{"id":11492,"date":"2021-02-07T19:48:56","date_gmt":"2021-02-07T19:48:56","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11492"},"modified":"2023-02-09T12:11:44","modified_gmt":"2023-02-09T11:11:44","slug":"meditation-over-brevet-fra-8-6-1944-we-215-221","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/meditation-over-brevet-fra-8-6-1944-we-215-221\/","title":{"rendered":"Meditation over brevet fra 8.6.1944 (WE 215-221)"},"content":{"rendered":"
\n

Meditationer over Bonhoeffertekster <\/span>– 2006
\nMeditation over brevet fra 8.6.1944 (WE 215-221)
\n<\/strong>Kirsten Arngod Nielsen, Lis Ladefoged<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Det myndige menneske (WE 215-221)
\n<\/strong>
\nL\u00e6sning: Gen. 3,1-7, 22-24<\/p>\n

Og Gud Herren sagde: “ Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt.“
\nMennesket ville v\u00e6re som Gud. Og det blev det. Tilsyneladende. Selv mente mennesket, at det var blevet myndigt. Mennesket s\u00e5 klart, at det for l\u00e6ngst var kommet ud over barnestanden, hvor det havde brug for en guddommelig for\u00e6lder til at forklare sig alt det uforst\u00e5elige. Nu kunne det klare sig uden Gud. Det havde ikke brug for Gud mere. Arbejdshypotesen Gud var blevet overfl\u00f8dig. Nu kunne mennesket selv. Det kunne ogs\u00e5 b\u00e6re v\u00e6gten af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som endnu var ubesvarede.
\nDet myndige menneske ville ikke v\u00e6re afh\u00e6ngigt . At tro p\u00e5 Gud var ikke n\u00f8dvendigt for det myndige menneske. Det troede p\u00e5 sig selv. Det havde ikke brug for at v\u00e6re skabt af Gud, det havde heller ikke brug for at blive fundet af nogen Gud. Og det havde slet ikke brug for at h\u00f8re, at Gud havde trukket sig tilbage fra verden. For det var jo netop Guds forsvinden, det myndige menneske s\u00e5 s\u00e5 klart.<\/p>\n

Men det myndige menneske led af hukommelsestab. Det havde glemt, at det var skabt – skabt i Guds billede. Det huskede kun, at forskellen p\u00e5 Gud og det selv var s\u00e5 stor, at det var som om Gud forsvandt i denne forskel. Gud havde virkelig ingen ting med mennesket at g\u00f8re. Gud var blevet helt borte i det hinsidige for det myndige menneske.
\nDerfor m\u00e5tte Gud tage menneskets hukommelsestab p\u00e5 sig. Gud m\u00e5tte g\u00e5 midt ind i denne verden, i det myndige menneskes tilv\u00e6relse – ja, Gud m\u00e5tte blive et med det myndige menneske. M\u00e5tte blive mennesket, der til sidst r\u00e5ber: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig.“.
\nDet myndige mennesket fors\u00f8gte at jage Gud ud af verden. S\u00e5 langt ud i hinsidigheden, at det var som om Gud forsvandt.<\/p>\n

Vi, der s\u00e5 os selv som myndige, uafh\u00e6ngige mennesker, vi havde ladet os falde ned i glemslens og fortr\u00e6ngningens dyb. Som myndige mennesker ville vi have Gud til at forsvinde. Men Gud ville ikke lade os forsvinde i vores hukommelsestab. Gud ville v\u00e6kke vores hukommelse. Ville have os til at huske, at hele vores verden, hele vores eksistens skal ses som en lignelse p\u00e5, en erindring om en helt anden verden, en helt anden eksistens, et helt andet menneske, der indg\u00e5r i en helt anden historie – nemlig Guds. Og derfor gjorde Gud det uh\u00f8rte: han gik i k\u00f8det p\u00e5 det myndige menneske. Helt bogstaveligt: I Jesus gik han i k\u00f8det p\u00e5 os, s\u00e5 vi aldrig mere kan glemme, at Gud er her midt i vores verden. For vel er Gud og verden s\u00e5 forskellige som skaber og skaberv\u00e6rk m\u00e5 v\u00e6re, men samtidig er denne verden Guds verden. Gud har gjort den til sin verden.
\nOg Gud g\u00f8r vores historie, g\u00f8r den historie, der handler om at afsige sig Gud, forvise ham til hinsidigheden, den historie g\u00f8r han til sin historie ved i Kristus p\u00e5 korset frivilligt at lade sig tr\u00e6nge ud af verden. Gud tager i Kristus vores fortr\u00e6ngning af Gud p\u00e5 sig. I Kristus gav Gud sig helt hen til det jordiske liv – og med ham s\u00e6ttes vi fri til at g\u00f8re det samme. S\u00e6ttes fri til at v\u00e6re de verdslige, moderne mennesker vi nu engang er. For midt i vores verdslighed, midt i vores tilsyneladende gudl\u00f8shed bliver vi hele tiden erindret om, at Gud i Kristus er g\u00e5et i k\u00f8det p\u00e5 os og derfor aldrig mere kan udskilles af vores verden.
\nHan som havde Guds skikkelse,
\nregnede det ikke for et rov
\nat v\u00e6re lig med Gud,
\nmen gav afkald p\u00e5 det,
\ntog en tjeners skikkelse p\u00e5
\nog blev mennesker lig;
\nOg da han var tr\u00e5dt frem som et menneske,
\nydmygede han sig
\nog blev lydig indtil d\u00f8den,
\nja, d\u00f8den p\u00e5 et kors.
\nDerfor har Gud h\u00f8jt oph\u00f8jet ham
\nog sk\u00e6nket ham navnet over alle navne,
\nfor at i Jesu navn
\nhvert kn\u00e6 skal b\u00f8je sig,
\ni himlen og p\u00e5 jorden og under jorden,
\nog hver tunge bekende.
\nJesus Kristus er Herre,
\ntil Gud Faders \u00e6re (Fil 2,6-11)<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten Arngod Nielsen (E-mail: karn@km.dk<\/a>)
\nSognepr\u00e6st Lis Ladefoged (E-mail: ladefoged@stofanet.dk <\/a>) <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Meditationer over Bonhoeffertekster – 2006 Meditation over brevet fra 8.6.1944 (WE 215-221) Kirsten Arngod Nielsen, Lis Ladefoged Det myndige menneske (WE 215-221) L\u00e6sning: Gen. 3,1-7, 22-24 Og Gud Herren sagde: “ Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt.“ Mennesket ville v\u00e6re som Gud. Og det blev det. Tilsyneladende. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15637,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,2,727,120,853,108,111,1155,199,1171,109,126,1126],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11492","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-genesis","category-at","category-archiv","category-bes_gelegenheiten","category-bibel","category-current","category-dansk","category-dietrich-bonhoeffer","category-kapitel-3-chapter-3","category-meditationer-over-bonhoeffertekster","category-predigten","category-predigtreihen","category-theologische-persoenlichkeiten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11492","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11492"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11492\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16884,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11492\/revisions\/16884"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15637"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11492"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11492"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11492"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11492"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11492"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11492"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11492"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}