \u2013 ved ikke at forst\u00e5 eller ved ikke at agte k\u00e6rlighedens og barmhjertighedens betydning for vort f\u00e6lles liv. – Vi h\u00f8rer alts\u00e5 gentaget, at vi har t uomg\u00e6ngeligt ansvar for hvad vi g\u00f8r med det liv, vi f\u00e5r betroet. B\u00e5de vort eget liv og de andres er vort ansvar… At gl\u00e6den ikke fors\u00f8mmes, stj\u00e6les, ja dr\u00e6bes \u2013 det er vores forpligtelse. Vi har en rolle i livet: At arbejde for at gl\u00e6den kan blive fuldkommen. Det er en lykkelig rolle \u2013 hvor utopisk dens m\u00e5l end er. For Gud er den, der har givet os rollen, og han er med os alle dage indtil verdens ende. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild
\nThun\u00f8gade 16
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel. +45 86124760
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

20. s\u00f8ndag efter trinitatis, 29.10.2006 Matth\u00e6us 21,28-44, Kirsten B\u00f8ggild FRUGT Ving\u00e5rden er ikke s\u00e6rlig dansk, men alligevel er den et gammelt nedarvet billede p\u00e5 det paradisiske. En forestilling, et indre billede, som vi har fra Biblen. S\u00e5dan som vi har h\u00f8rt i dag b\u00e5de fra Det gamle og Det nye testamente. Og i et symbolsprog, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7512,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,541,727,853,108,111,274,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11411","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-20-so-n-trinitatis","category-archiv","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11411","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11411"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11411\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16414,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11411\/revisions\/16414"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7512"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11411"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11411"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11411"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11411"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11411"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11411"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11411"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}