{"id":11427,"date":"2021-02-07T19:48:57","date_gmt":"2021-02-07T19:48:57","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11427"},"modified":"2023-02-08T20:28:42","modified_gmt":"2023-02-08T19:28:42","slug":"matthaeus-513-16-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-513-16-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 5,13-16"},"content":{"rendered":"
\n

Alle Helgen, 5.11.2006
\nMatth\u00e6us 5,13-16, Lars Ole Gjesing<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Her p\u00e5 Allehelgens Dag har vi altid l\u00e6st dele af den st\u00e6rke indledning til Jesu bjergpr\u00e6diken. Det er ikke helt lette ord, men de er v\u00e6rd at grave sig ned i, for de rummer dyb eftertanke over livet og d\u00f8den. Og det er vel ikke mindst det, vi kommer her i huset efter.
\nProblemet er, at der er en himmelr\u00e5bende forskel mellem det, som disciplene er, n\u00e5r man s\u00e5dan ser p\u00e5 dem, og det, de er i f\u00f8lge disse ord. Det er jo dem, det handler om. Det er dem, der bliver kaldt jordens salt og verdens lys. Selv om det eneste, man kan se p\u00e5 dem, er en lille flok ukendte, fattige m\u00e6nd fra en udkant af verden. Intet p\u00e5faldende ved dem.
\nMen det, de bliver kaldt – jordens salt og verdens lys – kan ikke v\u00e6re flottere og st\u00f8rre. Hvis man virkelig skal have fat i omfanget af de betegnelser, s\u00e5 er det bedst at se p\u00e5 ordenes mods\u00e6tninger. En jord uden salt er en jord, der g\u00e5r til. Det er billedet af salt som konserveringsmiddel, der bliver brugt her. Disciplene udn\u00e6vnes til den saltlage, der forhindrer maden i at blive ford\u00e6rvet og \u00f8delagt. Og billedet forst\u00f8rres s\u00e5 op til at omfatte ikke bare maden, men hele jorden. Disciplene udn\u00e6vnes til at v\u00e6re dem, der forhindrer jorden med alt dens liv i at g\u00e5 under.
\nHelt tilsvarende med lyset. Det m\u00f8rke, de jager p\u00e5 flugt, er selve verdens m\u00f8rke, igen et billede af glemsel og tilintetg\u00f8relse, som denne uanseelige flok forhindrer.
\nOg vi m\u00e5 nok have lov at sp\u00f8rge, hvordan det skulle g\u00e5 til.
\nOg skal vi selv svare, dvs. skal vi lade et erfarent, sandhedsk\u00e6rligt, nutidigt menneske svare, s\u00e5 bliver svaret, at det desv\u00e6rre ikke lader sig g\u00f8re. Det kan ikke lade sig g\u00f8re at beskytte verden og menneskene mod undergang, for alt synker hen i m\u00f8rke, alt foreg\u00e5r. F\u00f8r eller siden.<\/p>\n

Hvordan kan nogen dog finde p\u00e5 at sige, f\u00f8rst at der er lys og bevarelse, dern\u00e6st at det findes hos disse m\u00e6nd?<\/p>\n

F\u00f8rst m\u00e5 vi sige, at det ordene handler om, er det vigtigste af alt. Det er sp\u00f8rgsm\u00e5let om at g\u00e5 til og synke ned i m\u00f8rke, eller leve og v\u00e6re til. Det er ogs\u00e5 Hamlets ber\u00f8mte sp\u00f8rgsm\u00e5l med kraniet i h\u00e5nden: At v\u00e6re eller ikke v\u00e6re \u2013 det er sp\u00f8rgsm\u00e5let. N\u00e5r alle dagligdags sm\u00e5ting og fortr\u00e6deligheder bliver skubbet til side, s\u00e5 er det det eneste v\u00e6sentlige sp\u00f8rgsm\u00e5l i verden – den eneste mods\u00e6tning, der i allersidste instans er v\u00e6rd at besk\u00e6ftige sig med, den mellem liv og d\u00f8d.
\nDet tror jeg ikke, vi, der er samlet her p\u00e5 Allehelgens Dag, kan blive uenige om
\nMen det er ikke kun vores private mening, at det skulle v\u00e6re det v\u00e6sentligste. Det er ogs\u00e5 Bibelens mening. Fra f\u00f8rste til sidste side handler den ikke om andet end liv og d\u00f8d. Og det g\u00f8r den vel at m\u00e6rke p\u00e5 en yderst realistisk m\u00e5de. Der er ikke en side, ikke en fort\u00e6lling, ikke en forfatter i Bibelen, som ikke ved, at det levende g\u00e5r til.
\n\u201cEndel\u00f8s tomhed, sagde Pr\u00e6dikeren,
\nendel\u00f8s tomhed, alt er tomhed.\u201d
\n\u201cAlt k\u00f8d til hobe er gr\u00e6s,
\nal dets ynde som markens blomst,\u201d sagde Esajas.
\nDet er bare to eksempler fra det gamle Testamente p\u00e5 folk, som havde set, at tilv\u00e6relsen er en afgrund. Realismen fejler ikke noget. De t\u00f8r b\u00e5de se, hvad det handler om og sige det.<\/p>\n

M\u00e5ske t\u00f8r de gamle israelitter se og sige det s\u00e5 tydeligt, fordi de ogs\u00e5 ved noget mere.
\nDe ved, at der dog findes en verden. Det er i hvert fald sv\u00e6rt at n\u00e6gte, at verden faktisk er til, at mennesker faktisk lever. Selv om det er en fuldst\u00e6ndig urimelig tanke, at der overhovedet skulle v\u00e6re noget til. Hvis man f\u00f8rst for alvor har f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 denne kendsgerning, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at komme over. S\u00e5 m\u00e5 man vende tilbage til det gang p\u00e5 gang med den st\u00f8rste forbavselse og den st\u00f8rste taknemmelighed. For det er s\u00e5 lidt indlysende, s\u00e5 dybt m\u00e6rkeligt, at der er en verden og ikke blot ingenting, at man aldrig bliver f\u00e6rdig med at undre sig.
\nN\u00e5r Bibelen skal t\u00e6nke denne kendsgerning efter – som det sker p\u00e5 den allerf\u00f8rste side i Gammel Testamente – s\u00e5 anerkendes det, at undergangen er det mest rimelige. Verden begynder med havet, som kun er til at drukne i. Og verdens og planters, dyrs og menneskers liv er udtryk for et opr\u00f8r, en modstand, en vilje, der kommer til syne i intet, og som fra Biblens f\u00f8rste side kaldes Gud.
\nOg side for side igennem resten af bogen fort\u00e6lles der s\u00e5 om de mange andre m\u00e6rkelige ting, der faktisk findes i verden, og som selv ikke er i sl\u00e6gt med undergangen, men viser helt andre sider frem. Det er vidt forskellige ting. Det er f.eks. menneskets viden om godt og ondt. Hvordan kan s\u00e5dan noget have den betydning, det har, hvis alt g\u00e5r til og glemmes. S\u00e5 skulle alt v\u00e6re lige gyldigt, fordi intet er gyldigt. Men s\u00e5dan er det ikke. Noget er godt. og noget er ondt. Og menneskets samvittighed ved, hvad der er hvad.
\nDer er mange andre m\u00e6rkelige ting: naturens sk\u00f8nhed, menneskelivets grundl\u00e6ggende godhed, menneskets s\u00f8gen efter sandhed. Der er k\u00e6rligheden, som nogle gange kan f\u00e5 et menneske til at se stort p\u00e5 sin egen d\u00f8d.
\nDet er alt dette, der i fort\u00e6lling efter fort\u00e6lling i Bibelen endevendes og tages i betragtning. Alt det, som s\u00e5 kraftigt modsiger, at alt i den sidste ende skulle v\u00e6re m\u00f8rke og glemsel.<\/p>\n

Det var hele denne mangfoldighed af erfaringer med at v\u00e6re menneske p\u00e5 jorden, som Jesus sammenfattede. Den magt, som holder verden oppe, som giver mennesket \u00e5nd og samvittighed og livsvilje, som giver dagene deres godhed og jorden dens sk\u00f8nhed, siger han, er Gud k\u00e6rlighed.
\nDet er ikke realisme at give d\u00f8den det sidste ord, det er opgivelse.
\nDen magt, der har givet os jorden, livet og medmennesker har b\u00e5de magt og k\u00e6rlighed til at sprede m\u00f8rket og modst\u00e5 forg\u00e6ngeligheden.<\/p>\n

S\u00e5dan forl\u00f8ber Bibelens fort\u00e6llinger og digte, eftertanke og forkyndelse om liv og d\u00f8d.
\nMen bevars – det hele er jo blot ord. Der er intet forandret i det, at mennesker faktisk d\u00f8r, og vi mister hinanden.
\n\u201cBlot ord\u201d, ja, men hvilken forskel g\u00f8r de ord ikke. De frembringer taknemmelighed, omsorg, barmhjertighed og k\u00e6rlighed og h\u00e5b s\u00e5 d\u00f8dens ligegyldighed ikke f\u00e5r lov at herske uden modsigelse, s\u00e5 vi kan f\u00e5 lov at elske livet og dermed ogs\u00e5 f\u00e5 lov til at s\u00f8rge. De ord kan kort sagt bryde d\u00f8dens magt og eneret.
\nDen, der b\u00e6rer disse ord er salt for jorden og lys i verden, indtil k\u00e6rlighedens magt lader sig se ansigt til ansigt. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing
\nS\u00f8ndergade 43
\nDK-5970 \u00c6r\u00f8sk\u00f8bing
\nTel.: +45 62 52 11 72
\nE-mail: logj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Alle Helgen, 5.11.2006 Matth\u00e6us 5,13-16, Lars Ole Gjesing Her p\u00e5 Allehelgens Dag har vi altid l\u00e6st dele af den st\u00e6rke indledning til Jesu bjergpr\u00e6diken. Det er ikke helt lette ord, men de er v\u00e6rd at grave sig ned i, for de rummer dyb eftertanke over livet og d\u00f8den. Og det er vel ikke mindst det, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13360,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,150,1187,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11427","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-lars-ole-gjesing","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11427","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11427"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11427\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16807,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11427\/revisions\/16807"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13360"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11427"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11427"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11427"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11427"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11427"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11427"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11427"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}