{"id":11437,"date":"2021-02-07T19:49:02","date_gmt":"2021-02-07T19:49:02","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11437"},"modified":"2023-02-06T10:06:16","modified_gmt":"2023-02-06T09:06:16","slug":"matthaeus-18-1-14","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-18-1-14\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 18, 1-14"},"content":{"rendered":"
\n

22. s\u00f8ndag efter trinitatis, 12.11.2006
\nMatth\u00e6us 18, 1-14, Elisabeth Birgitte Siemen<\/strong><\/span><\/b><\/h3>\n

Det sker meget tit, n\u00e5r man snakker med unge mennesker i pubertetsalderen, konfirmander fx, at de taler om hvor herligt det m\u00e5 v\u00e6re at blive voksen. For s\u00e5 kan man bestemme selv.
\nIkke noget med irriterende for\u00e6ldre der vil blande sig i de mest utrolige ting. Sengetider, komme hjem fra fest tider, t\u00f8jindk\u00f8b osv. osv.<\/p>\n

Og som voksen kan man \u2013 hvis man ellers er \u00e6rlig \u2013 godt give dem ret s\u00e5 langt, at man i hvert fald husker hvordan det var.
\nEn anden ting er s\u00e5, at vi voksne ved, at det der med at bestemme alt, ja, det er jo i virkeligheden s\u00e5 som s\u00e5.
\nMen huske det, kan vi jo godt.
\n\u00c5h hvilken herlighed den dag man kan bestemme selv.<\/p>\n

Jeg har indimellem taget denne diskussion med konfirmanderne \u2013 f\u00e5et dem til at priotere hvor denne frihedstrang var vigtigst \u2013 og s\u00e5 lignet en r\u00e6kke ting op \u2013 lige fra rent milj\u00f8, ingen krige \u2013 til at tjene mange penge, skaffe sig familie \u2013 og endelig at kunne bestemme alt i sit eget liv.
\nMen det sjove er, at her p\u00e5 den sidste mulighed stiger de unge af \u2013 det er simpelthen for meget at skulle bestemme alt i sit eget liv.
\ndet blev for kedsommeligt., eller m\u00e5ske ligefrem for skr\u00e6mmende, en for tung byrde at b\u00e6re.
\nP\u00e5 en m\u00e5de synes de, at det ikke er nok at v\u00e6re sit eget livs direkt\u00f8r, det er vigtigt at livet er noget vi f\u00e5r givet, en sk\u00e6bne, eller hvordan man nu skal udtrykke det.
\nOg det er da lidt interessant, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 at vi lever i en tid og en verdensdel, hvor man netop hylder princippet om, at det handler om at vi skal kunne alt selv \u2013 vi skylder ingen noget overhovedet.
\nMen konfirmanderne er dog stadig s\u00e5 kloge, at den \u00e6der de ikke.
\nOg m\u00e5ske handler det om, at de er s\u00e5 meget t\u00e6ttere p\u00e5 barndommen end vi er. De kan stadig huske, hvordan det er.<\/p>\n

Evangeliet i dag handler om at v\u00e6re st\u00f8rst, at have det bedst t\u00e6nkelige udgangspunkt for en sikker position i Himmerige.
\nOg p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan vi skaffer os denne position h\u00f8rer vi de kendte ord om, at hvis ikke vi vender om og bliver som b\u00f8rn, ja, da kommer vi slet ikke ind i himmerige.
\nOg det er jo kendte og elskede ord, for det er dem vi h\u00f8rer hver gang vi samles om d\u00f8befonten.
\nOg vi kan slet ikke lade v\u00e6re med at synes det er b\u00e5de smukt og rigtigt, for disse d\u00e5bsb\u00f8rn de er jo slet og ret vidunderlige alle som \u00e9n.
\nOg vi kan n\u00e6sten alle gribe os i at nynne med p\u00e5 Ingemanns ord om, at Jesus er b\u00f8rnevennen stor.
\nFromt og k\u00f8nt.
\nJa, hvis det alts\u00e5 ikke bare lige var fordi, at udsagnet om at vi skal blive som b\u00f8rn ikke g\u00e5r p\u00e5 de s\u00f8de sm\u00e5.
\nDet handler ikke om at b\u00f8rn er de s\u00f8deste og dejligste skabninger p\u00e5 jorden.
\nDet er slet ikke det, udsagnet g\u00e5r p\u00e5.
\nMan skal ogs\u00e5 erindre sig om, at b\u00f8rn ikke dengang havde den h\u00f8je status, som de har i dag.
\nI Misjna \u2013 som er den j\u00f8diske lov kommentar, og som er nedskrevet ca. 400 \u00e5r efter kr. , men som daterer sig tilbage til Jesu tid, kan man fx l\u00e6se, at en alvorlig begavet rabbi \u2013 og s\u00e5dan blev Jesus jo set \u2013 b\u00f8r man ikke omg\u00e5s kvinder og b\u00f8rn, men hellige sig de l\u00e6rde diskussioner blandt ligesindede.
\nOg selvom vi godt ved, at Jesus p\u00e5 mange m\u00e5der adskilte sig fra datidens norm \u2013 han omgikkes bl.a. gerne kvinder, ja, s\u00e5 er der ikke bel\u00e6g for at mene, at han tog s\u00e6rligt parti for b\u00f8rn, fordi de var yndige.
\nNej, udsagnet sigter langt snarere p\u00e5 barnets udleverethed og dets afh\u00e6ngighed.
\nAlts\u00e5 at barnets liv i eminent grad og helt \u00e5benlyst hviler i andres h\u00e6nder.
\nBarnet kan man ikke overlade til sig selv, man m\u00e5 tage h\u00e5nd om det, det er udleveret til sine for\u00e6ldre eller andre voksne p\u00e5 n\u00e5de og un\u00e5de.
\nOg vi ved ogs\u00e5 hvor h\u00e5rdt det kan v\u00e6re, at have sit liv i en andens h\u00e5nd, og vi ved ogs\u00e5, hvor h\u00e5rdt det kan v\u00e6re at v\u00e6re barn.
\nMen det g\u00e6lder alts\u00e5 om at blive som et barn, siger Jesus.
\nUdleveret, afh\u00e6ngig, s\u00e5rbar \u2013 s\u00e5dan skal vi se vort forhold til Gud afspejlet \u2013og ikke, som tiden byder, som direkt\u00f8rer i vort eget liv.
\nVi skal ikke skabe vort eget liv (det kommer der kun skaberi ud af, som K.E. L\u00f8gstrup s\u00e5 rammende udtrykte det) nej, vi f\u00e5r livet givet.
\nLivet er skabt til os, vi er Guds barn.<\/p>\n

At v\u00e6re barn handler s\u00e5ledes om at v\u00e6re udleveret og s\u00e5rbar, men denne udleverethed f\u00f8lges af tillidsfuldhed, det ved vi.
\nBarnets tillidsfuldhed er s\u00e5 stor, s\u00e5 vi voksne m\u00e5 advare barnet \u2013 hvis du henne i parken m\u00f8der en mand, s\u00e5 m\u00e5 du ikke g\u00e5 med ham osv. osv.
\nOg barnets tillidsfuldhed og dets tro p\u00e5 for\u00e6ldrene er jo ogs\u00e5 kolossal tiltider katastrofal stor, men samtidig er det denne tillidsfuldhed og tro, der giver barnet mod til at leve, giver det livsmod.
\nAt v\u00e6re barn handler alts\u00e5 om at have tillid, tro og livsmod, det handler dybest set om at have h\u00e5b til tilv\u00e6relsen.<\/p>\n

Jamen, kan man s\u00e5 sp\u00f8rge, er det ikke naivt, dette h\u00e5b barnet n\u00e6rer til livet, til tilv\u00e6relsen?
\nDet g\u00e5r jo tit b\u00e5de barnet og den voksne ilde. Livet g\u00e5r i stykker for os, og mange b\u00f8rn skal ikke v\u00e6re ret gamle, f\u00f8r de m\u00e5 opgive h\u00e5bet til tilv\u00e6relsen, barnets h\u00e5b, for at blive alt for tidligt voksne.
\nOg dog m\u00e5 vi give barnet ret i dets h\u00e5b.
\nDet viser bl.a, deri, at ingen voksen, hvor h\u00e5bl\u00f8st han ellers finder livet, s\u00e5 vil ingen voksen der er ved sine fulde fem, indgyde barnet sin h\u00e5bl\u00f8shed, det g\u00f8r kun en nidding eller en syg.
\nAlle mulige konsekvenser vover vi voksne at drage af vores manglende h\u00e5b p\u00e5 og tillid til tilv\u00e6relsen, men vi vover ikke at indgyde barnet vores h\u00e5bl\u00f8shed, for barnets h\u00e5b har p\u00e5 en eller anden m\u00e5de ret overfor vores h\u00e5bl\u00f8shed.
\nBarnets h\u00e5b og tillidsfuldhed og tro er nemlig fundamental.
\nOg det er pr\u00e6cis det Jesus peger p\u00e5 n\u00e5r han siger : I skal blive som b\u00f8rn, for at kunne g\u00e5 ind i gudsriget.
\nOg tar\u2019 I h\u00e5bet fra et barn, bringer I \u00e9n af mine mindste til fald \u2013 ja, s\u00e5 var det bedre at I fik h\u00e6ngt en m\u00f8llesten om jeres hals, og var s\u00e6nket p\u00e5 havets bund.
\nNej, I skal ikke vove at indgyde barnet jeres mismod, men I skal derimod blive som barnet og tage dets h\u00e5b, livsmod og tro til jer.
\nOg kan dit \u00f8je kun se m\u00f8rke og h\u00e5bl\u00f8shed \u2013 s\u00e5 riv det ud og lyt til Guds ord og dets h\u00e5b.
\nOg n\u00e5r din h\u00e5nd ikke kan tage imod h\u00e5bet, s\u00e5 sk\u00e6r den af, og lad hjertet tage imod, og n\u00e5r din fod ikke vil g\u00e5 ind i himmerige, s\u00e5 hug den af og lad dig som barnet b\u00e6re ind i Guds rige.
\nFor du skal vende om, og blive som et barn.<\/p>\n

Jamen kan vi det? H\u00f8rer det ikke netop med til det at v\u00e6re voksen, at vi har set alt det forkerte, set den gale vej, og mistet barnet i os, undervejs?, hvis vi endelig skal snakke s\u00e5dan moderne vulg\u00e6r psykologiserede ?<\/p>\n

Dybest set skal vi bare huske at v\u00e6re hvad vi er \u2013 et Guds barn, det vi blev kaldt engang i vores d\u00e5b.
\nVi skal opgive den skr\u00e6mmende og kedsommelige tanke om at v\u00e6re direkt\u00f8rer i vores eget liv, opgiv tanken om at v\u00e6re dit eget livs skaber, lad v\u00e6re med at tro, at du kan eller skal bestemme alt i det liv.
\nTro i stedet p\u00e5, at du er udleveret, afh\u00e6ngig og s\u00e5rbar som et barn.<\/p>\n

Ja, og s\u00e5 er vi n\u00e6sten st\u00e5et af, ikke sandt? For dybest set er det vel en skr\u00e6mmende tanke, med denne udleverethed og s\u00e5rbarhed. For er det ikke netop d\u00e9t som vi livet igennem m\u00e5 k\u00e6mpe imod, s\u00e5 h\u00e5rdt som livet og sk\u00e6bnen er.
\nJo, hvis det nu var sk\u00e6bnen og dens luner vi var udleveret til, s\u00e5 var det vel kun til at b\u00e6re for de st\u00e6rkeste.
\nMen vi er ikke udleveret tilsk\u00e6bnen \u2013 for Gud st\u00e5r over sk\u00e6bnen, som Sigrid Undset engang skrev.
\nOg vi er ikke b\u00f8rn af sk\u00e6bnen, vi er b\u00f8rn af Gud. Og vi ved godt hvordan Gud er, han er som den k\u00e6rlig far der trofast iler gade op og gade ned, for at se efter et forvildet barn, der har glemt sin komme hjem tid.
\nHan er som den gode hyrde, der leder efter det forvildede f\u00e5r, og som ikke giver op, f\u00f8r han kan lukke det ind i folden igen.<\/p>\n

Og derfor kan vi ogs\u00e5 godt tro, at det g\u00e5r an at leve som trygge og elskede b\u00f8rn g\u00f8r det, i tillid til at vi ikke skal klare eller bestemme alt selv.
\nVi er ikke alene, Gud m\u00f8der og finder os, midt i tilv\u00e6relsens omskiftelige forhold, og han b\u00e6rer os og f\u00f8lger os gennem sk\u00e6bnens tilskikkelser alle dage \u2013 indtil verdens ende, som vi skal h\u00f8re det sagt om lidt n\u00e5r vi holder d\u00e5b.<\/p>\n

\u201dGlemmer en kvinde sit barn? Glemmer en mor det barn hun f\u00f8dte? hed det hos den gammeltestamentlige profet Esajas, som vi h\u00f8rte som indgangsl\u00e6sning \u2013 og han svarer selv : Om de kunne glemme \u2013 jeg glemmer ej dig\u201d<\/p>\n

Eller som vi sang det f\u00f8r med Grundtvig :<\/p>\n

Vi f\u00f8ler at hvordan det g\u00e5r
\nhvad verden g\u00f8r og lader
\ns\u00e5 gav dog Gud os b\u00f8rnek\u00e5r
\ns\u00e5 er dog Gud vor fader\u2026..
\nDu h\u00f8rer jo der skaffes nu
\ndig plads i faderhuset;
\ndin frelser vidner: Ej eet h\u00e5r
\nforkomme skal i ormeg\u00e5rd
\nog fattes i Guds rige.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen
\nKirseb\u00e6rbakken 1
\nDK- 2830 Virum
\nTel.: +45 45 85 63 30
\ne-mail: ebsi@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

22. s\u00f8ndag efter trinitatis, 12.11.2006 Matth\u00e6us 18, 1-14, Elisabeth Birgitte Siemen Det sker meget tit, n\u00e5r man snakker med unge mennesker i pubertetsalderen, konfirmander fx, at de taler om hvor herligt det m\u00e5 v\u00e6re at blive voksen. For s\u00e5 kan man bestemme selv. Ikke noget med irriterende for\u00e6ldre der vil blande sig i de mest […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13518,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,1143,727,157,853,108,111,1184,519,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11437","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-22-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-18-chapter-18-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11437","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11437"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11437\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16556,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11437\/revisions\/16556"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13518"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11437"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11437"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11437"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11437"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11437"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11437"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11437"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}