{"id":11448,"date":"2021-02-07T19:49:01","date_gmt":"2021-02-07T19:49:01","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11448"},"modified":"2023-02-06T12:48:16","modified_gmt":"2023-02-06T11:48:16","slug":"markus-12-38-44-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-12-38-44-2\/","title":{"rendered":"Markus 12, 38-44"},"content":{"rendered":"
\n

23. s\u00f8ndag efter trinitatis, 19.11.2006
\nMarkus 12, 38-44, Hans-Ole J\u00f8rgensen <\/span><\/b><\/h3>\n

Noget af det, vi tror v\u00e6ldig meget p\u00e5 i tiden nu, og s\u00e6tter v\u00e6ldig meget ind p\u00e5, er at blive set af de andre.<\/p>\n

Synligg\u00f8relse er blevet et n\u00e6sten indiskutabelt slogan for alle. Hvor det f\u00f8r – i alt fald mest – var noget, man tog sig af i erhvervslivet, fordi man der havde noget at s\u00e6lge, som folk naturligvis skulle kende til, eller i det politiske liv, hvor man skulle v\u00e6lges af nogen p\u00e5 et eller andet program, der er det nu blevet et n\u00e6rmest uomg\u00e6ngeligt krav til hver eneste af os, fra det enkelte menneske i bunden til de offentlige institutioner i toppen – skoler, biblioteker, museer, kirker, sygehuse, hvad som helst – alle skal vi hver fra vort sted blande os i den hidsige kamp om andre menneskers opm\u00e6rksomhed, flere end dem, der naturligt g\u00f8r det, skal f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 os og l\u00e6gge m\u00e6rke til os, det er for lidt bare at v\u00e6re og virke, vi skal ogs\u00e5 vise os, med det, vi er, med det vi har, det vi kan, det vi g\u00f8r og det, vi vil. Engang havde det d\u00e5rlig klang, hvis man om et menneske sagde, at han var ude p\u00e5 at vise sig. Nu er det blevet det, det handler om.<\/p>\n

Derfor er det eksempelvis stadig godt at komme i fjernsynet, hvad jeg somme tider undrer mig over, for i vore dage er det jo ikke noget s\u00e6rligt at komme d\u00e9r. Det er der mange, der g\u00f8r. Men man bliver set af det. S\u00e5 almindeligt og dagligdags, det end er, og s\u00e5 lidt det m\u00e5ske end ogs\u00e5 var, det man bidrog med derinde i kassen, man bliver set, man f\u00e5r eksistens i andres bevidsthed. Og det er det, der er s\u00e5 vigtigt. Det varer sj\u00e6ldent s\u00e5 l\u00e6nge, for kameraet skal hurtigt videre til nogle andre, men vi var der, og blev set af mange.<\/p>\n

Den svenske forfatter Per Olav Enquist, har engang sagt, at uden sit syn kan et menneske godt leve, en blind er ogs\u00e5 et menneske. Men hvis man ikke selv bliver set, s\u00e5 er man ingenting.<\/p>\n

Det er, hvad det dybest nede vel handler om. Er du ikke til i andres bevidsthed, er der ingen \u00f8jne der ser og finder det vigtigt med dig, s\u00e5 kan du ikke godt v\u00e6re her. At leve som en overset, holder ingen ud i l\u00e6ngden.<\/p>\n

Men der er forskel p\u00e5 det. For der er ikke frelse i ethvert blik. Det spiller ogs\u00e5 en rolle, med hvilke \u00f8jne, det er, du bliver set, og hvad du selv skal g\u00f8re for at blive det.<\/p>\n

Det moderne synspunkt er bundet op p\u00e5 en anstrengelse, b\u00e5de for den der alle vegne og ved enhver lejlighed skal vise sig selv frem, og for dem, der skal se p\u00e5. Dels bliver der jo denne voldsomme kamp om opm\u00e6rksomheden – der bliver mangel p\u00e5 dem, der skal se og h\u00f8re p\u00e5 mig og mit – og dels mister vi jo ogs\u00e5 lysten til hinanden, n\u00e5r det at vise sig bliver anliggendet imellem os. Det moderne synspunkt \u00e9r anstrengende, i hvert fald n\u00e5r det g\u00e5r over gevind. Og det vidste de gamle s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5. N\u00e5r vi i dag lytter til Jesu ord om de skriftkloge, der holder af at g\u00e5 omkring i lange gevandter og lade sig hilse p\u00e5 torvene og sidde \u00f8verst i synagogen og til h\u00f8jbords ved fester og beder l\u00e6nge, alt sammen for et syns skyld, s\u00e5 har vi med en \u00e6ldgammel viden at g\u00f8re, om mekanismer i vort samliv med hinanden: Vi gider dem i grunden ikke, dem d\u00e9r, der bare skal vise sig.<\/p>\n

Og derfor er det ogs\u00e5 en fin lille perle af en tekst, den vi lytter til i dag om Jesus, der s\u00e5 den fattige enke, hende som ingen ellers s\u00e5. Den gt-lige tekst, vi h\u00f8rte fra alteret, sluttede med ordene: Ogs\u00e5 jeg kan se, siger Herren! Det er ogs\u00e5 det, der er pointen i fort\u00e6llingen her.<\/p>\n

Den fattige enke var ikke en, man s\u00e5, for hun havde ingenting at vise frem af det, der ses. Det var i verdens \u00f8jne fuldkommen uden betydning, det hun havde at give, hun kunne liges\u00e5 godt have lagt en bukseknap. Men Jesus s\u00e5 hende – for Gud er det nemlig nok at v\u00e6re – han s\u00e5 den usete, ja han s\u00e5 i hende noget stort, og s\u00e5 var det bagefter ham, der gjorde hende synlig for disciplene, han pegede p\u00e5 hende og sagde: her – i det som verden ikke ser og som for verden er uden betydning \u2013 her er der ogs\u00e5 noget at se. Ja, i virkeligheden \u2013 siger han \u2013 er der mere at se end hos s\u00e5 mange af de andre.<\/p>\n

I sin bog K\u00e6rlighedens Gerninger leger S\u00f8ren Kierkegaard med denne Jesu m\u00e5de at se p\u00e5. Han sk\u00e6rper pointen og har ret: han t\u00e6nker sig, at den fattige enke er kommet til templet med sine sm\u00e5m\u00f8nter indsv\u00f8bt i en lille klud, men at en – uden at hun vidste det – forinden havde byttet kluden ud med en, som der ingen penge var indsv\u00f8bt i. S\u00e5 hun alts\u00e5 i god tro havde b\u00e5ret sit offer frem til templet, men i virkeligheden havde givet slet intet. Mon ikke – sp\u00f8rger Kierkegaard – Jesus alligevel ville have sagt, ogs\u00e5 om han havde vidst d\u00e9t, hvad han sagde om hende, at hun gav mere end alle de rige?<\/p>\n

Det ville han naturligvis. For hvad der her er p\u00e5 f\u00e6rde, det har ikke med gavens st\u00f8rrelse men med giverens hjerte at g\u00f8re.<\/p>\n

Og s\u00e5 kan vi godt komme med alle vore fornuftige argumenter imod. Alle de argumenter, der siger, at skal det nytte noget, s\u00e5 er det ganske anderledes ydre og kontante ting, der m\u00e5 til. Som der i Jerusalem var et tempel, der skulle vedligeholdes og drives, og en omsorg for de fattige, der ogs\u00e5 kostede penge, s\u00e5dan er der til enhver tid en uendelig r\u00e6kke af gode form\u00e5l at st\u00f8tte, og de lidende – alle verdens fattige, flygtende og sultende mennesker – de kan ikke leve af en barmhjertighed, der ikke har penge med sig. I den virkelige verden er det for lidt med de store hjerter og de gode viljer. Her er det pengene – og dem alene – der t\u00e6ller. Om de er givet af min overflod eller jeg som enken gav det hele, det er her<\/p>\n

uden betydning. At betale sin skat med gl\u00e6de er formentlig bedre for en selv end at betale den surt, men pengene kommer i lige grad systemet og de andre til gode.<\/p>\n

Det er to verdener, der st\u00f8der sammen. Hvad der t\u00e6ller i den ene, t\u00e6ller ikke i den anden. Men vi har alle vores tilv\u00e6relse i dem begge.<\/p>\n

I den ene verden handler det om det ydre, det rimelige og det fornuftige. Her efterstr\u00e6ber vi gennem forskellige reguleringer et samfund, der giver livsmuligheder fra sig til flest muligt, og noget af det, vi regulerer med, det er balancerne. P\u00e5 Jesu tid sagde de mest \u201d\u00f8je for \u00f8je og tand for tand\u201d og \u201dsom du s\u00e5r, skal du h\u00f8ste.\u201d Det er heldigvis ikke uanf\u00e6gtet modellen mere, i alt fald ikke hos os. Men balance i tingene, det synes vi stadig, der skal v\u00e6re. Mellem ret og pligt, mellem ydelse og nydelse. Det gamle ord om \u201dnoget for noget\u201d er stadig i brug.<\/p>\n

Og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 – i den verden – n\u00e5r vi giver. Fik vi ikke noget igen, s\u00e5 gav vi s\u00e5m\u00e6nd nok ikke. Vi giver for at redde en stump forlist verden, for at redde en stump forlist menneskesk\u00e6bne. Men vi f\u00e5r noget igen. Derfor er det fornuftigt og til at klare. Der er balance i det. Vi redder en stump mening hos os selv. En stump samvittighed. Vi giver en del. Og vi f\u00e5r en del.<\/p>\n

Men der \u00e9r ogs\u00e5 den anden verden – den verden hvor det eneste afg\u00f8rende er, hvad der bor i et menneskes hjerte – og det \u00e9r ikke kun hos den fattige enke, der gav det hele, eller andre af hendes s\u00e6rlige slags, som Jesus fra tid til anden g\u00f8r synlige for os i det bibelske univers, at vi m\u00f8der den verden. Vi lever ogs\u00e5 selv i den, ja vi lever af den, og gjorde vi ikke, kunne vi ikke v\u00e6re her.<\/p>\n

Det rimelige, det kan vi nemlig ikke leve af. Det er at blive set p\u00e5 af for kolde og for ligegyldige \u00f8jne. Er der ikke nogle, der har noget at give os, af det, der kommer fra hjertet og er st\u00f8rre end al rimelighed, s\u00e5 kan vi have gode k\u00e5r, rigdom og livsmuligheder i overflod, det er alt sammen for lidt til livets ophold. Og har vi ikke selv noget at give fra os til nogle, \u00f8dselt og uden tanker om hvad vi nu selv kan f\u00e5 ud af det, s\u00e5 har vi endnu noget vigtigt til gode. Det kan godt v\u00e6re, at vi mest tror og t\u00e6nker, at lykken ligger i, hvad vi kan f\u00e5 raget til os, tjene p\u00e5 det vi g\u00f8r og beholde for os selv. Og at skulle vi af med noget af det, s\u00e5 blev vi fattigere. Men s\u00e5dan passer det ikke i alle sammenh\u00e6nge og slet ikke i dem, der kommer livets mening n\u00e6rmest. I det at kunne v\u00e6re \u00f8dsel med sig selv er der en gl\u00e6de, som ligger t\u00e6ttere p\u00e5 det, vi lever af, end vi ofte tror. Og m\u00e5ske er det derfor ogs\u00e5 forkert, at vi bliver ved at kalde den fattige enke for fattig. For mest fattig bliver man af at beholde for sig selv og rig bliver man af at give hvad man har.<\/p>\n

Og s\u00e5dan er der nok nogle roller, der byttes om i denne her historie. De rige bliver fattige og den fattige bliver rig. Og f\u00f8ler vi trang til medynk, s\u00e5 skal vi t\u00e6nke os godt om, f\u00f8r vi placerer den, det ene eller det andet sted. Jesus havde god sans for det vigtige i et menneskeliv – han var en, der kunne se – og s\u00e5 vidste han jo ogs\u00e5, at det lignede hans eget, det liv han s\u00e5 hos denne kvinde. Ogs\u00e5 han var en, der gav det hele.<\/p>\n

Det gudsrigets eget liv, som Jesus selv havde med sig og \u00f8dselt gav fra sig af til mennesker, han m\u00f8dte p\u00e5 sin vej, det var af samme slags som det, han s\u00e5 hos kvinden her. I det, som han gav fra sig af ord og gerninger, var det Guds \u00f8jne, der blev rettet mod enhver, \u00f8jne der ser ogs\u00e5 dig som du er og dog holder af. Ogs\u00e5 om du nu skulle v\u00e6re en af dem, der g\u00e5r i et med tapetet, en som intet s\u00e6rligt har at vise frem af det, der t\u00e6ller.<\/p>\n

S\u00f8ren Kierkegaard fort\u00e6ller om en mand, han kendte, som selv levede i trange k\u00e5r og ikke havde det store at bortgive til andre og aldrig heller blev n\u00e6vnt derfor, og siger, at af ham l\u00e6rte han mere end af nogen anden om det at give. For stundum – siger Kierkegaard \u2013 \u201dgav denne mand p\u00e5 gaden til en fattig, og n\u00e5r han gav, da tog han altid s\u00e5 \u00e6rb\u00f8digt sin hat af for den fattige, som var det en foresat, s\u00e5 venligt som var det en ligemand.\u201d<\/p>\n

Det billede kan m\u00e5ske godt st\u00e5 som udtryk for det, der er kristendommens tro og som ligger i ordet om syndernes forladelse, at Gud i Jesu liv, d\u00f8d og opstandelse har set enhver af os med de \u00f8jne, vi har brug for til at kunne leve vort menneskeliv, de \u00f8jne der ser noget stort selv i den fattigste, et menneske i enhver.<\/p>\n

Kristendommen er troen p\u00e5, at du \u00e9r set. Og at alting derfor ikke afh\u00e6nger af, hvor synlig du nu orker at f\u00e5 gjort dig selv efter tidens krav herom. Det er nok at v\u00e6re. Det er bare det, du skal give dig hen i.<\/p>\n

Og det er derfor, vi nu om lidt skal synge Kingos storsl\u00e5ede digt om forf\u00e6ngeligheden: Far, verden, far vel! Vi synger det ikke s\u00e5 tit, for det er ord, der nemt kan misforst\u00e5s, men i dag vil vi g\u00f8re det, for i dag kan vi m\u00e5ske h\u00f8re det som det farvel til verden, der er et god dag til livet, et god dag til det liv, der er mere virkeligt og mere betydningsfuldt under sminken end over.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen <\/strong>
\nHyrdestr\u00e6de 5
\n<\/strong>DK-6000 Kolding
\n<\/strong>Tel.: +45 75 52 06 61
\n<\/strong>E-mail: haoj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

23. s\u00f8ndag efter trinitatis, 19.11.2006 Markus 12, 38-44, Hans-Ole J\u00f8rgensen Noget af det, vi tror v\u00e6ldig meget p\u00e5 i tiden nu, og s\u00e6tter v\u00e6ldig meget ind p\u00e5, er at blive set af de andre. Synligg\u00f8relse er blevet et n\u00e6sten indiskutabelt slogan for alle. Hvor det f\u00f8r – i alt fald mest – var noget, man […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16591,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,1121,727,157,853,108,111,1180,592,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11448","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-23-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hans-ole-jorgensen","category-kapitel-12-chapter-12-markus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11448","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11448"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11448\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16592,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11448\/revisions\/16592"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16591"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11448"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11448"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11448"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11448"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11448"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11448"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11448"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}