{"id":11634,"date":"2021-02-07T19:48:50","date_gmt":"2021-02-07T19:48:50","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11634"},"modified":"2023-03-09T16:45:27","modified_gmt":"2023-03-09T15:45:27","slug":"matthaeus-2334-39-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2334-39-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 23,34-39"},"content":{"rendered":"
\n

2. juledag, 26.12.2006
\nMatt. 23,34-39, Peter Skov-Jakobsen<\/span><\/b><\/h3>\n
\n

Det er et de smukkeste billeder: vinterrosen der strider sig op gennem den frosne jord og bryder det kolde landskab med sin sk\u00f8nhed; bryder den isnede jord med sin farve.<\/p>\n

H\u00f8jtiderne, gudstjenesten, b\u00f8nnen er selvf\u00f8lgelig p\u00e5 en eller anden m\u00e5de menneskets mulighed for at tr\u00e6kke sig tilbage fra hverdagene. For en kort stund kan vi afsondre os fra verden og alle h\u00e6ndelserne. Vi kan se p\u00e5 vores liv med andre perspektiver end dem vi mere eller mindre m\u00e5 finde os i n\u00e5r det ene ord bare tager det andet \u2013 og de travle dage bare kr\u00e6ver deres medleven.<\/p>\n

Men n\u00e5r rosen skyder gennem den frosne jord, n\u00e5r h\u00f8jtiden n\u00e5r os med sin virkelighed, s\u00e5 m\u00e6rker vi noget besynderligt, nemlig at det ikke nytter at skabe uvirkelighed omkring os. Det giver ingen mening at s\u00e6nke idyl eller at finde sin plads i et glansbillede. Man kan da godt vende ryggen til virkeligheden; men den forsvinder ikke. Tv\u00e6rtimod! Hver gang vi glemmer at tale om et problem, hver gang vi fors\u00f8ger at ignorere, hver gang vi lader som ingenting, s\u00e5 ved vi godt at der venter ubehagelige overraskelser, m\u00e5ske ligefrem ulykker i fremtiden.<\/p>\n

Men hvem t\u00f8r n\u00e6sten tale om tro i en verden hvor tvivlen til tider martrer os, og vi ikke aner hvor vi skal f\u00e5 tilliden fra? Hvem t\u00f8r tale om k\u00e6rligheden n\u00e5r man hele tiden ser det jernpansrede had fl\u00e6nge livet fra hinanden alle steder p\u00e5 jordkloden? Hvem t\u00f8r tale om h\u00e5b midt i en verden hvor man har en fornemmelse af at l\u00f8gnen hele tiden lurer p\u00e5 at s\u00e6tte en sten i panden p\u00e5 sandheden?<\/p>\n

Magtesl\u00f8shed, apati og vrede har det med at g\u00f8re sig h\u00f8rt! Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt ikke at fnyse irriteret over sine egne bedste \u00f8nsker.<\/p>\n

Der er s\u00e5 mange ruinhobe hvorfra der st\u00e5r en kv\u00e6lende r\u00f8g. Der er s\u00e5 meget galskab der har f\u00e5et lov til at rasere. Der er s\u00e5 megen ondskab der blot f\u00e5r det til at sortne for \u00f8jnene og som driver arrigskaben frem i hidsige ord og r\u00e5 geng\u00e6ldelse.<\/p>\n

Anden juledag, Stefans-dag, minder os om verdens brutalitet. Den minder os om at selv om vi tr\u00e6kker os tilbage for at fejre en h\u00f8jtid, holde gudstjeneste, s\u00e5 g\u00f8r vi det ikke for at afsondre os fra verden. Virkeligheden f\u00f8lger os helt ind i dette rum. Troen p\u00e5 Gud sp\u00e6rrer os ikke ude fra virkeligheden. Troen distancerer os ikke fra virkeligheden; den f\u00e5r os ikke til at knibe \u00f8jnene sammen. Gud er virkelig blevet f\u00f8dt ind i verden som den nu engang er: et sted hvor mennesker elsker; et sted hvor vi svigter hinanden, et sted hvor vi hader, et sted hvor vi l\u00e6nges \u2013 her tvivler vi, her savner vi, og vi m\u00e6rker at der findes fortr\u00e6d.<\/p>\n

Jesus foruds\u00e5 at vi ville sl\u00e5 profeterne ihjel, at vi ville lukke munden p\u00e5 dem der talte sandheden, myrde dem der ikke lod sig g\u00f8re tavse. Han vidste at tomheden og dumheden ville runge ud over menneskeheden og at vi ville fors\u00f8ge at f\u00f8je os for stupiditeten for at f\u00e5 fred.<\/p>\n

Men han vender ikke ryggen til os. Tv\u00e6rtimod! Han udstyrer os med en velsignelse. Han betror os livets hellighed, og hvad det betyder f\u00e5r vi en fornemmelse af n\u00e5r vi betragter historien om Stefanus.<\/p>\n

De blev s\u00e5 rasende da de h\u00f8rte ham fort\u00e6lle om Jesus at de knasede t\u00e6nderne sammen. De havde nemlig en helt klar fornemmelse af at hvis dette blev h\u00f8rt i hele landet, s\u00e5 ville magten pludselig blive helt anderledes. S\u00e5 ville magt v\u00e6re noget helt andet. S\u00e5 ville der ikke l\u00e6ngere v\u00e6re trusler \u2013 s\u00e5 ville infamiteten f\u00e5 en ende \u2013 s\u00e5 ville sm\u00e5ligheden ikke kunne ture rundt med mennesker \u2013 sladderen ville ikke l\u00e6ngere kunne herse \u2013 spytslikkere og hofsnoge ville kunne pakke sig, for der ville kun v\u00e6re latter tilovers for dem.<\/p>\n

Stefanus m\u00e6rkede godt hvor det bar hen. Han veg ikke \u2013 det var som om Jesus tog bolig i ham, og han s\u00e5 p\u00e5 sine forf\u00f8lgere som Jesus i sin tid havde set p\u00e5 sine. Stefanus blev grebet af veltalenhed. Men han blev ogs\u00e5 grebet af en k\u00e6rlighed til sandheden der gjorde ham mild, t\u00e5lmodig og udholdende.<\/p>\n

Siden er det som om hengivenheden mod sandheden aldrig har forladt de troende. K\u00e6rligheden har f\u00e5et mennesker til at st\u00e5 fast ogs\u00e5 selv om det bet\u00f8d at de ville blive udsat for forf\u00f8lgelse, nedv\u00e6rdigelse, tortur og myrderier. Det har betydet at den samtale som ingen troede var mulig alligevel fik en chance.<\/p>\n

I en gribende skildring af juleaften 1989, fort\u00e6ller Egon Krenz, som var generalsekret\u00e6r for det \u00f8sttyske socialistiske enhedsparti i et par m\u00e5neder i efter\u00e5ret 89, hvordan sognepr\u00e6sten den aften havde banket p\u00e5 d\u00f8ren og spurgt ham, der lige var blevet afsat fra sin partipost og i \u00f8vrigt var til spot og spe, om ikke der var noget de skulle tale om. D\u00e9r sad de s\u00e5 og talte henover en afgrund. Den ene s\u00e5 at alt hvad han havde k\u00e6mpet for l\u00e5 i ruiner og bebrejdelserne t\u00e5rnede sig op, ja selvbebrejdelserne var ved at tage pippet fra ham. Den anden havde fremtiden for sig og havde v\u00e6ret udsat for mange chikaner i fortiden. Men k\u00e6rligheden drev ham alligevel hen til det menneske der nok var ansvarlig for mange politiske forbrydelser; men han var dog i besiddelse af en indlevelsesevne og en grundl\u00e6ggende sympati der var s\u00e5 st\u00e6rk at den ogs\u00e5 strakte til og kunne n\u00e5 selv den argeste modstander. De talte \u00e6rligt med hinanden. Der var ingen bebrejdelser i luften. Da de skiltes \u00e6rgrede begge sig over at den samtale ikke havde fundet sted tidligere.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 h\u00e6ndt i historien at det ikke var s\u00e5 fredeligt. B\u00f8dlerne har skreget deres anklager ind i hovedet p\u00e5 de anklagede \u2013 ja mennesker er blevet udsat for fornedrelser som er ubeskrivelige og alligevel holdt de sig trofast til sandheden om at k\u00e6rligheden overvinder alt, ogs\u00e5 selv om det koster livet.<\/p>\n

Alt som vi troede at der kun var vinter \u2013 alt som vi troede at jorden var stivnet og havde lukket sig om os, s\u00e5 sk\u00f8d vinterrosen frem og mindede os om at verdens virkelige perspektiv altid er k\u00e6rligheden der overvinder alt. Med Jesus blev der f\u00f8dt en dr\u00f8m, et h\u00e5b, en fremtid for verden. Verden kan nu virkelig forandres. Virkeligheden kan forvandles. Hvis nogen sl\u00e5r en latter op eller fnyser bedrevidende, s\u00e5 hold t\u00e5lmodigt fast i k\u00e6rligheden. Jeg tror virkelig p\u00e5 at Kristus forandrer os hvis vi t\u00f8r v\u00e6re stille, hvis vi t\u00f8r se, h\u00f8re og fornemme \u2013 hvis vi t\u00f8r g\u00e5 ind i hans protest.<\/p>\n

Han forandrer os med k\u00e6rligheden. Er det m\u00e5ske ikke rigtigt at man smiler til det sp\u00e6dbarn der ligger og pludrer? Er det ikke rigtigt at man tr\u00f8ster det barn som er ulykkeligt fordi far eller mor er blevet v\u00e6k? Er det ikke rigtigt at man r\u00f8res over den stolthed som barnet eller den unge kan gribes af? Er det ikke rigtigt at man m\u00e6rker livet krible n\u00e5r man ser de forelskede? Ja, vi gribes af medlidenhed med den der m\u00e5 lide; med den der f\u00f8ler sig alene.<\/p>\n

Jesus forvandler os fra at v\u00e6re hoverende til at v\u00e6re medf\u00f8lende. Han bev\u00e6ger os og vore tanker v\u00e6k fra d\u00f8den og f\u00e5r os til at dr\u00f8mme om den verden der er besat af k\u00e6rlighed, retf\u00e6rdighed, godhed.<\/p>\n

Det kan nok v\u00e6re at det er vinter og at m\u00f8rke og kulde har lagt sig om os, men i menneskers hjerter er der s\u00e5et et h\u00e5b \u2013 det spirer og bryder ind i verden og forvandler mennesker med sandhed og sk\u00f8nhed!<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Peter Skov-Jakobsen
\nGammelvagt 2,
\nDK-1312 Kbh. K
\nTel.: ++ 45 33919933
\ne-mail: pesj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. juledag, 26.12.2006 Matt. 23,34-39, Peter Skov-Jakobsen Det er et de smukkeste billeder: vinterrosen der strider sig op gennem den frosne jord og bryder det kolde landskab med sin sk\u00f8nhed; bryder den isnede jord med sin farve. H\u00f8jtiderne, gudstjenesten, b\u00f8nnen er selvf\u00f8lgelig p\u00e5 en eller anden m\u00e5de menneskets mulighed for at tr\u00e6kke sig tilbage fra […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17374,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,1094,3,622,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11634","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-23-chapter-23-matthaeus","category-nt","category-peter-skov-jakobsen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11634","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11634"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11634\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17375,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11634\/revisions\/17375"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17374"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11634"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11634"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11634"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11634"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11634"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11634"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11634"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}