{"id":11484,"date":"2021-02-07T19:48:55","date_gmt":"2021-02-07T19:48:55","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11484"},"modified":"2023-02-09T17:58:49","modified_gmt":"2023-02-09T16:58:49","slug":"meditation-over-afsnittet-om-dumhed-we-17-20","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/meditation-over-afsnittet-om-dumhed-we-17-20\/","title":{"rendered":"Meditation over afsnittet om \u201ddumhed\u201d, WE 17-20"},"content":{"rendered":"
\n

Meditationer over Bonhoeffertekster <\/span>– 2006
\nMeditation over afsnittet om \u201ddumhed\u201d, WE 17-20
\nHans Gammeltoft-Hansen<\/strong><\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Det godes v\u00e6rste fjende
\n<\/strong><\/p>\n

Meditation over afsnittet om \u201ddumhed\u201d, WE 17-20
\n<\/strong>
\nDet godes farligste fjende er ikke ondskaben, siger Bonhoeffer; det er dumheden. Den dumhed der opst\u00e5r ved at mennesker \u2013 ofte i flok \u2013 g\u00f8res dumme, eller m\u00e5ske ligefrem lader sig g\u00f8re dumme. N\u00e5r mennesker i deres uvidenhed og dumhed er blevet ber\u00f8vet deres indre selvst\u00e6ndighed, s\u00e5 bliver de ogs\u00e5 i stand til at handle ondt. \u2013 Dette skriver han i vinteren 1942-43 fra f\u00e6ngslet i et tilbageblik p\u00e5 de 10 \u00e5r der er g\u00e5et siden nazisternes magtovertagelse.<\/p>\n

Dumhed, uvidenhed, skulle v\u00e6re en farligere fjende af det gode; farligere end den bevidste ondskab? \u2013 En m\u00e6rkelig tanke for den jurist der er fortrolig med vores strafferet. For i dette system, hvor samfundets f\u00f8lelser og tanker om det onde oms\u00e6ttes i retlige normer, er det jo lige omvendt.
\nKun den handling der er foretaget med viden eller vilje, kan m\u00f8des med alvorlig straf. Jurister kalder det \u201dfors\u00e6t\u201d; og fors\u00e6ttet kan best\u00e5 i hensigt (vilje) eller indsigt (viden). Men man kan jo ikke g\u00f8re noget med vilje eller hensigt uden ogs\u00e5 at vide om det, s\u00e5 viden eller indsigt skal der til under alle omst\u00e6ndigheder. Viden om at den handling man foretager, skader andre. \u2013 Ganske vist kan man ogs\u00e5 straffes for noget man ikke vidste af, men som man i h\u00f8j grad burde vide eller indse; man kalder det uagtsomhed. Men her er vi nede i de relativt set langt mindre straffe. Alvorlig straf for en ond handling kr\u00e6ver viden og bevidsthed herom hos den der beg\u00e5r handlingen.<\/p>\n

Hvad er nu rigtigt? Hvad er det godes v\u00e6rste fjende, den bevidste ondskab eller dumheden, uvidenheden?
\nJa, ser man ind i sig selv, er der vel ingen tvivl: Det er v\u00e6rre for mig som menneske at v\u00e6re ond end at v\u00e6re dum og uvidende. Ondskaben i mennesket er som en sygdom, en kr\u00e6ftsvulst der gnaver menneskeligheden bort. I hvert fald n\u00e5r den er blevet til en egenskab som jeg kender til og intet g\u00f8r for at t\u00e6mme; intet foretager for at rette op p\u00e5 dens konsekvenser.
\nOg dumheden? Den er i hvert fald lettere at leve med for \u00e9n selv, blandt andet fordi man i reglen ikke erkender den; gjorde man det, s\u00e5 var man jo ikke dum og uvidende. \u2013 F\u00f8rst bagefter indser man det m\u00e5ske, og \u00e6rgrer sig.
\nMen det kan jo v\u00e6re at dumheden ikke er s\u00e5 nem at leve med for de andre, for dem dumheden g\u00e5r ud over. M\u00e5ske er den i virkeligheden vanskeligere for andre at leve med end den bevidste ondskab. Den v\u00e9d man hvor man har. Og den har vel ogs\u00e5 en tilb\u00f8jelighed til at isolere sig i forhold til det f\u00e6llesmenneskelige n\u00e5r den tydeligt viser sit grimme ansigt.<\/p>\n

\u201dDumheden\u201d, skriver Bonhoeffer fra nazisternes f\u00e6ngsel, \u201dser ud til i h\u00f8jere grad at v\u00e6re et sociologisk end et psykologisk problem\u201d. Dumheden har, i det 10 \u00e5rs-spejl hvori Bonhoeffer betragter den, ikke noget med den enkeltes intellektuelle udrustning at g\u00f8re. Dumheden er, n\u00e5r den er det godes v\u00e6rste fjende, de manges dumhed; de manges laden sig g\u00f8re dumme.
\nN\u00e5r d\u00e9t sker \u2013 og det har 1930\u2019erne og 40\u2019ernes Tyskland s\u00e5 vist ikke patent p\u00e5 \u2013 s\u00e5 er det at konsekvensen kan blive ondskab, undertiden endda stor ondskab. S\u00e5 kan magthaverne i ly af de manges uvidenhed og dumhed slippe af sted med megen ondskab. S\u00e5 kan de svage blive mishandlet, undertrykt eller ydmyget, uden at en finger bliver l\u00f8ftet for at forhindre det eller en mund \u00e5bnet for at protestere; i hvert fald ikke tilstr\u00e6kkelig mange fingre eller munde til at det batter, til at der kan blive sat en stopper for ugerningerne, undertrykkelsen eller ydmygelserne.
\n\u201dDet onde b\u00e6rer altid kimen til selvdestruktion i sig, fordi det om ikke andet efterlader et ubehag hos mennesket\u201d, siger Bonhoeffer, \u201dmen over for dumheden er vi v\u00e6rgel\u00f8se\u201d.<\/p>\n

Der er ret mange ting vi hver is\u00e6r ikke v\u00e9d noget videre om. Men er vi ikke ofte tilb\u00f8jelige til alligevel at danne os en mening om dem \u2013 og til at give udtryk for denne, i virkeligheden slet funderede, mening? Vi har tilf\u00e6ldigt h\u00f8rt nogen tale om det, vi har set nogle klip i fjernsynet, vi har l\u00e6st et par overfladiske eller \u201dvinklede\u201d artikler i avisen. Det giver os langt fra grundlag for at vide noget om sagen. Men afholder det os mon altid fra alligevel at have en mening, og fra at kundg\u00f8re den? N\u00e6ppe mange af os kan sige sig fri for i hvert fald en gang imellem at opf\u00f8re sig p\u00e5 denne m\u00e5de.
\nVi kan m\u00e5ske, i en god stund med \u00e6rlig eftertanke, se at det egentlig er dumt. Men ondt? n\u00e6h, s\u00e5dan vil vi jo nok ikke opfatte det.
\nS\u00e5 kommer Bonhoeffer, med sine 10 \u00e5rs bitre og rystende erfaringer, og konfronterer os med det ubehagelige sp\u00f8rgsm\u00e5l om vi nu alligevel kan v\u00e6re s\u00e5 sikre p\u00e5 at det ikke er slet og ret ondt, hvad vi g\u00f8r.
\nM\u00e5ske har vi i vores uvidende og dumme skr\u00e5sikkerhed bragt os selv ind i en voksende flok som danner grundlaget for at andre mennesker \u2013 de svage, vort samfunds minoriteter \u2013 f\u00e5r en ond sk\u00e6bne.<\/p>\n

M\u00e5ske har manden der sad i f\u00e6ngslet og s\u00e5 tilbage p\u00e5 ti\u00e5ret, ret. M\u00e5ske er dumheden en st\u00f8rre fjende af det gode end den egentlige ondskab er.
\nM\u00e5ske risikerer vi at vi i vores uvidenhed og dumhed ikke blot er uvidende og dumme \u2013 men onde.<\/p>\n

\n

Folketingets Ombudsmand, prof. Dr. jur. Hans Gammeltoft-Hansen
\ne-mail: ombudsmanden@ombudsmanden.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Meditationer over Bonhoeffertekster – 2006 Meditation over afsnittet om \u201ddumhed\u201d, WE 17-20 Hans Gammeltoft-Hansen Det godes v\u00e6rste fjende Meditation over afsnittet om \u201ddumhed\u201d, WE 17-20 Det godes farligste fjende er ikke ondskaben, siger Bonhoeffer; det er dumheden. Den dumhed der opst\u00e5r ved at mennesker \u2013 ofte i flok \u2013 g\u00f8res dumme, eller m\u00e5ske ligefrem lader […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16400,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,120,108,111,1171,109,126],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11484","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-bes_gelegenheiten","category-current","category-dansk","category-meditationer-over-bonhoeffertekster","category-predigten","category-predigtreihen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11484","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11484"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11484\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16931,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11484\/revisions\/16931"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16400"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11484"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11484"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11484"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11484"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11484"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11484"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11484"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}