{"id":11656,"date":"2007-01-01T19:48:46","date_gmt":"2007-01-01T18:48:46","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11656"},"modified":"2025-04-08T15:04:08","modified_gmt":"2025-04-08T13:04:08","slug":"lukas-2-21-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2-21-3\/","title":{"rendered":"Lukas 2,21"},"content":{"rendered":"
\n

Nyt\u00e5rsdag | 1.1.2007 | Lukas 2,21 | Peter Skov-Jakobsen |<\/span><\/h3>\n

Med fyndig korthed st\u00e5r det over vores liv \u2013 st\u00e5r det over verdens liv: Jesus.<\/p>\n

Det st\u00e5r der til tider som en fanfare; som et stille ord; som eftertankens dybde; som det stovte og \u00e6rlige ord, det st\u00e5r der i entydighed og flertydighed.<\/p>\n

Jesus, Marias s\u00f8n, manden fra Nazaret, Menneskes\u00f8nnen, Guds s\u00f8n, er det g\u00e5defulde navn og den dybe virkelighed som vi til stadighed bliver ved med at udfordres af.<\/p>\n

Der var tider \u2013 s\u00e5m\u00e6nd ikke s\u00e5 fjern en fortid \u2013 da rygtet om Jesus var den eneste p\u00e5virkning og vor f\u00e6lles historie. Men verden er blevet anderledes. Kristendommen er ikke vor eneste religion og er langtfra den eneste \u00e5ndelige p\u00e5virkning af det moderne menneske.<\/p>\n

I visse kredse er det blevet god tone at diskutere hvorvidt Danmark skal v\u00e6re multi-etnisk. De fleste indser dog at den diskussion er grebet af en vis uaktualitet, eftersom vi nu er en befolkning der best\u00e5r af mennesker fra mange lande. Men med h\u00f8jtidelig stemme og inderlighed h\u00f8rer man det s\u00e5 deklameret at Danmark bestemt aldrig skal v\u00e6re multikulturelt \u2013 og snabt efter f\u00f8lger der nogle generelle vendinger om kristne v\u00e6rdier og grundholdninger. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de lykkes det n\u00e6sten altid disse mennesker at f\u00e5 gjort Jesus til et temmelig forn\u00e6rmet f\u00e6nomen. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de fremst\u00e5r denne Jesus altid som talsmand for dem der vil beskytte sig selv mod andre indflydelser; beskytte sig selv mod andres krav; beskytte sig selv mod at deltage i \u00c5ndens frie diskussion \u2013 denne forn\u00e6rmede Jesus forekommer mig altid at v\u00e6re temmelig provinsiel \u2013 og jeg forst\u00e5r egentlig ikke at denne mand kunne blive den \u00e5ndelige ballast for en Bach, for en Dante, for en Rembrandt, for en Kierkegaard, eller en Heinrich B\u00f6ll.<\/p>\n

Men igen, s\u00e5 forst\u00e5r jeg nok heller ikke diskussionen om hvorvidt Danmark skal v\u00e6re multikulturelt eller ej! Danmark er multikulturelt! Og det skete ikke kun med indvandringen. Det skete i s\u00e6rdeleshed f\u00f8r indvandringen. Vi slap historien om Jesus som vor eneste inspiration for mange \u00e5r siden og blev p\u00e5virkede af filosofier, ideologier, andre religioner. Men det var vor egen \u00e5ndelige nysgerrighed der f\u00f8rte derhen. I en verden hvor vi er s\u00e5 gensidigt afh\u00e6ngige som vi er i den moderne verden, er det da i \u00f8vrigt naturligt at interessere sig for hinanden i stedet for at barrikadere sig.<\/p>\n

Det er m\u00e6rkeligt at se den mand der talte med en samaritanske kvinde, med en romersk officer \u2013 en mand, der h\u00e6vdede at dette var for alle mennesker og ikke kun for det j\u00f8diske folk \u2013 at se ham fremstillet som repr\u00e6sentant for en enhedskultur.<\/p>\n

Mon dog ikke at det er vores egen angst for ikke at sl\u00e5 til der oms\u00e6tter sig i den forn\u00e6rmelse som vi s\u00e5 pr\u00f8ver at stive af med ordene \u201dkristne v\u00e6rdier\u201d.<\/p>\n

Pudsigt nok ligner vores samfund nu meget mere det samfund som Jesus levede i \u2013 ligner meget mere den sammenh\u00e6ng som var kristendommens vilk\u00e5r i de f\u00f8rste mange \u00e5rhundreder. Pal\u00e6stina og Romerriget var en heksekeddel af religioner, profeter, filosofier. Hverdagen var pr\u00e6get af at ikke s\u00e5 f\u00e5 endda havde k\u00f8bt en kanon og var begyndt for sig selv!<\/p>\n

Men ogs\u00e5 i vores sammenh\u00e6ng, s\u00e5 multikulturel som den er, er det ikke til at slippe dette navn der ligesiden han levede har rummet s\u00e5 mange dr\u00f8mme, s\u00e5 mange forventninger, s\u00e5 mange udfordringer.<\/p>\n

Vel har den \u00e5ndelige udvikling i Europa (og den vestlige verden) betydet at den kristne tro er blevet tvunget ud p\u00e5 sidelinjen – og ganske ofte et stykke l\u00e6ngere end det! Vores udfordring i de kommende \u00e5r blev formuleret af en tysk teolog og pr\u00e6st allerede i fyrrerne da han skrev: \u201d Jeg ville ikke tale om Gud ved menneskets gr\u00e6nse, men i dets midte, ikke i dets skr\u00f8beligheder, men hvor det har sin styrke, alts\u00e5 ikke i tilknytning til dets d\u00f8d og skyld, men i forbindelse med dets liv og det gode ved det\u2026\u2026.Gud er hinsidig midt i vort liv. Kirken st\u00e5r ikke der hvor menneskelig form\u00e5en kommer til kort, ved gr\u00e6nserne, men midt i landsbyen.\u201d (Dietrich Bonhoeffer i Modstand og Hengivelse s. 143).<\/p>\n

Der er ingen grund til at forskanse sig, der er ingen grund til at gemme sig bagved traditionalisme, der er ingen grund til \u00e6ngstelighed for dem der lader sig udfordre af navnet Jesus. Grundliggende for vores tro er det jo at Gud sender sit folk ud p\u00e5 en vandring. S\u00e5dan gjorde han med Abraham og ligesiden har vi vandret i alverdens landskaber og igennem alle tider. Vi vandrer ikke tomh\u00e6ndede, men med hans velsignelse og det vil sige at vi har \u00e5ndelig ballast til at turde m\u00f8de vores tid. Enhver der nogensinde har v\u00e6ret fascineret af navnet Jesus ved ogs\u00e5 at her kommer selv de bedste intentioner og den h\u00f8jeste moral til kort for n\u00e5r han dukker op, provokerer han altid og skaber uro. Men det er just denne forargelse han skaber omkring sig der altid har holdt troen i live og som g\u00f8r at han ikke er til at f\u00e5 ud af tankerne. Der er ingen d\u00f8mmesyge og intet hykleri der holder n\u00e5r han dukker op. Det er pudsigt, men ikke engang det gedigne fjendskab og det velargumenterede had holder stand for ham. N\u00e5r han dukker op, luftes de indelukkede rum ud! N\u00e5r han dukker op s\u00e5 bliver man klar over det g\u00e5defulde ved Gud \u2013 men man opdager ogs\u00e5 menneskets g\u00e5defuldhed.<\/p>\n

Han bringer en livgivende uro med sig \u2013 en l\u00e6ngsel og et savn. For nylig l\u00e6ste jeg digtet \u201dThi natten kommer\u201d af den f\u00e6r\u00f8ske forfatter William Heinesen som p\u00e5 sin egen m\u00e5de giver udtryk for at livet aldrig er f\u00e6rdigt, men altid i sin vorden. N\u00e5r jeg l\u00e6ser det digt kan jeg ikke andet end tro at det p\u00e5 sin vidunderlig enkle m\u00e5de udtrykker det som generationer har villet sige med navnet Jesus. For mig er det blevet en af de smukkeste moderne omskrivninger af b\u00e5de den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og tankem\u00e6ssige udfordring som udg\u00e5r fra just dette navn \u2013 og som er s\u00e5 vigtigt at f\u00e5 fortalt kommende generationer hvis vi vil forts\u00e6tte med at opbygge k\u00e6rlighedens civilisation og ikke bukke under for forn\u00e6rmelsens, griskhedens, og fjendskabets ford\u00e6rv.<\/p>\n

Heinesen slutter digtet som er en hyldest til mennesket p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n

\u201dDa aner du
\nher ved vejs ende
\nhvor dine spor fyger til
\nden evige begyndelses ansigt.
\nMeget er for sent.
\nMangt er forspildt.
\nMen alt er endnu i vorden.<\/em><\/p>\n

Da venter dig
\nher ved vejs ende
\nhvor dine spor fyger til
\nSyvstjernens duggede smil,
\nM\u00e6lkevejens \u00e5ndende bryst.<\/p>\n

Da venter dig
\nher ved vejs ende
\nhvor dine spor fyger til \u2013
\nda venter dig hinsides d\u00f8delig tid
\nDe yderste Dybders n\u00e5dige modersk\u00f8d.<\/p>\n

Venter dig
\ntingenes k\u00e5de fortrolige latter
\nden evigt unge.\u201d<\/p>\n

Ja, m\u00e5tte Jesus f\u00f8lge os hvor vi g\u00e5r for at vore \u00f8jne m\u00e5 se Guds herlighed, og for at vi m\u00e5 se hinanden og blive reddet fra forbitrelsen og befriet til livet og k\u00e6rligheden. Gl\u00e6deligt Nyt\u00e5r!<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Peter Skov-Jakobsen
\nGammelvagt 2,
\nDK-1312 Kbh. K
\nTel.: ++ 45 33919933
\ne-mail: pesj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nyt\u00e5rsdag | 1.1.2007 | Lukas 2,21 | Peter Skov-Jakobsen | Med fyndig korthed st\u00e5r det over vores liv \u2013 st\u00e5r det over verdens liv: Jesus. Det st\u00e5r der til tider som en fanfare; som et stille ord; som eftertankens dybde; som det stovte og \u00e6rlige ord, det st\u00e5r der i entydighed og flertydighed. Jesus, Marias […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7585,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,108,111,636,349,3,550,622,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11656","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-neujahrstag","category-peter-skov-jakobsen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11656","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11656"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11656\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22524,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11656\/revisions\/22524"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7585"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11656"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11656"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11656"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11656"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11656"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11656"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11656"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}