{"id":11579,"date":"2021-02-07T19:48:49","date_gmt":"2021-02-07T19:48:49","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11579"},"modified":"2023-03-11T08:23:32","modified_gmt":"2023-03-11T07:23:32","slug":"lukas-2125-36-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2125-36-3\/","title":{"rendered":"Lukas 21,25-36"},"content":{"rendered":"
\n

2<\/span>. s\u00f8ndag i advent, 10.12.2006
\nLukas 21,25-36, Bent Arendt <\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Igen: En af disse dommedagstekster, som kristendommen er s\u00e5 ber\u00f8mt, eller m\u00e5ske snarere berygtet, for: \u201dOg der skal ske tegn i sol og m\u00e5ne og stjerner, og p\u00e5 jorden skal folkene gribes af angst.. og.. g\u00e5 til af skr\u00e6k og frygt for det, der kommer over verden. Og da skal de se Menneskes\u00f8nnen komme i en sky med magt og megen herlighed\u201d som det l\u00f8d. For ikke mange \u00e5r siden ville mange pr\u00e6dikanter kunne over\u00adtale folk til at omvende sig og tilslutte sig pr\u00e6dikanten ved at foreholde dem, at Kristus snart ville komme og holde dom\u00admedag. Det gjal\u00addt om at v\u00e6re p\u00e5 den rigtige side og have rent mel i posen, hvis ikke man ville g\u00e5 til i skr\u00e6k og angst og havne i helvede. En s\u00e5 angsbetonet kristendom har naturligvis ogs\u00e5 f\u00e5et mange men\u00adnesker til at vende ryggen til kristendommen. Nu om stun\u00adder er der kun f\u00e5 krist\u00adne sekter og fundamentalister tilbage, der vil fastholde en s\u00e5dan for\u00adkyndelse. – Men: Alligevel skal vi alts\u00e5 h\u00f8re om dom\u00admedag, denne 2. s\u00f8ndag i advent, hvor vi s\u00e5 sm\u00e5t er ved at begynde at gl\u00e6de os til jul. Og det skal vi, af mind\u00adst 3 grunde\u00ad, som jeg her vil komme ind p\u00e5: For det f\u00f8rste for at v\u00e6re realistisk; for det andet for at s\u00e6tte en gr\u00e6n\u00adse for verdens elen\u00addighed; og for det tredje for, at vi kan have noget at gl\u00e6de sig til. – At det er realistisk nok at forkynde en dom\u00admedag, det beh\u00f8ver vi ikke at komme i kirke for at h\u00f8re; det kan vi se i fjern\u00adsynet: I Sudans eller Iraqs elendig\u00adhed, over\u00adfor de men\u00adneskeskabte klimakatastrofer, der ven\u00adter os, eller de massive folkevandringer mod Euro\u00adpa, der kan blive en konse\u00adkvens af vores\u00ad ufat\u00adtelige rigdom p\u00e5 be\u00adkostning af den 3. verden. Der skal ingenting til, f\u00f8r men\u00adnesker g\u00f8r livet til et helvede for hinanden, eller vi lader os gribe af ang\u00adst og skr\u00e6k og frygt for det, der kom\u00admer over verden\u201d som det l\u00f8d. Det er ganske realistisk. Ogs\u00e5 i det enkelte men\u00adneskes liv er der dom\u00admedage, hvor l\u00f8bet er k\u00f8rt, eller hvor konse\u00adkvenserne bliver tydelige. Nok kan vi s\u00e5 k\u00f8re p\u00e5 frihjul: At det nok ikke er s\u00e5 galt, at men\u00adneskene er gode nok p\u00e5 bunden, at vi nok slipper af sted med det alligevel, osv. Men den kristne tro vil se virkeligheden i \u00f8jne\u00adne, uden at blinke: Vedg\u00e5, at men\u00adnesker kan v\u00e6re v\u00e6rre end dj\u00e6vle mod hinanden og ufatteligt ligeglade med konse\u00adkvenserne af deres hand\u00adlinger; tage alvorligt, at men\u00adneske\u00adlig elen\u00addighed og ulykke kan v\u00e6re fuldst\u00e6n\u00addig ulidelig; tage til os, at til\u00adv\u00e6relsen ikke kan sl\u00e5s hen, og det f\u00f8rer ingen vegne at vende den ryggen eller flygte fra den. For her, i virkeligheden, er det, dommedags l\u00f8fte kommer ind: Kun ved at se den forf\u00e6rdelige lidelse i \u00f8jnene kan vi f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den ufat\u00adtelige gl\u00e6de og mulighed, livet ogs\u00e5 rummer. N\u00e5r vi siger: \u201dD\u00e9t kan jeg ikke kla\u00adre!\u201d – s\u00e5 siger den kristne forkyndelse: \u201dJo, det kan du go\u00addt!\u201d Hvis du er vidne til andre men\u00adne\u00adskers lidelse, s\u00e5 g\u00f8r noget ved den. For selv\u00adom du ikke kan frelse verden, s\u00e5 kan du g\u00f8re dit, og de gode ting, du g\u00f8r, r\u00e6kker l\u00e6ngere, og holder l\u00e6ngere, end al mulig ondskab. Og lider du selv, s\u00e5 tag lidelsen til dig som dit livs vilk\u00e5r, g\u00e5 ind i den, som den er, ikke for at dyrke den eller f\u00e5 opm\u00e6rk\u00adsomhed p\u00e5 den; men fordi lidelsen har en gr\u00e6nse, som livet n\u00e5r ud over. Det er dommedagens gr\u00e6nse: Helvede er ikke over\u00adalt, der er sat gr\u00e6n\u00adser for lidelsen. Nok kan men\u00adnesker finde p\u00e5 hvad som\u00ad helst. Og dog m\u00e5 en Hitlers eller en Stalins rige g\u00e5 til grun\u00adde, og deres helvede blive \u00e5ben\u00adbart. For det onde kan intet opbygge, men m\u00e5 snyl\u00adte p\u00e5 godheden og tilliden mellem mennesker for over\u00adhovedet at kunne opst\u00e5. I samme \u00f8jebli\u00adk, vi siger: \u201dStop!\u00ad\u201d, giver vi livet mulighed og g\u00f8r plads sand\u00adheden. Og i samme \u00f8jeblik, vi tager den lidel\u00adse til os, som livet p\u00e5f\u00f8rer os, og som vi ikke kan give nogen skylden for, har vi allerede taget fat p\u00e5 livet igen, og indset, at livet er andet og mere end lidelsen. Vi kan g\u00f8re det, fordi der netop er en dommedag, en gr\u00e6nse for verdens ondskab og lidelse. Den dom\u00admedag er Guds, det vil sige: Vi kan tro p\u00e5 og holde os til, at selv hvor lidelsen og ondskaben men\u00adneskeligt set virker gr\u00e6nsel\u00f8s, er der en gr\u00e6nse, der g\u00f8r plads for et liv i lidelsen, og g\u00f8r ondskaben til den svageste part af livet, kun en skyg\u00adge af al den godhed og sandhed, livet f\u00e5r givet; selv d\u00f8den har fred og forl\u00f8sning knyt\u00adtet til sig, hvor dommedag s\u00e6tter sin gr\u00e6nse. \u201dN\u00e5r disse ting be\u00adgynder at ske, s\u00e5 ret jer op og l\u00f8ft jeres hoved, for jeres forl\u00f8sning n\u00e6rmer sig\u201d som det l\u00f8d. At tage Gud p\u00e5 ordet, tro det og handle derefter, det er at begynde at erfare, at det forholder sig s\u00e5dan. – Og s\u00e5 er vi frem\u00adme ved den tredje side af dom\u00admedag: Dommedag giver os noget at gl\u00e6de os til, som netop kan f\u00e5 os til at v\u00e6re real\u00adistiske og samtidig tro p\u00e5 Guds gr\u00e6n\u00adse. N\u00e5r vi gl\u00e6der os – gl\u00e6der os til jul, eller gl\u00e6der os til for\u00e5ret, alt, hvad vi s\u00e5dan ser frem til; n\u00e5r vi s\u00e6tter b\u00f8rn i verden og h\u00e5ber det bedste for dem, et end\u00adda bedre liv end vores eget; n\u00e5r vi ser fremad eller tilbage p\u00e5 livet i taknemmelig\u00adhed, ja, blot den enkle forventning om, at dagen i morgen kan blive bedre – s\u00e5 sker det altsam\u00admen p\u00e5 baggrund af en tro og tillid til, at det h\u00f8rer med til livet at blive im\u00f8dekommet, at v\u00e6re im\u00f8deset – trods alle skuffelser og svigt, trods al flugt og sl\u00f8vhed overfor livet og hinanden. Den tro og tillid er det, den krist\u00adne dommedag giver grund til. Der er altid godt i vente, altid en gl\u00e6de at se frem til, altid en mulighed for os, om s\u00e5 alle muligheder sy\u00adnes opbrugt og forspildt. Fordi det er Gud, der m\u00f8der os. Det er en virkelighed i det liv, der er, vores liv sammen – ja, det er mere virkelighed end noget andet. Den im\u00f8dekommelse forkynder dommedag. S\u00e5 at livet, med julens gl\u00e6de, med for\u00e5rets kom\u00adme, med opfyldel\u00adser og forh\u00e5bninger – altsammen er det tegn p\u00e5, hvad der virkeligt g\u00e6lder for os: \u201dSe p\u00e5 figentr\u00e6et og alle de andre tr\u00e6er. S\u00e5 snart I ser dem sprin\u00adge ud, ved I af jer selv, at som\u00admeren allerede er n\u00e6r. \u201dS\u00e5dan skal I ogs\u00e5 vide, n\u00e5r I ser dette ske, at Guds rige er n\u00e6r. Him\u00admel og jord skal forg\u00e5, men mine ord skal aldrig forg\u00e5\u00ad\u201d som Jesus sagde. Ligesom vi kan leve i forventning liv og gl\u00e6de, og vel n\u00e6ppe kan leve uden, er vi altid ventet af Ham, der s\u00e5dan kom\u00admer os i m\u00f8\u00adde med opfyldelse og forl\u00f8sning. Ligesom vi m\u00e5 have tillid til, at vi er n\u00f8dvendige for livet og for dem, vi elsker, og vel intet kunne foretage os uden, s\u00e5dan kommer Gud os i m\u00f8de med en k\u00e6rlighed og et livsmod, vi kan erfare som en gave langt ud over, hvad vi selv kan pr\u00e6\u00adstere. Ligesom vi i erin\u00addringens lys fortrinsvis husker de gode oplevelser og erfarin\u00adger, s\u00e5dan kan vi her se livet i det lys, der lader godheden og sandheden og k\u00e6rligheden best\u00e5, for\u00addi de i virkeligheden betyder mest i Guds \u00f8jne og vil overskinne alt andet – som en Bethlehemsstjerne, vi kan finde vej og retning efter, som de vise m\u00e6nd, midt igen\u00adnem al verdens ondskab og lidelse. Den virkelighed i vores liv sammen, er det, Guds dom\u00admedag vil \u00e5ben\u00adbare og til stadighed minde os om. Der er altid godt i vente \u2013<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Bent Arendt
\nLarsen-Ledets Gade 1
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel.: ++ 45 \u2013 86 12 21 36
\nE-mail: brar@os.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag i advent, 10.12.2006 Lukas 21,25-36, Bent Arendt Igen: En af disse dommedagstekster, som kristendommen er s\u00e5 ber\u00f8mt, eller m\u00e5ske snarere berygtet, for: \u201dOg der skal ske tegn i sol og m\u00e5ne og stjerner, og p\u00e5 jorden skal folkene gribes af angst.. og.. g\u00e5 til af skr\u00e6k og frygt for det, der kommer over […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17510,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,612,727,157,1356,853,108,111,116,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11579","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-2-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bent-arendt","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11579","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11579"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11579\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17511,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11579\/revisions\/17511"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17510"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11579"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11579"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11579"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11579"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11579"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11579"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11579"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}