{"id":11589,"date":"2006-12-07T19:48:48","date_gmt":"2006-12-07T18:48:48","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11589"},"modified":"2025-04-23T16:59:20","modified_gmt":"2025-04-23T14:59:20","slug":"mattaeus-11-2-10-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-11-2-10-2\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 11, 2-10"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3><b><span style=\"color: #000099;\">3. s\u00f8ndag i advent | 17.12.2006 | Matt\u00e6us 11,2-10 | Eva Meile |<\/span><\/b><\/h3>\n<p>Som altid er den bibelske fort\u00e6lling kort og knap. Uden psykologiske forklaringer tegnes en situation med ganske korte str\u00f8g: Johannes er kommet i f\u00e6ngsel, h\u00f8rer om Jesu gerninger, sender bud til ham med sine disciple for at sp\u00f8rge: Er du den, der kommer, eller skal vi vente en anden?<\/p>\n<p>I farten lyder hans sp\u00f8rgsm\u00e5l meget forst\u00e5eligt og tilforladeligt, men nu ved vi jo, at Johannes tidligere &#8211; da han s\u00e5 Jesus, vel nok f\u00f8rste gang &#8211; uden t\u00f8ven sagde de forbl\u00f8ffende ord: Se, det er Guds Lam, som b\u00e6rer verdens synd. Hvilket klarsyn! Og hvilken omv\u00e6ltning i hans indre til det sp\u00f8rgende: Er du den, der kommer? Alts\u00e5: Er du Guds Lam, forl\u00f8seren og forsoneren, som skal tage syndens byrde fra vore skuldre og vort hjerte?<\/p>\n<p>Det er sv\u00e6rt at lade v\u00e6re med at pr\u00f8ve p\u00e5 at g\u00e5 t\u00e6ttere p\u00e5 Johannes&#8216; sj\u00e6l, end Det nye Testamente selv g\u00f8r. Det er fristende at pr\u00f8ve at l\u00e6se hans tanker. Ikke blot fordi han er en interessant bibelsk person, men fordi vi fra os selv kender alt for godt den situation, han befinder sig i, fra de gange, hvor vi selv er havnet i et sort hul, hvor vi er i vildrede med, hvem vi selv er, hvad vi st\u00e5r for, og hvad vort liv g\u00e5r ud p\u00e5. I s\u00e5danne \u00f8jeblikke sp\u00f8rger ogs\u00e5 vi: Er alt, hvad jeg har troet p\u00e5, egentlig sandhed, eller har jeg f\u00f8rt mig selv bag lyset?<\/p>\n<p>S\u00e5dan sidder Johannes og t\u00e6nker: Hvad var det for noget, alt det med Jesus? Var han virkelig sandheden, som han sagde? Eller har jeg brugt mit liv p\u00e5 en l\u00f8gn? Det er en fortvivlende tanke, jeg m\u00e5 have fat i Jesus en gang til, have ham til at give mig et bevis p\u00e5, at han er den rigtige, Guds udsending, Kristus. Men hvordan f\u00e5r jeg kontakt med ham her i f\u00e6ngslet? Jeg m\u00e5 sende nogle af mine p\u00e5lidelige disciple hen til ham og f\u00e5 dem til at sp\u00f8rge rigtig indtr\u00e6ngende: Er du Kristus? Er du den, der kommer?<\/p>\n<p>Som sagt, s\u00e5 gjort. Disciplene g\u00e5r hen til Jesus og overbringer ham Johannes&#8216; sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og hvad svarer Jesus s\u00e5? Hverken ja eller nej. Han kunne da ellers godt have sagt et tr\u00f8stende ord, fx: K\u00e6re Johannes! Du ved da, hvem jeg er. Du har jo selv sagt det, da jeg kom til dig for at blive d\u00f8bt i Jordans flod. Du kan stole trygt p\u00e5, at du s\u00e5 rigtigt. Det er mig. Jeg er Kristus.<\/p>\n<p>Men s\u00e5dan sagde han ikke. Han sagde: G\u00e5 hen og fort\u00e6l Johannes, hvad I h\u00f8rer og ser: Blinde ser, d\u00f8ve h\u00f8rer, og fattige mennesker h\u00f8rer om Guds rige. Akkurat som Johannes godt ved det i forvejen, akkurat som han selv har set det.<\/p>\n<p>Men en mand, der sidder i f\u00e6ngsel, glemmer let, hvad han f\u00f8r s\u00e5 af Guds herlighed og skaberkraft. Vi skal ikke undre os over Johannes&#8216; glemsomhed. Vores egen er i s\u00e5danne situationer formidabel. Vi kan den ene dag sige: Hvor er livet rigt! Hvilken gave fra Gud! Jeg fortjener jo slet ikke al hans godhed. men allerede den n\u00e6ste dag &#8211; n\u00e5r vi ryger ned i det sorte hul &#8211; siger vi: Hvor er livet h\u00e5rdt! Har Gud mon glemt mig? Gid han dog ville give mig et tegn p\u00e5, at han stadig er den, han er.<\/p>\n<p>Men jeg er bange for, at Gud her indtager den samme holdning som Jesus i evangeliet i dag, nemlig: Hvis du ikke tror p\u00e5, hvad du allerede har erfaret &#8211; selv om det i dette \u00f8jeblik er skjult for dig &#8211; s\u00e5 kan jeg ikke g\u00f8re mere for dig. Mit n\u00e6rv\u00e6r, min k\u00e6rlighed og trofasthed kan ikke bevises.<\/p>\n<p>I Shakespeares skuespil Kong Lear presser kongen sine tre d\u00f8tre, for at de skal give udtryk for deres k\u00e6rlighed til ham. De to af d\u00f8trene over\u00f8ser ham med tom smiger, men den yngste, Cordelia, henviser ham blot til de tegn p\u00e5 hendes hengivenhed, som han selv kan se, og som han altid har kunnet se. Men det er ham ikke nok. Han vil ikke lade sig n\u00f8je med det, s\u00e5 han st\u00f8der Cordelia fra sig, og dermed begynder hans tragiske fald.<\/p>\n<p>Johannes D\u00f8ber er trods alt ingen kong Lear. Han er og bliver den, der var udset til at berede vejen for Guds egen S\u00f8n, derfor er han bundet til ham med et ul\u00f8seligt b\u00e5nd, b\u00e5de i gode og onde dage, og b\u00e5de n\u00e5r b\u00e5ndet kan m\u00e6rkes, og n\u00e5r det ikke kan. Evangeliet skildrer ikke hans reaktion, da disciplene overbringer ham Jesu ord, men han ville n\u00e6ppe v\u00e6re Johannes, hvis der ikke midt i tvivlen og pinen br\u00f8d en erindring frem om det, han havde set i det \u00f8jeblik, der blev bestemmende for hans liv: Da han og Jesus stod over for hinanden f\u00f8rste gang og s\u00e5, hvem hinanden var: Guds Lam, alverdens frelser, og hans herold, den f\u00f8rste blandt kvindef\u00f8dte.<\/p>\n<p>Det blev begyndelsen til en k\u00e6rlighed for livet. For k\u00e6rlighed er netop at kunne se hinanden og se Guds mening med og i hinanden. Men selv en s\u00e5dan k\u00e6rlighed kan hjems\u00f8ges af tvivl og sl\u00f8res af glemsomhed. Men den kan ikke d\u00f8. Derfor vidste Jesus, hvad han gjorde, da han gentog for Johannes deres gamle, f\u00e6lles viden: Guds rige er n\u00e6r, her, hvor blinde ser og syge bliver raske, og der fort\u00e6lles om Guds k\u00e6rlighed til elendige mennesker.<\/p>\n<p>Evangeliet i dag er ord ind i vores glemsomhed. Det siger til os: Guds rige er ogs\u00e5 her. Midt i vores virkelighed. Det er overalt, hvor vi f\u00e5r \u00f8jnene op for hinandens status som Guds b\u00f8rn, og hvor vi kommer til at holde af det, vi ser. Guds rige er d\u00e9r, hvor livskraften s\u00e6tter sig igennem, s\u00e5 sygdomme opgiver deres greb i os, og vi bliver raske i sj\u00e6l og sind. Men Guds rige er ogs\u00e5 der, hvor vi ikke \u00f8jner nogen udgang, ingen helbredelse, ingen befrielse, d\u00e9r, hvor vi er sunket ned i depressionens sorte hul, d\u00e9r, hvor vi ikke kan \u00f8jne den mindste stribe bl\u00e5 himmel.<\/p>\n<p>Jesu svar til Johannes i dag er det svar, som lyder til os, n\u00e5r vi sender vore bange b\u00f8nner som udsendinge til ham for at blive styrket i troen p\u00e5, at han er den, der kommer, den, der er kommet og som skal komme igen &#8211; ja igen og igen &#8211; og g\u00f8re alting godt. At selv om min tilv\u00e6relse g\u00e5r op og ned, s\u00e5 er han er den samme til evig tid. H\u00f8rer du, mit hjerte? S\u00e5 l\u00f8ft din gl\u00e6des vinger og flyv. Flyv ud gennem cellevinduet og se dig omkring: se, de \u00f8de vange st\u00e5r fulde med blomster!<\/p>\n<p>Hvor liflige er fodtrinnene af dem, som fort\u00e6ller gode tidender! S\u00e5dan m\u00e5 Johannes have t\u00e6nkt, da hans disciple kom hjem med bud fra Jesus, og s\u00e5dan m\u00e5 vi t\u00e6nke, n\u00e5r vi h\u00f8rer deres besked. Der er en verden uden for fangehullet. Den hedder h\u00e5b og mening og frihed. Den hedder Guds rige, og det er d\u00e9r, vi bor. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Pastor Eva Meile<br \/>\nC.F. Richs Vej 2<br \/>\nDK-2000 Frederiksberg<br \/>\nTel.: ++ 45 \u2013 38 33 19 12<br \/>\ne-mail: <a href=\"mailto:eva@meile.dk\">eva@meile.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>3. s\u00f8ndag i advent | 17.12.2006 | Matt\u00e6us 11,2-10 | Eva Meile | Som altid er den bibelske fort\u00e6lling kort og knap. Uden psykologiske forklaringer tegnes en situation med ganske korte str\u00f8g: Johannes er kommet i f\u00e6ngsel, h\u00f8rer om Jesu gerninger, sender bud til ham med sine disciple for at sp\u00f8rge: Er du den, der [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16377,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,616,727,157,853,108,111,1366,408,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11589","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-3-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-meile","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11589","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11589"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11589\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23226,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11589\/revisions\/23226"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16377"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11589"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11589"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11589"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11589"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11589"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11589"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11589"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}