{"id":11615,"date":"2006-12-07T19:48:47","date_gmt":"2006-12-07T18:48:47","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11615"},"modified":"2025-04-09T09:15:31","modified_gmt":"2025-04-09T07:15:31","slug":"lukas-2-1-14-7","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2-1-14-7\/","title":{"rendered":"Lukas 2,1-14"},"content":{"rendered":"
\n

Juleaften | 24.12.2006 | Lukas 2,1-14 | Hanne Drejer |<\/span><\/b><\/h3>\n

Det var sent f\u00f8r der faldt ro over stalden i Betlehem den f\u00f8rste julenat. Den nyf\u00f8dte sov i krybben, mens oksen og \u00e6slet lidt betuttede fandt sig i at den lille sov i deres fodertrug.Og Maria sov. Forh\u00e5bentlig f\u00e5r hun lov at sove l\u00e6nge og hvile rigtig ud, t\u00e6nkte Josef, mens han s\u00e5 p\u00e5 sin kone og sin nyf\u00f8dte s\u00f8n.<\/p>\n

Lad os denne juleaften pr\u00f8ve at f\u00f8lge Josef, og alle de forvirrede tanker og overvejelser han gjorde sig – men ogs\u00e5 hvordan det gik til at det blev jul for ham – hvordan Jesu f\u00f8dsel blev til gl\u00e6deligt budskab fra Gud til ham.
\nHerren v\u00e6re priset at f\u00f8dslen var godt overst\u00e5et, trods alle genvordighederne -t\u00e6nkte Josef – den lange rejse fra Nazareth til Betlehem – hvor Maria det meste af tiden havde haft veer. Og den myldrende overfyldte by, hvor alle kroer meldte optaget, indtil de omsider fik plads her i stalden.Og nu var det hele godt overst\u00e5et.
\nJosef rejste sig og gik stille hen til staldd\u00f8ren. L\u00e6net op ad karmen inddrak han den t\u00f8rre klare natteluft.
\nNu er jeg alts\u00e5 blevet far! I hvert fald far for drengen her p\u00e5 jorden i det mindste – Josef smilede et lille sk\u00e6vt ironisk smil.
\nOg Josef t\u00e6nkte tilbage p\u00e5 de sidste hektiske d\u00f8gn – aldrig nogensinde var der sket s\u00e5 meget i hans liv som i disse dage. Og Josef t\u00e6nkte ikke kun p\u00e5 alt det han og ikke mindst Maria havde m\u00e5ttet st\u00e5 igennem. Josef t\u00e6nkte meget mere p\u00e5 al den tvivl og alle de ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l han havde v\u00e6ret fyldt med. Og som han nu syntes han havde f\u00e5et svar p\u00e5. Og det var den lille nyf\u00f8dte i krybben der var Guds svar.
\nOg det svar var lidt efter lidt kommet til Josef p\u00e5 vejen til Bethlehem.Den vej han ellers syntes aldrig fik ende.
\nHver gang de m\u00f8dte nogen p\u00e5 vejen, s\u00e5 han p\u00e5 afstand f\u00f8rst de forargede ansigter: Nej, \u00e6rlig talt, lader han sin kvinde ride? Men p\u00e5 n\u00e6rt hold lyste deres ansigter op i forst\u00e5ende smil, da de s\u00e5 hvordan det var fat med Maria, og de kom alle med en hilsen – eller en velsignelse: M\u00e5 Herren, Israels Gud, sk\u00e6nke dig en s\u00f8n!
\nOg hver gang bed Josef t\u00e6nderne sammen og m\u00e5tte tvinge sig selv til ikke at r\u00e5be: Jamen, det er ikke min s\u00f8n!
\nFor Josef kendte selvf\u00f8lgelig alt til det forst\u00e5elsesproblem vi tit tror kun er vor tids – nemlig hvordan kan det g\u00e5 til at en jomfru kan blive gravid? Hvem er i det hele taget far til Marias barn, n\u00e5r det ikke er Josef?For det der med jomfruf\u00f8dsel og bes\u00f8g af Guds engel, det kan alle jo komme og p\u00e5st\u00e5! Og hvad skal det g\u00f8re godt for -at Maria og jeg skal igennem alle de her problemer – st\u00e5 til regnskab overfor alle de nysgerrige og mistroiske – n\u00e5r vi d\u00e5rligt selv kan forklare hvad det er der sker?
\nMen at Maria talte sandt da hun med bange men \u00e6rlige \u00f8jne fortalte ham hvad hun havde f\u00e5et besked p\u00e5 – fra selveste \u00e6rkeenglen Gabriel: at hun skulle f\u00f8de Guds s\u00f8n til verden, det kunne Josef p\u00e5 den ene side bestemt ikke forst\u00e5 – men at hun talte sandt var han p\u00e5 den anden side heller ikke i tvivl om.
\nOg Josef vidste jo alt om at han havde lov til at sl\u00e5 h\u00e5nden af hende, n\u00e5r hun ventede en andens barn, – Skulle han i al stilhed lade sig skille fra hende? Nej, efter den nat hvor en engel i en dr\u00f8m havde sagt til ham at Maria talte sandt – for det barn hun venter, er blevet til ved Hellig\u00e5nden – siden den nat ville Josef aldrig forlade Maria, og han skulle g\u00f8re alt for at blive barnet en god far – her p\u00e5 jorden.
\nOg lige siden havde Josef k\u00e6mpet for at leve p\u00e5 tillid – i st.for uafbrudt at kr\u00e6ve en forst\u00e5elig forklaring.<\/p>\n

Og som det gik Josef, kan det ogs\u00e5 g\u00e5 os: at vi fyldes af tillid og tro, som f\u00f8rer til en ny slags forst\u00e5else – meget st\u00f8rre end det vi forst\u00e5r med hovedet -nemlig til en forst\u00e5else i hjertet – der giver os \u00f8jne der kan se Guds herlighed.Og giver os \u00f8rer der kan h\u00f8re julens egentlige og gl\u00e6delige budskab.<\/p>\n

Og da de lagde den nyf\u00f8dte i Josefs arme, sker der en forandring med ham.
\nDengang han havde f\u00e5et at vide at barnet var p\u00e5 vej, vendte det sig i ham af vrede: det er ikke min s\u00f8n!
\nMen nu begynder det langsomt at g\u00e5 op for Josef at det er godt og gl\u00e6deligt at barnet netop ikke er hans s\u00f8n – men Guds!
\nDrengen er bestemt en rigtig nyf\u00f8dt dreng og ikke noget overnaturligt gudebarn – det kan han jo se n\u00e5r han ser kvinderne pusle om den lille, skifte ham, amme ham. Drengen er Marias nyf\u00f8dte barn – et rigtigt menneskebarn.
\nMen alligevel er han ikke Josefs s\u00f8n – han har ikke en jordisk far -for drengen er Guds s\u00f8n.Og s\u00e5 er han alts\u00e5 b\u00e5de et menneske -og ogs\u00e5 Gud!
\nOg det forst\u00e5r Josef med et er meget vigtigt og dejligt, og gl\u00e6deligt.
\nOg som tiden gik og Josef stod med sin lille dreng – for hans dreng blev Jesus jo, og det mere og mere for hver dag der gik- da t\u00e6nkte Josef s\u00e5 tit p\u00e5 at den dreng havde nogen muligheder som intet andet menneske kunne have – fordi Jesus b\u00e5de var et menneske, men ogs\u00e5 Guds egen s\u00f8n!
\n<\/em><\/p>\n

Det lille barn, s\u00f8n af Gud Herren og j\u00f8depigen Maria, adoptivs\u00f8n af t\u00f8mreren Josef – han har gjort det som ingen af os kan -han har bragt os den frelse, fred og tr\u00f8st fra Gud som kun Gud selv kan give os. Og derfor var det n\u00f8dvendigt at Gud selv kom – og netop blev et rigtigt menneske.
\nAlt det og meget mere t\u00e6nkte Josef over, mens han s\u00e5 p\u00e5 det sovende barn. Og derfor var han til sine dages ende taknemmelig for at drengen ikke var hans barn – Og med eet var det ligesom han h\u00f8rte et kor af engle der sang: \u00e6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8jeste – p\u00e5 jorden fred og over mennesker Guds behag.
\nGl\u00e6delig jul. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hanne Drejer
\nDK-5466 Asperup
\nKirkestr\u00e6de 1
\nTel:. ++ 45 \u2013 64 48 10 82
\nhdr@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Juleaften | 24.12.2006 | Lukas 2,1-14 | Hanne Drejer | Det var sent f\u00f8r der faldt ro over stalden i Betlehem den f\u00f8rste julenat. Den nyf\u00f8dte sov i krybben, mens oksen og \u00e6slet lidt betuttede fandt sig i at den lille sov i deres fodertrug.Og Maria sov. Forh\u00e5bentlig f\u00e5r hun lov at sove l\u00e6nge og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17554,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,501,727,157,853,545,108,111,1375,636,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11615","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-4-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-christvesper","category-current","category-dansk","category-hanne-drejer","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11615","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11615"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11615\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22551,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11615\/revisions\/22551"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17554"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11615"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11615"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11615"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11615"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11615"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11615"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11615"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}